[quote=Battlestar;255722]KUN når jeg mener det 100% - ellers aldrig… så hellere tie stille eller finde noget andet at kommentere…
er dog ikke bange for at sige det af mig selv hvis jeg fx ser en kvinde der er ved at prøve noget i et prøverum og jeg kan se det er helt galt og slet ikke klæder hende fx helt forkert størrelse eller en farve der slet ikke dur til hende… for hvor ville det dog være ærgeligt hvis hun købte noget der slet ikke dur og bruger mange penge på det[/quote]
Jeg tror…alle er enige om, at det skal være ærligt. Ellers giver det jo ingen mening;
men derfor kan man godt tie stille engang imellem.
Men jeg kan heller ikke tie stille, hvis en eller anden i en tøjbutik er ved at købe noget og ekspedienten siger: Den kan de sagtens have…
Og den så er alt for lille og køberen kigger på mig.
Men ting kan siges på en sød og venlig måde.
Jeg har oplevet en ekspedient, som i mit tilfælde sagde:
Den er meget flot til dig. Jeg lignede en rullepølse.
Jeg tror, at hvis man er dårlig til både at give og modtage komplimenter, så kan det skyldes, at man har alt for lav selvværd - man tror ikke rigtig på det, når andre giver én en kompliment, og man er bange for, at folk opfatter det forkert, hvis man giver dem en kompliment. Sådan har jeg ihvertfald selv haft det, og har det tildels også stadig lidt.
Men jeg tror så også, at man kan styrke sit selvværd ved at blive bedre til at give komplimenter - man gør jo andre glade ved det, og det er jo dejligt. Samtidig bliver man så også bedre til selv at modtage komplimenter.
Som sagt, lidt lommefilosofisk, men sådan er det vist for mig Jeg prøver stadig på at blive bedre til både at give og modtage, men jeg synes egentlig, at jeg er ret god til begge dele.
Jeg synes komplimenter kan tage mange former. Jeg er nok ret god til at tage komplimenter uden at de er blevet sagt, for kender I det hvor man lissom kan fornemme at personen gerne vil sige noget rigtig pænt og så kommer der bare noget kikset ud, så personen synes de har givet et dårligt kompliment. Den slags synes jeg faktisk er de allerbedste komplimenter.
Jeg vil da også gerne rose migselv lidt og fortælle at jeg synes jeg er rimlig god til at give komplimenter selv. Passer mine komplimenter altid? JA, for man kan da altid finde noget på en person som er godt, og tænk nu hvis der slet ikke var nogen som fortalte dem det! Det skulle jeg i hvert fald være den sidste til at gøre mig skyldig i!
[quote=Felis;255688]Jeg roser/komplimenterer ALDRIG noget, som jeg synes enten ikke klæder en person eller som jeg synes er direkte grimt o.s.v. , blot for at være flink.
Så holder jeg helst min mund og undlader helt at bringe emnet på bane ved eks. at kommentere på den nye frisure, det nye tøj o.s.v.
Og hvis folk spørger direkte om min mening…altså sådan “hva’ syn’s du om den/det”, så får de altså at vide hvis det ikke lige er min smag, men at det jo heller ikke er mig der har valgt det.[/quote]
Jeg synes bestemt heller ikke - i hvert fald som udgangspunkt - at man skal give komplimenter, man ikke mener.
Undtagelsen er, hvis man står over for en person, der decideret trænger til at modtage komplimenter - så bør man IMO anstrenge sig for at finde noget/opfinde en lille hvid løgn om nødvendigt.
Du skal da lige have et kompliment med på vejen herfra Mette, du så godt ud i dag, og det er tydeligt du har tabt dig rigtigt meget. I øvrigt ikke fordi jeg tror du ‘trænger’ til det. :høhø:
Vi var på restaurant her til aften. Ved bordet ved siden af os sidder et tysk par. Han siger meget pænt til hende at det tøj som hun har på virkelig klæder hende og at farverne er virkelig noget der passer perfekt til hende.
Hendes svar var ‘‘Det ved jeg godt’’.
Jeg fornemmede næsten luften der fes ud af ballonen hos manden.
for hvis det der er noget hun har hørt 2000 gange (det har jeg fx) så bliver man godt nok træt af at høre det!!!
Et kompliment kan sagtens gives så mange gange at det bliver komplet lige meget - og selv om det gives som om det var første gang (læs: mænd er ikke særlig opfindsomme og har kompliment-hukommelse som en guldfisk) så forstår jeg hende virkelig godt…
så må han altså bruge sin entusiasme på at finde på nogle nye komplimenter i stedet for at forvente tak og rødmen fordi han gentager sig selv for 120 gang
for hvis det der er noget hun har hørt 2000 gange (det har jeg fx) så bliver man godt nok træt af at høre det!!!
Et kompliment kan sagtens gives så mange gange at det bliver komplet lige meget - og selv om det gives som om det var første gang (læs: mænd er ikke særlig opfindsomme og har kompliment-hukommelse som en guldfisk) så forstår jeg hende virkelig godt…
så må han altså bruge sin entusiasme på at finde på nogle nye komplimenter i stedet for at forvente tak og rødmen fordi han gentager sig selv for 120 gang :)[/quote]
Nu er jeg jo ikke typen der giver komplimenter. Og gav jeg sådan en kvinde en kompliment og så jeg fik smidt sådan en kommentar i fjæset… Ja så er der jo bare endnu større grund til ikke at give folk komplimenter.
Hun er grunden til at nogen ikke vil give komplimenter.
[quote=Natascha;255960]Nu er jeg jo ikke typen der giver komplimenter. Og gav jeg sådan en kvinde en kompliment og så jeg fik smidt sådan en kommentar i fjæset… Ja så er der jo bare endnu større grund til ikke at give folk komplimenter.
Hun er grunden til at nogen ikke vil give komplimenter.[/quote]
hvis du giver komplimenter så sjældent som du gør - så ville hun nok heller ikke svare sådan for så ville komplimentet have værdi
Mit eksempel er taget fra min egen hverdag hvor jeg er dødtræt af at få de samme komplimenter hele tiden!!! og jeg gætter på at når man svarer sådan - så er det fordi man bare har hørt det FOR mange gange til at man synes det er rart…
Jeg svarer på samme måde som hende… men ganske vist stadig med et glimt i øjet selv om jeg tænker “kan han forhelvede dog ikke finde på noget andet at sige” … men jeg skal da ikke høre det ret mange flere gange før jeg mister glimtet i øjet…
jeg ved jo GODT at han synes jeg er pæn… han må sgi da have en mening om andet end mit udseende?
Hvis andre siger det - så bliver jeg glad, for så er det deres mening som jeg ikke har hørt før og som jeg ved d siger fordi de mener det… så er det ikke en plade der er gået i hak… eller noget de siger fordi det er blevet obligatorisk
Komplimenter der gives pr automatik er værdiløse IMO
[quote=Battlestar;255961]hvis du giver komplimenter så sjældent som du gør - så ville hun nok heller ikke svare sådan
Mit eksempel er taget fra min egen hverdag hvor jeg er dødtræt af at få de samme komplimenter hele tiden!!! og jeg gætter på at når man svarer sådan - så er det fordi man bare har hørt det FOR mange gange til at man synes det er rart…
Jeg svarer på samme måde som hende… men ganske vist stadig med et glimt i øjet selv om jeg tænker “kan han forhelvede dog ikke finde på noget andet at sige” … men jeg skal da ikke høre det ret mange flere gange før jeg mister glimtet i øjet…
jeg ved jo GODT at han synes jeg er pæn… han må sgi da have en mening om andet end mit udseende?
Hvis andre siger det - så bliver jeg glad, for så er det deres mening som jeg ikke har hørt før og som jeg ved kommer fordi de mener det… så er det ikke en plade der er gået i hak…[/quote]
Men hvem siger hun har hørt det 100 gange? Hvem siger hun har hørt det 100 gange fra samme person?
