Eske og Nynne er da søde navne 
En af vores danske venners datter hedder Rille. Det er da også et anderledes navn men det er somom at hun bare ikke kan hedde andet når man nu har vænnet sig til det :høhø:
Hehe, Nynne har jeg også altid fået pip af. Især, når det er navn for en handlekraftig, veldokumenteret feminist… Så få dig dog et navn, der passer til dig, kone! Boadicea er nogle gange mere rammende end lille Nynne… Søs. søsserpige, nynnebarn, det er så nemt at barnliggøre kvinder! Fnys!
Super-aversion: Folk helt uden efternavn!
Eksempler fra pressen er: Helle Helle, Merete Pryds Helle (kommer altid til at sige Helle Merete Pryds), Laura Heidi, August Bille (undskyld, Bille - efternavn, gl dansk adelsslægt og August, som August Bournonville eller August den Store), og hvad har vi…
Hvorfor det generer mig så meget?
Jo, jeg kan godt lide sproglig konsekvens og konsistens.
Jeg strandede forgæves på tysk-timernes skibskirkegård pga ikke blot utallige regler, men også 10-15 undtagelser fra samme regler! Latin og islandsk, der har en lignende grammatik, samt italiensk, der siges at være langt mere præpositionsstyret, var piece of cake for mig.
Men helt galt gik det for mig, da jeg skulle studere dansk grammatik! Ikke blot var der ingen sætningsanalyse, men en helt anden opdeling i forfelt, sætningsknude etc etc. Men det, der fik mig til at give op, var, da instituttets sprogprofessor kundgjorde, at når nu dansk var så uregelmæssigt, så var der ingen grund til at regelmæssiggøre hverken nye eller gamle uregelmæssigheder!
Dvs, det vokser allerede vildt, lad os ikke rette op på dette som sprogets gartnere. Men lad bare sproget vokse ud i anarki til endnu større forvirring for dem, der har svært ved at få et brugbart overblik over det skrevne sprogg…
Det skal fedt hjælpe!
Så længe man vælger et fornavn som fornavn til sine børn, og ditto efternavn, og sørger for, at de klinger godt sammen, så kan det ikke gå helt galt.
Som andre er inde på, så kan børn mobbe med hvadsomhelst. Det er de voksne, der skal gribe ind og lære børnene at behandle hinanden ordentligt. Både sprogligt mht navne, fysisk uden vold, og generelt konstruktivt. Det er sørme et stort ansvar at være børnehave/fritidshjemspædagog idag!
Åh ja… det ultimative i navngivningens store kunst… tag et almindeligt ordinært navn og gør det specielt og individuelt… tåbelige forældre - men ganske intelligent argumentation for at få stavemåden godkendt…
Gudbarnets ene datter hedder gudhjælpemig Demischa 
jeg kan ikke gøre for det, men jeg kommer altid til at tænke på en stor fed langhåret og fladsnudet kat, når jeg hører det navn!!!
Og det er min største anke mht de der “eksotiske” navne… de trives især i samfundslag, hvor indtægterne sjældent kommer fra en arbejdsgiver og uddannelsen ikke indeholder et 10 klasses afgangsbevis… (Jeps, vi generaliserer nu, gør vi!!! 
)
Lige sådan med “børnenavnene”… Jeg havde på et tidspunkt en god veninde, hvis far hed Benny… fuldstændigt upassende navn til en mand på godt 3 meters højde, 4 meter over skuldrene og hår mellem fortænderne (you get the picture) !!! Han havde da også selv forkortet det til Ben…
Og det var det mentale billede af denne kæmpe-mand, der hele tiden poppede op, da jeg i sin tid fik en skøn, lille, kær og kvik dreng i børnehaveklassen ved navn… Benny :høhø: Navnet var så godt til den lille dreng - men den voksne mand??? nah…
Så er der “tabernavnene”… Brian, Ronnie, Johnny, Dennis, Mikkel og ja (desværre) Nickie/Nicky… De navne som flertallet af problemungerne i mine forskellige jobs i forskellige dele af Københavns socialt belastede kvarterer har haft. Min mening om disse navne er helt klart farvet af de børn jeg har kendt med navnene…
Når det så er sagt… var det nogensinde sket, at jeg havde reproduceret mig selv og var endt op med en dreng, så ville valget have skulle stå mellem Mikkel og Jannik… helt uden skelen til om det var tabernavne, modenavne, børnenavne eller andet… Jeg kan lide dem! 
