I år foreslås godkendt 4 nye racer: British Longhair, Selkirk Rex Long + Short og Thai. Man kan spørge sig, hvor mange racer vi har plads til, når det samlede antal racekatte er for nedadgående. Det problem viser sig i et forslag om at tillade novicer hos Burmesere. Det begrundes med den lille genpulje. [I]- Og det hænger da sammen med, at vi har for mange racer med for små populationer!
[/I]De fleste andre forslag flytter bare rundt på nogle detaljer.
SVERAK foreslår, at produktionsloftet på avlshunner kan udvides til 4 (i stedet for 3) kuld på 2 år.
Man formaliserer, at den arrangerende klub kan vælge, at dyrlægekontrollen kan foretages som stikprøver.
Og så foreslås farvekoderne ændret. Bl.a. skal amber hedde “17” i stedet for “t”. Det bliver dyrt, når alle stambogs- og udstillingssystemer skal ændres.
Jeg er spændt på at se, hvordan FIFe Thai udvikler sig.
IMHO er det på tide, at Burmeseren tillader novicer, eftersom genpuljen længe har været proklameret af genetikerne at være meget begrænset. Jeg håber, disse novicer viser sig at være importer fra Østen. (Den løsning har Koraten benyttet sig af i flere år nu.)
(Jeg ville så ønske for Siameser, at de også valgte at tage novicer fra Østen ind, for deres genpulje kan ikke være synderligt stor heller.)
Anerkendelsen af Thai viser en alvorlig svaghed ved standard-systemet. På mindre end 40 år er populationen af Sia m.fl. ændret så meget typemæssigt, at man må genoprette de oprindelige siamesere som en ny race med et andet navn.
[QUOTE=Andreas;1308640]Anerkendelsen af Thai viser en alvorlig svaghed ved standard-systemet. På mindre end 40 år er populationen af Sia m.fl. ændret så meget typemæssigt, at man må genoprette de oprindelige siamesere som en ny race med et andet navn.
vh
Andreas[/QUOTE]
Ja, hvis FIFe Thai læner sig op ad TICA Thai, som er bygget på novicer fra Østen - hvilket jeg håber. WCF Thais oprindelse og formål er fortaber sig vist i fortiden. GCCF Thai er “Korat varianter”.
Der er også forslag om at burmesere skal testes for både Head Defect og Hypokalæmia fra Health & Welfare Commission, så man ikke længere parrer bærer på bærer.
Personligt hilser jeg begge dele velkommen, for det burde vel sådan set være noget alle har gjort/gør i forvejen, når nu vi har så gode og lettilgængelige testmuligheder…
ændringen omkring novicer i burmeseren kan jeg faktisk godt lide også kommer fra Health & Welfare Commission (og Felis Britannica).
Jeg hilser novicer velkommen.
Det kunne tyde på, at det er østens type af thai der efterstræbes, når man læser :
Only THA imported from Thailand may be entered in the novice class for recognition.
Their origin must be officially proven by documentation.
Det virker på mig i hvert fald lovende, at man har et klart mål om, at det er derfra man ønsker den.
Men ja - jeg synes måske det virker lidt “underligt” (i mangel på bedre ord), at man på den måde er nødt til at “genskabe” den gamle siameser under nyt navn og standard…
Ikke overraskende går jeg absolut ind for at tillade novicer i burmeseren - men jeg ville til at starte med ønske, at flere benyttede sig af den nugældende mulighed for at stille i klasse 13b, der er ganske ukompliceret (og er brugt i både Danmark, Sverige og Finland inden for de sidste to år).
