Lige et heads-up.
En del dyrlæger er meget fikserede på nyrediæt ved nyresygdom.
Problemet er bare, at nyrediæten måske nok afhjælper lidt på blodprøverne til en start, men over tid så betinger det manglende proteinindhold voldsomt tab af muskelmasse. En kat er ikke bygget til lavprotein diæt, så over tid der er den diæt, efter min overbevisning, med til at katten går til…
Det er aldrig videnskabeligt bevist, at lavprotein diæt bedrer nyrefunktion. Kun ved de helt sene stadier af nyresygdom skal man til at blive opmærksom på proteinindhold.
Det værste er faktisk fosfat, ift. skade på nyrerne, så her kan fosfatbinderen give betydeligt bedre effekt, ift. beskyttelse af resterende nyrefunktion.
Og som jeg skrev, VÅDT, VÅDT, VÅDT!
Det holder nyrerne igang, dehydrering (som ofte ses ved tørkost) er rigtigt skidt for dårlige nyrer. Så hvis hun spiser det våde, så lad hende endeligt fortsætte med det.
Jeg var meget markant i sin tid, ift at jeg ikke ville have Dino på nyrediæt.
Det var også betinget af, at jeg havde læst en bog, som var meget kritisk overfor tørfoder, specielt også diætfoder.
Hun er meget direkte, meget markant i holdningen til tørfoder. Jeg er ikke så radikal. Mine katte har fortsat adgang til tørfoder, men de får vådt (og råt) ad libitum hele dagen, så de fleste i flokken spiser mere vådt (eller råt) end tørt.
Men jeg havde heldigvis dyrlæge, som var åben for andre muligheder end nyrediæt. Og da specielt også når hun (de) kunne se, at Dinos tal over åre blev ved med at ligge stabilt. Han fik taget blodprøver hvert halve år. I sidste ende var det heller ikke selve nyrerne, som vandt over ham, men problem med at langvarig nyresygdom sætter dem i højere risiko for andre immun-udløste sygdomme i kroppen. Her var det inflammatorisk tarmsygdom, som til trods for til sidst relativt højdosis steroidbehandling, vandt over ham.
Jeg har bogen liggende, så hvis du vil kan jeg sende dig screenshots af nyre- og diabetes kapitlerne (når jeg er hjemme igen efter arbejde).
Ja, jeg har jo haft Frederik, han var syg med dårlige nyrer i 7 år, det var ikke dem men gigten der blev enden for ham. Frederik blev opdaget i stadie 2 af CRF (cronic renal failure). På papiret var hans blodprøver i normal området, men flere af dem var set i en samlet kontekst med til at dyrlægen kiggede på det man kalder IRIS-stadierne (der er 4), hvor han var på stadie 2. Da jeg 7 år senere måtte aflive ham var han krøbet op og lå i grænseområdet mellem stadie 2 og 3. Mon det kunne være IRIS stadierne din dyrlæge har kigget på? Mener du skrev noget længere oppe om at Chilies nyreværdier ikke var helt i skoven…er det rigtig husket?
Først og fremmest er jeg enig med det Churchtown og EvaK har skrevet andre steder i tråden:
FOSFAT er den største synder her, de skal begrænses i deres fosfat indtag og det er en vigtigere parameter i starten af et CRF forløb end at begrænse deres protein indtag. Som Churchtown skriver - så er der ikke rigtig videnskabelig belæg (jeg var alt igennem da jeg havde Frederik) for at give foder med et mindre protein indhold til en nyrekat, i hvert fald i de tidligere stadier af forløbet. De taber sig af nyrefoderet, så et foder med et forholdsvist højt protein indhold og fedtindhold i kosten så de kan holde kalorieindtaget er helt klart at anbefale.
