Jeg har altid haft det således, at min hunkat har født killingerne i soveværelset og så har hun selv mere eller mindre styret, hvornår hun ville sammen med de andre.
Primært er der gået et par dage - og herefter står døren åben derind, når jeg er hjemme - og er lukket, når jeg går.
Denne gang skete der så det, at Queenie gik på Glitter, da hun blev bange og kom løbende ind i huset.
Lige siden har jeg kunne mærke på Queenie, at hun er meget “obs” på alting - specielt de andre katte og i særdeleshed Glitter.
Generelt har alle mine hunkatte været meget selvsikre og hvilet i sig selv - specielt med killinger i huset, men også før det.
Queenie er en lidt mere forsigtig type, der klart ikke ligger øverst i hierakiet. Jeg tænker om det er det, der er årsagen til, at hun er udfarende? At hun er usikker og så for at forsvare sine killinger, hænger øretæverne så lidt løst?
Hun er naturligvis nu separeret fra de andre og jeg lader dem ikke gå sammen lige foreløbig.
Men hvordan gør I andre, når killingerne skal ud i hele huset?
Hviken alder?
Med eller uden mor?
Ja, det er min erfaring, at det er de usikre katte, der uddeler øretæver - især hvis de normalt er lavest i hierarkiet, og deres status er forhøjet i en periode. Det er deres måde at hævde sig på.
Lilly er en supergod mor, men øretæverne hænger til tider lidt løst (også selvom de uddeles langt fra killingernes opholdssted) - derfor tager vi killingernes introduktion til verdenen udenfor fødekassen meget gradvist. Fødekassen stod først mellem vores hovedpuder. Så blev den flyttet ned i sengens fodende. Nu står den nedenfor sengens fodende i en Sturdi Habitat. Ideen er, at killingernes kravlegård bliver bygget op omkring habitaten. Kravlegården bliver gradvist udvidet, efterhånden som de bliver renlige og mere nysgerrige - og Lilly er rolig ved det. På et tidspunkt får de hele huset til rådighed.
Lilly bestemmer helt selv, hvor hun vil være. Hun har de første uger brugt meget tid i fødekassen og sengen. Nu bruger hun mere og mere tid væk fra killingerne - hun har da også været i sin første løbetid (ikke full blown) efter fødslen. Der går længere og længere tid mellem øretæverne - hun er blevet mere rolig ved situationen og er ved at finde sig til rette i sin moderrolle.
Lilly har ingen problemer med, at killingerne får besøg af de andre katte:ok: Det er de andre katte, der finder killingerne dødsensfarlige:tihi: - killinger æder jo voksne katte til morgenmad;)
Jeg tror, vi taler om meget forskellige situationer.
Her i huset lukker vi kun meget sjældent døre, af den simple årsag at vores katte åbner dem igen, lige så hurtigt som vi lukker dem. Skal katte separeres fra de andre uanset årsag, bliver det i en stor transportkasse (eller nu i sturdien) med plads til en lille bakke & mad/vand.
Vores hunkatte med killinger vil ofte ikke lukkes fra - de vil gerne dele deres killinger - det er de andre, der holder sig væk.
Sengen er højstatusområde, derfor skal killinger fødes dér og opholde sig dér de første uger.
De konflikter, der kan være, mens killingerne er små, er som oftest ikke i nærheden af killingerne - mens morkat fortæller en af kattene, hvor skabet skal stå (iaf mens hun er Mor), er der ofte andre katte på besøg hos killingerne. Dette er efter vores mening en vigtig del af killingernes socialisering med andre katte - at vores andre katte kommer på besøg hos dem, som de har lyst.
HVIS morkatten jager de andre katte væk fra fødekassen, SÅ ville vi naturligvis gøre vores bedste for at give hende fred med sine killinger - for dét ville bestemt være et tegn på stress hos morkatten. MEN det er heldigvis ikke et udbredt fænomen her i huset.
Vi har dog oplevet det i vores gamle hus, hvor dørene kunne lukkes. Det var med en hunkat, som ikke kunne med nogen af vores andre katte, uanset om hun havde killinger eller ej. Hun boede for sig selv, med mindre hun havde killinger, for så boede hun med dem. Hendes killinger mødte de andre katte (uden deres mor) efter 1.vaccination i korte perioder, så deres mor ikke blev alt for ked. Det lykkedes os på mirakuløs vis alligevel at få velsocialiserede killinger ud af det;) Men det er absolut ikke den måde, vi ønsker at opfostre killinger på.
