Jeg siger på forhånd at der MULIGVIS (sandsynligvis 
) bli’r et hul i rækkefølgen her i weekenden hvor jeg er udenlands… Jeg vil selvfølgelig forsøge at komme til at poste, men hvis ikke, så er det altså ikke fordi jeg har glemt det, men fordi jeg ikke har kunnet komme til det. Morgendagens afsnit kommer dog (forhåbentlig) som planlagt…
7 DEC: En misforstået julekalender
Jeg er nu til store katte, og man kunne bestemt ikke kalde Dubi for stor. En gang havde hun været på vesterhavsfedekur med friske fisk hver dag, og der kom da lidt på kinderne, men det var et særsyn og slet ikke min ide om en STOR mis. Vi fik så chancen for at købe en Norsk Skovkat ved navn Bjarke. Gråtigret med hvid uskyldighed hvis sind ikke havde et eneste gram af ondskab, bagtanke, aggressivitet eller lignende i sig. Han var bare godheden selv, men bestemt ikke den kløgtigste mis i verden. Vi sammenlignede de to med aristokraten og bondeknolden med halm i træskoene.
Dubi havde lært i hvilket overskab, at kassen med katteguffer lå. Hop hop hop, og hun var oven på skabet og fik lirket lågen op. Nu kunne hun i fred og ro række ud efter lidt Brekkies og hygge sig, hvis det ikke lige var for den vrælende møgunge nede på gulvet. Far havde jo hørt balladen og kommet for at kikke efter, hvad der skete. Nu blev lågen lukket, Dubi smidt ned med formaninger oveni, og man var stadig sulten.
Nå far gik igen og 3 hop senere sad man igen og lirkede med lågen. Vræleungen kom løbende, så det eneste der var at gøre var at smide lidt Brekkies ned på gulvet med mellemrum, så han kunne holde kæft, imens man selv tog for sig af retterne.
En aften var vi løbet tør for Whiskas. Butikkerne var lukket, men Achmets lille kolonialforretning kunne altid hjælpe en mand i nød. Da han ikke havde Whiskas, fandt jeg for en fattigrøv prisbeviste dåser med ”Pussers møre næringsbider” på hylderne. Lige så snart kattene hørte deres yndlingsmelodi…. en potpourri på dåseåbner, kom de straks farende og stod forventningsfulde klar til den dejlige……og billige dåsemad. Dubi kom som altid først snuste en gang til maden og kikkede bebrejdende op på mig ” HVÁ ER DET??? Hvorefter hun begyndte at virre med først den ene og så den anden pote og derefter fortrak fornærmet tilbage til sengen. Bjarke kom til og snuste…. og snuste og vendte derefter rundt til kattebakken, hvis indhold hurtigt blev skrabet ud over madskålen.
Tydeligere kunne det vist ikke siges, så jeg måtte på cyklen og finde en åben forretning, der havde Whiskas på lager.
7 DEC: En misforstået julekalender
Jeg er nu til store katte, og man kunne bestemt ikke kalde Dubi for stor. En gang havde hun været på vesterhavsfedekur med friske fisk hver dag, og der kom da lidt på kinderne, men det var et særsyn og slet ikke min ide om en STOR mis. Vi fik så chancen for at købe en Norsk Skovkat ved navn Bjarke. Gråtigret med hvid uskyldighed hvis sind ikke havde et eneste gram af ondskab, bagtanke, aggressivitet eller lignende i sig. Han var bare godheden selv, men bestemt ikke den kløgtigste mis i verden. Vi sammenlignede de to med aristokraten og bondeknolden med halm i træskoene.
Dubi havde lært i hvilket overskab, at kassen med katteguffer lå. Hop hop hop, og hun var oven på skabet og fik lirket lågen op. Nu kunne hun i fred og ro række ud efter lidt Brekkies og hygge sig, hvis det ikke lige var for den vrælende møgunge nede på gulvet. Far havde jo hørt balladen og kommet for at kikke efter, hvad der skete. Nu blev lågen lukket, Dubi smidt ned med formaninger oveni, og man var stadig sulten.
Nå far gik igen og 3 hop senere sad man igen og lirkede med lågen. Vræleungen kom løbende, så det eneste der var at gøre var at smide lidt Brekkies ned på gulvet med mellemrum, så han kunne holde kæft, imens man selv tog for sig af retterne.
