Bughindebetændelse

Fordi Simbas oppustede mave stadig var blevet større en uge efter han fik ormekuren, tog min mand ham til dyrlægen igår.

Silba fik konstateret bughindebetændelse :ked: Og fik antibiotika ved dyrlægen, og har også fået med hjem til de næste 5 dage.

Han fik taget en væskeprøve, som skulle vise om det er FIP han har (får først svar onsdag).

Men jeg kan ikke rigtig finde på Google hvad bughindebetændelse er/gør i forhold til smitsom bughindebetændelse (FIP)?

Er lidelsen noget der gør at Simba har smerter? Jeg har lidt svært ved at aflæse ham, fordi jeg kun har haft ham en måned.
Men umiddlebart synes jeg han giver udtryk for det :ked: Så har givet ham lidt metacam.

Hvad er det kommet af? Dyrlægen snakkede både om det var fordi ormen havde løsnet sig, men også at det kunne være pga kastrationen ikke havde været steril nok, eller at det var arveligt…
Men kan man se om han var smittet ved opdrætteren eller om han først er blevet det efter han flyttede hjem til mig?

Håber der er nogle der kan give lidt svar, og nogle der han erfaring med dette… Er bare så ked af det og uafklaret lige nu. :ked:

Hvis en kat har oppustet mave pga smitsom bughindebetændelse, kan dyrlægen trække væske ud af bughulen og med det samme konstatere om det er FIP.

Jeg kender ikke til anden bughindebetændelse og ved intet om orm, så det vil jeg ikke udtale mig om, men sorry to say, så lyder det som om, at din dyrlæge ikke har helt styr på FIP.

FIP giver sjældent direkte smerter, men katten vil generelt have en dårlig almentilstand, der dog kan gå meget op og ned.

Jeg krydser i hvert fald fingre for det ikke er FIP :kryds:

Hvis en bughindebetændelse ikke skyldes FIP, er den endog meget smertefuld og katten skal fuldt smertedækkes (Metacam), men at den kan opstå pga. døde orm, tror jeg næppe.
Har en kat haft et voldsomt ormeangreb og er blevet behandlet med et middel, der slår alle ormene ihjel på én gang, kan den derimod blive forgiftet af de toxiner (giftstoffer), som ormene afgiver, når de dør.

Hvor længe siden er det, han blev kastreret?
En kastration indebærer ikke åbning til bughulen, med mindre den ene sten ikke var faldet på plads og lå derinde.

Hvilke undersøgelser foretog dyrlægen for at komme med diagnosen bughindebetændelse?

Og et forsigtigt spørgsmål:
Er din dyrlæge specialiseret i smådyr eller en landdyrlæge, der for det meste tager sig af køer, heste m.m.

Aldersmæssigt kan det meget vel tyde på FIP, desværre. Se bort fra den misvisende betegnelse “smitsom bughindebetændelse”. Som Vivi allerede har nævnt vil væsken der trækkes ud kunne give et kraftigt hint om det kan være FIP, væsken vil have en speciel gul farve og være fyldt med fibrinstrenge.
Men forskellen på en betændelse i bughulen og FIP kan ses i at betændelsen bughulen er opstået på grund af f.eks. en bakteriel “invasion” mens FIP er et resultat af en reaktion fra katten selv efter en tidligere infektion med coronavirus. Det er et virus der normalt giver lette symptomer, overvejende en periode med diarré evt. let nysen/øjenbetændelse. Hos nogle katte muterer virus desværre til noget langt mere alvorligt og da coronavirus konstant ændrer sig også uhelbredeligt, indtil videre.
Fik han ormekur fordi der blev konstateret orm eller fordi han begyndte at få en rund mave?
Hvis han er alvorligt syg er det vigtigt du får informeret opdrætter så I kan tage en snak om det videre forløb.

Marina

Han blev kastreret hos opdrætters dyrlæge den 8/11, dvs han var lige knap 12 uger gammel

Nå min mand og jeg er åbenbart kommet forkert ind på hinanden. :ups:
Dyrlægen vidste ikke hvad Simba fejlede, udover at han havde feber. Han blev lyst i øjne, mund og mærket på maven. Men dyrlægen trak væske ud af maven, som skulle til undersøgelse (ved ikke hvor) og de ville have et svar til mig onsdag om det var FIP.
Hvis prøven var negativ og maven ikke er blevet mindre i starten af Januar, skal Simba scannes. Medmindre at han bliver svag inden (han er frisk nu), så skal vi kontakte dyrlægen.
Dyrlægen snakkede også om at det måske kunne være ormene der havde løsnet sig, pga ormekuren og være det der skabte betændelsen.
Eller at det kunne være alm bughulebetændelse pga ormen

Er din dyrlæge specialiseret i smådyr eller en landdyrlæge, der for det meste tager sig af køer, heste m.m.
Det er et dyrehospital. De tager sig af alle dyr. Både kæledyr og husdyr.

