Jeg tror ikke at man kan bruge æter i stedet…
Udstødningsgas er ikke en human aflivningsmetode… bruges heller ikke længere til at aflive mink og den slags dyr.
Udstødningsgas grænser til dyremishandling - de dør ikke bare, men får kramper. I “gamle dage” var det jo en “fin” måde af aflive voksne katte på, som mna ikke gad have mere. De dør ikke fredeligt, de får kramper og bider stort set tungen af sig selv inden de langsomt dør. Det er en modbydelig og forbudt måde at slå dyr ihjel på. På listen over de mange rædselsfulde metoder jeg er stødt på gennem årene.
Endnu en af dem på listen over skrækkelige metoder, der har været meget anvendt. Ja, de dør da til sidst - de drukner af vand i lungerne, de sover ikke bare stille ind. På listen over metoder jeg har fået anbefalet som ny - først i et lukket glas med æter, så de besvimer (drukner) og så i fryseren for en sikkerheds skyld. Jeg fik kvalme af at kende den opdrætter - hun havde æter på lager fordi der jævnligt dukkede killinger op med åbent navlebrok, og så fixede man problemet på den måde i stedet for at lukke linierne.
Og sådan er der en del årsager til at mine altid bare skal aflives af dyrlægen, jeg kan ikke have alle de hjemmelavede metoder, jeg beklager - men sådan vil jeg have lov til at have det, jeg har oplevet elendighed nok i denne her anledning gennem årene :reallysorry:
VH
Susanne
For 15 år siden, da jeg boede på Frederiksberg, lige ved Grøndalsparken…så jeg et pindsvin, der helt sikkert var ramt af en bil…begge bagben var …helt mast og den skreg. Pindsvineskrig er ganske forfærdelige…
Kæresten fik hurtigt gjort en human ende på dens lidelser…han gav den en overdosis morfin fra sin lægetaske…den døde på et splitsekund…han lyttede på hjertet, for at være helt sikker.
Han pakkede den fint ind i et håndklæde, så i en plasticpose og så lagde han den i skraldespanden.
Troede faktisk man faldt i “søvn” og døde stille og roligt 
Det er muligt mennesker gør, men der var for nogle år siden en ubehagelig og udpenslende artikel i Jyllands Posten skrevet af en dyrlæge, der havde ramt kvalmepunktet på grund af de mange ilde tilredte katte han havde fået ind pga. mere eller mindre vellykkede / mislykkede gør-det-selv-aflivninger med udstødningsgas. Det er mishandling, simpelthen. Men tror da iøvrigt, at der er mange der ikke ved bedre…
VH
Susanne
http://dk.videnskab.sundhed.narkive.com/soPrPHGU/selvmord-ved-udstodningsgas
De påstår så det samme. sært
http://www.selvmordsforskning.dk/Web/Site/Menu1/FAQ/Sp�rgsm�l+og+svar
Ændringer i den kemiske sammensætning af bilers udstødningsgasser samt et fald i anvendelsen af husholdningsgas
Mon ikke det her er forklaringen og det så i ren form faktisk går som beskrevet i den første jeg fandt.
Ikke jeg ville bruge den metode var bare nysgerrig nu vi snakkede om det her emne
[QUOTE=tzari;1053127]Selvmord ved udstødningsgas?
De påstår så det samme. sært
http://www.selvmordsforskning.dk/Web/Site/Menu1/FAQ/Sp%F8rgsm%E5l+og+svar
Mon ikke det her er forklaringen og det så i ren form faktisk går som beskrevet i den første jeg fandt.
Ikke jeg ville bruge den metode var bare nysgerrig nu vi snakkede om det her emne[/QUOTE]
Don´t know. Men kemiske stoffer virker ikke ens på alle arter, såman kan ikke umiddelbart regne med at det virker ens påkat og menneske (der er også mange andre punkter hvor kemi virker vidt forskelligt på de toarter)
VH
Susanne
Aflivning med udstødningsgas er uanset gassens sammensætning bestialsk, hvis man ikke har en meget lang slange fra udstødningsrøret og til posen, så gassen bliver afkølet… Ellers skoldes lungerne i stykker.