Til gengæld går jeg ikke ind for tvungne tests i nogen racer. Ja, der er head defect i potentielt alle populationer (måske bortset fra GCCF og australske), men der er f.eks. aldrig konstateret HK i de amerikanske (eller for den sags skyld GM2) burmesere. Derfor vil man - hvis man i FIFe indfører tvungne tests - potentielt indskrænke FIFe opdrætteres muligheder for at parre med katte fra andre forbund (jeg røg selv ind i problematikken, kort tid efter at GM2 blev tvungen, hvor jeg mistede muligheden for at bruge en TICA registreret hankat). Så længe man ved, hvad man har i sit eget katteri, kan man altid vælge at teste killinger, der skal gå i avl - og ja, hvis man ved, man har en HD-bærer, skal man selvfølgelig bede om at se testresultat for hankatten og ikke bare tro ejeren på deres ord, som visse opdrættere har gjort
[QUOTE=Temple Bar;1308661]Ikke overraskende går jeg absolut ind for at tillade novicer i burmeseren - men jeg ville til at starte med ønske, at flere benyttede sig af den nugældende mulighed for at stille i klasse 13b, der er ganske ukompliceret (og er brugt i både Danmark, Sverige og Finland inden for de sidste to år).
Til gengæld går jeg ikke ind for tvungne tests i nogen racer. Ja, der er head defect i potentielt alle populationer (måske bortset fra GCCF og australske), men der er f.eks. aldrig konstateret HK i de amerikanske (eller for den sags skyld GM2) burmesere. Derfor vil man - hvis man i FIFe indfører tvungne tests - potentielt indskrænke FIFe opdrætteres muligheder for at parre med katte fra andre forbund (jeg røg selv ind i problematikken, kort tid efter at GM2 blev tvungen, hvor jeg mistede muligheden for at bruge en TICA registreret hankat). Så længe man ved, hvad man har i sit eget katteri, kan man altid vælge at teste killinger, der skal gå i avl - og ja, hvis man ved, man har en HD-bærer, skal man selvfølgelig bede om at se testresultat for hankatten og ikke bare tro ejeren på deres ord, som visse opdrættere har gjort :)[/QUOTE]
Jeg er da ked af, at opdrættere verden over uanset race ikke benytter sig af de racerelevante DNAtests, der er udviklet. At nægte at teste ved forespørgsel virker direkte bagvendt i 2017, men desværre overrasker en vis katteriblindhed angående sundhed i katteriet hos amerikanske opdrættere ikke (Jeg husker stadig, at jeg måtte fortælle en amerikansk opdrætter, at hun sandsynligvis havde (noget for os så almindeligt som) calicivirus i katteriet, da den killing, jeg havde købt af hende, havde en virusmutation, vi ikke umiddelbart kendte her. Hun blev først fornærmet, siden indrømmede hun, at flere af kattene da havde rødt tandkød… hun fik dem testet for calici og måtte erkende, de var positive. (Måske var det blevet opdaget tidligere, hvis der var dyrlægekontrol på udstillinger i USA:?))
Nu har burmeseren i mange år levet i særdeles lukkede populationer, så der er ikke tale om katteriblindhed hos amerikanske opdrættere - to af de sygdomme, der er DNA test for, er indtil videre ikke fundet af nogen blandt amerikanske burmesere (og nu har begge sygdomme eksisteret i temmelig mange år, så mon ikke der var fundet et enkelt eller to tilfælde, hvis problemet var til stede?).
Og det eksempel, jeg refererer til i den sidste sætning, hvor en opdrætter har troet en anden på dens ord, var skam mellem to FIFe opdrættere
Og så siger jeg for øvrigt ikke, at man ikke skal benytte sig af racerelevante DNA tests - jeg siger bare, at opdrætterne helt ærligt selv skal have lov til at bestemme, hvornår de synes, det er relevant.
