[QUOTE=En forhenværende bruger;1115744]Tak for svar.
Synes bare at jeg havde læst det modsatte et andet sted :)[/QUOTE]
I så fald er oplysningen forkert 
VH
Susanne (med crash course i epilepsi af Ned Patterson, Minnesota Uni)
Denne artikel forklarer det ganske fint - helt klart et kig værd hvis man vil have lidt basal viden om epilepsi hos kat.
Haley har ikke haft nogle anfald i dag og som følge af dette, har hun heller ikke været så træt. Hun er dog stadig meget omtåget af hendes medicin.
Jeg talte med Vejle dyrehospital i dag, de havde bedt om at høre hvordan det gik med Haley. Det var ganske vist ikke den dyrlæge der havde behandlet hende, men han havde læst hendes journal. Jeg fortalte ham om hendes behandling med Fenemal og hvordan hun ellers havde det. Han blev noget overasket, for han syntes at det var uhyrligt sjælden, at han så katte med epilepsi. Men da behandlingen virker godt på hende, så var det jo nok det.
Haley bliver neut, på et tidspunkt, men vi skal først have styr på hendes anfald og hele hendes sygdom.
Det er skønt at se hun ingen anfald har haft i dag, hun har været oppe 10 anfald på et døgn.
dejligt at høre hun er anfaldsfri indtil videre i dag! 
håber det fortsætter sådan, så det “bare” er bivirkningerne fra medicinen, der skal forsvinde
Krydser alt hvad jeg kan for, at Haley ikke skal igennem flere anfald!
Åh, hvor er det bare godt at hun slet ingen anfald har haft idag! Det er jeg bare SÅ glad for. 
i massevis for at det fortsætter sådan, og hun snart har vænnet sig til medicinen også
[QUOTE=irene;1115795]Haley har ikke haft nogle anfald i dag og som følge af dette, har hun heller ikke været så træt. Hun er dog stadig meget omtåget af hendes medicin.
Jeg talte med Vejle dyrehospital i dag, de havde bedt om at høre hvordan det gik med Haley. Det var ganske vist ikke den dyrlæge der havde behandlet hende, men han havde læst hendes journal. Jeg fortalte ham om hendes behandling med Fenemal og hvordan hun ellers havde det. Han blev noget overasket, for han syntes at det var uhyrligt sjælden, at han så katte med epilepsi. Men da behandlingen virker godt på hende, så var det jo nok det.
Haley bliver neut, på et tidspunkt, men vi skal først have styr på hendes anfald og hele hendes sygdom.
Det er skønt at se hun ingen anfald har haft i dag, hun har været oppe 10 anfald på et døgn.[/QUOTE]
Fantastisk læsning Irene…det var så synd for dig og Haley, at I skal gennem dette.
Bmærk venligst, at jeg IKKE siger hun IKKE har epilepsi…men Fenemal har effekt ved alle former for rystelser.
Fenemal bruges ved afvænning af narkomaner og alkoholikere, når de får voldsomme rysteture pga abstinenser…men om man kan konkludere, at fordi Fenemal virker på Haley, så er det nok epilepsi…DET ved jeg ikke…for Fenemal virker på enhver form for rystelser og kramper, uanset årsag.
Jeg sender tanker til dig Irene og Haley får en masse
Jeg håber det bedste for jer og hende 
Men sådan nogle polypper er vist arvelige, så vidt jeg har læst. Jeg håber, at i finder ud af, hvorfor Haley har disse anfald også i forhold til hendes afkom
Og det er jo korrekt - Fenemal er kun symptombehandling, ikke årsagsbehandling. Men da epilepsi kan være så svært at udrede hos kat, kan det være eneste mulighed umiddelbart.
VH
Susanne
Jeg har haft en kat med epilepsi. Og det kan godt være det ikke gør ondt på dem - men der er ingen tvivl om at det er yderst skræmmende for katten. Han var utrolig ked af det bagefter, opførte sig slet ikke normalt - der gik lang tid før han gik igang med at slikke sig ( han var jo altid våd bag efter - dels fordi han havde tisset og dels pga savl) og opførte sig normalt. Til gengæld fungerede stesolid fint på ham. Og da han så blev kastreret så blev problemet meget lille - faktisk kun i tilfælde af stærk stress fik han enkelte anfald.
Jeg vil derfor anbefale at man - hvis man ikke kan finde noget andet galt på katten - får katten kastreret så hurtigt som muligt. Der er en god chance for at det kan stoppe problemet.
Iøvrigt - har jeg også haft en tæve der faktisk startede som epileptiker i forbindelse med et kuld - igen - jeg tror at den hormonelle stress kan spilde en stor rolle ved epilepsi og derfor vil jeg idag helt sikkert kastrere en kat så hurtigt jeg fik en mistanke om epilepsi og så håbe på at manglen på hormoner vil give katten ro og stoppe anfaldende. Katte kan lige som mennesker “vokse fra” anfald - i.e. anfaldende kan stoppe efter nogen tid - men hos katte tror jeg helt sikkert at kastrationen - i.e. manglen på hormonel stress - er en stor faktor i at anfaldende stopper. Det skal siges at epilepsi hos hunde KAN være arveligt. Min dyrlæge kunne ikke sige noget om katte men det er jo en mulighed.
