[QUOTE=Temple Bar;725011]Lønmodtagernes Garantifond får man skam fra, uanset om man er i fagforening/a-kasse eller ej. Det sker pr. automatik, når et firma går konkurs 
Lønmodtagerkrav er simpelthen så beskyttet som noget kan være (næsten mere end SKAT ;))
[/QUOTE]
Ja, man er sikret pengene. Problemet er, at der går flere måneder før man får dem.
Derfor fagforeningen (HK i hvert fald) helt automatisk giver udlæg, så man kan betale sine regninger
Ordet “valg” dækker nok ikke helt den betydning, solidaritet har for mange mennesker. Det er en mere grundlæggende værdi, en livsstil.
I øvrigt er jeg enig i, at solidariteten kunne forvaltes bedre mange steder. Og fortælles bedre! Jeg tror, at det især skyldes tilbagegangen i de store industriarbejdspladser, der var kernen i arbejderkulturen.
vh
Andreas
[QUOTE=Andreas;724974]Hanne, din i øvrigt grundige fremstilling mangler et væsentligt begreb: Solidaritet. Du har begrebet “ideologi”; men det er et mere generelt begreb.
Solidaritet vil sige, at man står sammen med andre i samme situation i stedet for at konkurrere med dem. Specifikt andre lønmodtagere på samme arbejdsplads.
I en borgerlig forståelse er valg af fagforening alene et spørgsmål om ydelse/pris. Og det gælder om at gøre en god “handel” ved at vælge en billig fagforening.
I en socialistisk forståelse gælder det om at stå sammen og i fællesskab skabe bedre vilkår. Valg af fagforening viser, om man er en god kammerat eller ej.
Den borgerlige forståelse passer fint til ressourcestærke personer. Men i over hundrede år har solidaritet været et vigtigt element, når ressourcesvage personer kæmpede for deres interesser. Det kan du kalde et spørgsmål om ideologi; men det er også en praktisk anbefaling: Om personer, der måske i forvejen står svagt, skal stille sig uden for det kollegiale fællesskab?
vh
Andreas[/QUOTE]
Sorry, men den ideologi, hvor “De røde kammerater " var medlem af specialarbejdernes forbund”, fordi “sammen er vi stærke”, den er altså udlevet for mange år siden.
Det faglige hus ser jeg nævnt nogen steder.
Jamen de har jo også fået en del medieomtale
Jeg synes også, at visse sider af samfundets udvikling kan udsættes for sarkasme. Men det bekymrer mig, når nogle søger råd om arbejdsmarkedet og/eller overførselsindkomster på et katteforum!
Derfor prøver jeg at give det bedst mulige råd: Meld dig ind et ordentligt sted = dér hvor dine kolleger er. - Ikke nødvendigvis det billigste sted.
vh
Andreas
Nu ved jeg ikke om du mener det seriøst, eller er sarkastisk - jeg går ud fra det sidste pga. nedenstående citat. Men jeg mener faktisk det er en historisk ånd, som man kunstigt prøver at puste liv i, i stedet for at tilpasse sig det moderne samfund.
[QUOTE=Felis;725454]Det faglige hus ser jeg nævnt nogen steder.
Jamen de har jo også fået en del medieomtale
snip - snip - snip
[/QUOTE]
Jamen vi kan da finde en masse propaganda frem fra de forskellige sider - især 3F hos de røde har grimme sider ifølge propagandaen…de hverver f.eks. også på gaden 
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har arbejdet for Det Faglige Hus og jeg kan love jer for at de ansatte ser medlemmerne som mennesker - og så er det da underordnet om de bliver kaldt kunder eller medlemmer…selvom de nu bliver kaldt medlemmer. Hvorfor skulle jeg og mine kolleger ellers have brugt flere timer på at lægge ører til medlemmernes liv? Det drejer sig ikke kun om arbejdslivet, men det hele menneske. Jeg har f.eks. taget mig af voldsramte kvinder og sørget for de kunne komme videre - ikke ligefrem det der ligger i jobbeskrivelsen. Hvis man var kold og kynisk, så kunne man nøjes med at løse det arbejdsretlige problem, men strækker folk en hånd ud, så hakker man den ikke bare af. Man hjælper dem så godt man kan. Jeg har fået utroligt mange takkemails i den tid jeg arbejdede der, så jeg ved at “mine” medlemmer har været tilfredse. Medarbejderne arbejder utroligt hårdt for at kæmpe for medlemmerne, give dem god service og finde den bedst mulige løsning på problemerne. Selvfølgelig kan der ske fejl - jeg har ingen ide om, hvordan marketingsafdelingen eller regnskabsafdelingen fungerer - jeg gider heller ikke forsvare Det Faglige Hus som virksomhed - det må Johnny Nim tage sig af. Men jeg bliver gal når jeg læser grimme ord om mine fagligt meget kompetente og menneskeligt meget søde tidligere kollegaer. Man kan svine virksomheden, men ikke de folk, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne for andre folk. Mon nogen har tænkt på at medarbejdere i en virksomhed med lavt kontingent ikke tjener kassen på det de laver - at det rent faktisk kræver passion???
Mon nogen har tænkt på, at de røde og de gule kunne lære noget af hinanden??
Hvorfor skal der være denne krig? Hvorfor ikke blot fortælle om det man selv kan? Er negativitet vejen frem?
[QUOTE=Andreas;725499]Jeg synes også, at visse sider af samfundets udvikling kan udsættes for sarkasme. Men det bekymrer mig, når nogle søger råd om arbejdsmarkedet og/eller overførselsindkomster på et katteforum!
Derfor prøver jeg at give det bedst mulige råd: Meld dig ind et ordentligt sted = dér hvor dine kolleger er. - Ikke nødvendigvis det billigste sted.
vh
Andreas[/QUOTE]
Kan vi blive enige om at det er din mening, at det bedste sted er der, hvor kollegaerne er, men at det ikke er den endegyldige sandhed?
Derudover så bekymrer det da også mig, at folk søger JURIDISKE råd på et katteforum - der er mange emner, der dukker op. Men ikke desto mindre, så gør folk det. Det er jo heller ikke det eneste sted på nettet det sker. Jeg ved desuden fra min tid i fagforening at folk ofte først spørger på nettet og så spørger fagforeningen…selvom de betaler for at spørge fagforeningen. Så er det jo svært at hjælpe - uanset om man er rød eller gul.
I denne sammenhæng drejer det sig jo mere generelt om fagforeninger, så der ser jeg ikke et problem i forespørgslen.
OBS: Hvis nogen nu skulle mene, at jeg kæmper for de gule fagforeninger, så kan jeg da meddele at jeg har søgt studenterstilling hos LO (jeg var tæt på, men blev fravalgt pga. min bopæl, da vi var to ret ens kandidater), så det er ikke fordi jeg er imod de røde. Når de får en passende stilling hos LO, så kunne jeg også sagtens finde på at søge den.
Hvis man ikke har et specielt behov for en bestemt fagforening, så er der blot intet galt i at vælge en gul fagforening. Det er i orden helt principielt at have en anden mening, hvis ellers den mening er baseret på følelser (solidaritet) eller saglig viden - avisen.dk er jo ejet af LO sammen med en internetudbyder…
Jeg er superglad for min fagforening og a-kasse (Magisterforbundet og Magistrenes A-kasse). De har forstand på arbejdsforholdene inden for mit fagområde, man kan altid ringe og få råd og vejledning, de har kurser og netværk og meget andet. Nu er vi endda blevet mange nok på min arbejdsplads til at vi har fået en tillidsmand. 
Min mand er i Journalistforbundet, det er også en meget kompetent fagforening og a-kasse (men bestemt ikke billig ).
Jeg har altid syntes, man skulle være medlem af en fagforening - men jeg meldte mig alligevel ud af HK i sin tid fordi jeg som universitetsstuderende (ved siden af mit kontorjob) alligevel ikke havde ret til dagpenge, hvis jeg skulle blive arbejdsløs. Jeg kunne selvfølgelig have fortsat i fagforeningen uden a-kassen, men jeg var ikke så glad for dem, som jeg senere er blevet for min nuværende.
Strøtanke: Tænk sig hvis man på katteudstillinger så lige så skævt til hinanden pga. medlemsskab af en anden forening, end den man selv er i… Hvis man kun vil spise i samme cafeterie som andre der er medlem af samme hovedklub… kun vil have bur ved siden af nogen i samme hovedklub… og så videre…
Personligt synes jeg det er kvalmende når man i 2011 stadig prøver at proppe tvunget medlemsskab af bestemte fagforeninger ned i halsen på folk, der måske ikke engang sympatiserer med foreningens politiske ståsted… Jeg forstår det simpelthen ikke!
VH
Susanne - SÅ glad for at være på en arbejdsplads, hvor den slags ikke adskiller folk!
Jeg har manglet Enig-knappen flere gange i denne tråd, men jeg trykker på den nu.
Jeg er medlem af DSR og DSA, fagforening og A-kasse pga. mit fag. Jeg kunne ikke tænke mig at være i en fagforening som ikke kender noget til mit fag. Solidaritet eller ej, så synes jeg det er ganske fair at bidrage til dem som nu forhandler løn og vilkår for mit arbejdsområde.
Desuden er der mange fordele ved at få et fagblad som er relevant for mig og muligheden for at deltage i kurser og foredrag.
Men hvis ikke der fandtes en fagforening som var så 100% dedikeret til mit fag, så er det da ikke umuligt jeg ville vælge noget billigere. Fagforeningen koster 1300 kr pr. kvartal, men er man studerende, på dagpenge eller nedsat tid, så er satsen lavere.