Det var Kattens (en misforstået julekalender)

En af mine kolleger (Søe som nogen måske kender…) har det med at skrive julekalendere :smiley:

Og i år har han skrevet en med 24 små historier om de katte han har haft gennem livet.

Jeg har spurgt ham om jeg måtte viderebringe dem her (fordi han er sjov og god til at fortælle) og fået grønt lys. Så her er - en lille smule forsinket - første afsnit. Hvis der er interesse for de vil jeg poste de næste i tråden her efterhånden som de udkommer på hans Facebook :slight_smile:

  1. DEC:

(DET VAR KATTENS!
En ”misforstået” julekalender.)

I vores hjem i Nørre Snede var der altid vildkatte i haven. Min mor fodrede dem troligt, selvom det gik hårdt ud over havens fugle. Jeg ville umådeligt gerne have min egen kat, men mor stod fast på at vildkattene var rigeligt at skulle døjes med.
Hmmm nu skal man ikke undervurdere en opfindsom knægts ihærdighed for at få sine skumle ønsker opfyldt. Vores tidligere nabo havde anskaffet en gård lidt ude for byen, og her legede jeg tit imellem alle gårdens dyr. I et mørkt hjørne på loftet af laden lå pludselig en lille gråstribet spruttende basse, som eksploderede af hvæs og knurren, da jeg stak mit store grødhoved ned for at se, hvad det dog var for noget. Uimodståelig ganske enkelt. Den var rigtig rigtig smuk og dejlig med store kraftige ben og poter og et bredt trekantet hoved. Ikke en af disse anorektiske småkravl som hjemme i haven. En ide begyndte at tage form i mit hoved. Dejlig killing + hvæs og sprut + ønske om kat…………Jo den skulle hjem og præsenteres for mor, som en forsmået vildkilling vi da absolut måtte tage os af.
Ned i en papkasse og på cyklen hjem igen og præsentere vidunderet for mor. Nu havde det lille kræ fundet ud af at grødhovedet slet ikke var så slem endda, så i stedet for at hvæse og sprutte rullede den sig om på ryggen og spandt højlydt, hvis jeg stak hånden ned i kassen. AV AV AV nu var gode dyr rådne, så jeg måtte lukke kassen og ryste den lidt inden hjemmets overhoved skulle acceptere min ”vildkat”. Ind i mors frisørsalon med papkassen og heldigvis kom der et enkelt lillebitte hvæs, da jeg åbnede for godteposen. JACKPOT mor overbevist og killingen blev…………eller rettere. Jeg troede i min naivitet, at jeg havde overbevist min mor. Ca 25 år senere fortalte min søster, at mor var fuldstændig klar over mit lille stunt var mere end en hvid løgn, men hun havde et stort dyrehjerte, og så var jeg efter sigende en temmelig forkælet hvalp, så jeg fik min vilje og troen på, at jeg havde kunnet snyde min mor.

Hmmm lyder som starten på en god julekalender, altså hvis han skriver hver dag :slight_smile:

Han HAR allerede skrevet alle 24 afsnit, så den del kan jeg godt love :slight_smile: (jeg har fået lov at smuglæse et par stykker - de er sjove!)

Jamen skal vi så ikke starte en tråd der kun omhandler historien og så en kommentar tråd til samme og så sætte begge som vigtig :slight_smile:

Gerne for mig :smiley:

Nu har jeg ikke lige tid til at læse historien i aften… Men jeg synes det lyder super hyggeligt at have en hel julekalender herinde :smiley:

2 DEC: En ”misforstået” julekalender.

Killingen blev navngivet Kit. Mad var essensen i hans liv. Han elskede mad jo mere jo bedre, og man skulle ikke begynde at pille ved ham, når han spiste. Efter en fisketur, hvor jeg kom hjem med en 2½ kilos regnbueørred, fik han hovedet, som han dog ikke kunne æde på en gang. Nu ville skæbnen at noget af familien kom på besøg. Det var ikke kun mennesker, der kom, men også min mosters store afroamerikanske retriever. Lille killing Kit var ikke imponeret over det store sorte skrummels tilstedeværelse, så han blev lukket inde i min fars kontor sammen med sit elskede fiskehoved. Nu er de fleste af disse hunde også meget madglade, og de har en seriøs god næse, og denne var bestemt typisk for racen, så den fik hurtigt lokaliseret, at der var noget lækkert bag den lukkede dør. Ingen i familien havde tænkt på at låse døren, og ingen bemærkede noget, før der lød et hjerteskærende hyl fra kontoret. Med halen imellem benene og med en lille knurrende tand og klofyldt gråstribet pelsklump siddene fast om snuden på sig, ilede den lettere overvægtige ( ok det var måske i underkanten nærmere fede ) sorte masse hylende tilbage til sin mor, imens den forsøgte at ryste den arrige killing af næsen. Killingen fik lov at beholde sit fiskehoved, og hunden nærmede sig aldrig kontoret igen.