Har selv prøvet at stå for tæt bag ved en bils udstødningsrør og det gjorde nas.
PS: Angående tarmsmerter har jeg læst, at det ikke giver smerte at skære eller stikke i en tarm, men at et træk gør vanvittigt ondt.
Jeg læste engang en kriminalroman (Sjöwall/Wahlö så vidt jeg khusker men jeg er ikke 100% sikker) der netop beskrev et par der havde taget sig selv af dage med gas. Altså kulilteforgiftning. Og der blev det beskrevet vældig levende hvordan man netop ikke “bare falder i søvn” af den metode… men man har på den anden sider ikke kræfter til at komme væk, komme ud, og fortryde. Siden da har jeg altid fået myrekryb når jeg har læst om den måde at aflive noget som helst med.
I starten af Euthanasiprogrammet i Tyskland (det med at gasse åndssvage, sindssyge og senere også jøder) brugte man netop udstødningsgas. En af grundene til at man gik over til Zyklon-B var at udstødningsgas tog alt alt for lang tid, og ofrene larmede sådan inden de døde… :brækkesig:
Ja, det er en meget følsom diskussion, men vedkommende mener jeg, og det er også en af de ting jeg selv har tænkt på i forbindelse med drømmene om at blive opdrætter fremadrettet.
Det er ubehageligt, og det mener jeg faktisk det skal være. Hvis ikke det var det, så burde man måske ikke have med opdræt at gøre.
Derudover har jeg lige et par kommentarer til et par svar i tråden.
[QUOTE=Susanne W;1052855]Det kan man jo aldrig svare helt klart på, men hvor meget nervevæv er der i tarmene? I selve bugvæggen masser, men i tarmen? Jeg er stadig ret sikker på at det største problem er at det er endda rigtigt ubehageligt at se på, og at der derfor hurtigt opstår lidt “aflivningspanik”.
VH
Susanne[/QUOTE]
Hele tarmsystemet er udstyret med det der kaldes det “enteriske nervesystem”, og der er så meget af det at man godt vil kunne forsvare at kalde det for et 3. nervesystem fordi det er så stort og uafhængigt. Det er en del af det autonome nervesystem som en anden også skriver, men det kan handle lokalt i tarmen uden at informationer skal op og runde hjernen. Der er også smertereceptorer i tarmen, det er bla. derfor vi kan få ondt i maven.
[QUOTE=kira v;1052888]…
Egentlig er fjekræsaksen jo også fin nok, men det “sviner” mere end jeg tror jeg kan være med til.[/QUOTE]
I forbindelse med min uddannelse har jeg haft forsøgsdyrkundskab og en del af det omhandler aflivning. Det vigtigste er at sørge for at dyret ikke lider unødvendigt, så hvis man vil stå for en aflivning selv skal det foregå så hurtigt og stressfrit som muligt. Det kan være meget svært fordi ens følelser i den grad spiller ind. I den forbindelse lukker man for alle systemer hvis man har mulighed for at kappe rygmarven over der hvor hovedet sidder på kroppen. De dør øjeblikkeligt og føler ikke smerte. Så en fjerkræsaks der er så skarp som muligt er en “god måde” at gøre det på. Jeg skriver god måde i “” fordi jeg ikke på nogen måde mener at det er positivt.
Jeg har gentagne gange måtte aflive voksne rotter eller nyfødte rottebørn fordi jeg i mit arbejde laver forskning på rotter. Jeg har stiftet bekendtskab både med indsprøjtning som dyrlægen giver både intraperitonalt, dvs. i bughulen eller direkte i hjertet. Der er ikke nogen af de metoder der er særlig rare. Voksne rotter ligges i en spand og udsættes for en gas bestående af ilt og CO2, så de falder i søvn, derefter hugges hovedet af med en guillotine. Nyfødte rottebørn, der klippes deres hoved af med en skarp kirurgisk saks. Den af metoderne jeg har det bedst med er der hvor rotterne falder i søvn først og derefter får skåret hovedet af (undskyld jeg ved det lyder barsk), men det er den mest humane fordi de stresser mindst på denne måde. De andre metoder hader jeg uden undtagelse og jeg tror det er fordi dyrene er ved bevidsthed så at sige. I det tilfælde at jeg en dag ville skulle være nødt til at aflive en killing vil jeg sandsynligvis bruge "klippe hovedet af " metoden eller bilmetoden. De dør med det samme og lider ikke unødvendigt - det er fuldstændig som at slukke på en kontakt - slukke for lyset.
Mht. en voksen kat, så ville jeg personligt ikke turde rode mig ud i det medmindre jeg havde rådighed over en sprøjte som den de får hos dyrlægen. Men igen en jæger vil fx. vide hvordan man humant vil kunne aflive et dyr uden at det lider unødvendigt.
[QUOTE=Vipstøsen;1053278]I det tilfælde at jeg en dag ville skulle være nødt til at aflive en killing vil jeg sandsynligvis bruge "klippe hovedet af " metoden eller bilmetoden. De dør med det samme og lider ikke unødvendigt - det er fuldstændig som at slukke på en kontakt - slukke for lyset.
Mht. en voksen kat, så ville jeg personligt ikke turde rode mig ud i det medmindre jeg havde rådighed over en sprøjte som den de får hos dyrlægen. Men igen en jæger vil fx. vide hvordan man humant vil kunne aflive et dyr uden at det lider unødvendigt.[/QUOTE]
Jeg vil ikke turde bruge “klippe hovedet af” metoden.
Jeg vil være så ræd for, at saksen ikke var skarp nok, at jeg ikke kunne både holde og klippe … og klippe med et enkelt og hårdt klip.
Bare tanken om, at det måske ikke lykkes i første forsøg 
Det eneste jeg selv vil (kunne) aflive er en nyfødt killing, og selvfølgelig kun i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.
Er en kat/killing mere end 1 dag gammel og skal aflives, så går turen til dyrlægen … uden undtagelser.
[QUOTE=DK Lindvig;1053311]Jeg vil ikke turde bruge “klippe hovedet af” metoden.
Jeg vil være så ræd for, at saksen ikke var skarp nok, at jeg ikke kunne både holde og klippe … og klippe med et enkelt og hårdt klip.
Bare tanken om, at det måske ikke lykkes i første forsøg
Det eneste jeg selv vil (kunne) aflive er en nyfødt killing, og selvfølgelig kun i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.
Er en kat/killing mere end 1 dag gammel og skal aflives, så går turen til dyrlægen … uden undtagelser.[/QUOTE]
Jeg tænker også, at fjerkræsaks ikke er skarp nok - uden at jeg dog selv har forsøgt mig. Hellere en skarp kniv, hvis det er den metode man er ude i.
Men en lidende killing, der ikke kan afvente dyrlæge (jeg har aldrig prøvet den situation og håber heller aldrig jeg kommer til det), ville jeg nok bruge spademetoden eller noget lignende.
Har dog nu opdrættet i 20 år og har endnu aldrig haft brug for dyrlæge til nyfødte killinger, så jeg krydser for at jeg aldrig kommer til at skulle vælge metode.
Jeg har haft mange kuld gennem årene og har en aftale med min dyrlæge om at jeg kontakter hende hvis jeg skulle få behov for at
få en killing aflivet. For mig er der såmen ikke så stor forskel - jeg afliver heller ikke mine voksne katte selv hvis noget går galt - det gør min dyrlæge eller
til nød en vagtdyrlæge. Selv om jeg bor på landet så kan jeg normalt få fat i en dyrlæge indenfor 15 minutter.
Jeg har aldrig aflivet en kat selv, og jeg håber aldrig, at jeg kommer til det.
Jeg har et par gange måtte aflive fugle, og det gør så ondt på mig, selvom jeg ved, at de er væk med det samme 
Jeg hørte faktisk på et af de opdrætter kursus som Felis Danica afholder at den meste humane metode er at skille hovedet fra kroppen. Da der ingen smerte vil være herefter, og her blev fjerkræ saksen nævnt.
