Det var så lidt :høhø:
Det er mandag nu! Hvor er den næste!!! 
Det er først mandag når du har sovet - det plejer min mor i hvert fald at sige, så Trekkie er fuld lovligt undskyldt 
Kom nuuuu, mere julekalender!
10 DEC: En misforstået julekalender
Nu skal vi ikke glemme fars mis Bjarke. Større dummernik og tøsedreng skulle man lede længe efter. Han havde dog sine momenter, f. eks hvis der blev ringet på døren. Udenfor kunne man tydeligt høre en høj knurren, der var en mellemstor hund værdig, og der i hvert fald et farligt monster parat til at angribe alle fredsforstyrrere, men lige så snart at døren blev åbnet, lå han under sengen, indtil han var sikker på, at faren var ovre. Han havde det mest ynkelige piv som killing, og det hørte man tit i hans frustrationer over ikke at kunne finde ud af selv det mest enkle. En gang var vi hjemme hos mine forældre og skulle sove i min storebrors værelse i kælderen. Dubi lavede en serie hop, og så sad hun på en hylde oppe under loftet. Man kunne virkelig se, hvordan de 2 små grå hjerneceller arbejdede på højtryk hos skovkatten. ”Hvordan i alverden gjorde hun det?” Jo op i sengen, hvilket resulterede i, at inden han havde fået møvet/trukket/mast sig derop lå der en halv dyne på gulvet. Så var næste trin kommoden………… Strække, strække, strække sig og plump lå han på gulvet igen. Dette skete nogle gange, inden han med bedende øjne sad stirrende på Dubi deroppe og skreg sin fortvivlelse ud. Tilfældigvis skete der et sammenstød af hjerneceller og Bjarke gjorde, som skovkatte nu gør…………kan man ikke springe, ja så kan man da kravle og med faste skridt GIK han meget målfast direkte op af væggen, indtil han nåede op i Dubis højde. Hun var nu ikke tilfreds med, at han skulle være der, så med en serie lynhurtige dask på hovedet at killingen, der nærmest lød som trommestikker på overarbejde røg Bjarke pladask ned på gulvet igen. Var han ynkelig før, ja så var han utrøstelig nu, så vi tog ham ind til en kæmpe kæletur under dynen til at berolige det lille skidt.
Midt om natten lød der pludselig ET BRØL af den anden verden. Vi fløj op af sengen, tændte lyste og kaldte begge på Bjarke. Han måtte mindst være i klemme et eller andet sted eller noget der var meget værre. Sådan et brøl havde vi aldrig hørt før. Da vi fik sundet os lidt, opdagede vi vores lille missedreng siddende på et schweizisk kukur. Han var kommet op i samme højde som Dubi, og selv om han knap kunne være på uret, så var han pavestolt over sin præstation, og det skulle fortælles med det helt imponerende skovkattebrøl, hvis lige kun findes hos meget større katteracer.
10 DEC: En misforstået julekalender
Nu skal vi ikke glemme fars mis Bjarke. Større dummernik og tøsedreng skulle man lede længe efter. Han havde dog sine momenter, f. eks hvis der blev ringet på døren. Udenfor kunne man tydeligt høre en høj knurren, der var en mellemstor hund værdig, og der i hvert fald et farligt monster parat til at angribe alle fredsforstyrrere, men lige så snart at døren blev åbnet, lå han under sengen, indtil han var sikker på, at faren var ovre. Han havde det mest ynkelige piv som killing, og det hørte man tit i hans frustrationer over ikke at kunne finde ud af selv det mest enkle. En gang var vi hjemme hos mine forældre og skulle sove i min storebrors værelse i kælderen. Dubi lavede en serie hop, og så sad hun på en hylde oppe under loftet. Man kunne virkelig se, hvordan de 2 små grå hjerneceller arbejdede på højtryk hos skovkatten. ”Hvordan i alverden gjorde hun det?” Jo op i sengen, hvilket resulterede i, at inden han havde fået møvet/trukket/mast sig derop lå der en halv dyne på gulvet. Så var næste trin kommoden………… Strække, strække, strække sig og plump lå han på gulvet igen. Dette skete nogle gange, inden han med bedende øjne sad stirrende på Dubi deroppe og skreg sin fortvivlelse ud. Tilfældigvis skete der et sammenstød af hjerneceller og Bjarke gjorde, som skovkatte nu gør…………kan man ikke springe, ja så kan man da kravle og med faste skridt GIK han meget målfast direkte op af væggen, indtil han nåede op i Dubis højde. Hun var nu ikke tilfreds med, at han skulle være der, så med en serie lynhurtige dask på hovedet at killingen, der nærmest lød som trommestikker på overarbejde røg Bjarke pladask ned på gulvet igen. Var han ynkelig før, ja så var han utrøstelig nu, så vi tog ham ind til en kæmpe kæletur under dynen til at berolige det lille skidt.
Midt om natten lød der pludselig ET BRØL af den anden verden. Vi fløj op af sengen, tændte lyste og kaldte begge på Bjarke. Han måtte mindst være i klemme et eller andet sted eller noget der var meget værre. Sådan et brøl havde vi aldrig hørt før. Da vi fik sundet os lidt, opdagede vi vores lille missedreng siddende på et schweizisk kukur. Han var kommet op i samme højde som Dubi, og selv om han knap kunne være på uret, så var han pavestolt over sin præstation, og det skulle fortælles med det helt imponerende skovkattebrøl, hvis lige kun findes hos meget større katteracer.
.
Dygtig dreng sådan at vække sine slaver så de kunne se hans flotte præsentation 
hvor godt
Jeg har først opdaget denne fantastiske julekalender nu! Men tak for dagen smil og grin og så fik jeg hele 10 afsnit på én gang 
den er GULD!!!
:klapper:
jeg frygter for den 25 december 
der er der jo ik flere afsnit at få:brist:
jeg frygter for den 25 december
der er der jo ik flere afsnit at få:brist:[/QUOTE]
Samme her! Den er lige så skæg som The Julekalender - den eneste, jeg har gidet følge…
11 DEC: En misforstået julekalender
Mine og sikkert også alle andres katte har et had/kærlighedsforhold til potteplanter. Enten skal de ædes eller også skal de væltes på gulvet. Lige så elegant som Rex katten var, lige så klumpedumpede har mine norske skovkatte og Maine Coons været. Dubi kunne i fuldt firspring fise igennem en fyldt vindueskarm uden så meget som at røre en urtepotte, men lige bag efter kom mister ”halm i træsko” og sekundet efter lå der en større bunke jord på gulvet samt adskillige tredimensionelle puslespil af ituslået keramik. Bjarke lå selvfølgelig igen igen under sengen skræmt fra vid og sans af den pludselige larm, hvis oprindelse han da i hvert fald ikke havde noget med at gøre.
Jeg har også lært, hvorfor der findes en plante, hvis navn er blevet væddeløber. Det må være en katteejer, som har navngivet den. Den løber ganske enkelt for livet for at gro hurtigt nok til at kunne overleve, inden katten har fået gnavet den ned til roden og taget livet af den.
En dag fik vi en superflot Papyrusplante, som var 1½m høj og ½m i diameter. Den var faktisk kun lige kommet ind af døren og sat på plads foran vinduet, da Dubi opdagede den…………KATTEGRÆS juhuuuu hvor lækkert. Hun kastede sig hovedkulds ned oven i urskoven og de næste dage gik med at æde, brække sig, æde noget mere og brække sig igen. På under en uge var urskoven en stubmark, der røg i skraldespanden som de fleste andre planter, der kom ind i huset.
En af vores gode venner Sanne er ikke alene kattemenneske, men har som jeg en forkærlighed for orkideer. En af de første gange min kone og jeg skulle besøge hende, havde hun fået en af sine elskede orkideer i blomst, og hun var rigtig stolt og spændt over at kunne præsentere den for os. Inden den store præsentation skulle vi da lige have en kop kaffe og midt under det hele kommer hendes yngste afkom spankulerende med en afbrækket orkideblomst. ”Se mor er den ikke fin?”