Vi var til dyrlæge med ham sidste weekend for at få ham re-vaccineret.
Og der konstaterede dyrlægen at han var for tynd og havde orm (det må de jo have regnet med, pga han var så oppustet. De tog i hvert fald ikke nogen afføringsprøve :?
Men det undrer mig bare lidt at han kan have / har orm, når han fik en ormekur som 12 uger gammel killing ved opdrætter:?

Jeg ringede også til opdrætter igår for at informere om at han muligvis var syg, men de ville ringe tilbage til mig søndag.

Har lige taget et par billeder.

Han er Maine coon. 16 uger og 4 dage gammel.
Vejede ved kastration 1,6 kg og vejer idag 2,0 kg.
Han måler 42 cm i omkreds om maven :blegne:

Da jeg ville tage billede af maven, så jeg farven på huden på maven. Den er sådan blå/grøn, og det kan da ikke være godt? :ked: :ked: :ked:
(Grunden til der er barberet er fordi dyrlægen udtog den væskeprøve igår) Kan misfarvningen være pga det?

Synes mine andre kattes hud plejer at være fin lyserød?

Øv - det ser ikke godt ud.

Er ked af at sige det, men det ligner unægtelig en FIP-kat :ked:

[quote=Vivi_Fletcher;515103]Øv - det ser ikke godt ud.

Er ked af at sige det, men det ligner unægtelig en FIP-kat :ked:[/quote]

Det er jeg ked af at høre :ked: :brist:

Hvad med farven på huden på maven? Ved du hvad det kan være?

Har han smerter hvis han har FIP?

Hvad med mine andre katte?
De er vel også smittede hvis han har FIP? :frowning:

øv, stakkles misling… selve FIP’en smitter ikke…

om de har ondt, det kan jeg ikke svare på…
Men de har det skidt…

mon det var en ide at får ham indlagt…
spiser han, drikker han… sorry, kan ikke huske om du har skrevet det

Ang smitte og hvor han er blevet syg henne er ikke til at svare.

men jo katratrationen kanm have en indflydelse, eller retter sagt narkosen, så vidt jeg husker… plus stress, da det er på grund af et lavt immunforsvar at katte udvikler FIP…

Den blå-grønne farve kan skyldes “gammelt” blod under huden fra da dyrlægen udtog væske.

Men du skriver du om evt. smerter “… Men umiddlebart synes jeg han giver udtryk for det Så har givet ham lidt metacam.”

Hvordan og hvornår giver han udtryk for det?

PS: Undrer mig bare over, at dyrlægen ikke selv kunne vurdere væsken nærmere.

[quote=Hanne P;515111]øv, stakkles misling… selve FIP’en smitter ikke…

om de har ondt, det kan jeg ikke svare på…
Men de har det skidt…

mon det var en ide at får ham indlagt…
spiser han, drikker han… sorry, kan ikke huske om du har skrevet det[/quote]

Ja han spiser og drikker som normalt…

[quote=Mega;515116]Den blå-grønne farve kan skyldes “gammelt” blod under huden fra da dyrlægen udtog væske.

Men du skriver du om evt. smerter “… Men umiddlebart synes jeg han giver udtryk for det Så har givet ham lidt metacam.”

Hvordan og hvornår giver han udtryk for det?

PS: Undrer mig bare over, at dyrlægen ikke selv kunne vurdere væsken nærmere.[/quote]

Jamen jeg synes ikke kun, at det er ved selve stikket, at der er misfarvning. Det er på en større del af maven. (så vidt jeg kan se gennem pelsen)

Han piver (maiver) lidt engang imellem og nogle gange åbner han bare munden (og prøver at sige miav, uden der kommer lyd ud, men maven bevæger sig efter det.

Når han piver, gør han det sådan lidt efter hinanden, og hvis jeg så løfter ham op og holder ham ind til mig, går der ikke lang tid før han stopper med at pive (miave).

Men han piver ikke når jeg løfter ham (prøver også at løfte ham udenom maven).

Ja, nu jeg læser om det, kan det også godt undre mig, at dyrlægen ikke kunne sige mere om prøven. Der står jo på nettet at man kan se meget ud fra farven.

Jeg er jo nødt til at sige til dig, at hvis kattens bug er fyldt med væske, bliver den langsom kvalt, hvis der ikke gøres noget.

