Vidunderlige historier :klap: (er egentlig ikke så vild med den klappefætter) 
Har altid haft et mylder at katte omkring mig. Opvokset på en gård med meget kattevenlige forældre.
Så det første jeg skulle have da jeg flyttede hjemmefra var selvfølgelig min egen kat.
Hun fandt mig i Boston og vi fik 18 år 11 mdr. sammen
Her er Tøsen ca. 6 mdr
Og her hjemme i DK er hun ca. 2 år.
Hendes mor var også en tortie with white (som de kaldte hende hos dyrlægen).
Moderen var alm. korthår, så Tøsen må have fået sit semilange hår fra hvem nu end havde gjort hendes mor gravid.
Tøsen lignede en Main Coon og havde samme temp. som de har.
I 2005 var det så tid til at få et par nye katte.
Jeg ville have to og de skulle begge være kulsorte.
Jeg boede igen i USA og denne gang fandt jeg mine to kælepotter hos Clearwater Humane Society. De kom chippede, neutraliserede og vacs.
De er fra samme kuld og blev fundet på det lokale dækcenter da de var ca. 4 uger gamle. De boede så hos CHS til vi fandt hinanden. Da var de ca. 8 uger.
Har haft dem lige siden og hold nu da op de har været et tålmodighedsprojekt:uha:
Deres mor blev ikke fundet med dem og jeg tror hun har været en vildkat. Både Chip og Chap, som mine to banditter hedde,r har været utrolig sky og er det stadig.
De er nogle skræddere for alt nyt og det meste er nyt!
Sammen med mig er de utrolig søde og kæle og har knyttet sig meget til mig - resten er verden er de forholdvis ligeglade med.
Hvis andre katte kommer i nærheden af deres have, skal de dog nok beskytte deres territorium:muhaha:
Chip (pige) til højre og Chap (dreng) til venstre
Chip er en rigtig fin prinsesse som har noget Cat IV i sig - hold nu da op hun snakker!!!
Chap er en bumletromle og havde han en anden hankan at tumle med, ville det ikke gå stille af her i huset:-)
Hvorfor Chap elsker at ligge på denne måde, det står hen i det uvisse, men sjovt ser det ud:tihi:
Efter at Trixie fik fred, besluttede vi at vi skulle have en ny kat hurtigt så Tjalfe ikke glemte hvordan man behandlede en kat. Vi besøgte Inges kattehjem, min tanke var en rød eller en kokat. Vi kiggede og kiggede og var faktisk ikke synderligt imponerede, dog var der den her lille blå killing der mivsede og kravlede i tremmerne når hun så os. Vi havde hende ude og snakkede lidt med hende, men var stadig ikke overbeviste og hun blev sat tilbage i buret. Hun pev, sprang op af tremmerne for at komme ud til os igen og den lille stakkel endte i vandskålen så se’følig kom hun ud på armen igen. Det tog ligsom beslutningen, hun ville os. Hun var der godt 8 uger så vi var nødt til at efterlade hende til hun var gammel nok. Det var godt nok svært at gå fra den lille pjevs der pev efter os.
Da vi hentede hende var hun bare glad, men bilen kunne hun ikke lide (det kan hun stadig ikke). Hun tromlede direkte ind i Tjalfes hjerte da vi kom hjem med hende.
Mit tilfælde kan være lidt atypsisk.
Min mors kat (almindelig huskat) får ofte killinger, og i et af kuldene var der kun 2.
De overvejede at aflive dem, med jeg tiggede om at måtte få den ene. Hvis jeg måtte have 2 katte hvor jeg bor, havde jeg taget imod dem begge.
Når den ene nu var afsat, skulle han have lov til at have de første 12 uger med sin søster.
Begge katte blev nusset til hudløshed som min mors killinger altid bliver, så min kat er meget kælen.
Min kats søster, fik noget der tyder på et dejligt hjem.