Det skulle desværre ikke ende med det. Næste år, hvor vi igen skulle på besøg, var endnu en stolthed i fuldt flor. Vi havde i mellemtiden fået en hundehvalp, og den skulle da med på besøget, hvor der i forvejen var 2 hunde ud over kattene. Ind røg hvalpen og totalpanik i kattene. De sprang til højre og venstre og i flugtforsøget røg orkideen på gulvet og blomsterstanden brækkede af………
Når jeg nu har fået postet så sent de sidste par dage er det med stolthed jeg allerede nu kan præsentere:
12 DEC: En misforstået julekalender
Nu hvor vi er ved det destruktive, så må jeg hellere fortælle om et par oplevelser, jeg har haft med venners katte.
Jeg havde og har en forkærlighed for Cycaspalmer. Utroligt flotte urtidsplanter, som har overlevet millioner af år indtil i dag…………bare aldrig hos mig. Jeg har forsøgt nogle gange, men det er nu aldrig lykkedes at holde en i live i årevis. Jeg havde dog en, som jeg var særlig glad for. Den havde ikke bare overlevet, men faktisk vokset derhjemme trods tilstedeværelsen af 2 katte i lejligheden. Nu skulle vi af en eller anden årsag passe en siameser ved navn Coco.
Coco og jeg havde allerede inden da et temmelig anstrengt forhold til hinanden, men da vi så skulle dele tag, seng og kæle/nusseleverandør, så gik det helt galt. Jeg var bestemt uønsket i mit eget hjem, og Cocos anstrengte opfattelse af mig ændrede sig til rent had.
Det hele kulminerede da Coco i ren protest satte sig i vindueskarmen og demonstrativt gnaskede alle bladene af min dejlige palme. Den dag var der en siameser med mere end 9 liv og lynhurtige reflekser, for jeg var TOSSET. Husfruen blev faktisk lige så arrig på mig, så aftensmaden kom til at bestå af gryderet MED Cycaspalme.
Èn kat må ikke glemmes. Min bror boede i en lang årrække som ”ungkarl” i Sønderborg. Ikke helt ungkarl for han havde østrogener nok i hjemmet til en hel kaserne. Fruentimmeret var en Russian Blue med et forfærdeligt langt uudtaleligt navn (Puschkova-S Glafina nummer 3), så det blev til Mispiv. Man skulle ellers tro, at han havde fået nok af katte men nej. For at være helt sikker på, at han ville forblive ungkarl, havde han anskaffet det mest uforsonlige lille temperamentsfulde kræ. Ja ok nok ikke lige derfor, men resultatet……… Nå Mispiv havde også sit territorium, og det skulle hun i hvert fald til alle tider kunne overskue. DET fandt jeg ud af, da jeg en gang skulle overnatte og havde i min dumhed lukket døren ind til gæsteværelset. Snart lød der ”Klak klak……klak klak……….klak klak. Det var Mispiv, der sprang op på håndtaget og pressede det ned og så sprang det tilbage. Efter nogle timers enerverende klakken overgav jeg mig og lukkede kræet ind og lukkede døren efter hende. 2 min senere…………Klak klak……Klak klak, så ville hun ud igen. Hun kunne absolut ikke tåle, at der var en lukket dør i lejligheden. Laaaaaaaang nat.
De fleste kan huske, at man i tidligere tider havde noget i radioen, der hed Stereotest på Danmarks Radio. For at kontrollere at ens stereoanlæg var forbundet korrekt, var der hver lørdag eftermiddag mulighed for check af ens radio. Min bror havde uanet den kommende katastrofe ladet radioen køre og forladt hjemmet.
Speakeren begyndte testen med at annoncere, at nu var der en sulten kat i den venstre højttaler……….”WHAT en fremmed kat i hjemmet. Hvem, hvad, hvor…….Der er den……Inde i den sorte boks”. Flå, rive, splitte, kradse, bide og knurre, og konkurrenten holdt kæft……
Og nu sidder den sultne mis i den højre højttaler…………”Hva sat……fik jeg den ikke. Nu skal du få din lømmel”
Mispiv overlevede……………trods synet af ens elskede højttalere liggende som konfetti spredt ud over hele stuen, køkkenet, gangen og badeværelset
:klapper: :klapper: :klapper:
/Mette