Er jeg den eneste der er lamslået?

Yvonne - vi vil godt betale - det vi ikke vil, et betale ENDNU MERE. På et tidspunkt må galskabet ophøre, for vi har ikke pengene længere, og de af os, der arbejder, skal have noget for at bruge det halve af vores liv på arbejde eller på vej frem og tilbage.

Jeg kunne også godt tænke at høre nogle konkrete forslag om, hvor vi kan spare og endnu vigtigere: Hvem skal modtage mindre/ingenting. For hvis der er noget, der er blevet klart i de seneste ugers debat i medierne, er, at de mennesker, der selv modtager offentilige kroner, mener, at det er alle andre, der skal undvære, eller skatteyderne, der skal betale mere. Det er i alt fald aldrig én selv, der skal undvære - for det er jo ikke fair, som de selv siger. Ingen tænker på, hvor fair det er, at vi andre, der går på arbejde hver eneste dag, ikke kan få vores løn til at slå til :mad:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033240]Alle jer, der mener nedskæringer er forkert, mener I at skatten skal sættes yderligere op for dem, der arbejder :?

Eller hvor mener I der skal skæres, så der er penge til at bibeholde systemet som det er nu :?

Fakta er jo, at økonomien ikke hænger sammen længere, fordi der er for få der betaler i forhold til dem der modtager.[/QUOTE]
som jeg har forstået det, så går de nye stramninger i SU og kontanthjælp kun til én ting : at dækkeen skattelettelse!

og der synes jeg kæden hopper af! drop dog skattelettelsen! helt ærligt!
Vi har imho ikke råd til skattelettelser! det ville være rart med regering som faktisk holdt fast i deres løfter om “skattestop” for en gangs skyld! i stedet for at lette skatten, så lad den dog være! jeg siger ikke den skal være højere, men den skal bestemt heller ikke gøres mindre!

og så ville jeg for en gangs skyld gerne snart se et forslag til reformer som for alvor rammer politikerne selv også for en gangs skyld, så det ikke kun er “alle andre” reformerne skal ramme hårdt…
deres pensionsordninger er jo totalt groteske ift. det samfund vi lever i, hvor alt og alle skal spare og selv hårdtarbejdende folk har problemer med at få dagligdagen til at hænge sammen! 12 mdr bag muren på borgen og du er garanteret pension, og det er dine børn også! og det er altså en helt god pension de og deres børn får sig efter bare 12 måneder! :S det kunne jo være, at hvis børnene selv sku arbejde for sin pension, som alle andre og at hvis de faktisk sku have lagt lidt mere end 12 måneder i politikerstolen på borgen, at man så faktisk ville spare en PÆN portion penge, som kunne bruges mere fornuftige end deres betalte biler og chauffører…

jeg kan faktisk godt finde politkere som imho har lidt FOR pæne goder ift. det ansvar de sidder med! ingen tvivl om at deres løn skal følge det arbejde de udfører, meeeeen hvis landet skal spare - ska politikerne mon så ikke også følge med der?!

jeg er ikke for at skatten skal stige yderligere - jeg mener bare at skattelettelser på ingen måde hører til i tider, hvor man skal spare for at få samfundet til at fungere nogenlunde! :S
Vores sygehuse og velfærdssamfund bliver dælme ikke bedre af at en minimal skattelettelse på selskabsskatten, som SU og Kontanthjælpen skal financiere… (og de mener jo så at pengene fra stramningerne forsvinder totalt pga. alt det administrative arbejde der skal udføres for at tjekke op i hoved og røv på borgerne på SU og kontanthjælp - hurra! flere penge ud i et sort hul!)

jeg er HELT KLART for, at man fjerner nogle af cafépengene for de studerende, der bor trygt og godt hjemme hos mor og far med en pæn indkomst! Og jeg er HELT KLART for at man begynder at stille krav til at man møder til eksamenerne og faktisk også består nogle af dem i ny og næ, for at man får sin SU! evigsstudenter der bare går og “læser” for at få SU suger voldsomt på SU-kassen, og nogle af dem fortjener et “mildt” los i røven for at komme videre…
men det er ikke nemt at få arbejde, når der intet arbejde er - og så nytter det dælme ikke at smide folk på en uddannelse, som de heller ikke kan få et arbejde inden for - for der er jo ingen stillinger ift. hvor mange ansøgere der er! :S Det giver bare højere SU udgifter og folk der igen kommer til at træde vande i en uddannelse de reelt ikke ønsker at være på…

