Brændeovn, adfærd og eventuelle brændte misse poter

Vi har en brændeovn, der kun har været i brug et par enkelte gange siden vi fik Bina hjem. Det var tilbage i april/maj måned lige efter vi fik hende, men der havde hun jo mest travlt med, at falde til herhjemme, og hun skænkede dengang ikke ovnen en tanke.

Men den skal jo snart i brug igen, og forleden dag så jeg, at hun havde fundet ud af, at lige den plads åbenbart er et herligt sted, at opholde sig ovenpå. Tænkte omgående, at det måtte stoppes, og har sat en stor kasse ovenpå, for, at hun ikke skal få for vane, at ligge ovenpå den. Ofte sniger hun sig også ind under den, eller går bagom den. Det er jo en rigtig hyggelig huleting, man kan ligge på lur under, i hele husets gennemgangs hjerte.

Men er det den rigtige måde, at forsøge at forebygge/stoppe adfærden ved, at afskærme muligheden, for en hygge/legeplads, på den måde, indtil vi snart skal bruge brændeovnen igen?

Har læst lidt debatter herinde om samme emne, hvor mange erfarne siger, at de ikke har problemer og, at kattene meget hurtigt fornemmer, at det her altså er varmt, og det bør jeg holde mig fra.

Men den dag vi tænder op i brændeovenen vil sagen måske være en anden, hvis hun vælger, at hoppe op på den :S En svitset hundehale i ny og næ har vi været vant til gennem årerne, og en svitset kattehale er også ok, men svitsede kattepoter vil jeg meget gerne undgå.

Så er den rigtige løsning lige nu, at have noget stående ovenpå for, at forhindre adgangen/muligheden for, at ligge og slange sig ovenpå den?

Eller skal jeg fjerne kassen, og så fjerne hende hvergang hun hopper derop for måske på forhånd at lære hende, at det er ikke et sted der er ok for en hyggemis, at opholde sig på?

Mvh
Yvonne

Jeg tror ikke det bliver noget problem. Hun fornemmer med det samme at den er varm. Her i huset hopper mine gladeligt op på brændeovnen når den er kold, men de har ikke en eneste gang forsøgt at hoppe op på den, når den har været varm. Heller ikke i starten, hvor ingen af dem havde set en brændeovn før. Mine killinger kunne også godt li’ at gå ind under den og lege omme bag ved. Det sker der ikke noget ved, for de steder er den ikke så varm at de kan komme til skade. Jeg har selv haft en hånd på, og jeg brændte mig bestemt ikke.

Så jeg ville bare lige holde et øje på hende, når du tænder op i den første gang. Men jeg tror ærlig talt ikke der bliver nogen problemer med det overhovedet.

Hej Solveig

Mange tak for svar, så fjerner jeg kassen igen. Forleden dag sprang hun for første gang op på en frithængende akvarielampe til vores saltvandsakvarie. Den bliver ekstrem varm, men det kunne hun selvfølgelig ikke fornemme, da den hænger højt oppe, og hun ikke har været tæt på den tidligere. Det var ikke så godt, men umiddelbart skete der ikke noget med hende. Undersøgte selvfølgelig hendes poter grundigt.

Hun har heldigvis ikke gjort det siden, og viser sjældent interesse for lige det akvarie, men tror hun har været på jagt efter et insekt, og været fuldt optaget af jagten, og derfor ved en fejl havnet deroppe. Hun var ihvertfald på spanden, og blev forskrækket over, at den ikke var nagelfast og gyngede voldsomt. Det var ikke så sjovt.

Mvh
Yvonne

Thane har ikke og vil heller aldrig opfinde den dybe tallerken… men holde sig fra vores pilleovn, når der er fuldt blus på - dét kan han! Endda også uden at have været kommet til skade først :wink: Og dét trods at jeg om vinteren kan finde på at sætte hundenes og hans råfoder til optøning ovenpå ovnen, hvis jeg har fået taget det ud af fryseren lidt for sent…
Jeg tror at jeg har hørt om et eneste tilfælde, hvor en kat er kommet til skade - hvilket jeg blankt indrømmer er lidt utroligt, for der ér mange brændeovne og ja de bliver meget varme! :slight_smile:

de holder sig fra den når de kan mærke den er varm - men hav aloe spray stående ved siden af just in case… det er godt at kunne behandle med det samme HVIS uheldet alligevel sker selv om det er usandsynligt

Igen mange tak for svar, og rådet med hensyn til aloe spray. Sådan en må jeg ud og have fat i. Har godt nok aloe planter stående, og har også engang anvendt saften til noget sårhalløj, men tror sparyen er bedre, at have ved hånden, for en sikkerheds skyld.

