[quote=kamikaze;298772]Problemet er vi stille og roligt bliver invaderet af andre sprog og især det engelske
overværede for nogen tid siden to edb-nørder der for hvert 3. ord brugte ordet PING…jeg blev pinget, jeg pingede ham…jeg var ved at kaste op.
Jeg hader også ordene kompetence, innovation og i min verden bruges også ordene fyrtårn og tovholder, som jeg dog kan accepterer en lille smule blot de ikke bruges for meget.[/quote]
Åh ja, og så var der engang, hvor en ping var en højtstående person, evt udi egen indbildning, fordi ping’er gik med “pingvinkostume”, altså kjole og hvidt.
Storm P havde i sine tegneserier en pingvin, der blev kaldt Ping, og deraf kom en børneteatergruppe af de mere kendte til at hedde Ping-klubben.
Nå, hvor jeg egentlig ville hen, er, at jeg har en stabel gamle pige- og ungpigebøger fra 20erne og 30erne. Yderst charmerende, og med en moraliseren uden lige: De frigjorte swingpjatte-piger skulle rettes ind til det husmoder- og tjenestepige-ideal, der især blev hyldet af tidens fascister. Hvad de bøger også kan byde på, er eksempler på tidens slang, f eks kunne noget være ikke bare nice, sagt ‘Najs!’, næh, det kunne være ‘Hyper-najs!’, eller fjong!
Jeg ser en tendens til, at unge/yngre begynder at bruge den tids udtryk som en slags slang: Man siger vogn i stedet for bil, brændstof i stedet for benzin - måske inspireret af engelsk, hvor en skyder (som er et skydevåben og ikke en markør på en tidslinie) stadig kaldes ‘a fire-arm’, dvs et ildvåben! Det udtryk kender vi vist kun fra western-tegneserier af ældre dato?
Jeg tror, at når ‘Nice!’ er blevet så udbredt, så er det en udløber af den sværmen for de gamle udtryk, og udbredt, fordi det er et af de få gamle udtryk, som de fleste kender og forstår.
Dem, der ville blive til grin blandt mindre uddannede unge ved at sige vogn og brændstof, lyder cool, når han/hun siger ‘Nice!’, når han/hun egentlig har lånt det fra sin endnu mere coole ven, der egentlig sagde ‘Najs!’
Nutidige udtryk, som jeg får svip af:
De engelske jobbetegnelser som ovenfor nævnt. Så langt rækker min anglofili dog ikke - jeg finder det absurd og uden mening.
Tovholder kan jeg lige klare, men udtrykket “at byde ind med”, det kan jeg ikke have! Man kan byde på noget, man kan byde op, men byde ind med, det lader jeg mig ikke byde! Byde… Ord kan blive sære blot ved at gentages. Jeg tror, at det var Lis Leksikon, der i en anden tråd også undrede sig over et ord, der pludselig “smagte mærkeligt”.
Senest har jeg hørt ordet “lavpraktisk” :?
Kan noget så også være “højpraktisk” - er det ikke lidt upraktisk?
Mine yndlings-hadeord fra uni:
Udsigelsesanalyse. Udsige?? Når man siger noget, så kommer det altså ud, det giver sig selv. Udsige er dobbeltkonfekt og dårligt sprog.
Dekonstruktion. Vrøvl. Man kan kon-struere (op-bygge) noget, og man kan de-struere (ned-rive) noget, men man kan altså ikke de-kon-struere. Demontere, ja, men ikke de-kon-struere. Det giver ingen mening.
Åh ja, og så var der en lektor, der spurgte “Hvad er det, der er ude at gå i teksten?” I guder! 
Tilbage til det der med at “pinge” nogen.
Jeg hader-hader-hader, at nogen “spotter” nogen eller noget, i betydningen få øje på eller lægge mærke til.
Spot er et godt dansk ord, der betyder hån. F eks “Til evig spot, skam, spe og skændsel”. Værst er det, når jeg selv kommer til at bruge det engelske ord i dansk sprog. Så er jeg
over mit eget sprog 