et svigt af en kollega (som jeg troede jeg kunne stole på) der glemte at fortælle noget meget vigtigt til mig… og udnyttede sin viden til at gå bag ryggen på mig… og andre - det er svigt af værste skuffe… den har såret mig enormt og får mig pt til at græde…
at jeg ser billeder af mig selv der ligner en idiot… jeg har en vis personlig stolthed og det gør rocker ondt at føle sig latterliggjort på den måde… det er fint at folk synes det er super sjovt… men jeg synes det ikke og det gør ondt.
når jeg prøver at gøre noget godt… men hele tiden skal slås mod folk der synes at det jeg laver er noget l***… det er som at kæmpe i kviksand…
Pt er det næsten umuligt at synes noget er godt og jeg græder meget…[/quote]
[quote=Battlestar;281443]det er sødt skrevet… og tak for de søde ord…
men det ændrer ikke på at jeg er meget ulykkelig over at de billeder kom på. Jeg har selv sorteret de selv samme billeder og fjernede alle dem hvor en eller flere så dumme ud… ingen fortjener i mine øjne at blive gjort til grin…
jeg har ikke noget imod lidt sjovt drilleri og godmodig hygge - men jeg føler mig i så høj grad latterliggjort… for det kan godt være alle andre synes det er vildt skægt at grine af…
jeg er bare et sted hvor det at blive leet ad og latterliggjort ikke er noget jeg kan rumme [/quote]
Jeg har med omhu sorteret mine.
Se venligst mine billeder af Gitze -
Hun er bare så smuk på de billeder - se selv. Og sådan ser Gitze altså ud i virkeligheden.
Jeg synes heller ikke om billeder, hvor jeg ligner en tosse…
Jeg bliver bestemt ikke let ked af det, jeg er vist hvad man kalder en ‘jubelidiot’. Jeg nægter simpelthen at lade mig slå ud af småting, og er blevet rigtig god til at se noget positivt i ‘næsten’ alle situationer.
Største fejl jeg har, er at jeg ofte glemmer, at ikke alle er lige så hårdhudet som jeg er.
Jeg er utrolig glad for at være født med et lyst sind, og jeg er altid bevidst om hvor meget jeg har at være glad og taknemmelig for …Så hvis jeg en sjælden gang, er lige ved at henfalde til melankoli, så skynder jeg mig at tænke på alle de goder/glæder jeg har i min hverdag
Klart man kan …Jeg ser heller ikke noget negativt i at være ‘følsom’. Jeg er sikkert selv en del følsom, men hos mig giver det bare ikke udslag i ofte at være ked af det.
Som tidligere skrevet, så evner jeg at hive i snoren til de lyse gardiner, når de mørke banker på - Det har da osse taget års træning og en kæmpe selvinsigt at komme dertil …Jeg er jo ved at være en gammel tøz, jeg hviler meget i mig selv, og kan holde ud at leve med mig selv, for mig betyder det ikke så meget hvad andre tænker og tror om mig. Bare jeg selv kan leve med mine handlinger og valg.
Jeg var tidligere, nu efter jeg får en del medicin for bla. depression er det narturlig nok længere i mellem de tider, men generalt så tror jeg at jeg nemt lader folk sårer mig, forsøgte så derfra at handle som andre ønskede jeg skulle… Men det er slut nu , jeg er mere min egen nu og kan bedre sige fra også selv om jeg skulle være ked af og gøre det.
Men vil først og fremmest gøre mig selv tilfreds og ikke andre længere
når jeg er så hårdt presset som jeg er pt - så bliver jeg super ked af det… ting jeg normalt måske ikke ville blive ked af…
et svigt af en kollega (som jeg troede jeg kunne stole på) der glemte at fortælle noget meget vigtigt til mig… og udnyttede sin viden til at gå bag ryggen på mig… og andre - det er svigt af værste skuffe… den har såret mig enormt og får mig pt til at græde…
at jeg ser billeder af mig selv der ligner en idiot… jeg har en vis personlig stolthed og det gør rocker ondt at føle sig latterliggjort på den måde… det er fint at folk synes det er super sjovt… men jeg synes det ikke og det gør ondt.
når jeg prøver at gøre noget godt… men hele tiden skal slås mod folk der synes at det jeg laver er noget l***… det er som at kæmpe i kviksand…
Pt er det næsten umuligt at synes noget er godt og jeg græder meget…[/quote]
Det er rigtig trist at høre, at du har det sådan.:S
Som en ringe trøst kan jeg bare sige, at sådan har de fleste det nok engang imellem. Jeg kender i hvert fald godt de perioder, hvor alt er op ad bakke.
Håber at du får det bedre snart .
Når man selv er meget følsom - behandler man så andre mennesker blidere, for at tage hensyn til deres følelser - eller buser man bare ud med sin mening ??
Når man selv er meget følsom - behandler man så andre mennesker blidere, for at tage hensyn til deres følelser - eller buser man bare ud med sin mening ??
:?[/quote]
Det var et godt spørgsmål Therese
Jeg er jo den kontante og MEGET ligefremme type ( det ved du ) og jeg er slem til at glemme at ikke alle tåler mine kontante svar …Og fra min side, er det givet med godt og ærligt hjerte.
Jeg kan ikke gå og huske på, hvem der er følsom og hvem der ikke er …Hvis jeg ubevidst sårer nogen, så håber jeg at vedkommende vil henvende sig til mig, så vi evt. kan få afklaret en misforståelse.
Når man selv er meget følsom - behandler man så andre mennesker blidere, for at tage hensyn til deres følelser - eller buser man bare ud med sin mening ??
:?[/quote]
JA… Jeg klør f.eks. ikke bare på.
Men følsomme mennesker kan naturligvis også blive vrede. :S
Ja, jeg bliver nemt ked af det og det er rent ud sagt død irriternde… Der skal næsten INTET til før jeg får lyst til at tude :mad:.
Det er lidt surt når man står og skændes med sin mor, vil have sin vilje og så begynder man at græde , men i følge mit stjernetegn (fisken) er jeg også ret følsom
[quote=En forhenværende bruger;282067]Ja, jeg bliver nemt ked af det og det er rent ud sagt død irriternde… Der skal næsten INTET til før jeg får lyst til at tude :mad:.
Det er lidt surt når man står og skændes med sin mor, vil have sin vilje og så begynder man at græde , men i følge mit stjernetegn (fisken) er jeg også ret følsom [/quote]
Fisken er meget følsom - det burde din mor dagligt tage hensyn til.
NÅ !! …Så er jeg vist ikke en typisk krebs, for jeg trækker mig ikke ind i en skal - Jeg er vist pænt god til at sige fra, hvis noget går mig på tværs :høhø:
[/quote]
, men i følge mit stjernetegn (fisken) er jeg også ret følsom 