Den dag jeg tog hende i, at ligge og slange sig, løftede jeg hende ned, hvilket resulterede i, at hun omgående vendte rundt og hoppede op igen. Klart klart, et forbud må da lige udfordres. Sådan en chance må man i hendes øjne ikke spilde, og slet ikke når man normalt må bevæge sig overalt. Hun sad længe på gulvet, og studerede kassen der var blevet sat ovenpå, som om hjernen på højtryk forsøgte, at finde en løsning på det nyopståede pladsproblem, men opgav til sidst og spankulerede hen og lagde sig i hendes kradsetræ.

Mvh
Yvonne

vi har haft brændeovn her i 11 år snar, og kun 1 gang måtte få en kat væk…det var vores huskat som killing der lige brændte næsen 1 gang…men det er også utrolig med så mange katte og killnger vi har - og kradsetræet har stået klods op af brændeovnen og aldrig et problem

Heidi og birmabanden

Mit kradsetræ står også lige op og ned af brændeovnen, uden problemer. Om sommeren, når ovnen er kold, kan de sagtens finde på at sidde eller ligge på brændeovnen. Men så snart den er varm gør de aldrig forsøg på at hoppe derop. Jeg tror strålevarmen er så stærk, at de uden problemer fornemmer den på lang afstand, og ved de skal holde sig væk.

Den første vinter og langt ind i den næste, var Bastian endda bange for brændeovnen når der var tændt op. Han gik i en stor bue udenom den, hver gang han skulle forbi, mens han skævede nervøst ind på flammerne. Det kunne jo være de hoppede ud og bed ham :tihi:

Isis derimod - hun elsker at sidde helt tæt på mens hun næsten hypnotisk stirre ind i flammerne, med halvlukkede øjne.

Vi har haft brændeoven i 5 år, og den er er i brug dagligt fra oktober til april.
Her i huset er der 7 katte, og ingen af dem er kommet til skade pga. brændeovnen.

Vi tændte op i brændeovnen forleden aften. Pt. har vi 6 killinger på ca. 10 uger, så vi var meget OBS på dem og brændeoven.
Evita - en af killingerne - var meget interesseret. Hun sad længe foran brændeovnen og kiggede ind i flammerne.
Hun kunne helt klart mærke varmen, men var meget fascineret af de dansende flammer.
Igen vi holdt MEGET øje med hende … pludselig (og som forventet) rakte hun poten op mod glasset, og avs dét gjorde ondt.
Ikke mere ondt end at hun prøvede én gang til - igen avs !
OG så var den interesse ligesom forsvundet.
Hun blev siddende og kiggede på flammerne en kort tid, og så løb hun videre.
Selvfølgelig tjekkede jeg hendes pote, men der var intet at se.
Hun vaskede end ikke sin pote bagefter, så SÅ ondt har det altså heller ikke gjort, men nok til at give hende en “respekt” for brændeovnen.

Jeg vil derfor ikke sige til dig, at kattene automatisk holder sig væk fra brændeoven når den er varm … i hvert fald ikke første gang de stifter bekendtskab med den.
MEN de lærer lynhurtigt, at når den er varm, så er det ikke smart at røre ved den.
Derimod er det SKØØØØØØØNT at ligge i nærheden af den og nyde dens varme.

Vi har brændeovn derhjemme. Og vores ligger oven på den når den ikke er i brug. Men de nærmer sig den ikke når vi bruger den, da de kan mærke strålevarmen fra den

Jeg synes komfuret er meget mere bekymrende end brændeovnen.

Heller ikke her har der været katte, der er kommet til skade med den - men jeg har haft et par katte, der har brændt poterne på et varmt komfur.

Ja Vivi, her er komfuret også en synder til ømme poter engang imellem. De mærker varmen fra ovnen, men pladerne har de ikke fattet er varme. Og til trods for jeg holder øje KAN man jo ikke være 100% om komfuret hele tiden… Stakkels missepoter…

I de 12 år vi har haft brændeovn, har vi haft 1 kat, der i jagt efter en solstråle er hoppet op på brændeovnen, og som kom lige så hurtigt ned igen. Heldigvis kom hun ikke alvorligt til skade, der var kun lige blevet tændt op i den, så den var ikke så varm.

