Er du god til at give komplimenter. 
Eller er du slem til at fokusere på det negative. 
Jeg har en bekendt - som ikke kan tie stille.
Hendes kommentar til det er: Jeg har lært ikke at lyve. :S
Jeg synes selv, jeg er god til at give komplimenter.
Til gengæld er jeg ikke god til at tage imod, da jeg spekulerer på, om folk virkelig mener, hvad de siger.
:?:?:?:?:?
[quote=Eva;255654]Jeg synes selv, jeg er god til at give komplimenter.
Til gengæld er jeg ikke god til at tage imod, da jeg spekulerer på, om folk virkelig mener, hvad de siger.
:?:?:?:?:?[/quote]
Sådan har jeg det også Eva.
[quote=Mona Jensen;255653]
Jeg har en bekendt - som ikke kan tie stille.
Hendes kommentar til det er: Jeg har lært ikke at lyve. :S[/quote]
Hvad er der så i vejen med det ? Jeg vil da også hellere have en kompliment fra nogen, der mener det, fremfor at folk skal være så falske og man kan da også sagtens give folk en kompliment uden, at lyve.
Kæreste Buffy…
Du læser det - du vil læse i mit indlæg.
Komplimenter er jo ikke kun stor rosende ord. det kan være alt fra
- sejt
- skide godt
- hvor er du god/dygtig
til
- hvor er du smuk
- det er fantastisk det du gør
altså med de helt store superlativer.
Jeg er god til at give komplimenter. Jeg prøver at være meget positiv i min måde at tale på, men selvfølgelig kan jeg også være dum (jeg er jo kun et menneske 
)
Jeg bliver dog ofte 
når jeg selv modtager dem. Det er jeg ikke helt så god til, men jeg SUGER dem da til mig
Jeg kom lige til at tænke på en anden form for kompliment (og det lyder sikkert helt tosset)
Min nabo længere henne er dagplejemor, og i går kom hun forbi med børnene, hvilket hun gør næsten dagligt. Jeg snakker altid med hende hvis jeg er ude - også når hun har børnene med, og i går stod jeg ved Yammi, da jeg var på vej ind til byen. Børnene stod og kiggede på min store maskine, mens jeg snakkede med naboen og så begyndte de at snakke (det de nu kan) om Yammi, og de pegede på noget snavs der var på dækket. Jeg fjernede det, og så kiggede de intens på mit lys, som jeg lige tændte og slukkede lidt.
Den ene af pigerne havde fået noget snavs på fingrene, så jeg satte mig på hug, og børstede hendes hænder rene. Helt spontant og umotiveret smækkede hun armene omkring mig 
Det er - i mine øjne - også en form for kompliment. Pigen gav mig et knus, og hun er altså kun lige omkring 2 år.
Behøver jeg at fortælle, at jeg smeltede fuldstændigt, og at min nabo var helt “nåårrrh skulle Nette lige have et knus der” 
Nej, jeg hader at give komplimenter og jeg hader at få dem.
Og jeg læser nu dit indlæg på samme måde som Buffy.
Jeg synes jeg er rimelig god til at give komplimenter … hvis ikke jeg har noget pænt at sige, så holder jeg det for mig selv
Jeg er blevet bedre til at modtage komplimenter … hvis jeg kan mærke at folk ikke har hjertet med i det, så smiler jeg bare og takker … men et kompliment fra hjertet, gør mig rigtig glad 
[quote=Natascha;255668]Nej, jeg hader at give komplimenter og jeg hader at få dem.
Og jeg læser nu dit indlæg på samme måde som Buffy.[/quote]
Ai hvordan kan man hade at give komplimenter?
Alle vokser jo indvendigt med ros og komplimenter, og det er uanset hvem man er. :?
[quote=Annette O;255670]Ai hvordan kan man hade at give komplimenter?
Alle vokser jo indvendigt med ros og komplimenter, og det er uanset hvem man er. :?[/quote]
Ja, men det har jo nok også noget at gøre med at jeg hader at modtage dem
Jeg giver da komplimenter til min kæreste… Men det er vist også det. Samme med at jeg hader at kramme.
[quote=Natascha;255674]Ja, men det har jo nok også noget at gøre med at jeg hader at modtage dem
Jeg giver da komplimenter til min kæreste… Men det er vist også det. Samme med at jeg hader at kramme.[/quote]
Må jeg spørge…
Siger du aldrig noget positivt til dine medmennesker, hvis de ser godt ud den dag, har lavet noget godt, ja bare et eller andet?
