Decembers tanker


#1

Så blev det december, og juletråden skal startes…

Her er der vist lidt bedring i Busters dårlige mave, han startede med ZooLac i aftes, og har i dag købt Gastro Intestinal og Prokolin+.

Han spiser som blev han betalt for det, det er bare noget blødt noget der lander i kattebakken, og det lugter…


Damprenser - skal købes,men hvilken?
#2

Årets første julefrokostaften står for døren - jeg har fornøjelsen (eller nowet) af hele 4 julefrokostaftener på arbejde iår. Starter med 400 gæster iaften - håber dæleme det kommer til at glide uden problemer… julefrokoster er ikke lige min favoritdisciplin…


#3

Når man søger på mad+killing og Google tror man er ude efter tips til at blive seriemorder :joy::joy::joy:


#4

nå…kattemad indkøbt …10 poser kaffe (de er til mig)…12 dåser makrel i tomat, 16 kaffefløder…første kande kaffe er indenbords …mørbrad til aften…ild i ovnen …hvornår sætter Murphy ind ?
tror slet ikke det var Newton der opfandt tyngdeloven…tror mere på Murphy


#5

Jeg får min sofa i næste uge :jubiii:

Jeg glæder mig så helt ubeskriveligt meget til igen at have en sofa at LIGGE på :rock: (Hvad skal man ellers bruge en sofa til?)


#6

:pote::pote::pote::pote:
wat da ya think ?
:pote::pote::pote::pote:


#7

Med tanke på at jeg nu er på sjette måned, hvor jeg sover på sofaen, så er jeg faktisk overraskende lidt irritereret over det.
Jo, jeg savner bestemt sengen! Men der er nu noget sært tilfredsstillende over at kunne lægge sig til at sove, uden man er nødt til at flytte sig. :slight_smile:

Og så er jeg @Christa dybt taknemmelig for at jeg måtte overtage deres gamle sofa.
Min gamle sofa var lige 20 cm for kort, og i øvrigt elendig at ligge på. Ved ikke hvad jeg havde gjort, hvis jeg stadig havde haft den.

Så Ingrid, tillykke med sofaen! Håber du bliver lige så glad for den, som jeg er for min. :smiley:


#8

Lad os putte to pakker canosan i en kuvert, med bobleplast, som vi så putter i en papkasse med mere plastik, eller hvad med pakke garn og tilbehør i en pose, pakke papir om og så endnu en pose uden om :argh: Må indrømme at jeg ikke er imponeret. Men jeg er glad for endelig at have modtaget tingene :smiley:


#9

Når jeg går i seng uden at sætte alarmen forventer jeg jeg at vågne kl 8-9.
I dag kiggede jeg på uret 10.48 :stuck_out_tongue_closed_eyes:

Er fuldstændig smadret stadig. Havde voldsomt ondt i kroppen i går, nu sitrer hele min krop og jeg har stadig ondt.
Min krop skriger på en dag på langs.
Er fuldstændig blæst og ved siden af mig selv.

Nå, vasketøjet kan heldigvis vente til i morgen, dagen i dag må handle om ro og afslapning.


#10

Mine tanker er mest af den bekymrede art, desværre.

Min lillebror og svigerinde kommer til Holbæk og skal holde jul med vores del af familien - for først gang i mange, mange år. De har virkeligt været udfordrede på helbredet, så de har simpelthen ikke kunnet magte det - de bor i Vestjylland. Men i år kommer de, men på en ufattelig kedelig baggrund. Men først en lige sidebemærkning her: den 15. januar døde min morbror - som jeg altid har betragtet som den storebror jeg aldrig har haft, idet han kun var 5 år ældre en mig - af kræft i bugspytkirtlen. Han var den rareste, sjoveste og mest optimistiske person i verden.

Så den 15.10. får vi af min svigerinde at vide, at min lillebror har fået fjernet en knytnævestor ondartet svulst i tyktarmen …! Den 30.10. tager jeg og mine to lillesøstre derover for at tale med dem, og efter en god frokost fortæller min bror mig, at det har bredt sig, er meget aggressivt - og at lægerne giver ham 1-2 år at leve i! Vi er alle enige om, at vi nok skal vise dem noget andet, for der SKER mirakler, og lægerne tager trods alt fejl ind imellem. Jeg skal lige nævne, at jeg hader den 15.!