Vi prøvede ved det første kuld vi havde, med en killing med tarmene udenpå. Heldigvis døde den inden jeg nåede at skulle gøre det ene eller andet.
Her tror jeg også at det bliver dyrlægen, med mindre det tager for lang tid.
[QUOTE=DK Lindvig;1053311]Jeg vil ikke turde bruge “klippe hovedet af” metoden.
Jeg vil være så ræd for, at saksen ikke var skarp nok, at jeg ikke kunne både holde og klippe … og klippe med et enkelt og hårdt klip.
Bare tanken om, at det måske ikke lykkes i første forsøg
Det eneste jeg selv vil (kunne) aflive er en nyfødt killing, og selvfølgelig kun i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.
Er en kat/killing mere end 1 dag gammel og skal aflives, så går turen til dyrlægen … uden undtagelser.[/QUOTE]
Hanne jeg kan sagtens forstå dig mht. “klippe hoved af”-metoden. Man skal vitterlig også være sikker på at det går hurtigt og man må bare ikke sidde og fedte i det, så hellere vente på dyrlægen. En af de ting vi virkelig fik tæsket hoved fulde af mange gange på det forsøgsdyrskursus var at dyrene under nogen omstændigheder må lide unødvendigt. De har ikke selv valgt at være forsøgsdyr. Det har vi mennesker valgt for dem så at sige, derfor skal deres liv være så stress- og smertefrit som overhovedet muligt. Hvis man sætter det understregne i sidste sætning lidt på spidsen kan man efter min mening godt overføre det princip til kattekillinger, verden mangler strengt taget ikke katte på nogen måde. I det tilfælde nogen vil opfatte sidste sætning meget provokerende vil jeg gerne understrege at det ikke er ment som provokerende.
Jeg vil gerne lige præcisere at jeg også KUN ville gøre det med en nyfødt killing i det tilfælde det skulle blive nødvendigt nogensinde. Men som så andre skriver, at de har opdrættet i flere år og det aldrig har været nødvendigt, håber det bliver min situation hvis jeg bliver opdrætter. Derudover synes jeg også der er en masse gode forslag til hvordan de forsk. opdrættere vurderer hvorvidt killingen har ondt/lider unødvendigt i forhold til at skulle vente på dyrlæge/kunne komme til dyrlæge.
(EDIT: og ja, jeg ved godt min situation er lidt anderledes med det her kursus (som giver “certifikat til at slå ihjel”) som de fleste opdrættere jo nok ikke har)
[QUOTE=Vipstøsen;1053535]
(EDIT: og ja, jeg ved godt min situation er lidt anderledes med det her kursus (som giver “certifikat til at slå ihjel”) som de fleste opdrættere jo nok ikke har)[/QUOTE]
Ja, det er den…
Og virkeligheden herhjemme ville da også klart være, at jeg ville kigge appelerende på Jan - der trods alt er uddannet dyrepasser og ikke mindst har gennemgået uddannelsen som instruktør for redningshundene i beredskabet. Den sidste uddannelse lærer deltagerne at slå så store dyr som deres egne hunde ihjel - med de forhåndenværende “hjælpemidler” og så humant som overhovedet muligt…
Puha har kun lige læst de øverste indlæg… Så kunne jeg ikke mere. Jeg har også haft en killing der skulle aflives. Da den var 10 dage gammel, havde den kun taget 2 g på, og den var meget svag. Og så var den begyndt at bløde bagi. Den viste ikke tegn på den havde ondt. Men jeg kunne se den ikke ville klare den. Jeg valgte at køre til dyrlægen, og så fik den fred der. Jeg ville ikke selv kunne aflive en killing. Men var der en killing der blev født med tarmene hængende ud af kroppen, og den skreg, ja så ville jeg være tvunget til det og gøre det. Jeg ved så også jeg ville tude, og skrige, men jeg ville ikke kunne lade den lide hele vejen ind til dyrlægen…