Et lesbisk par, hvoraf den ene var gravid, kom og hentede hende, og jeg er sikker på at hun har fået et meget kærligt hjem 
Det er så nu 2½ år siden
ud af de 3 katte jeg/vi har haft igennem tiden er det faktisk kun trixie som vi har “valgt” de andre har valgt os. hov det er da 4 katte jeg har haft, men jeg har som sådan intet at fortælle om amanda, da jeg var barn da jeg havde hende. så hende undlader jeg her.
men daffy som var min “1” kat valgte jeg ikke selv, han valgte mig og det var slet slet ikke meningen at jeg skulle have kat, da der ikke var plads til husdyr i mit liv på det tidspunkt, men der var ingen vej undenom med daffy, for hvem kan stå for en 4 mdr gammel efterladt sommerhuskat, jeg kunne ikke og jeg var osse den eneste af de folk der var i området hvor daffy “boede” som kunne komme til ham, men fra første gang daffy så mig havde jeg åbentbart gjort noget som gav ham tillid til mig, for pludselig var jeg hans bedste og eneste ven og jo, jeg tog ham til mig og det har jeg aldrig fortrudt, for han var den mest hengivne kat men med sine egne meninger og holdninger og det var ham der var kongen hos os. med årene blev han ensom og vi valgte at få en “kone” til ham og det blev så trixie som vi hentede på et kattehjem og vi var forgabte i hende fra første gang vi så hende.
gaia vores coon fik vi på en lidt sjov måde, vi havde i en del år haft kontakt til mange kattefolk og en del var mco ejere/opdrættere og vi var blevet gode venner med en del af dem og kom på besøg hos dem nu og da og vi havde fået øjnene på for mcoen. min mor skulle så have ny kat og hun ville have en kat med god pels, så vi anbefalede hende en coon og hun udså jeg en genbrugscoon som hun godt kunne tænke sig, vi kørte så på besøg hos coon ejeren og det blev bestemt at min mor skulle overtage cæsar, hos coon ejeren var der osse en hunkat som skulle til andet hjem, og hun tog altså mit hjerte med storm, hun var så “afsat” til anden side, osse ligemeget for vi skulle ikke have en kat mere.
efter ca en uge ringede coon-ejeren til os fordi hun havde opfattet at jeg var vild med gaia og hun havde så snakket med min mor om det osse og min mor fortalte at jeg ikke havde snakket andet end om gaia i flere dage. vi fik så at vide at hende der skulle have gaia vat sprunget fra og nu ville hun tilbyde os hende, for ellers vidste hun ikke hvad hun skulle gøre, for hun måtte/kunne ikke have katte mere for hendes mand, vi sagde ja med det samme og kørte ned for at hente gaia og det har vi heller aldrig fortrudt og gaia er idag den mest fantastiske kat og er i evig udvikling og hun har virkelig for alvor åbne vores øjne for mco racen
[QUOTE=yvonne42;1031722]Jeg tænker ofte, om det er udseendet I har valgt jeres kat på, eller det er personligheden…for når vi kikker på billeder herinde, så ser vi jo meget på, hvor køn, smuk, flot, avlsværdig osv…den søde killing er, men her har vi jo ofte ikke dannet os et indtryk af personligheden.
Så mit spørgsmål går lidt på, om de forestillinger om temperament, sind osv. stemmer overens med den kat I så har i dag…???
For mit vedkommende, faldt jeg jo for Bamse med det samme, men jeg kendte jo også personligheden fordi, jeg havde ham helt fra nyudklækket…:D[/QUOTE]
Jeg valgte min nu afdøde kat, fordi der var en hankat i samme farve, der valgte at sætte sig på mig. Selvom jeg ikke var helt tryg ved den og så sagde jeg til min kæreste da jeg kom hjem fra det sted hvor jeg mødte den. At hvis vi skulle have kat skulle den være den farve og så bestilte jeg en på internatet, at der så kom en til med, var fordi de ville have det have bedst to.
Jeg har kendt “drengene” siden de var 4 uger og jeg vidste godt nogenlunde hvilke personligheder vi gik ind til. Men alle katte er søde, men hver deres personlighed.
Der har dog været nogle katte på min vej jeg har fortrudt ikke at have taget med hjem, men som efter sigende er endt i gode familier.