Jeg fornemmer I har mulighed for at holde varene til kurven på køl? For ellers ville jeg nok vælge varer, der kunne holde sig ved stuetemperatur…
I en kurv kunne man jo putte lidt “danske luksus specialiteter”, sydesalt fra Læsø, rapsolie fra Bornholm, dansk honning, bolcher, honningkager fra Chistiansfeldt, bornholmske rugkiks og den slags…
Ølkurven… Der er jo rigtigt mange muligheder! Hvis I har et lokalt bryghus så tag forbi dem. Eller kontakt din lokale afdeling af Danske Ølentusiaster. Og den nemme løsning er at smutte forbi et par supermarkeder og se, hvad de har på hylderne. Eftersom jeres venner er tjekkiske, så ville jeg nok ikke vælge pilsner-typen. Ørbæk laver nogle dejlige øl: Fynsk forår med hyldeblomst og Blueberry Hill Ale er begge lidt specielle og meget skønne øl. Refsvindinge laver Ale no. 16 og Mors Stout, som også er super lækre. Og så er der Svaneke Bryghus på Bornholm. Deres Brown Ale og Mørk Guld synes jeg er super gode, men det er jo smag og behag… Og ellers kig efter øl fra Fur. Og I har også et bryghus i Århus (som jeg så godt nok ikke er imponeret af…) Skands laver også dejlige øl… Bum-bum… Og ellers kan jeg anbefale Hornbeer, Mikkeler…