Komplimenter behøver jo ikke at være med alskinds superlativer, men blot en form for tilkendegivelse af en anden person?
Knus og kram er jo en helt anden ting. Hvis ikke du bryder dig om det, så er det klart, at du ikke giver dem, og det er også helt fair.
Jeg prøver på at blive bedre til både at give og modtage komplimenter. Jeg synes det er sværest at modtage dem, og det er nok pga. mit ringe selvværd.
Det tror jeg du har helt ret i.
Når man ikke har så stort selvværd, så er det sværere at modtage komplimenter, da man nok ikke føler, at man er komplimenerne værd.
Det bliver bedre - tro mig 
[quote=Annette O;255676]Må jeg spørge…
Siger du aldrig noget positivt til dine medmennesker, hvis de ser godt ud den dag, har lavet noget godt, ja bare et eller andet?
Komplimenter behøver jo ikke at være med alskinds superlativer, men blot en form for tilkendegivelse af en anden person?
Knus og kram er jo en helt anden ting. Hvis ikke du bryder dig om det, så er det klart, at du ikke giver dem, og det er også helt fair.[/quote]
Yderst yderst sjældent. Jeg giver en kompliment til min far når han har tabt sig. Eller når han har arbejdet hårdt for at holde sukkertallet nede… Altså ting der har at gøre med hans sukkersyge. Ellers ikke
Du kan evt øve dig i at give et kompliment, næste gang du er sammen med nogen.
Hvis personen fortæller dig noget som er godt - og det behøver bestemt ikke at være noget stort - så kan du jo sige “hvor godt” “cool” “sejt” eller noget i den stil.
Det er faktisk ikke så svær, og når man først kommer i gang, så kommer det nemmere til dig.
Jeg roser/komplimenterer ALDRIG noget, som jeg synes enten ikke klæder en person eller som jeg synes er direkte grimt o.s.v. , blot for at være flink.
Så holder jeg helst min mund og undlader helt at bringe emnet på bane ved eks. at kommentere på den nye frisure, det nye tøj o.s.v.
Og hvis folk spørger direkte om min mening…altså sådan “hva’ syn’s du om den/det”, så får de altså at vide hvis det ikke lige er min smag, men at det jo heller ikke er mig der har valgt det.
Jeg er blevet god til både at give og tage imod komplimenter.
Inden jeg mødte Mogens kunne jeg krybe i et musehul, hvis nogen gav mig en kompliment. At give en, var mig helt umuligt, men det skyldtes nok min eks, der havde fået mig trynet så langt ned som man kan komme.
Heldigvis er alt blevet vendt siden jeg mødte min dejlige mand, der har vist og lært mig så mange gode og positive ting. Ikke jeg ikke vidste de fantes, men dengang var en god dag, en dag hvor jeg ikke havde grædt.
Undskyld, kørte lidt ud på et sidespor, det var ikke meningen, kom bare til at tænke på hvorfor det kan være så svært at give en kompliment.
Knus Elin
Sødeste Elin…
Her i min tråd skal du ikke undskylde “sidespringet”.
Tak for et dejligt forklarende varmt indlæg.
Jeg har selv let ved at modtage og give komplimenter.
Og jeg har da slet ikke svært ved at mene det.
Det ligger i mit hjerte - og venter på at blive brugt. 
Jeg kan godt lide at give komplimenter, det gør mennesker glade, for det meste er det mine nærmeste der får komplimenter, min datter der er alene med to børn, bliver da glad når jeg siger : du er verdens bedste mor, så siger hun: nej det er du LOL
Jeg kan også se at hun bliver glad hvis jeg siger: hvor ser du godt ud i dag, eller dit hår sidder mega smart,
Det skal selvfølgeligt være ærlige ting der kommer ud, hvem bliver ikke glad for det :))
KUN når jeg mener det 100% - ellers aldrig… så hellere tie stille eller finde noget andet at kommentere…
er dog ikke bange for at sige det af mig selv hvis jeg fx ser en kvinde der er ved at prøve noget i et prøverum og jeg kan se det er helt galt og slet ikke klæder hende fx helt forkert størrelse eller en farve der slet ikke dur til hende… for hvor ville det dog være ærgeligt hvis hun købte noget der slet ikke dur og bruger mange penge på det