En datter ville være kommet til at hedde Sol… lys, glæde, varme - jo den slags skal Jans datter opkaldes efter! i hvert fald, hvis man spørger ham…
AAaaaaah Jannik! -what
Min opvæksts mest provokerende lille satan hed Jannik! Og han havde altid ret: Som sin mors medbragte søn (hans mor var min ældste brors partner) var han gæst, og gæsten har pr definition ret, uanset graden af provokation fulminere!
Jeg var ikke spor overrasket, da jeg, på baggrund af alle hans grænse-overskridende numre, hørte, at han midt i puberteten var kommet i såkaldt ungdomsfængsel for bl. a. indbrud.
Den dreng var blevet føjet og føjet hele sit liv, og aldrig fået en konsekvent anvisning på, hvad der var rigtigt eller forkert. Hans store temperament gav ham magten i hjemmet.
Men Nicky har jeg ingen problem-associationer til. Tværtimod. Mage til rolig, begavet, eksemplarisk knægt har jeg kun set hos venners venner, som har en Johan Ludvig (efter Heiberg) af samme alder og kaliber. Et stort jubelråb for de drenge, hvor forældrene formår at opfostre dem som gode, retsindige mænd 
Hvad mener I så om Orm Snorre?
Det kom en stakkels dreng af en forhenværende arbejdskollega til at hedde.
-what-what-what-what
Eller Laban - som et forældrepar måtte søge om lov til at døbe deres søn - og det gik desværre igennem.
-what-what-what-what
Ja børn kan blive drillet med deres navn snart uanset hvad de hedder - men i de ovennævnte tilfælde er de da sikre på at blive moppet, efter min mening.
Jeg måtte jo selv høre den med “hvor er Adam” - men jeg er nu alligevel egentlig glad for mit navn 
[quote=Eva;350055]
Jeg måtte jo selv høre den med “hvor er Adam” - men jeg er nu alligevel egentlig glad for mit navn [/quote]
Vores genboer hedder faktisk Adam og Eva 
hver eneste gang jeg hilser på dem kan jeg altså ikke lade være med at trække på smilebåndet
Det forstår jeg godt - lidt ligesom et par jeg kendte, der hed Hans og Grethe.
:D:D:D:D
[quote=Eva;350060]Det forstår jeg godt - lidt ligesom et par jeg kendte, der hed Hans og Grethe.
:D:D:D:D[/quote]
Jeg synes alle navne er fede - honestly. Alaya har jeg nu aldrig hørt som a’ liar’
Og lad os slutte af med en sang (anden stavemåde, ved det. Var det mon derfor man har ændret ‘i’-lyden til godt at kunne være ‘ee’-lyden’?, når det var vist et sidespring ) :
[ame=“- YouTube”]YouTube- Aaliyah - Try Again [Best Quality Music Video][/ame]
Generelt må folk kalde deres børn hvad de vil. Men der er selvfølgelig navne hvor jeg mener at forældrene burde have tænkt sig lidt mere om.
