Jeg har selv oplevet flere aflivninger af mine katte i takt med de blev gamle, og personligt har jeg selv kunne mærke hvornår nok var nok, men jeg har altid takket ja tak ‘til den sidste chance’ men har omvendt i nogle få tilfælde oplevet meget meget hurtigt, at den chance IKKE skulle vare længe, og har gået tilbage en dag eller to efter og fået katten aflivet. Med en af kattene, fik jeg den alligevel aflivet senere samme dag.
Jeg har også haft en kat der rent faktisk snød døden, blomstrede op på ny og havde et godt katte liv i et par år mere.
Men nej, der er ingen grund til at trække pinen ud, det er så uværdigt for katten som jo er et stolt dyr der hellere putter sig i smerte end at vise den.
idag virker daffy lidt mere frisk og han har drukket en del vand og osse spist noget, men desværre langt fra nok, men han vil gerne spise og drikke, det er tydeligt at se.
hans mave er så heller ikke så blød som igår. vi fodre ham med lat hvad han kan lide og joooo typisk daffy spiser han det, men det er dog bedst når vi håndfodre ham, for så skal man ikke anstrenge sig så meget for at få mad.
men ellers vil jeg sige at jer der skriver at man ikke for alt i verden skal holde en ældre kat i live, jeg kan kun gi jer ret og at en kat naturligvis skal forlade denne jord med værdigheden intakt.
vi har så bare i samråd med dyrlægen valgt at prøve denne mulighed,da det ka ske at det sætter gang i systemet igen, men virker det ikke, tja, så må vi jo sige farvel til daffy og gi ham fred.
jeg var så tæt på igår at gi ham fred, men noget i mig sagde at det altså ikke var igår han skulle afsted mod regnbuebroen. og som det ser ud lige p.t er jeg glad for den beslutning, for så kan vi stille og roligt tage afsked med ham og sørge for at hans sidste tid her bliver så godt for daffy som det er os muligt.
han får alt vores opmærksomhed og inat sad jeg hos ham flere gange og sørgede for at han fik noget indenbords
vi har idag besluttet at lægge daffy til at sove, han er begyndt at være dehyrderet igen og han spiser intet og drikker stort ikke igen.
hans mave er osse bare blød blød blød, så der er ingen vej udenom.
jeg/vi siger kl 15.45 farvel til en livsven uden lige, 14½ år har jeg/vi haft ham. daffy var en kat der gik direkte ind i hjerterne på folk, selv kattehadere faldt for ham.
nå i det mindste, så kommer han herfra med værdighed og selvom han er syg og det ses er han stadig stolt og rank som den konge han er.
samtiddig slipper han for fyrværkeriet imorgen, det har han alle dage være meget bange for og hadet det som pesten.
det er bare den underligste fornemmelse og jeg føler mig som det dummeste svin i verden lige nu.
daffy skal kremeres og så skal hans urne begraves ude i haven præcis på hans yndlingssted som han altid har nydt at slænge sig på.
[quote=Johnny;523050]
det er bare den underligste fornemmelse og jeg føler mig som det dummeste svin i verden lige nu.[/quote]
Ingen af os er egnede til at spille vorherre, men vid at du giver ham den største gave man kan: At slippe herfra med værdigheden i behold.:trøste: Det tror jeg han ville sige tak for, hvis han kunne tale.
VH
Susanne
[quote=Johnny;523050]vi har idag besluttet at lægge daffy til at sove, han er begyndt at være dehyrderet igen og han spiser intet og drikker stort ikke igen.
hans mave er osse bare blød blød blød, så der er ingen vej udenom.
jeg/vi siger kl 15.45 farvel til en livsven uden lige, daffy var en kat der gik direkte ind i hjerterne på folk, selv kattehadere faldt for ham.
nå i det mindste, så kommer han herfra med værdighed og selvom han er syg og det ses er han stadig stolt og rank som den konge han er.
samtiddig slipper han for fyrværkeriet imorgen, det har han alle dage være meget bange for og hadet det som pesten.
det er bare den underligste fornemmelse og jeg føler mig som det dummeste svin i verden lige nu.
daffy skal kremeres og så skal hans urne begraves ude i haven præcis på hans yndlingssted som han altid har nydt at slænge sig på.
hil kongen[/quote]
Selv om det gør ondt nu, så er jeg sikker på, at I har taget det rigtige valg for ham - I lader ham tage afsted med værdighed, som en rigtig konge ville vælge
Det er den værste beslutning at skulle tage.
Jeg har kun skulle træffe den en gang indtil nu, nemlig den gang min røde Fixus havde en hofte der var gået af led, men tiden er også ved at rinde ud for min elskede Spætte…
Men det er også godt at vi kan, tænk hvis vores elskede dyr ikke kunne få lov til at rejse når tiden er kommet.
Tænk hvis de skulle tvinges hele vejen igennem som os mennesker.
God rejse over Broen Daffy - vil du hilse Bølle, Fixus og Lillo fra mig?
Det gør mig ondt på jeres vegne, at I er nød til at tage den beslutning.
Men godt, at I idag tænker på Daffy og holder jeres egne følelser i baggrunden, selvom vi alle ved, det gør jer meget ondt!!
til jer
Men I lader ham forlade denne verden med værdigheden i behold, og det vil han takke jer for 