FGF23 - er en forholdsvis ny test som er kommet på markedet. Den kan teste om katten med CRF har behov for fosfat reduktion af sin kost, og den bruges til katte der ligger i stadie 1 og 2… Jeg er dog usikker på om den er frigivet i Danmark eller om den først kommer i slutningen af året, måske endda først næste år. Jeg kender til den fordi jeg har deltaget in nogle dyrlægewebinarer for dyrlæger hvor den er udrullet som et nyt diagnostisk værktøj for at kunne vurdere om katten har brug for fosfat reduktion. Du kan evt. give din dyrlæge dette link: https://icatcare.org/app/uploads/2022/11/FGF-23-Whitepaper.pdf. Evt. også dette, som er den algoritme IDEXX bruger til vurdering af katten: https://www.idexx.com/files/ckd-phosphorous-overload-algorithm.pdf
Jeg havde lange perioder hvor Frederik ikke ville spise hverken sin nyretørkost eller kost med fosfatbindere, så der fik han vådfoder, både nyrevådfoder og alm vådfoder, alt det han ville have. Væsken er vigtig, og det er vigtigere at de spiser end at de slet ikke spiser og så er det næsten lige meget hvad de spiser - de må helst ikke gå fra foderet.
I lang tid fik Frederik ikke noget medicin, da han så nærmede sig slutningen af stadie 2 begyndte han at få Semintra, jeg mener han fik den i ca. 3 år.
Jeg mener at kunne huske at du også læser engelsk ret godt? Så vil jeg anbefale dig at tage et kig på denne side: Tanya’s comprehensive guide to feline chronic kidney disease. Den er virkelig god og hende der har lavet den har forsøgt at skrive den så den er til at gå til for alm. mennesker som ikke nødvendigvis har en biologisk baggrund.
På ovennævnte side har hun også tilføjet en sektion der omhandler når der også kommer andre sygdomme end CRF i spil, bla diabetes - link til det her
Jeg har ikke læst det, men umiddelbart vil jeg mene at et foder med højt protein indhold og højt fedtindhold bør kunne gøre det for Chili hvis hun er i et af de tidlige stadier af CRF.
Jeg skal prøve at følge lidt op på situationen. I går fik jeg snakket med dyrlægen om foder og yderligere behandling. Ingen nyrefoder. Hun er stadig i et tidligt stadium, og derfor får hun i stedet Virbacs seniorfoder, som har et lavt glykæmisk indeks af hensyn til sukkersygen og smager og dufter af lidt ekstra for at få hende til at spise. Desuden skal hun 2 gange dagligt have fosfatbinder.
Heldigvis gik hun lige i tørfoderet, da hun fik det serveret! Til gengæld er Asani ikke imponeret indtil videre, men så må han leve af vådfoder, indtil han finder ud af, at det godt kan spises.
Jeg har ikke fået undersøgt indholdet i det foder, vi har fået, men har en idé om, at det måske ikke lever helt op til ovenstående. Men nyrediæt er det i hvert fald ikke. Og hun vil godt spise det. Hun har faktisk ikke rigtig spist tørfoder på det seneste. Har vel ikke rigtig kunnet overkomme det. Så det er i sig selv et fremskridt, at hun tager det frivilligt og går til det flere gange i løbet af dagen helt af sig selv.
Det lyder korrekt. Chili er stadig på stadie 1, og hendes værdier på den almindelige test ligger netop stadig inden for normalområdet, men i den helt høje ende. Det er også derfor, hendes behandling indtil videre kun er fosfatbindere. Og lokken og forkælelse, så hun får noget mad indenbords!
Og gæt, hvad det er for en, jeg har fået … Men Chili virker slet ikke afvisende over for den, så hun må være en af dem, der godt kan lide den
I forlængelse heraf spurgte jeg dyrlægen om Semintra, og det er netop det, hun mener, der smager forfærdeligt. Ifølge hendes beretning får det kattene til at savle helt vildt, og hun mener ikke, det er en god idé at give en forkvalmet kat noget, der får den til at føle sig endnu mere forkvalmet. Spørgsmålet er så, om man som dyrlæge er lige så slem som os andre til at generalisere ud fra nogle få eksempler. For når jeg læse det, I andre skriver, er det slet ikke sådan?