Igen mange tak for de mange forskellige beretninger og erfaringer.

Har også tænkt på det med facinationen af de dansende flammer og, at et par poter som forsøger at fange dem, på den måde bliver brændt. Men er blevet meget beroliget af alle Jeres erfaringer og håber selvfølgelig, at vores lille mis ikke er helt tabt bag en vogn og hurtigt fornemmer, at den fætter, bør man sidde/ligge pænt ved siden af og kigge på, når den kommer i brug.

Hun har fri adgang til køkkenbordene og ja generelt overalt, men sørger altid for, at der efter madlavning står en gryde med lidt vand i, så kogepladerne ikke er frit tilgængelige. En vane jeg fik samme dag hun flyttede ind.

Mvh
Yvonne

Ja mit værste mareridt ang netop brændeovnen skete så her for et par timer siden :frowning:

Djamilla har været hoppet op et par gange, når den var kold men i dag var der næsten lige tændt op, da hun besluttede sig for at hoppe over på den var brændekurven af :frowning:
Hun var der meget kort og løb så ud i kattegården, da jeg blev mega bange og vist nok råbte meget højt :frowning:

Kæresten og jeg var lige i hælene på hende, og jeg fik hende lokket ud, da hun havde gemt sig under havebordet…
Hun havde heldigvis ikke brændt poterne :slight_smile:
Så nu håber jeg sgi, at hun har fået sig en lærestreg - Ellers ved jeg ikke, hvad vi skal gøre…

Stakkels Djamilla :trøste:
Hun har fået sig en lærestreg - og gør næppe det “stunt” igen.
Det bedste ville selvfølgelig være, hvis man kunne forklare sin kat, at en brændeovn er varm (eller kan blive det)
Det kan man desværre ikke.
Det næstbedste er så at være tilstede når/hvis de kommer for tæt på.

[QUOTE=DK Lindvig;678809]Stakkels Djamilla :trøste:
Hun har fået sig en lærestreg - og gør næppe det “stunt” igen.
Det bedste ville selvfølgelig være, hvis man kunne forklare sin kat, at en brændeovn er varm (eller kan blive det)
Det kan man desværre ikke.
Det næstbedste er så at være tilstede når/hvis de kommer for tæt på.[/QUOTE]
Ja jeg håber virkelig, at hun aldrig gør det igen :frowning:
Jeg er bare glad for, at der næsten lige var tændt op, så hun ikke nåede at blive forbrændt på de små poter… Men varmt var det, for hun var godt nok hurtigt nede igen, med mindre det altså var mit udbrud, hun blev bange for :tihi:

[QUOTE=DK Mammarazzi;678821]Ja jeg håber virkelig, at hun aldrig gør det igen :frowning:
Jeg er bare glad for, at der næsten lige var tændt op, så hun ikke nåede at blive forbrændt på de små poter… Men varmt var det, for hun var godt nok hurtigt nede igen, med mindre det altså var mit udbrud, hun blev bange for :tihi:[/QUOTE]

Mon ikke det egentlig var dig, hun blev mest bange for? :tihi:

Min brændeovn er faktisk ikke specielt varm ovenpå. Naturligvis kan man ikke holde på den, men en kort berøring vil ikke give forbrændinger. Det er lågen, der er den farlige her.

[QUOTE=Vivi_Fletcher;678956]Mon ikke det egentlig var dig, hun blev mest bange for? :tihi:

Min brændeovn er faktisk ikke specielt varm ovenpå. Naturligvis kan man ikke holde på den, men en kort berøring vil ikke give forbrændinger. Det er lågen, der er den farlige her.[/QUOTE]
Det er jeg næsten sikker på, at det var :tihi:
Men jeg håber stadig, at hun afholder sig fra at hoppe derop igen…
Vi har ellers være rigtig gode til at verfe hende ned, når hun er hoppet derop, når den var kold

Jeg synes det største problem er med enkelte af mine somalier der kommer for tæt på brændeovnens dør og svitser deres hale :besvimer:
Sidste år gik min sortssølv somali, Lorelei, stort set konstant med sådan en afbrændt hale :argh:

Hun opdagede aldrig hvad der skete :uha: