"Catification" / kattehylder

Hej med-kattegale

Jeg er ny her - har haft mine to nye bedste venner (Figaro på knap 1 år og Aida på 7 mdr.) siden starten af november. Det er meningen, at de snart skal introduceres til udelivet også (selvom jeg er rædselsslagen for, hvad der kan ske med dem udenfor) - men jeg vil også gerne “kattificere” mit hjem i henhold til den inspiration, jeg bl.a. henter i stor stil hos Jackson Galaxy på YouTube. (Gætter på, at de fleste her ved, hvem Jackson Galaxy er).

Men jeg kan ikke finde nogen gode kattehylder eller hængebroer, køjer, trapper osv. hos danske forhandlere, og hvis man bestiller sådan noget over Amazon el. lign., bliver det enten enormt dyrt eller kan simpelthen ikke leveres til Danmark. Så derfor ville jeg spørge, om I har nogen gode bud på, hvor man kan købe udstyr til at udnytte sin vægplads til katte her hjemme? Jeg er bibliotekar og derfor totalt uduelig som håndværker og kan ikke lave det selv.

Nogen gode idéer? Det er noget i denne her stil, jeg tænker på: https://www.amazon.co.uk/CatastrophiCreations-Handcrafted-mounted-Shelves-Natural/dp/B071L2Y97Z/ref=sr_1_5?ie=UTF8&qid=1545124932&sr=8-5&keywords=catastrophicreations eller https://www.amazon.co.uk/CosyAndDozy-cushion-Mounted-Accessories-Supplies/dp/B079QN7K4L/ref=sr_1_28?s=pet-supplies&ie=UTF8&qid=1545124980&sr=1-28&keywords=cat+shelves

Mange tak og de bedste hilsener,
Katrine

jeg har brugt helt almindelige hylder og hyldeknægte og så bare op på væggene med dem. I forskellige højder og helt op under loftet og mine banditter elsker dem.

Vedr. udeliv - jeg kan godt forstå du er bange for at lukke dem ud. Mine kommer kun ud i min indhegnede have. Den elsker de at komme ud i og det samme med veranda som også er indhegnet.

Hvad har du af udemuligeder til dem?
Hvad med at tag dem med ud i snor? Mange katte nyder gåtur i snor.
Hvis du har en altan så hegn den ind med bidefast kattenet, det er ikke så dyrt igen og bare der at komme på en terrasse/veranda med mulighed for vind i pelsen og et kig på fugle er fint for langt de fleste katte.

2 Synes om

Tak for gode svar, @HolmeInc. Jeg tænker også, at jeg simpelthen ender i Ikea og køber almindelige hylder (og limer firkanter af sisaltæppe på dem som skridfast underlag?), hvis jeg ikke kan finde andet.

Mht. udemuligheder, så bor jeg død-upraktisk i en 1. sals-lejlighed, hvor man skal ned af en udvendig metaltrappe for at komme ned i jordniveau. Jeg deler svalegang med et ældre ægtepar, som ikke bryder sig om katte og truer med at sprøjte vand efter mine to, hvis de kommer over på deres side af svalegangen. Dette synes jeg er vildt synd og vil prøve at tale med naboerne om det. Men i hvert fald er det ikke rigtigt en mulighed at hegne svalegangen ind. Og helt at holde dem indendøre (på 90 m2) er bare lidt synd, er det ikke? Men i hvert fald: Det er ikke en 100 % afgjort proces endnu, for jeg ER meget nervøs for, hvad der kan ske med mine små øjesten udenfor.

Anyway: Så meget des mere grund til at ‘kattificere’ indemiljøet i hvert fald, så jeg prøver at gøre det paradisisk for dem indenfor! :smiley:

Hvis indelivet er det eneste, de kender, er det ikke synd. Masser af katte har gode katteliv uden at komme udenfor. :slight_smile:

8 Synes om

Jeg flyttede for 6 år siden 5 fritløbende katte, til et lille hus på 75 m2, hvor de var rene indekatte i 2 år … indtil jeg fik lavet en kattesikker indhegning til dem.
Så 2 katte på 90 m2 synes jeg ikke er synd … hvis de ellers befinder sig godt indendørs :huh:

5 Synes om

Tak skal I have @FinnFrode og @Skattekat. Det er rart at have ‘rygdækning’ fra ligesindede, hvis jeg ender med at vælge at holde Aida og Figaro indendøre. Det vil bl.a. også komme an på, hvor meget jeg kan få mine naboer med på ikke at skræmme dem væk. Men hvor ville jeg ønske, jeg boede et sted med mulighed for at etablere en indhegning! :pray:

!
Jeg fremviser dem lige, når nu jeg er ny her på siden. Her Aida. Ubeskriveligt sød, ikke? :hearts:

15 Synes om

… og her Figaro. :heart:

16 Synes om

Mange katte trives som indekatte, og har de ikke kendt til andet, mangler de sjældent udelivet. Med tanke på dine naboer, ville jeg personligt holde kattene inde. Først og fremmest for kattenes skyld, og dernæst for at holde mig på god fod med naboerne, og man skal jo faktisk holde sine katte på egen matrikel, som i dette tilfælde må være din lejlighed.

Jeg er opvokset med at have udekatte, men i 2006 flyttede jeg i lejlighed og måtte kun have indekatte, og i den sammenhæng lærte jeg at nogen katte, til trods for at de elsker udelivet, er for nervøse til et udeliv. Nu kan jeg ikke længere forestille mig at have fritløbende katte, der er for mange fare ved det, og jeg ønsker ikke at bryde loven. Til gengæld drømmer jeg om, at få indhegnet have, hvis jeg en dag bliver så heldig at flytte hen hvor det kan lade sig gøre. :slight_smile:

Og velkommen til Kattegale, til jer alle tre. :velkommen:

1 Synes om

Tak for de ord, @Enki. Igen: Det er faktisk rigtig rart ikke at blive mødt med en storm af protester i spørgsmålet om, hvorvidt det måske er det bedste simpelthen at holde kattene indendøre. Jeg har nogle bekymringer over det - min lejlighed har store vinduespartier og bliver ekstremt varm om sommeren - og en løsning med net for vinduerne holder jo ikke tyve væk, så det ville jeg lige skulle finde en løsning på. Men nu starter jeg med en fin ‘catification’ af lejligheden og overvågede ture ud på svalegangen (har sat et hegn for min halvdel, og det respekterer de indtil videre, selvom de sagtens ville kunne hoppe over det), og så snakker jeg med naboerne og ser lige på den anden side af jul og nytår, hvad jeg skal stille op.

Tak for gode svar og velkomst. :kissing_heart:

1 Synes om

Sådan ser et hjørne af mit kontor ud.
Pladsen oppe i hjørnet er i høj kurs :slight_smile: de elsker at putte deroppe.
Tæppet er fra Ikea, klippet til så det passer til hylderne.
Hylder, bogkasser og hyldeknægte er fra Trævarernes Fabrikker - men er selv storforbruger af Ikea. Så ja de har nogle lige så billige hylder.

Som du kan se er dette en meget lavpraktisk løsning som jeg selv har fikset. Jeg er sådan lidt en handytype, men et par hylder kan de fleste nok finde ud af at sætte op. Ellers må der købes timer til hjælp.
Og ja mine katte er udstillingskatte som af og til får en rosette med hjem.

3 Synes om

På denne side kan du evt. finde inspiration til forskellige løsninger.

http://www.katteindhegning.dk/

Jeg har selv fået lavet gitre til mine vinduer, så jeg kan lufte ud uden kattene kan komme ud. :slight_smile:

1 Synes om

Nejjjj, hvor er det fint og super-katteegnet! Herligt med billeder af mulige løsninger! Tak for det, @HolmeInc! :ok_hand:

1 Synes om

Superbrugbart link, tak for det, @Enki! :smiley: Jeg tænker, at det at indhegne mine 2 kvadratmeter svalegang måske bare kunne give lidt luft, og det er jo da i hvert fald noget at foreslå naboerne som alternativ til at lade kattene løber over på deres halvdel (hvor de griller stort set hver aften om sommeren, og jeg tør slet ikke forestille mig, hvor meget vandsprøjteri, mine katte ville skulle stå igennem på den konto).
Tak for stor kreativ hjælp til en nybagt katteejer! :kissing_heart:

1 Synes om

De her hylder synes jeg også er gode, og okay at se på. Jeg har fx haft en på en væg mellem vindueskarm og min store rumdeler, så de let kunne komme op på rumdeleren, hvor der så stod en katteseng. Katte vil gerne op i højde, så sovepladser ovenpå reoler, køleskab m.m. er de ofte glade for.

