18.03.14-30.05.19
James var en kat, vi slet ikke skulle have, men livet havde andre planer. Til Herning Landsskue 2016 fortalte Susanne om den her hankastrat, der trængte til at komme ud i et hjem kun med drenge - og kiggede sigende på mig. Vi havde så rigeligt katte! En måneds tid efter var vi til killingenus hos Susanne og Claus, hvor alle bimserne, store som små, hadede mig 
Indtil jeg på et kradsetræ fandt den her pelsbold, som jeg fik hæflet over i mine armen og tog med ud. Ruuuune, jeg vil have den her med hjem! 
Susanne kiggede lige hurtigt og sagde, at hun gerne fandt en kasse. Af alle muligheder, så var det lige James, der kunne lide mig 
Første møde med James
På næste udstilling kom vi uden kat, og for sjov sagde jeg til Susanne, at James da kunne bo hos os så. Senere stod Claus der med en transportkasse og sagde, at Susanne havde givet ham besked på at give den til mig… Og sådan havde vi pludseligt selskab af en kat på værelset, der blev ved med at falde ned mellem de to senge i ren kælenhed (og dumhed 
) Et par måneder efter flyttede han ind…
James i sit es
Alle der mødte James, kunne lide ham. Og han elskede alle! Dog mest af alt hans Rune Hvis Rune sad et sted, så skulle James nok få sneget sig op på skødet af ham. Med ham i huset var der altid en af os, der havde en lille pelsklump på eller ved sig. Men det bedste var nu, hvis Rune og jeg sad ved siden af hinanden på sofaen, så han kunne ligge på begge skød samtidigt. Den lille selskabspapegøje kunne dog ikke nøjes med sine mennesker, der skulle også være andre katte! 10 min alene på et badeværelset, og han var ulykkelig. Heldigvis havde han især en god ven i Rhys, som også var hans udstillingsbuddy.
Rhys og James på tur
Han var lige så dum, som han var sød. Og ork dælme, hvor var den kat uskarp :klapper: Han er blevet væk under en seng på et hotel, indtil vi løftede op i lagnet, og han blev befriet. Han er ofte blevet væk i hjørner, hvor han ikke lige forstod at dreje rundt. Men han blev lige lykkelig hver gang, han fandt os igen 
Men glansnummeret var dengang, han ikke kunne finde ned fra skabet 
Som afslutning på historien måtte jeg lære James at gå fra skab, hen over en hylde og ind på trappen, for det fattede han heller ikke selv 
James slapper lidt af
2,5 år senere - man ligger bare godt på ryggen!
Lille, dejlige James. Du skulle jo ikke fra os endnu! Vi hyggede så meget med at have dig med på tur, du elskede publikum og du var kun 4 certer fra SP. Og du var ved at blive ven med Birk. I var så søde sammen Vi savner en varm pelsklump i skødet!
James og Birk. Det andet billedet er fra en 4-5 dage før han blev aflivet
Tak, Susanne og Claus, for at James måtte blive en del af vores liv. Han er sådan en kat, som alle burde have
James var ikke verdens bedste fotomodel…
… Men verdens bedste hyggefyr
til jer og et 
til jeres dejlige dreng
til hele familien