Det er uhyggeligt, så hurtigt det går, når leveren står af. Vores gamle Rudolf
havde et meget lignende forløb, og vi opdagede det først, da han fik gul snude og kun ville være alene. Det er nemt bagefter at bebrejde sig selv, om der var noget man skulle have været mere obs på, men det kommer så snigende - og der er jo desværre ikke noget at gøre ved det. 
Det gør mig frygtlig ondt!
Sov sødt skønne Basse!