Ja her i DK bliver de rige bare rigere og rigere, mens alle os andre kan rende og hoppe, osse jer der knokler hver dag for at få tingene til at hænge sammen.
Skiftende regeringer laver den ene reform efter den anden og alt bliver blot endnu uigennemskueligt, endnu mere besværligt og endnu mere kostbart for os der ikke er rige
Jeg er ellers normalt ræverød, men jo tak. Jeg er sygemeldt, så jeg går ret tit til læge, men jeg er klar på at betale for en konsultation ud af mine sygedagpenge. For så er der ingen, der skal blande sig i hvad jeg bruger mine penge på. Som det er nu, har jeg folk, der kigger skævt til mig og som mener at jeg får for mange penge, fordi jeg vælger at bruge dem på “luksus”. At jeg så har en lille TV-pakke, at jeg sparer på hverdagsmaden og at jeg cykler for at spare transport - dét lægger de ikke mærke til. For de ser kun at jeg går meget til læge og ud at spise.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033240]Alle jer, der mener nedskæringer er forkert, mener I at skatten skal sættes yderligere op for dem, der arbejder :?
Eller hvor mener I der skal skæres, så der er penge til at bibeholde systemet som det er nu :?
Fakta er jo, at økonomien ikke hænger sammen længere, fordi der er for få der betaler i forhold til dem der modtager.[/QUOTE]
Vi kunne feks. trække nogle soldater hjem for længe siden?
Hvordan kan det egentlig være at der konstant skæres? Hvor bliver pengene af? Man må jo gå ud fra at budgettet holder nogenlunde, når det lægges - finansloven. Alligevel er der underskud hele tiden. Hvor kommer de penge så fra? Offentligt ansatte får jo deres løn trods alt også i december, så pengene må jo være der, når der skal udbetales.
[QUOTE=Bastet;1033318]Jeg synes ikke, du kan sammenlignes med forældre, som har penge som l***, o, så sidder hun sgi og underholder ved frokostbordet med, hvor meget ungen får af det offentlige.
Din datter burde hjælpes meget mere, men fordi der er så mange reelt ikke svage, som får af de offentlige kasser, er der bare ikke nok til hende, og jeg er sikker på, at hun netop ikke er typen, der står og skråler nedr på kommunekontoret om alt det, hun “har krav på”. Det er desværre de svage, der betaler prisen for, at for mange stærke forsørges af skatteyderne.[/QUOTE]
Igen: Vi er helt enige. Og jeg synes at den type mennesker som din bekendte burde skamme sig. Det er sådanne personer som er skyld i at der ikke er penge, endsige muligheder, for de der reelt har behov. Og det ligger på kanten til socialt bedrageri. Men desværre kun på kanten. Og desværre har folks moral det med at ha’ blinde pletter når det drejer sig om at DE skal ha’ noget… Det er meget nemmere at harcellere over Dovne Robert end at vende blikket indad, jo.
Det gælder jo os alle? Det er ikke kun os på offentlige ydelser, der ikke vil ned i indtægt. Jer med job vil jo hellere ikke yde mere.
Det allerstørste problem er sq ikke hvor pengene skal komme fra, men snarere at regeringen er kommet ind på løgne. Rigtigt meget af denne tråd er frustrationer. Os på overførsel - vi KAN IKKE komme ud af det og vi bliver presset endnu mere. Johanne fra Enhedslisten har afslået at vælte regeringen. Der er intet at gøre. Overhovedet. Vi sidder i l*rt til halsen. Det ser ud til at jeg skal flytte på landet - til udkantsdanmark hvis de gennemfører det nye forslag. Som om dét vil hjælpe mig til at blive rask og at få et arbejde. Der findes jo ikke ret mange i udkantsdanmark og så skal jeg til at pendle. Det koster mere end hvis jeg bliver boende.