Du er nødt til at vurdere, om han har det godt. Jeg synes der er ufattelig lang tid til onsdag, for at få en afgørelse. Alle dyrlæger jeg kender, kan simpelthen se på væsken fra bughulen, om det er FIP. Den er meget karakteristisk både i farve og den måde væsken er på.

Du kan læse mere om corona/FIP:

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:aUi5X-hq_UYJ:www.racekatten.dk/filer/billeder/m%C3%B8der/Coronavirusinfektion%20hos%20kat2007.pdf+coronavirusinfektion+hos+kat2007.pdf&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESiK1y1iYTZSGiYwP8S8RlGufKTwdTtszQtLHOWk54yhGjjF3W2uGRwiZ0u-D7t84QbCqCHtRhNNK8HS-yfCEp6uMRBhrFz2EUjpUQNraxEFs_Zlz4f2C__OyPYPVItlFSP8jpr8&sig=AHIEtbQ-eoBzBJZQAE4OytZ9qcbDqbxiVg&pli=1

Bemærk fx symptomerne på FIP.

Lidt logik er der i det. Man kan godt have en “almindelig” peritonitis, bughindebetændelse forårsaget af bakterier, som man kan prøve at slå ned med antibiotika. Den anden fætter, som vi nok kender bedst, FIP (infektiøs peritonitis - uagtet det stadig er et smadder misvisende navn!) er inflammation og der er ingen bakterier på spil. De to ting er hver sin sygdom. (Tror det er nogenlunde det samme Marina har skrevet)
Men når jeg ser billederne, så kunne jeg nu også meget let overbevises om at det er FIP, der driller her. Skulle det være tilfældet, så når vi altså slet ikke frem til starten af januar med den udspilede bug - dårligt nok til på onsdag, før det går rivende galt… Lad os da håbe, at det er infektion, der responderer på antibiotika - jeg klynger mig lidt til tanken om, at du synes han virker frisk nu, for det vil han normalt ikke gøre, hvis han har FIP; og jeg synes også hans pels ser en anelse bedre ud, end jeg ville have forventet at se på en FIP kat.
VH
Susanne

[quote=StarZoo;515109]Hvad med mine andre katte?
De er vel også smittede hvis han har FIP? :([/quote]

Nej! Det er de nemlig heldigvis ikke. Smitsom bughulebetændelse er et misvisende navn, fra dengang man ikke kendte sygdommen ordentligt (og alle kattene i et katteri blev aflivet hvis en fik konstateret FIP).

De fleste katte fra opdrættere og mange huskatte har corona virus, der i sig selv er uskadelig. Corona virus kan give let diarré og måske lidt nysen/øjenbetændelse (som en anden også siger) men de fleste er symptomfrie.
Det der giver FIP er når corona virus mutere! Det gør det kun hos den enkelte kat, og man ved endnu ikke hvorfor, men det mistænkes at det genetiske/kattens immunforsvar har en meget stor medfaktor i det :slight_smile:

Så der er heldigvis ikke noget at frygte for dine andre katte.

Og så en stor -kramer til jer. Jeg synes desværre også at det ligner FIP rigtig meget, men jeg krydser fingre for at det ikke er, og at det bare er noget han nemt kan komme sig over :kryds: :kryds:

[quote=Vivi_Fletcher;515135]Du kan læse mere om corona/FIP:

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:aUi5X-hq_UYJ:www.racekatten.dk/filer/billeder/m%C3%B8der/Coronavirusinfektion%20hos%20kat2007.pdf+coronavirusinfektion+hos+kat2007.pdf&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESiK1y1iYTZSGiYwP8S8RlGufKTwdTtszQtLHOWk54yhGjjF3W2uGRwiZ0u-D7t84QbCqCHtRhNNK8HS-yfCEp6uMRBhrFz2EUjpUQNraxEFs_Zlz4f2C__OyPYPVItlFSP8jpr8&sig=AHIEtbQ-eoBzBJZQAE4OytZ9qcbDqbxiVg&pli=1

Bemærk fx symptomerne på FIP.[/quote]

Symptomerne er ifølge dit link:
Svingende feber (Han havde feber igår)
Nedsat til ophørt ædelyst (Han spiser stadig, om hvorvidt det er mindre, har jeg svært ved at se)
Nedstemthed (Han leger nok ikke så meget som før, og kravler ikke i vores gulv til loft kradsetræ)
Besværet vejrtrækning (Ikke hvad jeg kan se på ham)
Blege/gullige/smudsige slimhinder (Har han ikke)

Er der nogle der kan anbefale en god (vagt)dyrlæge i Sønderjylland med forstand på FIP?