Jeg mener bestemt ikke de nye reformer er løsningen til at få de unge arbejdsløse uden uddannelse i gang… man kan tvinge hesten til truet, men man kan ikke tvinge den til at spise!

derimod vil jeg langt hellere kigge deres forældre DYBT i øjnene og spørge dem hvad fanden de tænkte på, da de skulle opdrage de unger til at være SÅ glade for at sidde og nasse på andre på en kontanthjælp uden nogensinde selv at have ydet noget…MEGET af det stammer altså fra de værdier og holdninger de unge har med i deres bagage! og en del af den bagage kommer hjemmefra! de er vant til at få ALT serveret på et sølvfad og er ikke vant til at arbejde for at opnå det de vil - det har mor og far lige klaret for dem eller det har skolen lige ordnet - og så forventer de jo naturligvis at det med arbejde det klarer samfundet da lige for dem… noget kommer altså også fra samfundet selv! hvordan er de unge i dag præget til at fungere, den livsstil der skal føres!
en revolution og reform skal starte i de unge uuddannede arbejdsløses indstilling til hvordan et samfund og hvordan et voksent liv fungerer - og hvordan man tager lidt ansvar for sig selv som ung voksen og for sin egen fremtid.
men derfra og så til at fjerne kontanthjælpen og tvinge folk ud i meningsløse uddannelsesforløb, som opgives gang på gang, der er dælme langt! :S

Investeringer koster penge … igen, der skal så skæres andre steder …

[QUOTE=Wijelo;1033243]
Skær ned i ministerpensionen.[/QUOTE]

Enig, men det er peanuts i forhold til statskassen.

[QUOTE=Wijelo;1033243]
Beskat multinationale selvskaber som Coca cola, Nestle, mm. Jeg tror ikke de flytter ud af DK pr. af en eller anden form for mindre omsætningsafgift.[/QUOTE]

Tror du ikke, men reelt er der ingen der ved det - og vi risikerer at miste mange danske arbejdspladser.

Jeg tror det er småpenge, hvis du sammenholder med de udgifter der bruges på overførselsindkomster.

[QUOTE=Wijelo;1033243]
Invester i nye job og ikkke i nyt inventar på offentlige kontorer. Man kan godt vente et ekstra år på det nye bord, eller kopimaskine. Da jeg arbejde i de “rige banker” skulle man have lægeerklæring før man fik hæve/sænke bord, eller nyt tastatur til PC’en. og vi havde absolut ikke noget nyt og smart i kopimaskiner og printere.
I mit år i det offentlige havde alle hæve/sænkebord, kopimaskinen var hyperavanceret med flere funktioner end vi havde behov for.[/QUOTE]

Hæve-sænkeborde mv er netop indført som lovkrav, for at vi kan minimere antallet af sygedage pga rygproblemer m.v.
At vente med at indkøbe nyt er jo blot at udskyde problemerne.

[QUOTE=Wijelo;1033243]Indfør lidt mere bruger betaling:
100 kr. årligt for en lånerkort til biblioteket, hvorfor skal det være en gratis ret.
200-300 årligt for en mærkat så man må køre på motorvejen (1000-1500 på lastbil og lign)[/QUOTE]

Så du mener at jeg - udover de penge jeg betaler i skat og vægtafgift - skal til at betale yderligere for at bruge nævnte?

Og for andre er kultur netop det der giver kulør på tilværelsen - hvem sætter værdierne.
Skal jeg undvære at gå i teater, for at andre kan få kontanthjælp?

Fint, så smider jeg mine unger på porten når de fylder 18 - jeg har simpelthen ikke råd til at have dem boende så.

[QUOTE=Wijelo;1033243]
Brug evt. overskud på investeringer i nye private virksomheder. Hjælp arbejdsløse igang med at blive selvstændige. Hvad blev der egentlig af iværksætterstøtten, og kunne man ikke indføre lavere skat til nystartede virksomheder evt. i de første 3 år.
(Det skal selvfølgelig her gælde at man ikke belønner, dem som lukker og åbne under nyt CVR nr.) En person kan kun få hjælpen en gang- må kunne ses ved enkeltmandsvirksomheder)[/QUOTE]

Her er du inde på noget - nemlig noget, der kan give statskassen varige indtægter - for det er vel grundlæggende den vej vi skal.

      • Updated - - -

Den skattelettelse (går ud fra vi snakker virksomhedsskatten) er vel netop lavet for at firmaerne kan få råd til at hyre arbejdskraft og dermed skaffe arbejdspladser?

