Fatboy Finn blev en sjov, kærlig, larmende del af vores familie, og vi elskede hans enorme personlighed og alt hvad han var, lige fra et madglad tågehorn over sine skønne cattitude-udtryk, til mors dreng. Om dagen var han drillende, aktiv og larmende og om natten var hans mors mis, der sov i ske under dynen.
6 år blev det til. Alt for få, men han levede stærkt og helt i alle de dage, han fik.
Han mangler så uendeligt meget nu, og han efterlader et stort Finn-formet hul i mit hjerte… Og i Fritzz, tror jeg. Han kalder og leder…