Tak for alle jeres søde hilsner 
Når det skulle være, er jeg glad for at det foregik herhjemme, hvor han var tryg og jeg kunne tage ordentlig afsked med ham.
Jeg sad med ham lige til det var forbi og jeg lagde ham selv i “kisten”, som dyrlægen havde medbragt.
Den var så fint foret og der blev også lage et stykke stof over ham, så han lå så fint.
Jeg fatter endnu ikke at han er borte for altid, jeg har næsten ikke sovet i nat, tankerne kører rundt.
Jeg er ikke i tvivl om, at det var det rigtige sådan som han havde det og dyrlægen var i tvivl om, at han ville klare natten og at han havde det dårligt.
Så han fik fred, men savnet er stort. 
17 Synes om
Selvom man er afklaret med beslutningen, gør det stadig lige ondt - jeg forstår fuldstændig hvordan du må ha’ det, mange tanker herfra. 
6 Synes om
Ååh, det er jeg godt nok ked af at høre. Det gør bare så ondt i hjertet uanset årsag.
1 Synes om
Det er så mærkeligt at kunne spise sin mad uden at et lille rødt pelsdyr følger hver bid og håber at der falder lidt af.
Hvilker der jo som regel gjorde.
Åh, hvor jeg altså savner ham 
10 Synes om
Det gør mig virkelig ondt at læse. Mange omsorgsfulde tanker til dig.
1 Synes om
1 Synes om
Mange tanker, det er altid svært at sige farvel uanset om det er den rigtige beslutning
3 Synes om
1 Synes om
Måske er det forkert at sige, at Robin var nummer 1 hos mig.
Jeg holder da også meget af Elias og er glad for at jeg stadig har ham, men Robin var altså noget særligt. 
Egentlig utroligt at sådan en lille kat kan fylde så meget, jeg synes der er blevet så tomt her efter han er væk.
10 Synes om
Det synes jeg ikke, man elsker dem jo på vær sin måde. Mens Emina levede var hun min nummer 1, for hende og jeg havde et bånd jeg ikke havde med Alvin. Men efter hun døde, blev mit bånd til Alvin utrolig tæt, så havde jeg fået en ny kat mens han levede, var den sikkert blevet nummer 2.
Emina havde en masse små vaner/særheder, som fx. elskede hun lugte, så hende åndede jeg tit på, især når jeg havde børstet tænder for hun elskede lugten af min tandpasta og kom gerne ud på badeværelset og stod ved siden af vasken når jeg børstede tænder. Jeg stak mit hoved hen til hende når mit hår var nyvasket, og hun kom altid hen til mig når jeg tog eau de toilette på, for den duft var hun også helt vild med. Og så kunne hun aflæse mig på en måde Alvin aldrig kom til. Til gengæld havde Alvin så sine særheder, han snakkede og råbte rigtig meget, og hvor Emina var virkelig velopdraget var han det ikke, en rigtig rod og ballademager, nøj han har ødelagt en del ting, det har Emina aldrig gjort. Og så kikkede han mig i øjnene vildt meget, jeg tror faktisk han er det levende væsen jeg har haft mest øjenkontakt med. 
Og han bonkede hoved med mig dagligt.
Jeg savner stadigvæk alle mine katte, og deres små særheder, selv de katte jeg havde som barn. Hver kat sin særheder, og det er jo især særheder man husker og ofte savner, og ja, der er så tomt når de er væk! 
8 Synes om
Det gør mig ondt det er så svært at miste
1 Synes om
Du beskriver det så fint @Enki - alle de små daglige ting der var Robin og som jeg savner.
2 Synes om
Manse var ubetinget min soulmate - jeg elsker alle mine dyr højt, men ind imellem er der bare den der helt særlige connection.
Min dyrlæge, der har fulgt os i snart 10 år, incl. flere aflivninger af både heste og katte, sagde da vi talte om mine bekymringer ved ny kat: Hvis du kan overleve at miste Manse, så kan det vel aldrig blive værre. 
P & D er i den grad flyttet ind, fysisk som mentalt - Diesel er en helt fantastisk skøn dreng, men Pete har altså bare et eller andet, der tangerer Manse-potentiale… 
Så jeg forstår hvad I mener… 
13 Synes om
Det gør mig frygteligt ondt, Eva
Men du har gjort det rigtige - og ud af kærlighed til ham. God rejse, søde Robin
1 Synes om
Det gør mig ondt 
1 Synes om
Tusind tak @Temple_Bar - jeg ved jo at hans tid var omme, som dyrlægen også sagde “han er på vej væk og har givet op”.
Men jeg synes bare det gik såhurtigt, om formidagen var han som han plejer og så der sidst på eftermiddagen kunne jeg se at han næsten ikke kunne rejse sig og bagparten slingrede under ham.
Kan han muligvis have fået et anfald af en slags?
Det fik jeg ikke vendt med dyrlægen, for jeg var ærlig talt totalt i chok, da hun anbefalede at jeg sagde farvel til ham.
Kan jeg evt. være bekendt at ringe til hende og spørge?
6 Synes om
Ja, det kan du helt sikkert. Hun vil uden tvivl gerne svare på spørgsmål, du måtte have.
5 Synes om
Fuldstændig enig med @galath, du havde jo slet ikke overskud eller ro til at spørge ind til den slags, så ring endelig i næste uge og spørg. 
3 Synes om
Dette kan have været tegn på en blodprop. De kan komme uden varsel, selv på relativt unge katte og der er ikke noget at gøre 
6 Synes om