2 DEC: En ”misforstået” julekalender.

Killingen blev navngivet Kit. Mad var essensen i hans liv. Han elskede mad jo mere jo bedre, og man skulle ikke begynde at pille ved ham, når han spiste. Efter en fisketur, hvor jeg kom hjem med en 2½ kilos regnbueørred, fik han hovedet, som han dog ikke kunne æde på en gang. Nu ville skæbnen at noget af familien kom på besøg. Det var ikke kun mennesker, der kom, men også min mosters store afroamerikanske retriever. Lille killing Kit var ikke imponeret over det store sorte skrummels tilstedeværelse, så han blev lukket inde i min fars kontor sammen med sit elskede fiskehoved. Nu er de fleste af disse hunde også meget madglade, og de har en seriøs god næse, og denne var bestemt typisk for racen, så den fik hurtigt lokaliseret, at der var noget lækkert bag den lukkede dør. Ingen i familien havde tænkt på at låse døren, og ingen bemærkede noget, før der lød et hjerteskærende hyl fra kontoret. Med halen imellem benene og med en lille knurrende tand og klofyldt gråstribet pelsklump siddene fast om snuden på sig, ilede den lettere overvægtige ( ok det var måske i underkanten nærmere fede ) sorte masse hylende tilbage til sin mor, imens den forsøgte at ryste den arrige killing af næsen. Killingen fik lov at beholde sit fiskehoved, og hunden nærmede sig aldrig kontoret igen.

Hi, hi:tihi:, man kan lige se den stakkels hund for sig.

Åhh det er godt nok nogle søde historier!!

Men sig mig, er denne Søe , selveste Søe Pedersen ??

[QUOTE=Margrethe;991171]Åhh det er godt nok nogle søde historier!!

Men sig mig, er denne Søe , selveste Søe Pedersen ??[/QUOTE]

JA! Kender du (osse) ham?!

Kender og kender… Det er vist så meget sagt - men jeg har engang stået en tidlig morgen på aarhus banegård og ventet på en skildpadde han skulle fragte med til mig … Det er dog måske noget nær 10 år siden, måske lidt mere … Desuden var jeg i en del år medlem af nordisk herpetologisk forening hvor man jo ikke andet end kunne se op til det krybdyrs orakel han er!

Ah ja. Han har reptilhjerne :klapper: Og så er han forresten et herligt menneske sådan i det hele taget :smiley:

  1. DEC: En misforstået julekalender
    Kit voksede hurtigt op til en kæmpe gråtigret basse, der dominerede hele omegnens katte og hunde Lidt fræk var han også, og hans bedste drillerier gik ud på at sidde bag sofaen og sende en pote op igen hullet imellem hynderne til stor forskrækkelse for alle gæster, der satte i et hyl, når der pludselig og uden varsel sad fem klør i måsen. Det var som om den pote havde sit eget liv. I hvert fald skete det ind imellem, at når familien var samlet omkring morgenbordet, kom der pludselig en pote snigende op på kanten med håbet om, at der var et eller andet spiseligt, der kunne nås. Det stoppede dog, da vi lod den ”fange” en chilipeber………
    Kit fik med tiden et temmelig anstrengt forhold til og med min storebror Børge. Børge havde sit værelse i kælderen, hvor han for ikke at have fugtproblemer konstant havde et vindue åbnet. Kit opfattede det nu ikke som et vindue, men som en dejlig kattelem med adgang til et rart og tørt opholdslokale endog udstyret med indtil flere dejlige sovepladser, når man nu træt og udmattet efter nattens terrorisering af nabolagets konkurrenter gerne ville slappe lidt af. Lige under vinduet stod min broders stolthed. En vandseng dog ikke som nu udstyret med diverse bølgedæmpende foranstaltninger, men egentlig bare en meget stor vandfyldt plastikblære med lagen, dyne og hovedpude ovenpå flankeret af nogle træsider. En af fysikkens love foreskriver noget i retning af Aktion = Reaktion, hvilket udmøntede sig i en for min storebrors vedkommende lettere ubehagelig flyvende overraskelse, når katten i løbet af den tidlige morgen kommer tilbage og fra to meters højde laver hovedspring ned i sengen. Børge er og var ikke et morgenmenneske nærmere en gnaven trold/ogre på det tidspunkt, så hvordan katten egentlig overlevede min brors natlige flyveture er mig til stadighed en gåde.
  1. DEC: En misforstået julekalender
    Kit voksede hurtigt op til en kæmpe gråtigret basse, der dominerede hele omegnens katte og hunde Lidt fræk var han også, og hans bedste drillerier gik ud på at sidde bag sofaen og sende en pote op igen hullet imellem hynderne til stor forskrækkelse for alle gæster, der satte i et hyl, når der pludselig og uden varsel sad fem klør i måsen. Det var som om den pote havde sit eget liv. I hvert fald skete det ind imellem, at når familien var samlet omkring morgenbordet, kom der pludselig en pote snigende op på kanten med håbet om, at der var et eller andet spiseligt, der kunne nås. Det stoppede dog, da vi lod den ”fange” en chilipeber………
    Kit fik med tiden et temmelig anstrengt forhold til og med min storebror Børge. Børge havde sit værelse i kælderen, hvor han for ikke at have fugtproblemer konstant havde et vindue åbnet. Kit opfattede det nu ikke som et vindue, men som en dejlig kattelem med adgang til et rart og tørt opholdslokale endog udstyret med indtil flere dejlige sovepladser, når man nu træt og udmattet efter nattens terrorisering af nabolagets konkurrenter gerne ville slappe lidt af. Lige under vinduet stod min broders stolthed. En vandseng dog ikke som nu udstyret med diverse bølgedæmpende foranstaltninger, men egentlig bare en meget stor vandfyldt plastikblære med lagen, dyne og hovedpude ovenpå flankeret af nogle træsider. En af fysikkens love foreskriver noget i retning af Aktion = Reaktion, hvilket udmøntede sig i en for min storebrors vedkommende lettere ubehagelig flyvende overraskelse, når katten i løbet af den tidlige morgen kommer tilbage og fra to meters højde laver hovedspring ned i sengen. Børge er og var ikke et morgenmenneske nærmere en gnaven trold/ogre på det tidspunkt, så hvordan katten egentlig overlevede min brors natlige flyveture er mig til stadighed en gåde.

:tihi:

:lol:

:klapper: :klapper: :klapper:

2012’s eneste julekalender jeg vil følge med stor glæde :smiley:

  1. DEC: En misforstået julekalender
    Vandsengen blev hurtigt kattens foretrukne hvileplads. Åhhhh hvor man kunne hygge sig, rulle rundt og sovse i velbehag i de bløde varme omgivelser. Så dejligt var det, at man da lige skulle strække sig, kradse lidt samt malke de skønne lagner. En tikkende bombe under forholdet imellem min bror og den efterhånden store missedreng, der kom til den forventelige men katastrofale afslutning en tidlig morgen.
    Kælderværelset var blevet et svømmebassin og vandsengen flad som en pandekage. Det var med garanti ikke pæne ord, der lød fra min stakkels bror, imens han tørrede de flere tusinde liter vand op. Han var faktisk færdig med arbejdet, og nu stod rammen til vandsengen der tilbage med en plastikbund og lidt vand ovenpå, da katten var færdig med sin morgenrunde:
  2. Hamre lidt på døren så man kan blive lukket ind.
  3. Tjekke madskål og få den tømt
  4. Ned af trappen og ind og ligge i den dejlige varme dyne…………
    Den sure stodder sad godt nok ovre i hjørnet, men der var fri adgang til sengen, så med et gevaldigt spring satte han af og allerede i luften, begyndte han at gøre klar til en total udfladning i dynerne……………Ramte sidelæns ned i den våde plastikmenbran og kurrede tværs hen over. Bankede ind i sengekanten og var pludselig pladdervåd.
    ”DET GJORDE DU MED VILJE DIN SKIDERIK” lyste ud af hans øjne, så med en plaskvåd blyantstynd højtløftet hale skred han majestætisk ud af værelset for aldrig at komme der igen.
    Vandsengen kunne ikke lappes. Kattekløerne havde gjort sit, og min stakkels bror opgav til sidst. I stedet blev der syet en kæmpe pose og indkøbt en frygtelig masse krøyerkugler som fyld. Nu har hverken min bror eller jeg arvet vores fars fantastiske evne til præcis at indkøbe de mængder, der skal anvendes, og der var en anelse krøyerkugler i overskud…… ja ok måske mere end en anelse faktisk ca en kubikmeter for meget. Overskuddet blev sat ind i fyrrummet i en kæmpe papkasse ved siden af fryseren i kælderen. Krøyeerkugler er kuglerunde flamingostykker med en eminent isoleringsværdi. Lægger man hånden på dem føles det dejligt varmt, og det blev næste ulykke i stakkels Kits liv. Nu hvor han bestemt ikke ville sætte så meget som en pote indenfor min broders værelse, ja så var der kun et vindue åbent i kælderen…………fyrrummet. Fryseren blev hans faste plads, men en dag skulle han nu alligevel tjekke, hvad disse hvide kugler var for noget. Jeg kan forestille mig, at han har følt efter og fundet den varme følelse egnet til en gang hyggeslummer, men da han så hoppede derover, var det ren kviksand.
    Jeg kom hjem fra skole til en hylen og skrigen fra kælderen. Jeg kastede alt og sprang derned til et syn, jeg aldrig glemmer. I fyrrummet stod denne kæmpe papkasse med et springvand stående op af krøyerkugler og en fuldstændig panisk mis, der kæmpede vildt og inderligt for ikke at synke helt ned i det hvide kviksandshelvede.
    Underligt nok var han ikke til at smide ned i kælderen efter det.
  1. DEC: En misforstået julekalender
    Vandsengen blev hurtigt kattens foretrukne hvileplads. Åhhhh hvor man kunne hygge sig, rulle rundt og sovse i velbehag i de bløde varme omgivelser. Så dejligt var det, at man da lige skulle strække sig, kradse lidt samt malke de skønne lagner. En tikkende bombe under forholdet imellem min bror og den efterhånden store missedreng, der kom til den forventelige men katastrofale afslutning en tidlig morgen.
    Kælderværelset var blevet et svømmebassin og vandsengen flad som en pandekage. Det var med garanti ikke pæne ord, der lød fra min stakkels bror, imens han tørrede de flere tusinde liter vand op. Han var faktisk færdig med arbejdet, og nu stod rammen til vandsengen der tilbage med en plastikbund og lidt vand ovenpå, da katten var færdig med sin morgenrunde:
  2. Hamre lidt på døren så man kan blive lukket ind.
  3. Tjekke madskål og få den tømt
  4. Ned af trappen og ind og ligge i den dejlige varme dyne…………
    Den sure stodder sad godt nok ovre i hjørnet, men der var fri adgang til sengen, så med et gevaldigt spring satte han af og allerede i luften, begyndte han at gøre klar til en total udfladning i dynerne……………Ramte sidelæns ned i den våde plastikmenbran og kurrede tværs hen over. Bankede ind i sengekanten og var pludselig pladdervåd.
    ”DET GJORDE DU MED VILJE DIN SKIDERIK” lyste ud af hans øjne, så med en plaskvåd blyantstynd højtløftet hale skred han majestætisk ud af værelset for aldrig at komme der igen.
    Vandsengen kunne ikke lappes. Kattekløerne havde gjort sit, og min stakkels bror opgav til sidst. I stedet blev der syet en kæmpe pose og indkøbt en frygtelig masse krøyerkugler som fyld. Nu har hverken min bror eller jeg arvet vores fars fantastiske evne til præcis at indkøbe de mængder, der skal anvendes, og der var en anelse krøyerkugler i overskud…… ja ok måske mere end en anelse faktisk ca en kubikmeter for meget. Overskuddet blev sat ind i fyrrummet i en kæmpe papkasse ved siden af fryseren i kælderen. Krøyeerkugler er kuglerunde flamingostykker med en eminent isoleringsværdi. Lægger man hånden på dem føles det dejligt varmt, og det blev næste ulykke i stakkels Kits liv. Nu hvor han bestemt ikke ville sætte så meget som en pote indenfor min broders værelse, ja så var der kun et vindue åbent i kælderen…………fyrrummet. Fryseren blev hans faste plads, men en dag skulle han nu alligevel tjekke, hvad disse hvide kugler var for noget. Jeg kan forestille mig, at han har følt efter og fundet den varme følelse egnet til en gang hyggeslummer, men da han så hoppede derover, var det ren kviksand.
    Jeg kom hjem fra skole til en hylen og skrigen fra kælderen. Jeg kastede alt og sprang derned til et syn, jeg aldrig glemmer. I fyrrummet stod denne kæmpe papkasse med et springvand stående op af krøyerkugler og en fuldstændig panisk mis, der kæmpede vildt og inderligt for ikke at synke helt ned i det hvide kviksandshelvede.
    Underligt nok var han ikke til at smide ned i kælderen efter det.