Det synes jeg da lyder meget fornuftigt …

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033253]

Enig, men det er peanuts i forhold til statskassen.

Jeg tror det er småpenge, hvis du sammenholder med de udgifter der bruges på overførselsindkomster.

http://www.politikerlede.com/penge.htm

Den skattelettelse (går ud fra vi snakker virksomhedsskatten) er vel netop lavet for at firmaerne kan få råd til at hyre arbejdskraft og dermed skaffe arbejdspladser?

Det synes jeg da lyder meget fornuftigt …[/QUOTE]

Ja i teorien lyder det fornuftigt, i virkeligheden er jeg bange for at disse lettelser kun kommer nogle få tilgode, nemlig aktionærer og direktører, nøjagtig lige som bankpakkerne gjorde, ja ja jeg ved godt at jeg er mistroisk, det er jeg blevet efter UTALLIGE eksempler på at sådan er det, mer vil have mer :frowning:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033253]

Så du mener at jeg - udover de penge jeg betaler i skat og vægtafgift - skal til at betale yderligere for at bruge nævnte?

Der er allerede gang i snakken om roadpricing, som jeg i princippet er for, hvorfor vente på en eller anden højteknologisk løsning, når man ret hurtigt kan indføre dette. Og alle også syge og arbejdsløse mm. skal betale for at køre på motorvejen, hvis de vil hurtigere frem, så længe der er et gratis alternativ, kan jeg ikke se noget galt i det.

Og for andre er kultur netop det der giver kulør på tilværelsen - hvem sætter værdierne.
Skal jeg undvære at gå i teater, for at andre kan få kontanthjælp?

Jeg går aldrig i teateret. Hvorfor skal skatteydere betale tilskud til noget, som kun et mindretal af befolkningen benytter. Fint i opgangstider, men i krisetider må vi spare på luksus. Jeg ved godt at nogle synes det giver kulør på tilværelsen men det er der så meget andet der også gør, uden at få statstilskud. Skal vi til at støtte alt hvad der glæder den “arbejdende” del af befolkningen :?

Den skattelettelse (går ud fra vi snakker virksomhedsskatten) er vel netop lavet for at firmaerne kan få råd til at hyre arbejdskraft og dermed skaffe arbejdspladser?

Det synes jeg da lyder meget fornuftigt …[/QUOTE]

Jeg tror desværre ikke på at den 3% lettelse i virksomhedsskatten vil give ret mange arbejdspladser :frowning: Så længe investorerne råber på bedre afkast af deres investeringer, så vil det meste gå til udbytte og ikke investering i nye arbejdspladser. Vi er virkelig naive, hvis vi tror på det.
Brug som jeg sagde i stedet pengene til støtte til nye virksomheder.

Ja mere vil have mere, men det gælder altså også mange af dem, der modtager offentlige ydelser

Det er sg* da ikke at ville have mere og mere, at folk blot kæmper for at bibeholde den ydelse de har nu, i stedet for at få den sat ned til SU sats osv…!

[QUOTE=Wijelo;1033263]
Der er allerede gang i snakken om roadpricing, som jeg i princippet er for, hvorfor vente på en eller anden højteknologisk løsning, når man ret hurtigt kan indføre dette. Og alle også syge og arbejdsløse mm. skal betale for at køre på motorvejen, hvis de vil hurtigere frem, så længe der er et gratis alternativ, kan jeg ikke se noget galt i det.[/QUOTE]

Roadpricing - gerne for mig - bare den erstatter den nuværende vægtafgift :slight_smile:

Jeg går faktisk heller ikke i teateret, men jeg synes det er vigtigt at støtte kulturen. Den er vel ikke kun for den arbejdende del af befolkningen?

Hele befolkningen bliver aldrig enige om, hvilke tiltag, der skal støttes - det er derfor vi har nogle politikere, der træffer valget.
Skal vi heller ikke yde ulandshjælp i krisetider?

[QUOTE=Wijelo;1033263]
Det synes jeg da lyder meget fornuftigt …Jeg tror desværre ikke på at den 3% lettelse i virksomhedsskatten vil give ret mange arbejdspladser :frowning: Så længe investorerne råber på bedre afkast af deres investeringer, så vil det meste gå til udbytte og ikke investering i nye arbejdspladser. Vi er virkelig naive, hvis vi tror på det.
Brug som jeg sagde i stedet pengene til støtte til nye virksomheder.[/QUOTE]

Nye virksomheder vil da også bare gerne tjene - det er vel samme udgangspunkt for nye og gamle virksomheder :?