Det er som om DK bare ryger ud i endnu dyrere løsninger, jo mere man prøver at lappe på det, der ikke virker. Ryd op i det der skattehalløj, revurder feks med så mange enlige forsørgere det smarte i at man kan trække børnepenge fra i skat. Det gav måske mening, da det var normen at en familie bestod af far, mor og børn, men i dag hvor fåtallet lever sådan giver det ikke længere mening. “Hvorfor skal jeg betale for dine børn?” lyder det så. Jamen, jeg har ingen børn og vil gerne være med til at betale for andres, fordi det er vores fremtid. Fandt jeg sammen med en mand med børn, ville mine penge jo også gå til børnene. Hvorfor skal der så børnepenge fra mor’en (i dette tilfælde), når jeg lige så godt kan betale for barnet? Og der vil blive sparet et tilskud væk.
Det kan godt være at forslagene er bittesmå, men mange bække små, som man siger. Det er da også de færreste, der skal omlægge budgettet, der lægger ud med at sælge huset, hvis det kan “reddes” ved at man skifter hastighed på bredbåndet og tager en mindre TV-pakke.
[QUOTE=Misling;1033326]
Vi kunne feks. trække nogle soldater hjem for længe siden?[/QUOTE]
Ja, lade de andre sejle deres egen sø - vi skal jo primært hjælpe danskerne :?
[QUOTE=Misling;1033326]
Hvordan kan det egentlig være at der konstant skæres? Hvor bliver pengene af? Man må jo gå ud fra at budgettet holder nogenlunde, når det lægges - finansloven. Alligevel er der underskud hele tiden. Hvor kommer de penge så fra? Offentligt ansatte får jo deres løn trods alt også i december, så pengene må jo være der, når der skal udbetales.[/QUOTE]
Årsagen er ligetil - der er langt flere, der forsørges af det offentlige nu, end der nogensinde har været før. Derfor skal der skæres.
Hvis jeg har flere børn, katte eller andet jeg skal fodre på, må jeg jo også skære et andet sted - livet handler jo om prioriteringer.
Er pengene ikke i kassen, låner man dem - det har man vist gjort gennem mange år. Ligesom jeg ville gøre, hvis jeg ikke havde penge til at betale mine regninger.
Bemærk, hvor forskellige vi alle er i prioriteringen på, hvor der skal skæres - det er der intet forkert i, for den ene løsning er jo ikke mere rigtig end den anden.
Jeg er en af dem, der “stort set” mener det samme som regeringen vedr beskæringer - men hov … det er da urimeligt, nedværdigende og personlige anklager …
Underligt, ik?
[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033285]Jeg har mærket det på min egen krop. Er vokset op med en mor på kontanthjælp en stor del af min barndom - der var ikke råd til, at jeg kunne det med veninderne, som jeg gerne ville.
Det var en af årsagerne til, at jeg fik mig en god uddannelse og et rimelig lønnet job. En af årsagerne til, at da jeg for en del år siden mistede mit job, ringede jeg rundt til samtlige firmaer i omegnen og fik et job indenfor 14 dage. En af årsagerne til, at da et andet firma gik konkurs og jeg dermed mistede jobbet, kæmpede jeg og ringede til folk jeg kendte indenfor branchen, så jeg havde arbejde kort tid efter.
Kort sagt: Jeg vil arbejde - og det har jeg også præsteret.
Men det er sgu ikke nogen dans på roser, at være enlig mor til to, samtidig med at man har fuldtidsjob. Eller jo … det er en dans på roser nu, hvor mine børn er store og selvstændige, men da de var små, var syge osv var det ikke altid let at få til at gå op.
Jeg klarede den ved at være villig til at arbejde dobbelt i mine “friweekender” og på andre måder gøre mig attraktiv for min arbejdsgiver.
Jeg føler, at jeg har kæmpet det jeg skal - og jeg må indrømme, at når jeg har set bekendte, der den dag de fylder 18 år, går de ned på kommunen og beder om kontanthjælp - og det får de så i 4-5-6 år indtil nogen gider losse dem i røven - ja, så bliver man sgu nok lidt harm og synes det er en fantastisk løsning, at unge slet ikke får muligheden for kontanthjælp.
Jeg vil rigtig gerne hjælpe de svage i samfundet - problemet er bare, at der er utrolig mange på overførsel i dag, der slet ikke er svage … og dér knækker min vilje.[/QUOTE]
Hvis de var svage, ville de ikke være i systemet, mener du?
Hvordan kan du vide om de er svage eller ej?
At være arbejdsparat er ikke kun at have førligheden og forstanden i behold. Man kan se det på dem, der ikke kan arbejde - der mangler “noget”. Hvad dette er, er svært at sige, men en slags selvværd/-tillid må det jo være. Det handler også om at få gode værdier med sig i barndommen. Hvis ens forældre går hjemme på overførsel, er det meget almindeligt at børnene også gør det. Man “arver” lidt forældrenes arbejde. Bortset fra at i dag kan man sprænge rammerne nemmere end i rigtigt gamle dage, hvor man overtog sin fars stilling, når han var for nedslidt og det var nærmest umuligt at komme videre.
Personligt må jeg sige at jeg ikke vil sidde og lege dommer over hvem der kan og hvem der ikke kan. Måske fordi jeg har erfaringen med selv at virke rask, men ikke kunne varetage et job? Jeg ved kun at når folk oplever et af mine peaks, går det op for dem, at jeg ER syg. Selvom man ikke kan se og mærke det på mig normalt.
Dette er jo allerede indført. De har allerede sat et stop for ydelserne så de ikke stiger mere.
Ja jeg må indrømme at selvom jeg absolut ikke er racist eller har noget imod at hjælpe andre lande, og gerne giver en skærv når der er indsamling, så mener jeg at vi i DK har alt for travlt med andre lande i forhold til vores eget land. Det er sindssygt mange penge der går til U-lands bistand, diverse krige og soldater samt alt muligt andet. Og ja selvfølgelig skal vi hjælpe i udlandet - Når vi vel at mærke har fået vores eget samfund på ret køl igen.
Når man har så svært ved at få det til at løbe rundt inde på borgen så må man vel indse at man ikke kan have hele verden på offentlig støtte foruden sine egne. At man så vælger at skære sine egne svage ned, istedetfor at fjerne noget af u-landsbistanden synes jeg er under al kritik.
[QUOTE=Bastet;1033308]Trekkie, det var ikke for at hænge nogle ud - jeg har bare aldrig hørt borgerlige komme med den udtalelse.
Helt ærligt - jeg mener, jeg betaler nok - og er ikke villig til at betale så meget som 50 øre mere, for jeg har snart selv svært ved at overleve på min løn. Men fordi jeg er single og har et job, er der sørme ingen, der bekymrer sig, om hvorvidt jeg klarer mig eller ej, og det er fint nok, for det er ikke andres ansvar, ej heller statens, om jeg klarer mig eller ej, men jeg er sgi træt af at høre, at det aldrig er nok.
Nej, lad os få luget ud i alle dem, der får ydelser, og som reelt ikke er svage, og så lad os hælpe de svage endnu bedre.
Og en lille anekdote:
Jeg har en kollega, som er PÆNT velhavende. Hun har haft en OK-løn hele sit liv, og manden har tjent kassen som selvstændig revisor. Disse to har masser af penge og flere luksussommerhuse, som de lejer ud. Da deres dreng så blev voksen, købte de selvføgelig en lejlighed i Kbh, hvor ungen kunne bo. Lejligheden lejede de så til deres eget barn til en pæn pris. Barnet fik så boligsikring af kommunen samt kontanthjælp i de måneder, der gik fra han blev færdig på gymnasiet, og til han begyndte på uni. Der er vel ingen, der kan påstå, at han er svag, vel? Men vi bliver nødt til at indse, at mange i vores samfund er blevet sådan: De mener, de har krav på at få andre folks surttjente penge, selvom de selv kunne klare sig, hvis bare de gad (enten arbejde eller få mor og far til at punge ud), og DET ER DEM, JEG GERNE VIL TILLIVS, ikke de svage, der har brug for vores hjælp.[/QUOTE]
De har jo ryddet op i den slags ordninger. Da jeg læste enkeltfag på HF, kunne jeg ikke få SU i sommerferierne. Jeg kunne heller ikke få kontanthjælp. Jeg havde jo søgt ind til næste studieår, men jeg var ikke optaget, så derfor fik jeg heller ikke SU. Havde jeg taget HF i streg, var der ingen problemer med SU. Da jeg blev færdig med HF og kom ind på seminariet, var det samme galskab. Oveni skulle jeg flytte og finde mig et billigt sted at bo i Kbh i august. Det var umuligt. Jeg ved at mange andre overnatter på deres uddannelsessteder de første måneder, men seminariet var ikke “åbent” dengang, så det kunne jeg ikke. Medmindre jeg ville låses inde om natten. 
Der skal jo ryddes op i reglerne fremfor at indføre regler, hvor de fleste kan opfylde kravene.
[QUOTE=Misling;1033349]Hvis de var svage, ville de ikke være i systemet, mener du?
Hvordan kan du vide om de er svage eller ej?[/QUOTE]
Jeg ved udmærket at de føromtalte personer, som jeg kender ikke er en dyt svage. Åh jo, den ene har svært ved at nye mennesker - men for fanden, det har vi sgu da alle sammen, når vi starter nyt job. Hvem er ikke nervøs første dag.
Jeg synes der er en tendens til, at folk sygeliggør sig selv.
Og nej - jeg udtaler mig ikke om dig - eller andre herinde, for jeg er hverken læge eller ansat til at vurdere jeres arbejdsevne.
Jeg taler generelt om de tilfælde jeg personligt kender til - og tilfælde jeg kender til gennem bekendte, der har arbejdet i systemet.
Og der er sgu mange af dem.
Jeg kan da - igen - nævne min niece - på kontanthjælp gennem knap 5 år, der får besøg fra kommunen. Han rådgiver hende til at blive gravid, så hun kan få lidt mere ud af systemet.
Og ja - det er også en rigtig sag fra det rigtige samfund.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033346]Ja, lade de andre sejle deres egen sø - vi skal jo primært hjælpe danskerne :?
Årsagen er ligetil - der er langt flere, der forsørges af det offentlige nu, end der nogensinde har været før. Derfor skal der skæres.
Hvis jeg har flere børn, katte eller andet jeg skal fodre på, må jeg jo også skære et andet sted - livet handler jo om prioriteringer.
Er pengene ikke i kassen, låner man dem - det har man vist gjort gennem mange år. Ligesom jeg ville gøre, hvis jeg ikke havde penge til at betale mine regninger.
Bemærk, hvor forskellige vi alle er i prioriteringen på, hvor der skal skæres - det er der intet forkert i, for den ene løsning er jo ikke mere rigtig end den anden.
Jeg er en af dem, der “stort set” mener det samme som regeringen vedr beskæringer - men hov … det er da urimeligt, nedværdigende og personlige anklager …
Underligt, ik?[/QUOTE]
Lige nu er der vist ikke overvægt af folk på overførsel. Vi skal helst heller ikke derhen. Men jeg synes ikke at det er vejen at spare og spare og spare. Vi sparer os ihjel. Jo lavere indkomst, jo mindre købekraft, jo mindre produktion, jo færre arbejdspladser, jo flere arbejdsløse, jo lavere indkomst, jo mindre købekraft - bliv selv ved. Den kan også hedde: Jo lavere indkomst, jo mindre skattebetaling, jo flere pakker og reformer, jo lavere indkomst, jo mindre skattebetaling, jo flere pakker og reformer. Den gælder også dem i arbejde.
Der skal investeringer til. De kan generere arbejdspladser, ansættelser, indkomster og så kører det igen.
Ok, vi skal hjælpe afghanerne, men vi skal ikke hjælpe danskerne? For “der er arbejde til dem, der gider det”?
[QUOTE=Misling;1033363]Lige nu er der vist ikke overvægt af folk på overførsel. Vi skal helst heller ikke derhen. Men jeg synes ikke at det er vejen at spare og spare og spare. Vi sparer os ihjel. Jo lavere indkomst, jo mindre købekraft, jo mindre produktion, jo færre arbejdspladser, jo flere arbejdsløse, jo lavere indkomst, jo mindre købekraft - bliv selv ved. Den kan også hedde: Jo lavere indkomst, jo mindre skattebetaling, jo flere pakker og reformer, jo lavere indkomst, jo mindre skattebetaling, jo flere pakker og reformer. Den gælder også dem i arbejde.
Der skal investeringer til. De kan generere arbejdspladser, ansættelser, indkomster og så kører det igen.
[/QUOTE]
Så du synes vi skal køre med underskud og låne pengene i udlandet :?
[QUOTE=Vivi_Fletcher;1033361]Jeg ved udmærket at de føromtalte personer, som jeg kender ikke er en dyt svage. Åh jo, den ene har svært ved at nye mennesker - men for fanden, det har vi sgu da alle sammen, når vi starter nyt job. Hvem er ikke nervøs første dag.
Jeg synes der er en tendens til, at folk sygeliggør sig selv.
Og nej - jeg udtaler mig ikke om dig - eller andre herinde, for jeg er hverken læge eller ansat til at vurdere jeres arbejdsevne.
Jeg taler generelt om de tilfælde jeg personligt kender til - og tilfælde jeg kender til gennem bekendte, der har arbejdet i systemet.
Og der er sgu mange af dem.
Jeg kan da - igen - nævne min niece - på kontanthjælp gennem knap 5 år, der får besøg fra kommunen. Han rådgiver hende til at blive gravid, så hun kan få lidt mere ud af systemet.
Og ja - det er også en rigtig sag fra det rigtige samfund.[/QUOTE]
Men du er læge overfor dem du kender? Du aner intet om hvad der sker hjemme hos dem udover det de selv fortæller. Hvis du kendte mig perifert, ville du ikke vide hvad du ved nu ved at læse på et forum. Herinde er jeg nemlig anonym, i virkeligheden ville jeg skamme mig for meget til at fortælle dig den virkelighed jeg lever i. Her ville jeg altså virke som en af de der “herregud, hvem er ikke smånervøse første dag?”-mennesker. Du aner ikke om den der “smånervøsitet” faktisk er invaliderende socialangst, som kan kontrolleres en søndag eftermiddag til kaffe i familien, men ikke 37 timer om ugen.
Mellem hvilke linjer skrev jeg det? 
Jeg har givet mange bud på hvad man kan gøre uden at sparke til folk, der ligger ned. Der er andre, der har kommet med idéer, som bla. du har sparket ned med en begrundelse “det er småpenge”. Ja, måske - men når man er på røven, kan man godt overleve at sælge flasker og veksle bronzemønter.
Nej, jeg er ikke læge, men jeg kender min familie ganske udmærket og har fulgt dem gennem hele livet. De fik ikke en social fobi den dag de fyldte 18 og meldte sig hos kommunen.
Der er en klar tendens til at folk sygeliggør sig selv IMO.
Er det ikke underligt, at vi i 2012 har så mange socialangst og den slags, når der faktisk ikke var en eneste i 1950 :?
Og nej, jeg taler stadig ikke om enkeltpersoner herinde
[QUOTE=rozz;1033354]Når vi vel at mærke har fået vores eget samfund på ret køl igen.
[/QUOTE]
Og så er vi lidt tilbage ved spørgsmålet om, hvordan det kan være, andre vesteuropæiske lande godt kan fungere og mindske arbejdsløsheden samtidig med, at de holder skatter og afgifter på et fornuftigt niveau (lavere end Danmark)?
Det er IMO ganske simpelt en falliterklæring, at Danmark mister arbejdspladser til Sverige 
Undskyld - men hvor er det, der ikke er overvægt af folk på overførsel? Der er siger og skriver TRE kommuner i Danmark, hvor der er flere i arbejde end på overførselsindkomst (inkl. folkepension). Det er simpel statistik, så det er tal, der er lige til at hive ud af en computer - Danmark er som bekendt et særdeles overvåget samfund, hvor man ikke kan eksistere uden en bankkonto.
[QUOTE=Temple Bar;1033379]Og så er vi lidt tilbage ved spørgsmålet om, hvordan det kan være, andre vesteuropæiske lande godt kan fungere og mindske arbejdsløsheden samtidig med, at de holder skatter og afgifter på et fornuftigt niveau (lavere end Danmark)?
Det er IMO ganske simpelt en falliterklæring, at Danmark mister arbejdspladser til Sverige
Undskyld - men hvor er det, der ikke er overvægt af folk på overførsel? Der er siger og skriver TRE kommuner i Danmark, hvor der er flere i arbejde end på overførselsindkomst (inkl. folkepension). Det er simpel statistik, så det er tal, der er lige til at hive ud af en computer - Danmark er som bekendt et særdeles overvåget samfund, hvor man ikke kan eksistere uden en bankkonto.[/QUOTE]
Enig - og også interessant tankegang, at Danmark skulle kunne lukke sig om sig selv (okay - giver
visse associationer), altså rive os ud af den kontekst, vi er i. Vi er jo en del af verdenssamfundet,
og vigtigst af alt, vi er da afhængige af verden omkring os - hvad med vores investeringer og vores
eksport - hvis den ikke var der, så var vi da endnu ringere stillet herhjemme. Og alle de forskellige
aktiviteter, vi har gang i rundt omkring i verden, bidrager i høj grad på den positive side i forhold til
dansk økonomi. Og tænk på renten!! Uanset hvor meget vi vælger at lukke os inde og klare vores
eget, så er vi hængt op på renten, og den bestemmer vi altså ikke selv!
[QUOTE=danpia;1033224]Ovenfor sammenholdt med nedenstående
Jeg startede på min første uddannelse i 1978.
Da jeg gik 10 måneder på laborant-skole (79 - 80 og lige blevet 18) kunne jeg ikke få SU fordi mine forældre tjente for meget. Dette var gældende uanset om jeg boede hjemme eller ude.
Sådan er det vist slet ikke mere; der er gymnasie-elever der får SU, flere kollegaer fortæller om deres unge og deres forbrug af ‘café-pengene’.
Jeg synes det er fint de får pengen, så længe samfundet har råd til det, men det har vi bare ikke mere.
Ville det være totalt urimeligt at fjerne SU fra gymnasie-eleverne og så bruge (noget af) den på dem der er i gang med en ‘rigtig’ uddannelse?[/QUOTE]
Ja, det synes jeg ville være totalt urimeligt. Jeg er alene med mine børn, og min yngste på 18 går på gymnasiet. Hvordan skulle hun forsørge sig selv hvis ikke hun fik SU? Selv om min forsørgerpligt på papiret er væk når hun er myndig, så kan en SU jo ikke dække hvad det koster at leve, så hvis hun intet fik, hvad så? Så bliver det de riges børn der kan uddanne sig,mens deres forældre forsørger dem til de er 20-21 år, for de andre er nødt til at tjene nogle penge. (hvis de da kan finde et job)
Min datter fik kun hjemmeboende su (900 kr ) det sidste ½ år af sin HHX…i alle 3 år arbejdede hun ved siden af, for at have råd til opsparing, tøj, byture osv…og hun formåede at spare et rigtigt stort beløb op som hun nu bruger på at betale for sin nuværende uddannelse med, fordi hun så vidt det er muligt ikke vil optage studiegæld. Hun holdt ingen sommerferie eller andet ferie i de 3 år, udover 2 uger ialt, men knoklede røven ud af bukserne på McD…
Min datter har asperger og går i en specialklasse, så hun kan ikke arbejde ved siden af. Havde hun ikke haft det, kan du stole på at hun skulle bidrage ved at arbejde
[QUOTE=Misling;1033370]
Mellem hvilke linjer skrev jeg det?
Jeg har givet mange bud på hvad man kan gøre uden at sparke til folk, der ligger ned. Der er andre, der har kommet med idéer, som bla. du har sparket ned med en begrundelse “det er småpenge”. Ja, måske - men når man er på røven, kan man godt overleve at sælge flasker og veksle bronzemønter.[/QUOTE]
Jeg har ikke set dig komme med andre forslag end at trække soldater hjem fra Afghanistan - og ja, det har jeg sagt er småpenge i forhold til at flertallet af danskerne skal leve af den skat som mindretallet af danskerne betaler.
Det er det, der er fakta - hvordan problemet løses uden at skære ned på netop disse ydelser, kan jeg simpelthen ikke se.
Der findes jo en special su til svage studerende som ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet.
Min yngste (16 år) er som heller ikke så ressourcestærk som sin storesøster, men alligevel arbejder hun i skolens cafe sammen med et par andre piger, hvor de på en god måned kan tjene 500 kr…og de penge man selv har tjent, dem passes der godt på