Frivillighedens princip er klart det bedste Vi fik en ordentlig overraskelse over udbredelsen af både GM1 og GM2 verden over, da vi fik vores to DNAtests. GM2 var mest udbredt i Europa. GM1 var mest udbredt i USA. Der var enormt mange bærere af enten den ene eller den anden - meget få døde killinger/ungdyr - rent held! Ingen bærere af begge mutationer, hvilket nok havde været forventet. Efter en stor frivillig indsats, hvor vi fik konstateret, at problemet potentielt var ganske stort, fik vi gennemført avlsrestriktionen i FIFe og GCCF. De amerikanske forbund havde ikke den mulighed - jeg ved ikke, om de har fået den efterfølgende. I Europa var vi meget åbne om vores resultater - modsat i USA hvor der var meget “hemmelighedskræmmeri”, men de gik da med til at dele oplysninger og teste killinger/katte, der skulle til Europa pga vores avlsrestriktioner. Debatten var hed og grundig dengang - nu ved vi alle, hvor hinanden står og finder ud af tingene. Vi er naturligvis priviligerede ved, at vi ikke er så mange
Det med frivillighedens vej til tests bliver jo diskuteret hver eneste gang, der er forslag til tvungne tests i den ene eller anden race.
Men når man har haft tests i flere år, så undrer mig virkelig, at så mange så længe slet ikke bruger dem - frivilligt - for sygdomme som er dødelige, ja at der stadig er opdrættere, som ikke ved de eksisterer.
De tests har været tilgængelige så længe, at alle burmeser-avlskatte inden i Europa burde have kendt HD og HK status enten fordi de selv er testet eller er testet fri af forældre/generationerne bagved…
Men når der fra HWC er forslag om “tvang” på det - så er det nok desværre fordi, at frivillighedens vej ikke har virket blandt opdrætterne.
Det forslag der er fra BRC på s. 20 om at katte i et avlsprogram ikke kan få lov at stille op i kl. 13b i F1 generationen virker for mig mærkeligt, og besværliggørende for visse avlsprogrammer. Reglerne som de er nu siger at katten skal kunne opnå Ex ift racestandarden, og det må man jo altså antage skal være godt nok til at hvis ikke katten ligner nok, så bliver den ikke godkendt som race. For mig virker det meget mærkeligt at man ikke skal kunne stille katten op hvis den ligner godt nok bare fordi den er 1 generation væk fra forældrene i stedet for 2 generationer væk…
Ja, det er at opfinde den dybe tallerken en gang til.
Samme ses jo med alle de ‘oprindelig perser look-alikes’ der er kommet de sidste 20-30 år - British Longhair er bare den sidste i rækken.
…og problemet ligger vel i at fortolkninger af standarder ikke reguleres. Så ekstremer og overtypning går derud af…
Seneste jeg så omkring perser er at den egentlig mest skal være medium (standard siger ‘medium til large’)…hvilket jo retroaktivt er at prøve at få skrevne standard til at passe med de små perser katte man ser i dag.
IMO skal en rigtig perser være 4-5 kg hunkat, 5-7 kg hankat - sølv er det ok med lidt mindre. Men perser katte på 2-3 kg lever ikke op til standarden i min bog.
Og så er jeg enig i at opsplitning i masser af racer fordi man ikke kan forvalte type er motorvej til indavlsdepression
[QUOTE=Musashi;1309082]Ja, det er at opfinde den dybe tallerken en gang til.
Samme ses jo med alle de ‘oprindelig perser look-alikes’ der er kommet de sidste 20-30 år - British Longhair er bare den sidste i rækken.
[/QUOTE]
Jeg vil så sige, at jeg ikke er enig med hensyn til BLH - for det første fordi den bliver godkendt som en decideret langhårsvariant af den korthårede, og for det andet fordi BLH’erne jo har været i omløb siden midt-slut 40’erne vel sagtens, hvor man netop krydsede persere ind i Briten for at give nyt blod til de slunke genpuljer efter krigen, og man dengang ikke havde så mange at vælge imellem …
(Jeg husker stadig, at jeg måtte fortælle en amerikansk opdrætter, at hun sandsynligvis havde (noget for os så almindeligt som) calicivirus i katteriet, da den killing, jeg havde købt af hende, havde en virusmutation, vi ikke umiddelbart kendte her. Hun blev først fornærmet, siden indrømmede hun, at flere af kattene da havde rødt tandkød… hun fik dem testet for calici og måtte erkende, de var positive. (Måske var det blevet opdaget tidligere, hvis der var dyrlægekontrol på udstillinger i USA:?))