Uanset hvordan vi vender og drejer det hele, gør vi grundlæggende tingene for os selv:
Jeg går på arbejde for at tjene penge. Fik jeg ikke noget for at være her, ville jeg da ikke bruge min tid på det.

Firmaets direktør er her af samme årsag: For at tjene penge. Men samtidig er han nødt til at have ansatte for at tjene penge. Er der arbejde nok, vil han da hellere gerne ansætte flere - det giver nemlig flere penge i kassen.

Jeg er 58 stærkt på vej til 59, i min ungdom arbejdede jeg på børneinstitusioner, da jeg blev rigtig voksen tog jeg skridtet til den anden ende af befolkningen plejehjem og så hjemmeplejen, der arbejdede jeg til jeg fik min førtidspension for 12 år siden, på grund af ME og senere kom KOL til, jeg var enlig mor til 4 unger, så vi kastede ikke om os med penge, men vi havde tag over hovedet og fik mad hver dag, idag er ungerne voksne, så det er bare mig og abyvianerne :slight_smile: og så min førtidspension, og ja jeg nyder ikke at skulle vende hver krone, men hånden på hjertet jeg gik gerne nogle 100’de kroner ned, for at bedre forholdene for de svage i samfundet, men efter utallige gange at have hørt politikerne siger vi må spænde livremmen ind, og set at dette vi faktisk betød alle os der ikke er noget ved musikken, og ikke politikerne selv, lige som man igen og igen har hørt og set, senest Danske Bank, at gebyrer skal til, gebyrer skal hæves, samtidig med at direktører og aktionærer fylder lommerne, så bliver jeg vred, RIGTIG vred, og nu er det bare nok, og jeg vil da ønske for jer, der sidder med jeres på det tørrer lige nu, at I ikke kommer til at mærke det på jeres egen krop, for tro mig det kan ske og det kan ske meget hurtigt, det er ligesom de unge fartglade knægte jeg er udødelig det sker aldrig for mig og pludselig en dag så sker det…

der er ingen tvivl om at der skal spares penge i danmark, men man kunne jo passende starte med at spare penge på administrationen i det offentlige, ikke at der skal spares på lønninger el personale , men derimod skal alle mulige udvalg og arbejdsgrupper fjernes og kommunernes indkøbs.aftaler skal osse fjernes, for der yger godtnok alt for mange penge afsted på den konto, har lige talt med en kammerat som er ansat ved vejvæsenet i århus kommune, han fortalte at det vejhul han var ved at lappe kostede ca 25000 kr at lave, der blev brugt 5 kg asfalt og 2 mand plus en bil og div arbejdsredskaber til det job og det tog knap 10 min at udbedre vejskaden, men inden de overhovedet måtte gå igang med den rep skulle det lige forbi formanden som så igen skulle tage kontakt til ledelsen i vejvæsenet i kommunen før der blev givet grønt lys. og sådan er det gang på gang på gang.

skulle min kammerat lave et tilsvarende hul hjemme på sin grund ville han kunne gøre det for 500 kr og så ville det endda være lavet bedre

Tja, der er ikke mange, der er villige til at give afkald på noget - så hellere at naboen gør det. Der var en TV-debat om velfærdsstaten for nylig, og det var alles kamp mod alle - bare JEG beholder min ydelse, så må naboens godt blive skåret ned.

Det er så vel også i orden, at jeg kæmper for at kunne beholde en rimelig andel af de penge, jeg arbejder hårdt og længe for at tjene, eller gælder din forståelse ikke skatteyderne? :?:?

Jeg har mærket det på min egen krop. Er vokset op med en mor på kontanthjælp en stor del af min barndom - der var ikke råd til, at jeg kunne det med veninderne, som jeg gerne ville.
Det var en af årsagerne til, at jeg fik mig en god uddannelse og et rimelig lønnet job. En af årsagerne til, at da jeg for en del år siden mistede mit job, ringede jeg rundt til samtlige firmaer i omegnen og fik et job indenfor 14 dage. En af årsagerne til, at da et andet firma gik konkurs og jeg dermed mistede jobbet, kæmpede jeg og ringede til folk jeg kendte indenfor branchen, så jeg havde arbejde kort tid efter.
Kort sagt: Jeg vil arbejde - og det har jeg også præsteret.