Under alle omstændigheder mente hun ikke, det var nødvendigt på nuværede tidspunkt. Og så synes jeg også, det er fint, at vi så længe som muligt holder os til, at Chili skal have insulin, apelka (stofskifte) og Pronefra 2 x dagligt
Hun får vådt. Og faktisk går hun nogle gange slet ikke i gang med at spise vådt, før jeg har hældt ekstra vand på. Så jeg tror, hun får en del væske. På trods af sin udmagrede tilstand i øvrigt var hun heller ikke dehydreret i nogen særlig grad, da hun var hos dyrlægen.
Jeg er meget taknemmelig for jeres råd og detaljerede vejledning og ikke mindst dokumentation. Og for, at I ikke som dyrlægen i går undskylder, når I bruger fine ord som glykæmisk indeks Lige nu får jeg ikke kigget på links, men de bliver gemt, så jeg kan gøre det, når jeg lige er landet i det her.
Jeg har haft flere katte ud over Dino, som har været på Semintra. Aktuelt får min huskat Neo det også, ikke mod nyresygdom, men for forhøjet blodtryk (den udgave der hedder 10 mg/ml). Jeg har aldrig oplevet at de savler eller lignende efter indgift.
Mht Semintra vil jeg sige både og. Jeg havde perioder hvor Frederik ikke ville spise det, det var altid rørt op i noget - hans vådfoder eller i en omgang vådfoder. De perioder han ikke ville have det fik han så et andet produkt, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, men som skulle have samme virkning. Når han så begyndte igen ikke at ville spise dette, jamen så skiftede vi tilbage til Semintra også fik han det i en periode.
Har aldrig set ham savle efter at have fået det.
Det er faktisk slet ikke så tosset Virbacs seniorfoder. Jeg synes deres foderprodukter i en del tilfælde er væsentlig bedre end mange af de andre sygdomsdiæter dyrlæger ofte har.
Der er et forholdsvis fornuftigt proteinindhold i for en seniordiæt, det er ofte væsentlig lavere. Fedtindholdet kunne godt være lidt højere, men jeg synes det er acceptabelt, fosforindholdet er også lidt lavere end det plejer at være i mange typer af alm. foder.
Kulhydratindholdet er også forholdsvis fornuftigt: 100 % - vand - protein - fedt - mineraler - fibre = 25,5 %. Ud af det skriver de så selv at 18 % af det skulle være stivelse, derudover må der være nogle andre kulhydrater som ikke er stivelse. Hvis hun skal have mindre kulhydrat er det nok et spørgsmåk om at køre hende på noget vådfoder, hvor man nok godt vil kunne finde noget uden kulhydrat.
… og ift. fosfatbindere, igen vil jeg opfordre til at din dyrlæge tjekker hendes Fgf23 - det er ikke sikkert hun behøver at få dem endnu og det vil den test kunne afsløre. Når din dyrlæge allerede kender til IRIS, vil hun også kunne se på IRIS society’s hjemmeside hvordan man skal forholde sig til Fgf23 i behandlingen af CRF katte - de har inkorporeret den i deres behandlingsguidelines: IRIS Kidney - Education - A review of the role of fibroblast growth factor 23 in phosphate homeostasis and the pathophysiology of mineral bone disorder associated with chronic kidney disease. Giv hende evt. dette link fra IRIS siden, det er pænt hardcore hvis ikke man har biologisk baggrund, så jeg vil ikke anbefale at du selv kaster dig ud i lige præcis det link, men din dyrlæge vil forstå det.
Chili har haft en forbavsende god weekend. Hun har spist en del af det nye tørfoder, hun har spist en del vådt og især labbet det vand op, som hun får på. Hun har været kælen og opsøgende og har bare virket godt tilpas.
Jeg synes, det er forbavsende, fordi hun ikke har fået nogen egentlig behandling, der skulle øge hendes appetit og velvære. Ikke at jeg skal brokke mig over det, bestemt ikke. Det kunne bare være interessant at vide, hvad der har gjort det. Måske er det bare, fordi hun igen får Virbac-tørfoder. De har altid været glade for det i alle varianter.
Men det er rigtig dejligt at se hende så tilpas. Der kommer jo et tidspunkt, hvor nok er nok. Der er vi slet ikke endnu!