Kære Sun
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Mit hjerte er i dag blevet knust, selvom jeg ved du nu har det meget bedre.
Du hørte jo selv at dyrlægen sagde, der ikke var mere at gøre.
Du var desværre blevet gammel min skat.
Min dejlige trofaste ven, jeg håber du hviler dig nu. Tak fordi du tog dig af mig til det sidste, jeg kunne se det tog hårdt på dig, men alligevel spandt du i mine arme.
Hvor har vi oplevet mange ting sammen, minderne vælter ind lige nu.
F.eks. den gang du hoppede op til mig i svømmebassinet din skøre kat og dit udtryk da du fandt ud af at det var vand jeg befandt mig i, hvor jeg dog grinede den dag.
Eller kan du huske da vi byggede huler på halmloftet - det var så hyggeligt og så kunne jeg sove sammen med dig og dine killinger - verdens dejligste killinger, som stadig bringer glæde i flere hjem.
Jeg husker også tydeligt hvordan du altid sad klar når jeg kom hjem fra skole, hvordan du kunne holde styr på mine skemaer det har altid undret mig, men det kunne du. Altid sad du klar til nus.
Det kan ikke siges kort, hvad du var. Du var verdens bedste ven og verdens bedste mor. Altid tog du dig af andre, i dag var det min tur til at tage mig af dig, hvor ondt det end gør.
Da din mor vandrede bort overtog du uden at tøve titlen som Dronning på gården, en titel du var fuldt ud værdig til at bære indtil det sidste.
Du styrede med en blid, men bestemt pote.
Sov godt min skat, pas godt på Mikkel, Timon, Lillemis og hr. Snehvide, sådan som du altid har gjort, jeg er sikker på de har savnet deres dronning og mor.
Jeg er ked af jeg ikke lod dig gå ud og finde et roligt sted, men jeg kunne ikke bære tanken om at miste dig og jeg håber du tilgiver.
Du var min strålende lille sol, min øjesten, mit hjerte, min ven,
nu er du væk og det bliver aldrig det samme igen.