Men det er sgu ikke nogen dans på roser, at være enlig mor til to, samtidig med at man har fuldtidsjob. Eller jo … det er en dans på roser nu, hvor mine børn er store og selvstændige, men da de var små, var syge osv var det ikke altid let at få til at gå op.
Jeg klarede den ved at være villig til at arbejde dobbelt i mine “friweekender” og på andre måder gøre mig attraktiv for min arbejdsgiver.

Jeg føler, at jeg har kæmpet det jeg skal - og jeg må indrømme, at når jeg har set bekendte, der den dag de fylder 18 år, går de ned på kommunen og beder om kontanthjælp - og det får de så i 4-5-6 år indtil nogen gider losse dem i røven - ja, så bliver man sgu nok lidt harm og synes det er en fantastisk løsning, at unge slet ikke får muligheden for kontanthjælp.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe de svage i samfundet - problemet er bare, at der er utrolig mange på overførsel i dag, der slet ikke er svage … og dér knækker min vilje.

Helt enig :slight_smile:
I skulle i øvrigt have hørt mig som ung - ultrakonservativ, medlem af KU, hamrende intolerant…“Alle kunne hvis bare de ville”. “Arbejdsløse er bare dovne” “Fuld brugerbetaling på praktisk talt alt” Jo jeg havde mit på det tørre.
Gik ud af gymnasiet og direkte til en elevstilling i en bank i en alder af 18 - Ikke noget sabbatår til mig, det var for de dovne uden ambitioner :thumbdown: Jeg tjente penge, betalte pænt for at bo hjemme, betalte skat, og sparede alligevel op til udbetaling til en ejerlejlighed.
I min fritid efter en fuld arbejdsuge videreuddannede jeg mig.
Jeg nåede at arbejde næsten 22 år - kun afbrudt af 2 perioder på barsel, før jeg betalte prisen. Højere tempo på arbejdspladsen, større krav om salgsresultater og en forfærdelig chef fik mig knækket. :frowning: Depression, angst, søvnløshed mm. blev resultatet. Psykolog, psykiater og medicin, som jeg stadig 6 år efter ikke kan slippe.
Alligevel forsøgte jeg at tage mig sammen. Efter kun 2 måneder var jeg tilbage i en ny afdeling, først på nedsat tid men blev presset til efter kun 2 mdr. igen at være der fuld tid. Mine kolleger havde jo brug for mig…
3½ år efter kunne jeg ikke være i banken længere og måtte sige op, med min læge i ryggen, så jeg ikke blev ramt af karantæne. Jeg tjente på det tidspunkt rigtig godt og det var hårdt i hverdagen at midste så mange penge, men vi kunne da spare på en del.
Næste job fik jeg efter 9 mdr. og på deltid, som jeg nu ved er alt, hvad jeg kan holde til i fremtiden. Det var drømmejobbet, men besparelser og sammelægninger gjorde at jeg igen efter et år stod uden job. Nu kun på deltidsdagpenge (mindre end 1/3 af, min slutløn i banken)
Jeg har i over 20 år betalt til en arbejdsløshedskasse i forventning og hjælp, hvis uheldet skulle være ude, og nu kan jeg se hvordan min dækning er faldet til blot 2 år :frowning: Jeg skal herefter forsørges af min mand, og/eller sælge huset.
Selvom det er hårdt pt. kan og vil jeg gerne undvære lidt for fællesskabet. Det er i orden med mig, hvis man f.eks. fastlåser satsen på de offentlige ydelser nogle år. Ja alting stiger, men det vil ikke ramme så hårdt, som når man fra den ene dag til den anden risikerer at mindste halvdelen eller mere af sit levegrundlag :S
Jeg vil gerne betale for at låne mine bøger på biblioteket og køre på motorvejen. Skal jeg betale 100 kr. pr. lægebesøg gør jeg også det.
Jeg går ikke indfor på nogen måde at hæve skatten på arbejde, og vil i princippet også hellere se skattelettelser i topskatten end hos virksomhederne, for jeg tror ikke det hjælper, og pengene er bedre anvendt på andre ting.

Hvorfor skal vores politifolk, læger og sygeplejersker bruge optil 30% af deres arbejdstid på administrativt arbejde. Det kan jeg da gøre - ja men der skal spares.
Var det ikke bedre at ansætte arbejdsløse kontoassistenter.:? Samfundet sparer deres dagpenge og får et bedre skattegrundlag. Optimismen vil stige hos, dem som får job, og der vil flyde flere penge ud i samfundet til glæde for andre erhvervsdrivende. Jeg kan ikke med min bedste vilje se at nettoresultatet vil koste mange penge.
Ja vi har en stor offentlig sektor, og ideelt set bør den ikke vokse, men i nogle tilfælde kan det altså godt forsvare rent samfundsøkonomisk.