Jeg kender et forældrepar hvis børn hedder Thalia og Linus, smukke og specielle navne. Jeg havde dog ikke tænkt den tanke at Th kunne være et dårligt F:øhmm:
Vores pigers navne er også lidt atypiske i Danmark men vores familie er så multikulturelle, at det skulle være noget der kunne udtales i de fleste lande:) Hvilket nu er ret praktisk da vi flytter tilbage til Frankrig til sommer
[quote=Sheer;350062]Jeg synes alle navne er fede - honestly. Alaya har jeg nu aldrig hørt som a’ liar’
Og lad os slutte af med en sang (anden stavemåde, ved det. Var det mon derfor man har ændret ‘i’-lyden til godt at kunne være ‘ee’-lyden’?, når det var vist et sidespring ) :
YouTube- aliyah try again[/quote]
Det er også den stavemåde de piger jeg kender som hedder Aliyah. Jeg synes det er et ualmindelig smukt navn 
Ja, mine ungers navne er specielle, men absolut ikke “for” specielle. Jeg havde en kollega hvis døtre hedder Tekia og Tamika Hende og manden havde fundet det første navn hos en Ricki Lake gæst (Talkshow fra USA) og det andet navn skulle passe til, så det har de selv stykket sammen…
det lyder altså også som navne på personer der deltager i et Ricki Lake show
Ej den var grov det mente jeg ikke 
Nu gik Annie i defensiven ifht de meninger der er omkring de mere internationale navne…
min tanke er - vær da stolt af det… lad være med at forsvare det - nyd det og gør det til det i gerne vil have det skal være: “noget særegent”
Hvis man hører til dem der vælger specielle navne til sine børn og så ikke følger op på det ved også at udtrykke stolthed over det - så går alt det specielle ligesom af det og det falder til jorden
jeg hedder REgitze - herinde er den blevet forkortet til kælenavnet Gitze fint med mig - det lyder sødt og jeg er glad for det…
MEN - jeg tror helt ærligt, at hvis man både går i defensiven over øgenavne OG kælenavne (for der er jo stor forskel på hensigten) så bør man nok finde ud af hvor usikkerheden kommer fra for så er det nok ikke fordi man hedder noget specielt
[quote=Battlestar;350071]
MEN - jeg tror helt ærligt, at hvis man både går i defensiven over øgenavne OG kælenavne (for der er jo stor forskel på hensigten) så bør man nok finde ud af hvor usikkerheden kommer fra for så er det nok ikke fordi man hedder noget specielt :)[/quote]
Meget enig…
Jeg vil dog tilføje at en af grundene til at gymnasiekæresten i den grad blev dumpet bla var udtrykket “din dejlige Rapand”… damn, hvor blev jeg dog TRÆT af det udtryk!!! uopfindsomt… selv om han virkelig mente det som et sødt kælenavn…(Nå, Jan kalder mig Mulle - det er sgutte meget bedre!
)
På engelsk betyder det danske drengenavn Bent homoseksuel… Den synes jeg er lidt sjov Jeg kan godt lide specielle navne, det handler nok bare om at ruste sine børn til, at børn i de små klasser kan være nogle lede sataner… Det eneste navn, som jeg indtilvidere er støt på, hvor jeg har måtte stoppe op, og klø mig selv i nakken var da min svogers søster døbte sin lille søn Rumle! Det er simpelthen for underligt til mig.
Mit navn er heller ikke noget man falder over hver dag, men jeg har altid været meget glad for det. Da jeg var lille, kaldte resten af familien mig for søster. Men da jeg var omkring 4-5 år gjorde jeg oprør, og lod helt være med at svare når nogen kaldte mig søster.
En dag kom der en chauffør mens jeg sad på trappestenen. Han kom til at kalde mig søster, den stakkels mand. Nøj hvor jeg blev gal kan jeg huske: “JEG HEDDER IKKE SØSTER. JEG HEDDER SOLVEIG!”
Det er fedt ikke at være en “massebetegnelse”
Både i skolen og på arbejdspladserne har jeg haft mange kolleger med almindelige navne. De hedder så aldrig Charlotte, René osv - næh … de kaldes så deres efternavne, fordi man ellers ikke aner, hvem der er tale om.
Så JA - det er fedt, som voksen, at have et ualmindeligt navn - men jeg indrømmer også, at jeg ikke var speciel glad for det som barn.
[quote=Charlotte Oeh.;350015]Da mine piger var små, deltog jeg i en “tvillingegruppe” på Glostrup
Hospital, og der fortalte de om et par, der havde kaldt deres tvillinger for
Dan og Mark (Danmark) - i forvejen havde de en dreng, der hed Tim.
Tim, Dan, Mark (Team Danmark) [/quote]
Det er humor - jeg kunne have fundet på det samme.
Ligesom den FIFe dommer, der hedder Alexander Platz - hans forældre har også haft humor
Det værste jeg kan komme i tanker om er:
Når forældre opkalder deres børn efter “et idol” bl.a Kevin -
Jeg har som sådan ikke noget imod navnet.
Det er beslutningen, der ligger til grund…
[quote=Mona Jensen;350272]Det værste jeg kan komme i tanker om er:
Når forældre opkalder deres børn efter “et idol” bl.a Kevin -
Jeg har som sådan ikke noget imod navnet.
Det er beslutningen, der ligger til grund…[/quote]
Stakkels Johnny :fløjte: