Sorry - jeg læste forkert 
[quote=Natascha;255968]Det kommer vel an på hvem man er
Jeg ville synes det var træls hvis jeg fik komplimenter hver dag… ala jeg har vasket gulv, taget opvasken, dufter godt… whatever…
Komplimenter skal komme til (For mit vedkommende) til noget “særligt”. Altså ikke fin middag eller noget… De skal bare ikke komme hver dag… For så er de da godt trættende i længden.[/quote]
NEMLIG - de bliver trættende i længden hvis de ikke betyder noget særligt - det er fx der jeg er nået til …
Ofte bliver komplimenter brugt som “kompensation” for at noget ikke er gjort… som om man så skal være glad og glemme alt det der er noget bæ
og Annette - det kan sagtens være han aldrig har sagt det før - og i så fald er hun da en båtnakke når hun svarer sådan… men min erfaring siger mig bare at man skal være mere end almindeligt selvoptaget for at svare sådan der uden at der er en god grund!!
og jeg er da enig i at det er de små ting i hverdagen der gør forskellen… omend jeg bliver skide mopset når jeg får den her “gud du har ryddet op - det er pænt” 
NEJ DET ER IKKE - det er præcis sådan som det burde være hele tiden inden det kom til at ligne et bombet lokum…
[quote=Battlestar;255973]NEMLIG - de bliver trættende i længden hvis de ikke betyder noget særligt - det er fx der jeg er nået til …
Ofte bliver komplimenter brugt som “kompensation” for at noget ikke er gjort… som om man så skal være glad og glemme alt det der er noget bæ
og Annette - det kan sagtens være han aldrig har sagt det før - og i så fald er hun da en båtnakke når hun svarer sådan… men min erfaring siger mig bare at man skal være mere end almindeligt selvoptaget for at svare sådan der uden at der er en god grund!![/quote]
Jeg er fuldstændig enig.
Hvis det er første gang han komplimenterer hende, så er hun da helt ude i hampen, og sikkert også ret så selvoptaget, med sådan et svar… 
Jo, jeg er god til at give komplimenter,men nok ikke helt så god til at modtage dem.
Her den anden dag kom jeg i træningscentret på min motorcykel og gik hen til personen bag disken - en vel 28 årig pige som træner sin krop - og som ser smadder godt ud, hverken for meget og heller ikke for lidt, bare flot vedligeholdt.
Hun spurgte om jeg kørte på motorcykel og da jeg sagde ja, sagde hun “ihh hvor sejt”. Jeg sagde så, at jeg da synes det var mere sejt at træne og have sådan en flot krop som hun har. Bagefter tænkte jeg, hmmm måske troede hun jeg lagde an på hende -LOL
Jeg er go til at give komplimenter, men ikke så god til at modtage. Tager mig selv i, at jeg ofte siger, det er bare en gammel bluse eller lignende, hvis folk bemærker mit tøj.
Jeg synes selv, jeg er god til at give komplimenter. Og jeg synes også, at jeg modtager dem på en god måde.
Ja, er god til at give komplimenter, men som andre ikke så god til at modtage. Jeg er dog blevet meget bedre til det, og siger nu altid tak, hvor jeg før kunne begynde at “bortforklare” det med - den er gammel, synes du osv.
Jeg blev helt paf sidst jeg var i Harald Nyborg. Da jeg skal betale ved kassen, udbryder pigen bag skranken pludselig - Ej en fed taske du har, den klær dig.
Se det er noget som jeg stadig husker, en vildt fremmed som gav et kompliment, det havde hun ikke behøvet, så jeg ved hun mente det. Og et kompliment varmer altid, også selvom det var min taske som fik komplimentet
[quote=birtheras;255915]Vi var på restaurant her til aften. Ved bordet ved siden af os sidder et tysk par. Han siger meget pænt til hende at det tøj som hun har på virkelig klæder hende og at farverne er virkelig noget der passer perfekt til hende.
Hendes svar var ‘‘Det ved jeg godt’’.
Jeg fornemmede næsten luften der fes ud af ballonen hos manden. 
[/quote]
Kan sagtens forstå den stakkels mand… det føles som en spand koldt vand lige i fjæset, når man får sådan et svar!
Jo - jeg har skam prøvet samme scenarie, dog “kun” med en tidligere veninde… som yderligere vidste, at jeg kun komplimenterer folks udseende, hvis jeg mener det! :S
Kan jeg ikke finde på noget pænt at sige om folks udseende, så holder jeg mund…
Og jeg kan sagtens give en kompliment, selv om folk er iført fx tøj i en stil, som jeg personligt aldrig selv kunne drømme om at iføre mig! For det klæder jo dem og jeg skal ikke gå i det!