HVIS det er tilfældet som du siger… Jamen så må hun da sige det på en pæn måde.
At sige “Det ved jeg da godt”. Det er nedværdigende og selvisk (Staves?).
[quote=Natascha;255962]Men hvem siger hun har hørt det 100 gange? Hvem siger hun har hørt det 100 gange fra samme person?
HVIS det er tilfældet som du siger… Jamen så må hun da sige det på en pæn måde.
At sige “Det ved jeg da godt”. Det er nedværdigende og selvisk (Staves?).[/quote]
HVIS hun ikke har hørt det før - så ja… så er det et idiotisk svar… enig…
men hvis hun som jeg har hørt det 2000 gange - og manden bare ikke fatter et hint… så ender man altså med at svare på den måde… og nu aner vi jo ikke hvem hun er og OM hun svarede pænt… vi ved bare at manden ble overrasket…
det kan der så være 2 grunde til… at hun enten har været en spade og skulle lære at svare pænt, ELLER at han er komplet blank hvad angår komplimenter og ikke har lært at variere udbuddet nok til at budskabet har værdi… OG i øvrigt selv synes han er dejlig fordi han rent faktisk siger noget pænt…
og i øvrigt ikke kender sin kvinde… hvad komplimenter angår er der altså 13 på dusinet af mænd der virkelig godt kunne bruge et kursus i form og indhold…
for hvis det der er noget hun har hørt 2000 gange (det har jeg fx) så bliver man godt nok træt af at høre det!!!
Et kompliment kan sagtens gives så mange gange at det bliver komplet lige meget - og selv om det gives som om det var første gang (læs: mænd er ikke særlig opfindsomme og har kompliment-hukommelse som en guldfisk) så forstår jeg hende virkelig godt…
så må han altså bruge sin entusiasme på at finde på nogle nye komplimenter i stedet for at forvente tak og rødmen fordi han gentager sig selv for 120 gang :)[/quote]
det er jo ikke sikkert, at han har givet hende det kompliment 120 gange :?
Det mindste hun kunne svare var “tak” eller noget.
[quote=Natascha;255960]Nu er jeg jo ikke typen der giver komplimenter. Og gav jeg sådan en kvinde en kompliment og så jeg fik smidt sådan en kommentar i fjæset… Ja så er der jo bare endnu større grund til ikke at give folk komplimenter.
Hun er grunden til at nogen ikke vil give komplimenter.[/quote]
Aarrrhh mon dog det lige er hende der gør, at du ikke giver komplimenter
og i øvrigt ikke kender sin kvinde… hvad komplimenter angår er der altså 13 på dusinet af mænd der virkelig godt kunne bruge et kursus i form og indhold…[/quote]
Det kommer vel an på hvem man er
Jeg ville synes det var træls hvis jeg fik komplimenter hver dag… ala jeg har vasket gulv, taget opvasken, dufter godt… whatever…
Komplimenter skal komme til (For mit vedkommende) til noget “særligt”. Altså ikke fin middag eller noget… De skal bare ikke komme hver dag… For så er de da godt trættende i længden.
I min verden, behøver man ikke gøre noget speciel for at få et kompliment, og jeg mener det hver gang jeg giver et.
En anerkendelse af en anden person gør altså noget godt for begge parter.
Eksempelvis ved jeg at Karsten bliver glad, når jeg kommenterer positivt på, at han lige har vasket op “Det er dejligt at du har vasket op” - også selvom det er en selvfølge. Det samme gør sig gældende, når jeg har vasket tøj, så siger Karsten også nogle gange “dejligt” - “Du er en skat” eller noget i den stil. Dagene kan blive rigtig triste og grå, hvis man ikke anerkender de små ting i hverdagen, og der går ingen skår af mig, ved at kommentere positivt på noget - heller ikke selvom det er en “selvfølge”.
I øvrigt ikke fordi jeg tror du ‘trænger’ til det. :høhø:
