Som Vestager ville have sagt “sådan er det jo”…
Lige nu gåt jeg helt seriøst og pusler med tanken om at tage livet af mig selv, for at ikke min samlever skal ende i et forgældet bundløst hul.
Vi købte hus, da jeg havde arbejde… Et fint hus til os, og til en pris vi kunne betale, selv hvis vi begge skulle være uheldige at være arbejdsløse på samme tid…
Men ak, så steg alle mulige (og umulige) ting (vand, varme og el-udgiften er mere end 3-doblet, men vi bruger ikke mere, det hele er afgifter, som skulle betale skattelettelserne uden den forrige regering, lettelser som vi ikke rigtigt mærkede det store til).
Jeg blev sygemeldt. Vi klarede os da vi kunne lægge vores lån om til afdragsfrie, for det var jo bare til vi fandt ud af hvad jeg fejlede, så jeg kunne blive rask og komme i gang igen.
Men det jeg fejler, kan ikke kureres… Jeg er langsomt ved at blive mere og mere invalid. Jeg er forlængst faldet for de 52 uger, og er derfor på kontanthjælp.
Jeg er gået fra at have 17.000 udbetalt, til at have lige under 10.000. Det kan mærkes. Samtidigt har jeg medicin udgifter på 1500 pr. mdr. Og alt ting er steget…
Det ser sort ud. Og nu ser det ud til at jeg heller ikke kan få kontanthjælp ret meget længere, for jeg bor sammen med en.
Vi kan selvfølgelig sælge huset (det bliver så med tab, og en stor restgæld til følge), men at finde en lejlighed, jeg kan bruge (min fysiske tilstand kræver handicap egent bolig), vil være dyrere end som jeg bor nu.
Jeg kan gå fra manden, så kan jeg få boligsikring og tilskud til medicin. Men han vil havne i et økonomisk morads, uden nogen som helst muligheder for hjælp. Med mindre han melder sig ud af fagforeningen, og bliver fyret, for så kan han da komme på kontanthjælp og få hjælp til huslejen, eller måske komme på forsorgshjem.
Vores gæld er der no-chance-in-hell for at betale tilbage.
Men hvis jeg dør, har vi “forsikring” på vores lån, der gør at de falder bort, så manden har en chance for at få et værdigt liv…
Så jeg overvejer det. Og håber jeg finder modet, så den mand der harofret så meget for min skyld de senere år, kan få en tålelig tilværelse uden en syg “nasserøv” til at udhule hans økonomi.
jeg er ræverød, men det denne regering fører er så blåt så det er uhyggeligt…