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033285]Jeg har mærket det på min egen krop. Er vokset op med en mor på kontanthjælp en stor del af min barndom - der var ikke råd til, at jeg kunne det med veninderne, som jeg gerne ville.
Det var en af årsagerne til, at jeg fik mig en god uddannelse og et rimelig lønnet job. En af årsagerne til, at da jeg for en del år siden mistede mit job, ringede jeg rundt til samtlige firmaer i omegnen og fik et job indenfor 14 dage. En af årsagerne til, at da et andet firma gik konkurs og jeg dermed mistede jobbet, kæmpede jeg og ringede til folk jeg kendte indenfor branchen, så jeg havde arbejde kort tid efter.
Kort sagt: Jeg vil arbejde - og det har jeg også præsteret.

Men det er sgu ikke nogen dans på roser, at være enlig mor til to, samtidig med at man har fuldtidsjob. Eller jo … det er en dans på roser nu, hvor mine børn er store og selvstændige, men da de var små, var syge osv var det ikke altid let at få til at gå op.
Jeg klarede den ved at være villig til at arbejde dobbelt i mine “friweekender” og på andre måder gøre mig attraktiv for min arbejdsgiver.

Jeg føler, at jeg har kæmpet det jeg skal - og jeg må indrømme, at når jeg har set bekendte, der den dag de fylder 18 år, går de ned på kommunen og beder om kontanthjælp - og det får de så i 4-5-6 år indtil nogen gider losse dem i røven - ja, så bliver man sgu nok lidt harm og synes det er en fantastisk løsning, at unge slet ikke får muligheden for kontanthjælp.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe de svage i samfundet - problemet er bare, at der er utrolig mange på overførsel i dag, der slet ikke er svage … og dér knækker min vilje.[/QUOTE]

Kunne ikke have sagt det bedre selv

[QUOTE=Bastet;1033284]Tja, der er ikke mange, der er villige til at give afkald på noget - så hellere at naboen gør det. Der var en TV-debat om velfærdsstaten for nylig, og det var alles kamp mod alle - bare JEG beholder min ydelse, så må naboens godt blive skåret ned.

Det er så vel også i orden, at jeg kæmper for at kunne beholde en rimelig andel af de penge, jeg arbejder hårdt og længe for at tjene, eller gælder din forståelse ikke skatteyderne? :?:?[/QUOTE]

Ja desværre har politikerne haft alt for meget held med at vise vejen for mig-mig-mig-samfundet

Der er mennesker der sk*der på alt i deres jagt på penge og magt og mere almindelige mennesker bliver fristet til at følge deres eksempel, det er SÅ trist.

Jeg er lykkelig for at jeg evner at føle både solidaritet og empati, og at det er lykkedes at give det videre til mine unger, i min verden skyer jeg denne jagt på magt og penge lige så meget som jeg skyer dyremishandlere :frowning:

Vi har kun et liv og hvis folk ikke forstår at hverken penge eller magt IKKE er vejen til et lykkeligt liv, tjaa så er det deres tab

      • Updated - - -

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033285]

Jeg vil rigtig gerne hjælpe de svage i samfundet - problemet er bare, at der er utrolig mange på overførsel i dag, der slet ikke er svage … og dér knækker min vilje.[/QUOTE]

Jeg er aldeles enig i dette, men jeg mener ikke at vejen frem er at straffe alle, for selvfølgelig skal der være måde med galskaben

Det er skægt som folks politiske overbevisning lige skal hænges til tørre her…

Faktum er at hvis ALLE, incl A P Møller og slæng betalte bare 1% mere i skat (og jo, det overlever de sq nok…) så var der pludseligt RET mange flere penge til samfundet.

Men fordi Fru Hansen betaler 500 kr mere af sin pension, det batter altså ikke meget, UANSET om Fru Hansen gerne vil gi’ en ekstra skærv til de der har endnu mindre.

Regeringen kunne evt. spare ved at kulegrave denne sag:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1926258.ece
(kriminel familie får over 300.000 kr. om måneden)

Desuden kunne Villy Søvndahl være lidt mindre rundhåndet, end det er tilfældet, når han eks. forhøjer årligt bidrag til et FN-kontor fra 15 til 30 mio kr.