Hvad der lige tricker en mormis er svært at sige, men når det sker så sker det som regel for fuld skrue og det tager rigtig lang tid at få tilstanden tilbage til normalen igen.
Ved de første kuld her i huset, var jeg også meget liberal i fht samvær mellem mødre med små og så resten af flokken. Det endte brat da en mormis tændte helt af på en der kom på besøg, hvad der lige udløste det har jeg absolut ingen anelse om, på trods af at jeg var der. Men det resulterede i at “gæsten” fik sig nogle skrammer og en af killingerne kom i klemme. Og hun lå hverken i toppen eller bunden af hierakiet, men hvilede godt og grundigt i sig selv. Men følte sig og sine tydeligt truet, og det reagerede hun så på helt som jeg også ville forvente at hun skulle.
Det har gjort at der her er helt lukket af, vi er så heldige at have en killingeafdeling; et værelse og den bageste del af værelsesgangen. Vi har ganske enkelt sat en netdør op på gangen. De små er på værelset til de er renlige, mormissen har adgang til gangområdet og killingeløbegården hele tiden. Når de så slippes ud af værelset får de helt automatisk de andre katte at se, når der dyttes næser gennem netdøren. De får adgang til huset når vi er hjemme når de er omkring 6-7 uger, og er ellers på eget område resten af tiden.
Hos os må jeg sige at det er omvendt. Her er det bestemt fruen i huset der har delt øretæver ud.
Mine killinger starter i soveværelset. Når de når mad og bakketid rykker de i stuen og jeg luger for potentielle modtagere af øretæverne. Det er nemlig gerne en bestemt der har modtaget dem. Mange katte og mange killinger giver pr.definition en oversansipel mormis. Et killingebid i en bag eller et ben som får ejeren til at vræle højt kan sætte gang i balladen.
Er lidt spændt på at se hvad Gitte (min Burmillapige) vil gøre ved slænget her i huset, når hun om ca. 2 uger får sine små…
Her har jeg en hunkat, som bestemt gerne vil dele øretæver ud, og hun ligger ikke nederst i flokken. Det resulterede så desværre i uoprettelig skade i forholdet til en anden hunkat. Og det er ikke, fordi de er i nærheden af killingerne, at hun går i aktion. Næh hun går direkte og leder efter den/de, der skal have øretæver efter hendes mening.
Det er ikke min erfaring at det nødvendigvis er de usikre katte, der langer øretæver ud, når de har killinger. Det er helt klart arveligt, men bortset fra det, hænger det rigtig meget sammen med deres hormoner og deres moderinstinkt. Selvom det kan være upraktisk skal man tænke på, at det faktisk er et sundt instinkt og at det i naturen ville sikre artens overlevelse.
Men min erfaring er også at hvis hunkatten er usikker, så kan det forværre hendes adfærd. Jinnee startede med at have forskellige sikkerhedszoner overfor de andre katte. Hendes mor, Mayday, som hun elsker, måtte alt - også gerne gå i fødekassen hos killingerne. Keyah måtte være på ca. en meters afstand inden hun reagerede. Nyx måtte helst ikke være i soveværelset og Eika slet ikke. Af en eller anden årsag har hun altid været bange for Eika, som ellers er nederst i hierakiet og ret harmløs. En dag da Eika havde vovet sig derop, røg Jinnee i hovedet på hende og da Eika løb, overførte hun sin adfærd på Mayday og røg i hovedet på hende. Så jeg besluttede at hun herefter skulle være alene med killingerne i soveværelset. I stedet kommer hun på besøg hos de andre katte og en tur i løbegården et par gange om dagen - det går fint - men det er individuelt. Jeg har haft katte, der slet ikke kunne tåle synet af andre katte, når de havde killinger.
Jeg har nogen gange haft taget en enkelt killing af gangen på besøg hos de andre katte, når killingerne var 4-6 uger. Ellers plejer mors hormonniveau at falde, når de er 8-10 uger gamle, så de kan være sammen med de andre katte igen. Det passer fint her i huset, for jeg vil alligevel ikke have at de render rundt på trappen før de er i den alder.
Jeg har haft en kat der havde stor selvtillid overfor andre katte og ikke just en forsigtig kat. Hun kunne ikke klare at de andre katte viste usikkerhed da hun lige havde født.
Hun overfaldt (uden varsel) den kat der var usikker på den nye situation med killingerne. Jeg opdelte huset mens jeg havde killinger - belært af andres erfaringer, og jeg vil ikke have at nogen af mine katte skal være utrygge i deres hjem.
Mangler lidt input til, hvordan jeg rent praktisk skal få introduceret killinger og øvrige katte for hinanden.
Mit soveværelse, hvor mor og killinger befinder sig, ligger lige op til stuen.
Jeg har set flere skrive, at de tager killingerne “på besøg” hos de andre katte, men vil det ikke stresse morkatten, hvis hun kan høre sine killinger hvæse og måske blive bange i lokalet ved siden af?
Killingerne er 8 uger i morgen og det ville jo lette utroligt, hvis de i løbet af et par uger kan gå sammen med de øvrige katte, når jeg er hjemme.
Morkat tænker jeg at lukke lidt sammen med de andre i haven i løbet af den kommende tid. Tænker det er rimelig neutralt territorie?
Jeg synes det lyder super fornuftigt at lade mormis møde de andre igen på neutral grund, så hun kan blive fortrolig med dem igen, og finde ud af at de ikke er farlige. Måske det kan hjælpe processen lidt for hende at de ikke kommer til hende og hun ikke kommer til dem. Jeg har jo kun mine 2 uger gamle rollinger, og de er født i stuen og står i stuen hvor dem der ikke måtte se dem har respekteret et meget stift blik fra Apaya og holdt sig væk. Nu er hun mere rolig omkring at de kommer og kigger ind til børnene. Stod jeg i din situation ville jeg klart lade mormis møde de andre først uden killinger, og så gradvist prøve at introducere hende og killinger for den kat hun er mest fortrolig med, og så ned af fortrolighedsstigen, således at hun har tjek på at der ikke sker noget med nogen…og måske heller ikke føler så stor en trang til at dele øretæver ud.
Mit første skridt ville være at få så normal en tilstand som muligt blandt de voksne katte og der synes jeg også, haven er et godt bud. Hvis hun reagerer voldsomt på Glitter stadigvæk, men ikke de andre, ville jeg så forsøge at lukke Glitter fra og så lade de andre voksne møde killingerne - eventuelt med et fag kravlegård for døren, så der ikke er direkte adgang til at starte med.
Fanny var jo også voldsomt overbeskyttende i starten og mildest talt meget obs på Sander, men det nærmeste, vi kom en “episode” efter at de var flyttet i stuen ved ca. 5 uger, var at han fik at vide, han ikke måtte løbe så hurtigt forbi hendes killinger og hvis han sad og kiggede på dem, kiggede hun på ham, men ikke mere end det
Åh mon sådanne små abbyer reagerer så slemt på at møde andre Langt de fleste killinger har jo kun interesse i omgivelserne og det optager dem mere end andre katte, så det tror jeg sagtens de klarer. Og hvis du så snupper mormis ud i haven imens, så ved hun slet ikke de er ude på de vilde vulkaner. Tror mest hun vil reagere, hvis hun føler du tager dem fra hende, og den slipper du ud over ved at lade hende få en pause fra dem, og ikke omvendt.
Jeg plejer at tage dem med på visit fra de er 4 uger og i den alder plejer der i hvert fald ikke at være lyd på. Jeg tager aldrig alle killingerne med på besøg, for så stresser hun ikke.
Når moderen skal re-introduceres foregår det altid på de andre kattes territorium. Hendes territorium er der ingen af de andre katte, der får adgang til før end der har været fred og fordragelighed i en uges tid.
Min erfarring med samtl. mine kuld, har været, at for det første, har alle husets på den tid´s - hunkate været med i fødekassen under fødselen, - - med manglende albuerum til mig,:)- og jeg har aldig observeret aggression overfor hverken hanner, kastrter, eller andre hunkatte, - - - ja, faktisk tillod Lille Fisen ( Singapura) at Oline ( Burmeser), stjal hendes killinger, i fødekassen og lfyttede dem til badeværelset ( blev hurtigt returneret af mig).
Min gl kastrat Adonis, var ved at dø af skræk , da mit B-kuld blev født, - - men endte som “verdens bedste killingepasser”
Cats Conniog
Queenie går fint med Fie i haven - har dog kun været sammen der kort tid, men de accepterede fint hinanden.
Glitter er klart bange for Queenie. Jeg lukkede dem sammen i haven, Glitter hvæsede af Queenie, men faktisk reagerede Queenie ikke synderligt på det. Glitter foretrak dog at løbe ind, så hun var i sikkerhed. Men Queenies manglende reaktion gør mig rimelig optimistisk.
