Du var min lille solstråle. Min glæde var stor, da jeg stod med dig i mine arme første gang. Du var min første killing i mit nystartede opdræt, og jeg glædede mig til at følge dig. Du var så smuk.
Du havde en omtumlet start, da du blev taget med kejsersnit, så jeg var den første, du stiftede bekendtskab med, da du var taget ud af maven på din mor. Det var også mig, der tog sig af dig de første timer, hvor din mor lige skulle blive vågen af narkosen.
Du var så stille og så kærlig. Du blev mere og mere stille - alt for stille.
Du sov rigtig meget, og du spiste mindre og mindre.
Til sidst begyndte du at tabe dig i stedet for at vokse og tage på.
Jeg vidste, at den var helt gal. Du var så lille og skrøbelig. Dit liv blev så kort.
Du nåede kun at blive 8 uger og 3 dage.
Vi tog dig med til dyrlægen, og hun kiggede på dig. Hun sagde, at dine slimhinder var alt for lyse, så hun ville lige røntgenfotografere dig.
Dit indre var et kaos, dine lunger var så godt som ikke eksisterende, og du kunne snart ikke få luft 
Du ville enten dø af sult, eller også ville du blive kvalt lige så langsomt, så vi valgte at give dig fred 
Alfa, du sov ind i mine arme, og gud hvor var det hårdt. Vi vil altid savne dig, og hver gang jeg ser en stjerne på himlen, vil jeg tænke på min kærlige og smukke lille misling 
Hvil i fred smukke dreng. Vi vil altid huske og savne dig :rip:
Dit liv sluttede så brat.