En aften var vi løbet tør for Whiskas. Butikkerne var lukket, men Achmets lille kolonialforretning kunne altid hjælpe en mand i nød. Da han ikke havde Whiskas, fandt jeg for en fattigrøv prisbeviste dåser med ”Pussers møre næringsbider” på hylderne. Lige så snart kattene hørte deres yndlingsmelodi…. en potpourri på dåseåbner, kom de straks farende og stod forventningsfulde klar til den dejlige……og billige dåsemad. Dubi kom som altid først snuste en gang til maden og kikkede bebrejdende op på mig ” HVÁ ER DET??? Hvorefter hun begyndte at virre med først den ene og så den anden pote og derefter fortrak fornærmet tilbage til sengen. Bjarke kom til og snuste…. og snuste og vendte derefter rundt til kattebakken, hvis indhold hurtigt blev skrabet ud over madskålen.
Tydeligere kunne det vist ikke siges, så jeg måtte på cyklen og finde en åben forretning, der havde Whiskas på lager.
Så kan han lære det 
JEG har lige fået alletiders tilbud fra forfatteren (nu hvor jeg jamrede - osse til ham - om at jeg nok ikke kunne poste her i weekenden, og han tilbyder at maile dagens afsnit så det kan postes 
Susanne, nu er du her lige, vil du agere mellemstation? Og er det ok at jeg gi’r ham din mailadresse? (og hvad er det nu den er?)
Hvor fedt vi stadig kan få den!!
Jeg har sendt en besked 
HAHAHA hende Dubi må have været noget af en personlighed
Er blevet helt afhængig af disse små historier, og for første gang er jeg ked af, at der ikke er flere dage i december 
8 DEC: En misforstået julekalender
Det var ikke kun låger at Dubi kunne åbne. Da hun kom i løbetid stod MR. Don Jokatsen udenfor vinduet og sang snesevis af serenader til vores lille missepige. Han var simpelthen for lækker, så hun ville ud……NU
Jeg havde godt set, at hun stirrede på vinduet, som kun Dubi kunne nedstirre dybt begravet i skumle tanker. Pludselig satte hun af og vippede begge vindueshasper op med et svirp med poten. Forpoterne ind under den irriterende vandrette stang i midten og løfte op, imens man med den ene bagpote ihærdigt forsøgte at sparke vinduet op. Så kan det lige være at far kom op af stolen og måtte snøre hasperne til med en gang jerntråd. Det virkede trods alt, men ikke uden heftige forsøg fra kattens side med en klo ned i bindingerne og kæmpe for at dreje tråden af igen.
Bjarke var så ikke kløgtig. Han var heller ikke modig…….så langt fra. Han kunne blive bange for sin egen skygge eller alt ukendt. En gang, imens han var en killing, havde jeg ham med i en kurv på Hovedbanegården. Bjarke opdagede hurtigt duerne og begyndte at ”bjæffe” som kun katte kan, når de ser en fugl. Duerne var godt nok interessante, men langt væk, så ud sprang killingen og direkte og i fuldt firspring løb han hen imod den nærmeste due. Jo tættere han kom jo langsommere gik det, og ca 1 meter fra duen stoppede han helt op. ” Hold da op den er jo ligeså stor som jeg…….lad mig komme væk” og så gik den over stok og sten tilbage i kurven. Puha far Den kæmpefugl var godt nok stor og farlig og havde helt sikkert en forkærlighed for killingeragout!
Vi havde jo også Dubi og Bjarke med på en tur Sjælland Rundt i min ”svigerfars” båd. Bjarke tilbragte dagene på dækket i sele, forbundet med en nøje afmålt line, der ikke var lang nok til at han kunne nå vandet. Dette skulle selvfølgelig testes…og ganske rigtigt fandt vi Bjarke stående på bagbenene vandret ud fra bådens YDERSIDE i strakt line, mens han kiggede på små fisk i bunden af havnen.
Vi fik selvfølgelig også lidt høj søgang (med mig som Shrek eller i hvert fald i samme farve) Dubi puttede i et skab midt i båden, mens Barke sov trygt i sin kurv, hvis hank var tøjret godt fast, så han skiftevis stod på en af bænkene og skiftevis hang lodret ned fra væggen, når båden krængede.
Alle undtagen Dubi måtte flække af grin, da en meget høj bølge fik båden til at krænge vildt fra bagbord til styrbord. Vi hørte et højt skrig idet døren til damens soveskab gik op og Dubi med stive ben, som en dalarhest kom flyvende gennem den lille gang og forsvandt ud på toilettet i den anden side af båden. Nu søgte hun i stedet tilflugt på et håndklæde i et tværliggende skab, men det gjorde ikke meget for dames sjælefred. Hver gang der blev bommet kom der glidende et par store forvirrede øjne fra den ene side af skabet til den anden.
Dobbeltpost.
Dubi KUNNE være siam
Herlige historier
smler, ja den er bare så super… Han er bare så god til det der skrive noget… Selv når han bare skriver en status eller noget andet omkring hans skønne elskede poly…
9.DEC: En misforstået julekalender
Dubi havde et udtalt moderhjerte. Vi opdagede det en dag, hvor jeg havde været ude og købe levende museunger til mine slanger. Da jeg skulle til at fodre, var museungerne der ikke. Dybt forundret begyndte jeg at lede rundt omkring i lejligheden, men de var pist væk. Jeg havde egentlig ikke haft Dubi i tankerne, for hun lod normalt vores andre dyr være. Selv en lille 40 cm sort leguan, der gik frit i lejligheden kikkede hun kun på. Men midt på sengen under sengetæppet lå en lille bule, og da jeg løftede op i tæppet lå Dubi rundt om museungerne og havde slikket dem helt rene. Hun passede dem i flere timer, inden der gik lidt natur i hende, og de blev ædt. Dubi skulle efter denne moderoplevelse have et kuld killinger, men det var svært at finde en passende partner, idet der ikke var mange Cornish Rex i Danmark. Det lykkedes til sidst, og hun blev parret. Det gik dog ikke uden sværdslag, for den bestemte dame ville hellere banke den udvalgte hankat end parres. Til sidst måtte ejeren af hankatten holde Dubi for øjnene, så den stakkels hankat kunne komme til. Graviditeten forløb uproblematisk, MEN en tidlig morgen klokken kvart i kvalme vågnede jeg ved et plask og en meget våd fornemmelse på maven. Jeg løftede op i dynen og frem kom to kæmpe gule klumper i et meget forvirret katteansigt.:
”Farrrrr hvad sker der??? HJÆÆÆÆLP”. Så jeg måtte ligge stille på ryggen i en sø af fostervand og berolige hende, indtil den første killing kom frem. Det blev til 3 stk, og vi havde den glæde at følge hendes……og vores førstefødte igennem hans 23 år lange liv. Alexander, som han kom til at hedde, blev endnu mere underlig end sin mor, idet han hverken fik nogen særlig pels, mistede en masse tænder og var lettere buttet, men selv på sine gamle, storsavlende dage var der nu ikke noget så dejligt som en kæletur med ens ”barnebarn”.
9.DEC: En misforstået julekalender
Dubi havde et udtalt moderhjerte. Vi opdagede det en dag, hvor jeg havde været ude og købe levende museunger til mine slanger. Da jeg skulle til at fodre, var museungerne der ikke. Dybt forundret begyndte jeg at lede rundt omkring i lejligheden, men de var pist væk. Jeg havde egentlig ikke haft Dubi i tankerne, for hun lod normalt vores andre dyr være. Selv en lille 40 cm sort leguan, der gik frit i lejligheden kikkede hun kun på. Men midt på sengen under sengetæppet lå en lille bule, og da jeg løftede op i tæppet lå Dubi rundt om museungerne og havde slikket dem helt rene. Hun passede dem i flere timer, inden der gik lidt natur i hende, og de blev ædt. Dubi skulle efter denne moderoplevelse have et kuld killinger, men det var svært at finde en passende partner, idet der ikke var mange Cornish Rex i Danmark. Det lykkedes til sidst, og hun blev parret. Det gik dog ikke uden sværdslag, for den bestemte dame ville hellere banke den udvalgte hankat end parres. Til sidst måtte ejeren af hankatten holde Dubi for øjnene, så den stakkels hankat kunne komme til. Graviditeten forløb uproblematisk, MEN en tidlig morgen klokken kvart i kvalme vågnede jeg ved et plask og en meget våd fornemmelse på maven. Jeg løftede op i dynen og frem kom to kæmpe gule klumper i et meget forvirret katteansigt.:
”Farrrrr hvad sker der??? HJÆÆÆÆLP”. Så jeg måtte ligge stille på ryggen i en sø af fostervand og berolige hende, indtil den første killing kom frem. Det blev til 3 stk, og vi havde den glæde at følge hendes……og vores førstefødte igennem hans 23 år lange liv. Alexander, som han kom til at hedde, blev endnu mere underlig end sin mor, idet han hverken fik nogen særlig pels, mistede en masse tænder og var lettere buttet, men selv på sine gamle, storsavlende dage var der nu ikke noget så dejligt som en kæletur med ens ”barnebarn”.
:klapper: :klapper: :klapper:
Jeg kan lige se ham for mig, drivvåd af fostervand med en fødende kat på maven
LOLOLOL det her er så osse første gang jeg hører både søfarts- og fødselshistorierne (Søe er en underholdende kollega at køre sammen med, man kan altid være sikker på at få mindst EN god historie med hjem - og gerne en om katte :D)
Jeg var rigtig dygtig. Jeg fik faktisk begge historier fredag aften. Jeg postede dem en for en herinde, og først da læste jeg dem
Wow… DET tror jeg seriøst ikke jeg ku’ ha’ ventet med Men mange tak for hjælpen