[QUOTE=TrekkieGrrrl;1033300]Det er skægt som folks politiske overbevisning lige skal hænges til tørre her…

Faktum er at hvis ALLE, incl A P Møller og slæng betalte bare 1% mere i skat (og jo, det overlever de sq nok…) så var der pludseligt RET mange flere penge til samfundet.

Men fordi Fru Hansen betaler 500 kr mere af sin pension, det batter altså ikke meget, UANSET om Fru Hansen gerne vil gi’ en ekstra skærv til de der har endnu mindre.[/QUOTE]

Trekkie, det var ikke for at hænge nogle ud - jeg har bare aldrig hørt borgerlige komme med den udtalelse.

Helt ærligt - jeg mener, jeg betaler nok - og er ikke villig til at betale så meget som 50 øre mere, for jeg har snart selv svært ved at overleve på min løn. Men fordi jeg er single og har et job, er der sørme ingen, der bekymrer sig, om hvorvidt jeg klarer mig eller ej, og det er fint nok, for det er ikke andres ansvar, ej heller statens, om jeg klarer mig eller ej, men jeg er sgi træt af at høre, at det aldrig er nok.

Nej, lad os få luget ud i alle dem, der får ydelser, og som reelt ikke er svage, og så lad os hælpe de svage endnu bedre.

Og en lille anekdote:
Jeg har en kollega, som er PÆNT velhavende. Hun har haft en OK-løn hele sit liv, og manden har tjent kassen som selvstændig revisor. Disse to har masser af penge og flere luksussommerhuse, som de lejer ud. Da deres dreng så blev voksen, købte de selvføgelig en lejlighed i Kbh, hvor ungen kunne bo. Lejligheden lejede de så til deres eget barn til en pæn pris. Barnet fik så boligsikring af kommunen samt kontanthjælp i de måneder, der gik fra han blev færdig på gymnasiet, og til han begyndte på uni. Der er vel ingen, der kan påstå, at han er svag, vel? Men vi bliver nødt til at indse, at mange i vores samfund er blevet sådan: De mener, de har krav på at få andre folks surttjente penge, selvom de selv kunne klare sig, hvis bare de gad (enten arbejde eller få mor og far til at punge ud), og DET ER DEM, JEG GERNE VIL TILLIVS, ikke de svage, der har brug for vores hjælp.

[QUOTE=Bastet;1033308]
Og en lille anekdote:
Jeg har en kollega, som er PÆNT velhavende. Hun har haft en OK-løn hele sit liv, og manden har tjent kassen som selvstændig revisor. Disse to har masser af penge og flere luksussommerhuse, som de lejer ud. Da deres dreng så blev voksen, købte de selvføgelig en lejlighed i Kbh, hvor ungen kunne bo. Lejligheden lejede de så til deres eget barn til en pæn pris. Barnet fik så boligsikring af kommunen samt kontanthjælp i de måneder, der gik fra han blev færdig på gymnasiet, og til han begyndte på uni. Der er vel ingen, der kan påstå, at han er svag, vel? Men vi bliver nødt til at indse, at mange i vores samfund er blevet sådan: De mener, de har krav på at få andre folks surttjente penge, selvom de selv kunne klare sig, hvis bare de gad (enten arbejde eller få mor og far til at punge ud), og DET ER DEM, JEG GERNE VIL TILLIVS, ikke de svage, der har brug for vores hjælp.[/QUOTE]

Jeg er enig i at det lyder som en der godt ville kunne klare sig selv.

MEN… Der er det igen med forsørgelsesPLIGTen. Fint når forældre kan og vil hjælpe deres børn. Lige nu har vi måttet tage et lån på 30.000 for at vores barn kunne flytte i den akutbolig kommunen har anvist hende, uden i øvrigt at give hende nogen som helst penge/hjælp til at flytte eller betale indskud. Og hun er altså 22. Vores forsørgelsesPLIGT for hende er altså … overstået. Og jeg har ganske vist en ok lønnet job, men det er jeg så osse den eneste herhjemme der har. Manden er langtidssygemeldt, på Flexjob-ydelse (eller et eller andet “ydelse mellem flexjob” som vistnok stort set svarer til sygedagpenge) og venter på at få tilkendt førtidspension. Vi har IKKE penge til at betale to huslejer - men lige pt gør vi det jo, for fordi Kontanthjælpen er bagud"lønnet" har hun stadig kun fået hjemmeboende takst her den første måned i egen lejlighed. Og hun kan jo ikke leve af luft…

På den ene side er mange her enige om at det er forkert når to samboende (veninder? - de kan jo bare indgå et registreret partnerskab…) skal forsørge hinanden… men skal man også forsørge voksne, udeboende børn, så hopper kæden da helt af…

Jeg vil GERNE hjælpe min datter, og jeg gør det også så langt jeg kan. Fordi jeg HAR muligheden.

Men det er jo, uanset forældrenes indtægt, ikke alle der overhovedet er på talefod med deres forældre. Det kan der være mange grunde til. Så dybest set BØR og SKAL muligheden for hjælp være uafhængig af forældres indtægt.

Det skaber så situationer som den du nævner, og det kan vi nok godt blive enige om er en omgåelse af systemet. Men hvis man gør al hjælp afhængig af forældres indtægt, så vil det OGSÅ ramme en hel masse som IKKE får en klejne fra “de gamle” derhjemme.

Og det er altid problemet. Der kommer enkeltsager op i pressen, som Dovne Robert, og straks farer politikerne ud med nye love og regler, for ENKELTSAGER er så nemme at forholde sig til. Så pyt med om der ryger et par tusinde “værdigt trængende” med i svinget. Politikerne får profileret sig. De GØR noget ved “alle samfundsnasserne”… og så er alle glade… :frowning:

[QUOTE=TrekkieGrrrl;1033314]Jeg er enig i at det lyder som en der godt ville kunne klare sig selv.

MEN… Der er det igen med forsørgelsesPLIGTen. Fint når forældre kan og vil hjælpe deres børn. Lige nu har vi måttet tage et lån på 30.000 for at vores barn kunne flytte i den akutbolig kommunen har anvist hende, uden i øvrigt at give hende nogen som helst penge/hjælp til at flytte eller betale indskud. Og hun er altså 22. Vores forsørgelsesPLIGT for hende er altså … overstået. Og jeg har ganske vist en ok lønnet job, men det er jeg så osse den eneste herhjemme der har. Manden er langtidssygemeldt, på Flexjob-ydelse (eller et eller andet “ydelse mellem flexjob” som vistnok stort set svarer til sygedagpenge) og venter på at få tilkendt førtidspension. Vi har IKKE penge til at betale to huslejer - men lige pt gør vi det jo, for fordi Kontanthjælpen er bagud"lønnet" har hun stadig kun fået hjemmeboende takst her den første måned i egen lejlighed. Og hun kan jo ikke leve af luft…

På den ene side er mange her enige om at det er forkert når to samboende (veninder? - de kan jo bare indgå et registreret partnerskab…) skal forsørge hinanden… men skal man også forsørge voksne, udeboende børn, så hopper kæden da helt af…

Jeg vil GERNE hjælpe min datter, og jeg gør det også så langt jeg kan. Fordi jeg HAR muligheden.

Men det er jo, uanset forældrenes indtægt, ikke alle der overhovedet er på talefod med deres forældre. Det kan der være mange grunde til. Så dybest set BØR og SKAL muligheden for hjælp være uafhængig af forældres indtægt.

Det skaber så situationer som den du nævner, og det kan vi nok godt blive enige om er en omgåelse af systemet. Men hvis man gør al hjælp afhængig af forældres indtægt, så vil det OGSÅ ramme en hel masse som IKKE får en klejne fra “de gamle” derhjemme.

Og det er altid problemet. Der kommer enkeltsager op i pressen, som Dovne Robert, og straks farer politikerne ud med nye love og regler, for ENKELTSAGER er så nemme at forholde sig til. Så pyt med om der ryger et par tusinde “værdigt trængende” med i svinget. Politikerne får profileret sig. De GØR noget ved “alle samfundsnasserne”… og så er alle glade… :([/QUOTE]

Jeg synes ikke, du kan sammenlignes med forældre, som har penge som l***, o, så sidder hun sgi og underholder ved frokostbordet med, hvor meget ungen får af det offentlige.

Din datter burde hjælpes meget mere, men fordi der er så mange reelt ikke svage, som får af de offentlige kasser, er der bare ikke nok til hende, og jeg er sikker på, at hun netop ikke er typen, der står og skråler nedr på kommunekontoret om alt det, hun “har krav på”. Det er desværre de svage, der betaler prisen for, at for mange stærke forsørges af skatteyderne.