De tre piger (Asfrid, Alva og Tut) og Aslak søger stadig nyt hjem Alva dog kun til et roligt hjem. Jeg har haft en henvendelse på to af pigerne, men det var ikke det rigtige match. Jeg har ikke annonceret med dem nogen steder (endnu), men søger primært via mit netværk.
Så hvis nogen, der læser med er interesserede, må man meget gerne henvende sig på PB
Jeg sender dem ikke ud som enekatte. Og fritløb afhænger af omgivelserne. I udgangspunktet foretrækker jeg indhegnet have, men ved godt at det kan være svært at finde til husmisser.
De er 9 uger nu og SÅ klar på nye eventyr Det er efterhånden en umulig opgave at holde dem bag netdøren Der vælter ml. 3 og 5 killinger ud af døren hver gang, jeg prøver at gå ind til dem; Jeg er særligt udfordret, hvis jeg skal på toilet i løbet af natten…Damn, det tager lang tid, når man først skal forsøge at blokere deres vej ud af døren og derefter samle dem ind igen efterfølgende Så nu får de altså lov at rende ud og udforske repos, soveværelse, trappe osv. Og jeg forsøger at sikre dem imod evt. styrt. Men de klarer det nu ret godt
Gelænderet på reposet er i dag blevet sikret med plexiglas, så de i hvert fald ikke tager den direkte udover kanten oppefra
De gør allermest store øjne Asta har altid været en happy-go-lucky type, så hun tager ikke så meget notits af dem - og slet ikke, hvis der er mad i nærheden Dog stak hun en af killingerne en flad i går, fordi den rendte direkte ind i hende
Mitten synes de er spændende - og lidt farlige. Han knurrer hvis de kommer for tæt på. Hvilket er helt naturligt Desmond er direkte bange for dem og smutter helst ud i haven, når de løber rundt. Men han er generelt en lidt bekymret type. Jeg tænker dog nok han skal vænne sig til dem. Ingen af dem er aggressive over for de små
Ingen nye billeder i denne omgang. Der er travlt på job op til ferien, og tiden herhjemme går sjovt nok med rigtigt meget rengøring og oprydning Hold nu op, de kan hærge Men der skal ikke være tvivl om, at jeg nyder dem alle sammen Og jeg glæder mig sindssygt til min ferie starter næste fredag, så jeg kan hygge endnu mere med dem De begynder at ligne “rigtige” katte nu, og deres forskellige personligheder kommer mere og mere til udtryk
Men nu er der lagt en plan for næste skridt ved dyrlægen
Arrig skal have den store omgang ved dyrlægen i næste uge og Birla ugen efter. Jeg har valgt at dele dem op, så killingerne stadig har en mor, imens den anden bliver lukket fra før og efter neutralisering. Og så afhænger det hele selvfølgelig af om jeg kan få dem i en transportkasse/fælde på dagen. Mødrene testes også for FIV/FeLV
Alle killingerne skal fixes d. 5 august.
Jeg har fået en pris på neutralisering, øremærke, chip, registrering og vaccination af hele bundet inkl. test af mødrene på 17.650 kr. Det lyder rimeligt, synes jeg, og det er lavere end de min. 20.000, jeg har budgeteret med.
Men hvis man har lyst og overskud til at give et lille tilskud, så findes MobilePay boksen stadigvæk: 9601FV
Og igen, regningen skal nok blive betalt uanset, så ingen skal føle sig forpligtet
Den snak har vi ikke haft endnu, og jeg tør heller ikke rigtigt tænke tanken til ende. Men i så fald kommer ingen af kattene videre herfra. Bl.a. derfor har jeg været tilbageholdende med at annoncere dem nogen steder. Så er der færre, som bliver kede af det. Det er heldigvis sjældent, at min dyrlæge ser positive tests, men risikoen er der. Jeg fangede en fertil hankat, da jeg boede på Fyn, som havde FIV. Og her fangede jeg for 2 år siden en fertil hankat, som havde FeLV. De blev begge aflivet. Ella blev testet i samme omgang, da hun går frit, og hun var negativ på begge.
Morgenhygge i morges
Jeg arbejder hjemme idag og kunne blive liggende lidt længere. Jeg lukkede dem ud kl. 5 og efter et par timers ræs faldt der ro over dem. Det er Arrig, som er gået med i seng