Så da trådens overskrift er ‘Decembers tanker’, ja så er mine tanker konstant og uafbrudt hos min bror - for er der nogen der ikke fortjener at forlade verden allerede, så er det godt nok ham. Han er meget positiv, og også meget afklaret - da jeg talte med ham i går sagde han “vi er jo blevet vegetarer for at bruge alle tricks til at slå den fandens kræft ned, men juleaften skal jeg den onderlynemig fylde mig med flæskesteg, and, brun sovs, brunede kartofler og litervis af risalamande - for bliver det her min sidste jul, så skal jeg sgu’ ikke gå og ærgre mig over det:two_hearts:

Så det bliver en god juleaften - for der vil være uanede mængder kærlighed til stede :slight_smile:

Ha’ alle en fantastisk julemåned :slight_smile:

PS. Og lige mit juleønske:


#11

:kram:


#12

:kram:


#13

Får ikke lavet en skid idag. Natjob bærer sin del af skylden. Luffe bærer en tilsvarende del :slight_smile:


#14

Haha, troede lige, katten hed Natjob :smile:


#15

Sikke en eftermiddag/aften …
Efter en mega hyggelig dag i Albertslund, skulle jeg jo hjem … havde taget tog til Høje Tåstrup og skulle køre hjem derfra igen.
Fanger et tog og i starten går det da meget godt, indtil vi er ca. omkring Borup, der stopper toget midt ude på Lars Tyndskids mark … først får vi at vide, at vi bare skal vente lidt, men så kommer melding om, at vi vender snuden tilbage til Roskilde … WTF! :skrige:
Der er fundet en mistænkelig taske i et tog … SUK!
Så skulle der komme togbusser, men inden de når at dukke op, får vi at vide, at der vil køre tog igen ved 19-tiden (der er kl. 18:40) og endelig kl. 19:04 ruller der et tog afsted (igen) mod Ringsted.
Så langt, så godt … eller … nu bliver det først virkelig slemt, for der er mørkt, det øsregner og det er en af de slemme dage hvad natblindhed angår :surrender:
Sjælden har jeg været så lettet, når jeg holdt i min indkørsel … turen hjem var et mareridt!
Regnen slugte det lange lys, så det var faktisk bedre bare at køre med nærlys … jeg havde en bil i røven med blå lygter i mine sidespejl (sikkert pisse irriteret over hvor langsomt jeg kørte) og hver gang jeg mødte en modkørene, forsvandt alt i mit synsfelt :blegne:
Og så er min forholdsvis nye mobil i stykker …
Men, men … jeg er kommet hjem med en ny (for mig) computer og den glæder jeg mig til at lære bedre at kende … og jeg satser på, at flimrende skærm er fortid :kryds::kryds::kryds:


#16

Årets anden julefrokost endelig snart ved at rinde ud - juble! 2 down and 2 more to go…


#17

Jeg er jo ikke natteblind, men kørsel i mørke og regn er også for mig ganske forfærdeligt, så jeg kan stadig godt sætte mig ind i din lettelse.

Nu ved jeg godt, du kører på de små veje for at komme hjem, men kunne du ikke holde ind til siden i en indkørsel eller lignende og lade bilen bagved passere? Han har nok alligevel også kørt for tæt på, så det også af den grund er godt at få ham forbi.

Det er selvfølgelig lidt for sent nu :slight_smile: Men en anden gang?


#18

kom til at se på TV2…det er 18 år siden december orkanen …fik det helt skidt…her ligger stadig træer der røg dengang …et par km herfra blev 10000 m2 skov lagt fuldstændig ned…ikke et stod
her røg 20 -30 stykker, min endegavl blev trykket, en stor gren …der er kommet fra minimum 100 m væk sad fast i min garage væg …de øverste 10 m af en stor gran var fløjet over 30 m…


#19

:kram::kram:


#20

Den første bil overhalede selvfølgelig så snart det var muligt, men så var det bil nr. 2 senere på strækningen, som jeg egentlig tror også havde problem med udsigten i går og hægtede sig på mig :hmpf:
Det med at holde inde kræver, at man ser at der er en indkørsel/afkørsel forude og det gør jeg ikke når natteblindheden er så slem, som den var i går (der har ellers ikke været problemer, de sidste par gange, jeg har været nødt til at køre i mørke …) … der er ingen gadebelysning og jeg er nødt til at fokusere på hvad der sker på vejen foran mig, ikke hvad der evt. er ud til siden :s:
Lige så snart jeg nåede til mit eget område, hvor jeg kører hver dag, vidste jeg jo hvad der lå forude … men der var jeg alene på vejen, så der havde jeg ikke brug for at ryste nogen af mig.
Jeg er fuldstændig smadret i min krop i dag … både var det jo en lang dag i går, men først det fis med toget og så (især) køreturen hjem gjorde, at jeg blev helt enormt anspændt i min krop :surrender:
Jeg troede jeg skulle kravle op på en trappestige i dag og hænge lyskæde i tagrenden, men der må jeg vist tro om igen …