Jeg sidder i et virkeligt stort dilemma. For godt et halvt år siden blev jeg nødt til at omplacere min dybt elskede hankat, da han og min hunkat, efter et uheld, hvor hun hang fast og de to andre overfaldt hende, overhovedet ikke kunne være i rum sammen. Efter dette havde stået på i over et år, hvor vi måtte holde dem adskilt, fandt jeg et hjem til hankatten, da jeg mente han ville have nemmest ved at vende sig til noget nyt. Han er ni år gammel, men tilpasser sig nemt.
Jeg har haft det virkeligt svært ved at give ham væk, men hører jævnligt fra ny ejer og det lader til at han har det godt.
Pludselig har jeg så fået en besked fra hende om at hun i december skal indlægges og vil høre om jeg kunne være interesseret i at prøve at få ham hjem igen? (altså ikke kun mens hun er indlagt, men for at han skal blive her) Der er jo intet jeg hellere vil, men synes jo det ville være mærkeligt hvis de pludselig kunne enes. Jeg har hunkatten og en anden hankat som er fra samme kuld som ham jeg kom af med. De er alle neutraliserede. Men vil de kunne huske hinanden eller hvordan. Hvad synes i jeg skal gøre er helt grædefærdig…
Ja, de ville kunne huske hinanden når det kun er lidt over ½ år siden de blev skilt ad, det mener jeg ikke der er tvivl om… spørgsmålet er bare om de stadig vil være uvenner…jeg tror det desværre, og især når du havde dem adskilt så længe hvor de ikke kunne tåle at være sammen…
Men selvfølgelig…ingen kan forudsige hvordan det vil fungere at forsøge at få katten hjem igen.
Det ville have været betydeligt nemmere om kattene havde været gode venner da de blev skilt.
Man skal også tænke på hvad alternativet er for katten…hvad skal der ske med den såfremt du ikke vil gøre forsøget og hvad hvis du gør forsøget og det slet ikke fungerer…
Efter min mening er katten ved at have en alder hvor man nok skal overveje hvor meget der skal eksperimenteres med at flytte ham fra sted til sted, han er alligevel en ældre sag.
Jeg ville også være nervøs for at problemet stadig var der… Men har ikke nogen egentlig råd, for du (og Felis) nævner det jo selv, der er for og imod…
Pøj pøj med at komme til en beslutning i hvert fald.
Jeg synes nemlig også at det ville være synd at flytte rundt på ham. Det nager mig bare at hun spørger om jeg vil have ham igen. Hun skriver at han nok skal blive ved hende hvis ikke jeg vil have ham hjem. Men det drejer sig åbenbart om ti dage og ikke en måned hvor han skal passes og jeg kan bare ikke se at det skulle være et problem. Hun har også en andrn kat. Det har bare gjort mig ked af det, da jeg bliver utryg ved hele situationen og tænker at hun måske er blevet træt af ham eller noget. Puha jeg håber aldrig jeg er nødt til at give en kat væk igen.
Jeg solgte en kat på et år til en ældre dame. Damen døde ½ år efter - en nabo var så venlig at kontakte mig. Jeg hentede katten med det samme. Min plan var at isolere den nu 1½ år gamle kat lidt i gangen - det ville hun ikke. Hun kradsede som en gal på døren ind til stuen. Hun kom ind - gik rundt og slikkede de andre i panden. Op på kradsetræet og få en lur- Der var intet absolut intet - hun var både før hun flyttede og da hun kom hjem igen en nem kat i flokken. Det virkede som alle kunne huske hende - og omvendt
Pyha en trist situation. Det er jo svært at vide hvordan de vil reagere på hinanden efter adskillelsen… det kan jo gå begge veje. Jeg ved ikke hvad jeg skal råde dig til… men håber I finder en løsning der er god for katten. Pøj pøj
Jeg vil mene, at hvis alternativet er aflivning eller at katten flytter til et (nyt) fremmed sted for måske dér at blive aflivet, så ville jeg tage den hjem - se om gik - og hvis det så ikke gik, ville jeg selv sørge for aflivningen.
Men det er da ikke en “bare sådan lige” beslutning
Forsøgte du med Feliway før at han måtte omplaceres?
Det kunne jo måske være at en “overdosis” Feliway ville gøre det nemmere at integrere ham i flokken igen…
Selvom katte husker godt - så er situationen måske anderledes nu et halvt år efter. Dine katte er mere afslappede fordi at han kom væk. Og han er mere afslappet…
Det jeg tænker på er måske om grunden til at de ikke kunne enes var deres personligheder ikke matchede eller hvad pokker man nu siger. Eller om det “kun” skyldes det der uheld…
Svært at råde dig, men jeg vil tro at kattene kan huske hinanden. Det kan dog godt være at de kan gå sammen igen, da deres indbyrdes forhold jo skal starte på ny, din “gamle” hankat vil jo være på fremmed grund og derfor sandsynligvis være lidt mere forsigtig.
Personligt har jeg prøve at tage en tidligere kat tilbage efter ca 1 år, og det gik godt, ikke at kattene ligefrem elskede hinanden men de kunne dog nu enes.
Som jeg ser det har hverken du eller katten noget at tabe ved at prøve, da som jeg har forstået det katten ellers skulle aflives.
Han bliver ikke aflivet. Hun beholder ham selv hvis jeg ikke vil prøve at have ham hjem igen og derfor synes jeg også det ville være synd at skulle flytte rundt på ham, hvis det nu ikke går og han skal tilbage igen. Men synes bare at det er mærkeligt at hun spørger mig. Det gør mig virkeligt utryg, da jeg jo synes hun må have andre grunde, end at den skal passes i ti dage, til pludselig at spørge om jeg vil have ham igen. Men jeg bliver jo nødt til at stole på at han har det godt hvor han er og at hun fortsat ville passe på ham når hun siger det. Det ville være egoistisk at tage ham hjem igen for enten at sende ham tilbage eller få ham aflivet.
Men ja kommer det dertil at det enten er aflivning eller omplacering så tager jeg ham hjem og går det ikke så må han jo nok desværre aflives, han skal ikke være kastebold.
Noget helt andet er at jeg tænker på at tage ned og besøge ham da jeg jo gerne vil se hvordan han har det. Men ved ikke om han vil kunne genkende mig? Det ville måske være synd for ham hvis han husker mig og jeg så bare kører igen. Eller er det at menneskeliggøre ham lidt for meget?
Jeg syns ikke at du skal stole på at han har det godt osv… Hvis du har en mærkelig mavefornemmelse med hele situationen. Så synes jeg at du skal snakke med hende og fortælle hende hvordan du har det med det. Og ja, ellers tage derned og hilse på ham og høre hvordan det går. Og se det med egne øjne…
For jeg syns da også at det er underligt at tilbyde dig ham tilbage hvis i kun havde aftalt pasning.
På den anden side - så kan det være at hun bare er venlig og tilbyder dig ham tilbage fordi at hun kan mærke at du savner ham.
Men så spørg hende da, hvorfor hun tilbyder ham til dig igen!
[quote=Riklar;443917]
Noget helt andet er at jeg tænker på at tage ned og besøge ham da jeg jo gerne vil se hvordan han har det. Men ved ikke om han vil kunne genkende mig? Det ville måske være synd for ham hvis han husker mig og jeg så bare kører igen. Eller er det at menneskeliggøre ham lidt for meget?[/quote]
Han kan sikkert genkende dig, men hvis han har det godt vil det bare være noget “hej du” og så går han i øvrigt hen til sin nye ejer.
Jeg har besøgt mange af mine “gamle” katte og som regel er det mig, der bliver skuffet fordi kattene ikke hænger på mig konstant mens jeg er der
Jeg har også spurgt om der er andre grunde til at hun spørger om jeg vil have ham igen, men ikke rigtigt fået noget svar endnu.
Uanset hvor meget jeg ønsker at få ham hjem, må jeg nok indse at det ville være egoistisk. Det er nok bare fordi jeg er fuldstændig uforstående overfor at hun sådan uden videre bare vil give ham tilbage. Det lyder som om hun er lidt ligeglad. Hun skriver at jeg kan prøve at få ham hjem nogle dage og hvis ikke det går så kan han komme hjem til hende igen. Men man flytter S… da ikke bare rundt på en kat på den måde. Hun bor en times kørsel væk og jeg synes han har været flyttet rigeligt.
Men synes i jeg bare skal sige nej til at tage ham hjem og så måske tage ned og besøge ham senere for at bekræfte (forhåbentlig) at det stadig går godt med ham.
Vi har forøvrigt prøvet Feliway og Zylkene inden han blev omplaceret.
Altså nu er jeg sådan en lalleglad idiot, der tænker det bedste om andre mennesker. Jeg tænker på, om den nye katteslave måske selv er lidt usikker på, hvad fremtiden bringer for hende? En ting er indlæggelse, en anden er tiden bagefter - hvor meget kan man, hvor meget overskud er der til kat, er det synd for katten? Her kan hun måske få den tanke, at det bedste for katten kunne være at komme hjem til dig, måske har hun ikke helt lige forstået det med, hvor uendelige kattekonflikter kan være, og tænker, at det kan være den bedste løsning for katten at komme et sted hen, som han kender og hvor der helt sikkert er overskud til ham - og så har hun et kat mindre at bekymre sig om.
Men gætværk er der nok af - du bliver nok nødt til at spørge og tage på besøg
Det har du nok ret i. Har lige skrevet med hende igen. Hun har ikke kunne finde en der vil/kan passe dem i hjemmet i så lang tid og har derfor spurgt om jeg vil prøve at have ham hjem, da hun så kun har den anden kat at skulle finde pasning til udenfor hjemmet. Så tror egentlig ikke hun er blevet træt af ham eller lign.
Jeg skal ned at besøge hende uanset hvad, vil jo gerne se til “min” kat. Men jeg tænker jo lidt, at hvis han alligevel skal sendes i pension eller lign kunne jeg jo ligeså godt tage ham hjem i de ti dage. Men jeg tvivler på at de vil kunne enes og vil jo derfor være nødt til at aflevere ham igen ( hvis ikke de kunne enes så kunne vi godt dele lejligheden op i de ti dage) og da det er en times kørsel synes jeg, det ville være synd for ham. Men jeg er også ked af hvis han skal ud til en helt tredje. Og så har jeg jo nok en lille utopisk drøm om at de ville kunne føres sammen igen, men ved jo godt at det er usandsynligt
God idé fra Vivi der Hvis hun gerne vil beholde begge katte, synes jeg også, det smarteste er, at de bliver passet sammen, de kender jo hinanden og i en tid, hvor man bliver passet andre steder, er det jo guld værd at have sin bedste ven med
Hvor er det synd for hende, at hun ikke kan finde en, der vil passe dem i hjemmet, det er ikke lige den slags bøvl, man har brug for, når man skal opereres. Hvor bor hun?
Jeg havde faktisk tænkt på at tilbyde at passe dem begge. Men jeg havde jo måske et lille håb om at “min” kat kunne føres sammen med de to andre igen. Bringer jeg en helt fremmed kat ind i billedet, så tror jeg at den minimale chance der er for at det kunne lykkes vil være helt ødelagt. Og ja det er egoistisk, men er desværre sådan jeg føler.
