Efter 15 år med 5 katte (2 stk ægte coons + 3 stk ½ coons) har jeg nu kun een 17 år gammel hunkat tilbage. Hun er rolig, sover for det meste nu, men leger stadig og virker til at nyde sit otium. Men det er som om hun er begyndt at kikke de andre, et par gange om dagen står hun og miawer højlydt. Eller står i kanten af haven og kikker lidt rundt.
Hun har haft sin biologiske mor (og onkel) hos sig det meste af de 15 år, men nu røg nr 4 her for nogle måneder side. Så nu har jeg kun Andrea tilbage.
Og jeg kan absolut ikke leve med kun een kat. Selvom jeg kunne ville hun nok få fnat af mig med det pels-kælebehov jeg ligger under for
Så 3 nye coon killinger er reserveret, forventer at hente dem om 10-12 uger ca. Kan ikke vente!
Imens tiden går er jeg nu gået i gang med at læse op på hvordan sammenføring kan/bør ske. Andrea har ikke tidligere vist aggression over for andre katte, hun har for det meste enten bare sat sig ned eller gået sin vej. Men andre katte INDE i hjemmet er jo noget andet…
Hun har delt huset (252 m2 så masser af plads) med de 4 andre og det har aldrig været et problem, var der optræk til ballade så forsvandt hun bare midlertidigt (og det var ikke ret tit). Så jeg håber jo det går, men jeg mangler nogle remedier (og gode råd!).
Ønskes:
Forslag til opdeling af rum (links, please!)?
Forslag til spærring af dør/trappeopgang (links, please!)?
Ah I skal da lige se de 3 udvalgte pus navnene er jeg ikke helt sikker på endnu, men jeg er Star Wars fan så måske…Leia (til venstre) - Chewie (i midten) og så Ben (Obi-Wan Kenobi):
Jeg har lige fået en aldeles frygtløs Ulla T. Jeg har to andre drenge på 2 og 3 år. Så har jeg gamle Sugieh på 14.
Sugieh gider ikke rigtigt den lille støjsender så når det bliver for meget lusker hun ovenpå.
Hvis de andre tre ikke lader hende være, lukker jeg ganske enkelt døren op til trappen.
Da Ulla T kom, var hun på et værelse de første dage. Der var ingen der var i tvivl om hendes tilstedeværelse, da hun lyder som en skærebrænder og råwer en del.
Så det foregik med en sprække i døren.
Mit bedste råd er at lade den gamle madamme selv bestemme om hun synes de er værd at bruge tid på De har hinanden og vil formentlig hurtigt finde ud af, hun ikke gider tumle mm. Jeg er sikker på hun nok skal sige fra, det gør Sugieh, når de andre bliver for kække.
Hun havde da billede blevet taget lidt øjenbetændelse. Jeg var forbi og kikke dem en lille uge (ca) senere og der så det fint ud, tænker det er helt væk når jeg kommer på besøg igen om en uges tid. Der er ingen komplikationer.
Update: Her snip fra et klip jeg optog i onsdag - ikke godt, men det er her åbent (og i brug):
Har du en plan B for permanent opdeling af huset i 2 afdelinger hvis det ikke fungerer?
Tre killinger er en stor mundfuld for 17 år gammel kat som primært har gået sammen med familie medlemmer i mange år - og ikke killinger.
Hendes kalden kunne være tegn på begyndende senilitet - jeg har set noget lignende hos mine gamle katte…de kalder ikke efter andre katte i min opfattelse.
Opdeling af rum har jeg ikke set - altså undtagen hvad opdrættere har hvor der er bygget hele net adskillelse, eks til hankat.
Samme til dør - der skal netdør til at holde killinger ude/inde. Mon ikke selvlavet eller fluenet er det nemmeste?
Som en der har levet i flere år med opdelt hus pga gammelmis, der ikke kunne rumme yngre katte kan jeg anbefale at tænke rigtig godt efter. Om Andrea måske skal have stille otium.
Du risikerer også at killinger har virus/bakterie med som din gamle kat kan få problemer med.
17 år er rigtig flot alder - Andrea ser så sød og fin ud
Jeg har selv lige sagt nej tak til at sælge killinger til en med en 16 år gammel kat, og anbefalet at vente til den gamle kat ikke var der mere. Der er simpelthen en energi i sådan nogle små nogen, som ældre katte kan have svært ved at kapere. Det er godt du tænker i muligheder, men jeg tror mit bedste råd vil være at vente
Selv hvis hendes kalden handler om andre katte tror jeg hun kalder på dem “hun kender”, og nok ikke har lyst til nye fremmede katte
Jeg kan ikke vente. Jeg har autistiske træk der gør at jeg har behov for en vis mængde nusseri for at jeg skal jeg fungerer. Hvis jeg får det så vil de fleste ikke tænke at jeg har autistiske træk (noget som gør hverdagen for mig lidt nemmere da folk ikke altid forstår sådanne som mig).
Andrea skal naturligvis ikke lide af den grund, men jeg tror nu at de nu nok skal finde ud af det (hun har været den roligste af alle vores 5 misser). Og hendes miaven begyndte lige efter hendes mor Chili døde.
Så jeg tror hun savner selskab, hendes mor kan jeg (desværre ) ikke bringe til live men sådan som hun ellers har opført sig (også over for fremmede misser) skal det have en chance.
Og ellers må jeg finder en løsning med at opdele huset, hun har hyggepladser både ovenpå og nedenunder, men hun har nogle favoritter. Så hvis de ikke kan enes efter 1 måneds tid eller lignende så opdeler jeg huset så Andrea får sin egen del i de 1-2 år jeg formoder hun max har tilbage. Det er lidt besværligt, men så må det være sådan.
Så I morgen går jeg i gang med at tænke over en plan B.
Lige nu var Andrea ude og kikke efter… ja jeg tror faktisk nabokatten som besøger os nu og da. Ham har hun heller ikke været aggresiv overfor, men nysgerrig.
Jeg går agurk! Har akut pels-sult - og Andrea har gemt sig et eller andet sted
Tror jeg går tilbage til kalkulatoren og regner på om der er plads til 4 coons i budgettet. Jeg døjer sådan frygteligt med en indre stemme som siger man aldrig kan få nok coons - altså, hvad nu hvis det er rigtigt? Har jeg reserveret for få? Hilife!
På basis af jeres indspark (tak for det) så har jeg holdt lidt ekstra øje med gamle Andrea.
Og det er faktisk muligt at hun KAN være ved at være lidt dement. Hendes adfærd har langsomt ændret sig over det sidste år, lidt mere utryg end vanligt (noget hun eller ikke har udvist). Jeg troede egentligt at det var fordi hun savnede de 4 andre, men det er nu og da som om hun lige skal se mig an inden hun er tryg ved at jeg kommer tæt på (og så er der ikke noget).
Så måske begyndende demens, 17 år…
De 3 killinger kommer ikke før om 2 måneder, nu vil jeg holde ekstra øje med Andrea hver dag for at se om hun har ondt eller lider på anden måde (der er ikke noget der tyder på det umiddelbart, men katte skilter ikke på den måde med ubehag som vi andre gør jo).
Sådan nogle forandringer kommer jo nok langsomt snigende, så man ikke tænker så meget over dem i hverdagen. Men det er godt, du holder øje med hende - og at du har tid til at gøre det, inden de nye kommer. Og til at lægge plan B og C m.m.
Tror det ikke, hun kikker efter hurtigt små flyvende fugle (svaler) - høre kan hun også.
Nu skal man være varsom med at tildele dyr følelser etc som vi mennesker har det, men det virker mere som hun temporært falder i staver uden egentligt at vide hvorfor. Har stadig den her ide med at hun ubevidst savner selskab - hun søger ofter kontakt end før (og ofte skal hun bare lige op i min favn og så ned igen efter et minuts tid).
Tager hende forbi dyredoktor for lige at få en vurdering af hendes generelle tilstand inden så længe.
Præcis min tanke. Jeg satser på at hun enten bliver glad for selskabet ret hurtigt - eller markere sig og holder sig for sig selv. Og det kunne jeg godt leve med.
Nu på jagt efter en STOR BLØD brugt sofa så vi alle kan glo film til vinter sammen.
navnene er jeg ikke helt sikker på endnu, men jeg er Star Wars fan så måske…Leia (til venstre) - Chewie (i midten) og så Ben (Obi-Wan Kenobi):
) ikke bringe til live men sådan som hun ellers har opført sig (også over for fremmede misser) skal det have en chance.