Killingerne har været på besøg i stuen, mens Glitter har været der. Hun knurrer, brummer og hvæser, hvilket naturligvis gør killingerne usikre, meeeen … det er jo meget normalt.
Fie hvæser af dem, hvis de er for tæt på - ellers ignorerer hun dem bare. Men hun har jo også set killinger før og er generelt en cool kat.
Min plan er at skifte sådan med dem indtil alle er sikre på hinanden - før tør jeg end ikke overveje Queenie og killinger sammen med de andre i stuen.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;597426]Glitter er klart bange for Queenie. Jeg lukkede dem sammen i haven, Glitter hvæsede af Queenie, men faktisk reagerede Queenie ikke synderligt på det. Glitter foretrak dog at løbe ind, så hun var i sikkerhed. Men Queenies manglende reaktion gør mig rimelig optimistisk.
[/QUOTE]
Det lyder fuldstændigt, som da Fanny og Sander så hinanden de første gange efter at have været adskilt. Sander hvæsede og brummede, mens Fanny så ud som om hun ikke anede, hvad han snakkede om
Dejligt, det går stille og roligt den rigtige vej for dem alle
Øv … det gik galt mellem Queenie og Glitter igen
Glitter var jo bange forleden dag, så jeg lod dem vente nogle dage - men åbenbart sidder det dybt i hende - og det tricker altså Queenie, når Glitter viser den usikkerhed som hun gør.
Overvejer igen, om de alle egentlig skal blive boende. Glitter har været under overvejelse tidligere, men jeg ville jo egentlig gerne have et enkelt kuld på hende …
Da Fanny legede moder Jord forleden dag var der også en episode, der viste mig, at Sander stadig kan huske, hun blev sur på ham på hemsen, for da hun kom for tæt på ham, krøb han hen til stigen og ned, lavt brummende. Hun var så heldigvis stadig så salig i sin forventning om alle de babyer, hun skulle have, at hun ignorerede ham. Men det viste mig med sikkerhed, at de skal holdes fra hinanden næste gang Så ja - det kan sidde meget dybt, for det er trods alt 5 måneder siden.
Jeg måtte jo desværre opgive at få Gaia ind i flokken igen. Gaia havde et voldsomt forsvar af hendes killinger, et forsvar som resulterede i at hun angreb ALLE de andre katte, og absolut uden grund. De andre havde en voldsom respekt for fødekassen så de gik en stor bue udenom, men Gaia accepterede slet ingen katte i nærheden af hendes killinger. Jeg måtte zone opdele vores hjem, og da killingerne var omkring 8-9 uger og frem, lånte jeg dem på skift med ind til de andre katte i korte intervaller af gangen. Gaia’s beskyttelse aftog desværre ikke i takt med at killingerne blev ældre, så hun var separeret fra de andre katte i omkring 14 uger, og killingerne var rejst hjemmefra …Derefter tror jeg egentlig godt at Gaia ville ind i flokken igen, men det var MEGET tydelig at de andre ikke havde glemt og tilgivet hendes overfald på dem, så jeg så desværre ikke andre udvej, end at lukke hende, og omplacere…Lige nu er jeg i syv sind, for det bliver tydeligt for mig, at de to piger jeg beholdte efter Gaia sikkert har arvet hendes sind hvad det angår, og jeg frygter virkelig at jeg skal igennem samme forløb igen, og det orker jeg bare ikke :-/
Jeg har forhørt mig hos børnenes far om han vil passe Glitter til killingerne er ude. Så kan jeg overveje situationen i mellemtiden. For spørgsmålet er også, hvordan Glitter vil reagere, når jeg får ny kat hjem her til sommer. Jeg har hele tiden tænkt, at hun er den usikre type, men hendes adfærd nu, gør at jeg tvivler på hun vil acceptere den nye kat.
Langt de fleste killinger har jo kun interesse i omgivelserne og det optager dem mere end andre katte, så det tror jeg sagtens de klarer. Og hvis du så snupper mormis ud i haven imens, så ved hun slet ikke de er ude på de vilde vulkaner. Tror mest hun vil reagere, hvis hun føler du tager dem fra hende, og den slipper du ud over ved at lade hende få en pause fra dem, og ikke omvendt.
Så ja - det kan sidde meget dybt, for det er trods alt 5 måneder siden.