Jeg håber det bedste for din kat. Jeg er helt enig i, at det er frygteligt at være vidne til og jeg tror helt sikkert at der er dyr - måske også mennesker - der har det ubehageligt op til anfaldet og også bagefter. Du skal også være opmærksom på at de andre katte i flokken kan reagere utrolig negativt overfor en epilepsi kat. Dels fordi katten opfører sig forkert og dels fordi den lugter helt forkert. Begge dele har jeg set sætte slagsmål igang. Så det bedste man kan gøre for en epilepsi kat er at finde den et hjem hvor den går i rolige omgivelser som kastrat.
Desværre ser det ud til at mennesker der har lyst til at tage en kat hjem der har et problem - uanset art - ikke eksisterer mere.
Der går voldsomt mange hjerneceller til ved hvert anfald - det er kun i dyrets interesse at det stoppes hvis overhovedet muligt.
Jeg vil derfor anbefale at man - hvis man ikke kan finde noget andet galt på katten - får katten kastreret så hurtigt som muligt. Der er en god chance for at det kan stoppe problemet.
Iøvrigt - har jeg også haft en tæve der faktisk startede som epileptiker i forbindelse med et kuld - igen - jeg tror at den hormonelle stress kan spilde en stor rolle ved epilepsi og derfor vil jeg idag helt sikkert kastrere en kat så hurtigt jeg fik en mistanke om epilepsi og så håbe på at manglen på hormoner vil give katten ro og stoppe anfaldende. Katte kan lige som mennesker “vokse fra” anfald - i.e. anfaldende kan stoppe efter nogen tid - men hos katte tror jeg helt sikkert at kastrationen - i.e. manglen på hormonel stress - er en stor faktor i at anfaldende stopper. Det skal siges at epilepsi hos hunde KAN være arveligt. Min dyrlæge kunne ikke sige noget om katte men det er jo en mulighed.
Igen - en kat er stadig ikke en lille hund. Arveligt epilepsi er velkendt hos hund; det er det IKKE hos kat. Det er stadig 2 vidt forskellige arter der på mange måder er forskellige, ikke bare her.
VH
Susanne
Jeg vil sige, vi har ikke problemer med de andre katte i forbindelse med Haleys anfald. Tværtimod, de er beskyttende overfor hende og vasker hende efter et anfald. De eneste hun ikke vil have i nærheden, når hun får et anfald, er killingerne og det får de klar besked på. Hun hvæsser kraftigt af dem, når anfaldet starter.
Jeg tror nu heller ikke på det er arveligt, der har så vidt jeg ved aldrig været noget af den slags i Haley’s linjer. Så er jeg ret sikker på at enten Eva eller jeg havde hørt om det. Nu er det jo ikke en race der er vildt mange af.
[QUOTE=Teresa Guldager;1115902]
Jeg vil derfor anbefale at man - hvis man ikke kan finde noget andet galt på katten - får katten kastreret så hurtigt som muligt. Der er en god chance for at det kan stoppe problemet.
.[/QUOTE]
Desværre er neutralisation ingen garanti, min hankat Fnugger havde været kastreret i knapt 2 år, da han var en hittekat kender jeg ikke hans nøjagtige alder men han var ca 4-5 md da han blev kastreret, alligevel fik han epilepsi, så selv om hormoner kan spille ind hos katte, så er der nødt til at være andre ting osse, desværre 
Ja og Charlie har haft to meget kortvarige anfald indenfor de sidste par måneder uden at der er nogen forklaring på det. De vare ca et par sekunder og bagefter er han efter et øjeblik klar til at lege igen. Jeg har talt med dyrlægen om det men de mener at når det er så kortvarigt og med så stor afstand mellem anfald så vil de ikke begynde at medicinere.
Charlie har til nu haft to anfald som vi kender til. Begge anfald er sket i forbindelse med at han ligger og sover.
[QUOTE=Teresa Guldager;1115902]
Desværre ser det ud til at mennesker der har lyst til at tage en kat hjem der har et problem - uanset art - ikke eksisterer mere.[/QUOTE]
Jeg ved godt at det er totalt off-topic, men de findes altså stadig, Teresa.
Ny tråd om emnet
Jeg oplevede det samme med mine andre katte, da Zulu havde sine anfald.
De blev alle meget stille - stoppede simpelthen prompte med hvad de nu engang var midt i - og kom langsomt hen mod Zulu.
Stille og roligt slog de ring om ham … det var så rørende at se. De fornemmede helt klart at der var noget helt galt med ham.
Som tidligere skrevet har Zulu ikke haft flere anfald. Jeg har i hvert fald ikke set dem, men de kan i teorien være der, når jeg ikke er omkring ham.
Jeg tror stadig på, at hans anfald var stress-betingede. Præcis som hos mennesker, hvor kroppen simpelthen siger fra, når den bliver overbelastet. Det kan komme til udtryk på de mest “underlige”, ubehagelige og skræmmende måder.
Jeg håber sådan at det “bare” er en overbelastning, der har ramt Haley, for det kan man nemlig arbejde med.
Jeg mangler altså noget dokumentation for at (køns)hormoner kan udløse epilepsi hos kat. Det er meget muligt at jeg har overset det, men siden det nævnes 2 gange, så er jeg nødt til at spørge om der foreligger nogen dokumentation eller der er tale om “et godt gæt”?
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;1116207]Jeg mangler altså noget dokumentation for at (køns)hormoner kan udløse epilepsi hos kat. Det er meget muligt at jeg har overset det, men siden det nævnes 2 gange, så er jeg nødt til at spørge om der foreligger nogen dokumentation eller der er tale om “et godt gæt”?
VH
Susanne[/QUOTE]
En hurtig Googling viser at flere dyrlæger nævner stress og løbetider som evt udløsende faktor hos hund : Epilepsi hos hunde - Netdyredoktor