Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var jeg så glad… Det havde været en helt fantastisk dag.
Skulle tjekke om Emmas øje havde fået det bedre, men min søster sagde hun var ude.
Emma har været fritløber i omkring 6 måneder. Hun kunne på ingen måde acceptere at være indekat - ikke engang i løbegård. Jeg har 6 måneder været bange for at miste hende.
I dag var så dagen. Ironisk nok - så er det i dag præcist et år siden vi hentede hende hjem. 
Det var en traktor på nabogrunden der havde ramt hende. Hun var “heldigvis” død på stedet.
Stakkels Pelle kommer til at savne hende… Så meget… Håber ikke han bliver ensom.
Lige nu er jeg en blanding af ked af det og vred. Vred på mig selv over jeg tillod at lade det ende sådan - men også vred på Emma over hun ikke ville “hjælpes” og passes på.
Nu må Emma Dilemma bare passe på Emil Umulius ved regnbuebroen.
