Som I nok har læst de sidste par dage/uger, har vi haft nogen problemer med Hannibal’s helbred.
Det startede med en virus, (nysen og øjenbetændelse) han kom i antibiotika kur og det gik også over, troede vi.
Den sidste stykke tid begyndte han at ændre adfærd, han begyndte at blive urenlig, drikke mere, få øjenbetændelse igen og virkede træt.
Så vi startede endnu en antibiotika-kur og idag vågnede vi op til en sløv killing, han sad bare og hang.
Vi ringede til dyrlægen, og tog derud lidt efter. Også fik han ellers bare hele turen - fra den ene ende til den anden og alt blev undersøgt.
Blodprøver, urintest, målt blodtryk og røntgenbillede.
Men min lille skat, var så medtaget 
Lungebetændelse, nedsat nyrefunktion, øjenbetændelse og feber.
Og eftersom at han stort set har været i behandling siden vi fik ham, og har brugt mange tusinde kr. mente dyrlægen - at det var skruen uden ende.
Han kom ikke fra et godt sted, et katte sted med 20-30 katte måske. Vi fik ham med øremidder, lopper og øjenbetændelse.
Og man kan jo altid være bagklog, men følte bare at jeg måtte gøre noget - den dag jeg så ham.
Men idag, så endte det. Dyrlægen synes at det var synd, at blive ved med at sætte ham i behandling, når det alligevel ikke blev bedre.
Og Arnold begyndte at kopiere Hannibal’s adfærd og strinte lige som ham (for at sætte territorier)
Men, det er simpelthen bare fordi at han har været rigtig skidt, og havde ikke noget med det at gøre.
Så nu sidder vi herhjemme - og er ulykkelige alle 3
Arnold kan ikke forstå hvor hans bedste legekammerat er, og vi kan ikke forstå hvordan at det kunne gå så grueligt galt med vores elskede Hannibal, og endda så, så hurtigt… Det er en forfærdelig følelse, og tårende vil ingen ende tage…
Og til sidst… Hvad gør vi dog med Arnold, som heller ikke kan forstå det? 