Kattehylde

1 Synes om

Ja, den er skøn og kunne da klart indgå i sådan et vægmiljø med hylder og senge. Super link - thanks! :smiley:

Velbekomme - der sidder bunker af kattehoveder herinde der hjertens gerne vil dele af erfaringer, så spørg og spørg til du er helt med på det hele!

Smukke misser du har fået dig :hjerte: velkommen hertil.
Det her er som en hyggelig stue, så sæt dig godt tilpas i stolen, synk lidt ned i den og føl dig en del af vores lille katteoase. Her kan du tale kat nonstop og ikke en eneste vil så meget som rynke et bryn. Vi er alle lavet af samme kattegalemateriale :wink:

Vedr. ideer til hvordan du skal få catificeret din lejlighed.
Tag nogle billeder af de områder du mangler ideer til og skriv et par ord om krav og behov, så er der sikkert mange der har nogle kreative ideer.

Vedr. ude/inde katte.
Som der allerede er skrevet byder loven at du skal holde dine katte på din egen matrikel. Så det gør det jo nemt når du bor i lejlighed. Så i lejlighed og så på din del af svalegangen.
Dine naboer er tydeligvis ikke katteparate, så lad være med at tænke den vej (i hvert fald ikke lige nu, de kan jo ændre sig når de ser hvor søde de to filurer er). Ja indhegn din del af svalegangen, det ville da være en god ide.

Her kan du se min veranda. En helt almindelig veranda, som blot er indhegnet med Trixie Bidefastnet og så bor mine katte der nærmest året rundt.
Og nej jeg har kun 4 katte nu, killingerne er solgt :wink:

4 Synes om

:heart_eyes: My goodness, hvor er det nogle skønne misser, @HolmeInc! :heart_eyes: Og sikke et megahyggeligt miljø, du har til dem dér! Sådan ét vil jeg også prøve at lave på min lille svalegang. Superinspirerende, tusind tak, også for den søde velkomst. Hvor er jeg glad for, at jeg fandt denne vej.

Jeg vil vise nogle billeder af mine vægge på et tidspunkt og se, om I har lyst til at hjælpe mig med idéer til, hvordan jeg kan gøre dem sjove for mine nye bedste venner. :heart_eyes_cat::heart_eyes_cat:

1 Synes om

Tak ja det kuld var nogle yndige basser. De har deres egen tråd herinde, hvis du skal sukke efter killingebilleder.
Tråden hedder noget ala “DK ChiCha’s A-kuld”. Det er maine coon. På det nederste billede er der 4 killinger og så deres Tante Joy som er ungkat men som skal have et kuld i løbet af 2019.

Tak re. miljø på veranda - det er faktisk ikke så meget, blot lidt afskærmning, lidt lunt/blødt at sidde på på gulvet, net således de ikke dratter ned fra 1.sal, et bord til et par blomster. Jeg har lidt overvejet noget hylde noget på muren, det kommer nok i løbet af de næste måneder.

Min veranda er blot 3 m lang og 1 meter bred, så ikke meget anderledes fra din svalegang.
Der kan du lave et dejligt miljø til dine 2 pelsbørn. Indhegn, dels så de bliver på din matrikel, dels så de ikke får en fiks ide og hopper ned fra 1. sal.

2 Synes om

Her er lidt billeder af mine vinduesgitre, og det kradsetræs vindue jeg har lavet til kattene. Kradsetræs vinduet, er lavet af disse to (se links) og så to træplader i bunden, skåret til så de passer til vinduet.

https://www.zooplus.dk/shop/kat/kradsetrae/lille/lille_100cm/276295

https://www.zooplus.dk/shop/kat/kradsetrae/lille/kradsestamme/275364

2 Synes om