Omvendt skal man ikke spørge om min mening, hvis ikke man er interesseret i et ærligt svar! (Hi, hi - Jan spørger faktisk altid om han skal være ærlig eller diplomatisk 
)
[quote=Natascha;255968]Det kommer vel an på hvem man er
Jeg ville synes det var træls hvis jeg fik komplimenter hver dag… ala jeg har vasket gulv, taget opvasken, dufter godt… whatever…
Komplimenter skal komme til (For mit vedkommende) til noget “særligt”. Altså ikke fin middag eller noget… De skal bare ikke komme hver dag… For så er de da godt trættende i længden.[/quote]
Jeg roser/komplimenterer gerne, hvis Jan endelig har lavet et stykke husligt arbejde… det sker så sjældent, så der kan man tale om en særlig lejlighed 
Nej, spøg til side… men der er altså opgaver, som han er langt bedre til end jeg (fx vinduespudsning) og jeg kan virkelig ikke se problemet i at rose min mand for det… Eller ros - man kan også kalde det positiv opmærksomhed eller anerkendelse af hans evner, hvis det er vendinger, som er mere “spiselige”…
Ligesom at jeg ind i mellem søger hjælp og vejledning fra veninder, som jeg ved har særlige evner indenfor forskellige ting. Fx har jeg haft stor glæde af to veninder mht boligindretning - ingen af dem har en stil, som jeg selv ville bo i, men de har virkelig sans for at sætte ting sammen… det kan man sagtens komplimentere (og nogle gange “udnytte”)…
I lørdags var jeg og en veninde på lidt shopping, når nu vi alligevel var RC til kattefremvisningen… i en tøjbutik fandt jeg en rigtig smart kjole/tunikaagtig ting. Smart nok til at jeg lige ville prøve den. Var meget i tvivl og spurgte min veninde om ikke der var lidt for meget “telt” over den, hvilket hun gav mig ret i, samtidig med at hun også sagde at det egentlig var mærkeligt, for tøjet var rigtig pænt og ellers lige min stil! Men nej - det klædte bare ikke mig… Kompliment til min tøjsmag trods afvisningen af at det klædte mig - sådan kan en kompliment også være… (og jeg ved at tøjet ikke var noget min veninde ville findes død i!)
Og hvis jeg havde stået i køkkenet i en halv evighed, for at servere en god middag, så ville jeg dælme blive temmelig “nitten”, hvis der ikke kom pæne bemærkninger ang maden!!! Har været ude for at en gæst ikke brød sig om enkelt del af det jeg serveede - det blev sagt på en god måde uden at resten blev kritiseret, faktisk rost… sådan kan en kompliment nemlig også gives! (Omvendt har jeg også prøvet at bruge en ny opskrift, der lød vældig godt… efter første bid kiggede næsten altædende Jan på mig og spurgte om det var ham eller mig, der smuttede en tur på pizzariaet :klapper:føj, det smagte grimt!!!)
[quote=Annette O;255971]I min verden, behøver man ikke gøre noget speciel for at få et kompliment, og jeg mener det hver gang jeg giver et.
En anerkendelse af en anden person gør altså noget godt for begge parter.
Eksempelvis ved jeg at Karsten bliver glad, når jeg kommenterer positivt på, at han lige har vasket op “Det er dejligt at du har vasket op” - også selvom det er en selvfølge. Det samme gør sig gældende, når jeg har vasket tøj, så siger Karsten også nogle gange “dejligt” - “Du er en skat” eller noget i den stil. Dagene kan blive rigtig triste og grå, hvis man ikke anerkender de små ting i hverdagen, og der går ingen skår af mig, ved at kommentere positivt på noget - heller ikke selvom det er en “selvfølge”.[/quote]
Netop… positiv opmærksomhed, anerkendelse… også selv om det er selvfølgeligheder! Jeg bliver altid glad, når jeg kan se, at opvaskemaskinen er tømt om morgenen og skraldespanden båret ud - og jeg takker altså for det. Der går intet af mig ved at gøre den slags! Tværtimod… jeg tror på at den slags kommer tilbage i form af større lyst til at udføre rutineopgaverne… Ligesom da Jan afslørede, hvorfor han altid bad mig om at tørre komfuret af - jeg tørrer nemlig også lige køkkenskabenes låger over, noget han altid glemmer og han kan lide et rent køkken
Da jeg inderligt hader rengøring og faktisk aldrig har lært den slags af min mor (der hadede det endnu mere intenst end jeg!) så er det en stor kompliment til mine ellers ikke-eksisterende huslige evner 
[quote=Rikke H;256381]Ja, er god til at give komplimenter, men som andre ikke så god til at modtage. Jeg er dog blevet meget bedre til det, og siger nu altid tak, hvor jeg før kunne begynde at “bortforklare” det med - den er gammel, synes du osv.
Jeg blev helt paf sidst jeg var i Harald Nyborg. Da jeg skal betale ved kassen, udbryder pigen bag skranken pludselig - Ej en fed taske du har, den klær dig.
Se det er noget som jeg stadig husker, en vildt fremmed som gav et kompliment, det havde hun ikke behøvet, så jeg ved hun mente det. Og et kompliment varmer altid, også selvom det var min taske som fik komplimentet :-)[/quote]
Nemlig… de der komplimenter, der kommer helt ud af det blå, er dem vi som regel virkelig husker Og jeg elsker både at give og modtage dem!
[quote=Rikke H;256381]Ja, er god til at give komplimenter, men som andre ikke så god til at modtage. Jeg er dog blevet meget bedre til det, og siger nu altid tak, hvor jeg før kunne begynde at “bortforklare” det med - den er gammel, synes du osv.
Jeg blev helt paf sidst jeg var i Harald Nyborg. Da jeg skal betale ved kassen, udbryder pigen bag skranken pludselig - Ej en fed taske du har, den klær dig.
Se det er noget som jeg stadig husker, en vildt fremmed som gav et kompliment, det havde hun ikke behøvet, så jeg ved hun mente det. Og et kompliment varmer altid, også selvom det var min taske som fik komplimentet :-)[/quote]
Det var jo dit valg af taske. 
Det var et kompliment til dig.
Jeg kan godt forstå, at du blev glad.
Jegmener da selv jeg tit giver komplimenter og kan lide at give dem,j eg godt godt lide at gøre andre mennesker glade…
ang at modtage dem, der er jeg blevet meget bedre…
Og jep, dem jeg husker bedst er også dem jeg har fået af nogen jeg ikke kender…
en af dem jeghussker bedst er denne… jeg blev stoppet af en ældre dame i på en gårgade, jeg havde shots på,hun synes hun lige ville fortælle mig at jeg havde nogen meget smukke knæ. jeg blev meget glad og sagde tusind tak alt imens jeg blev rød i hovedet