Jeg kender jo godt loven både den danske og den i katteverdenen, men tænker alligevel.
Hvad burde der ske med den killingekøber som klager over at katten ikke har været testet for x-sygdom og som ikke selv har sørget for at gennemteste katten inden videre samliv evt opdræt og især iden videre handel hvis det skulle forekomme.
Hvis det er så vigtigt, hvorfor har køber så ikke fået gennemtestet killingen/katten inden den kommer hjem?
Hvad burde der ske med den killingekøber som klager over manglende vac loppekur og lignende som efterfølgende heller ikke selv får det gjort.
Det er da også ubegribeligt at vi ikke kan levere katte uden sygdomme og defekter og som ikke kan blive syge eller forgiftet.
Ved ikke om I kan følge min tankegang. Syntes efterhånden alt også konsekvenserne af egen mangel på omsorg bliver tillagt opdrætterens uduelighed.
Vil skynde mig at sige at det er ikke mine killingekøbere jeg bruger som vurderingsgrundlag men al det jeg læser og hører andre steder. Er under ingen om stændigheder ude på at bortforklare at der er opdrættere som ikke er deres ansvar bevidt og sælger syge katte. Dette handler om resten af de køb af katte/killinger som foregår i dagens Danmark. Handler som for 30 år siden ikke fik noget efterspil.
Klager folk virkelig over sådanne ting?
Det vidner om en hel del uvidenhed om opdræt og katte…
Jeg har jo længe ment, at det er for nemt at anskaffe sig et dyr i DK. Måske der burde være et “kørekort til kat” som de længe har talt om til hund???
Jeg må sige, at jeg er lidt rystet over, hvis folk klager over sådanne småting… Det koster trods alt 300 kroner at klage, så vidt jeg kan forstå - så man skulle tro det var billigere at tage ned og få misling vaccineret selv…
MVH
Når jeg skriver klager over, har det intet med Klagenævnet at gøre. Det er de klager som opdrættere i dagligdagen møder og det jeg læser diverse steder.
Kan køber og sælger finde en løsning kommer det ikke videre. Gad vide hvor mange opdrættere der kan fortælle om dengang da … som betød at de måtte ???
Hvis jeg sætter min killing til salg på min hjemmeside er jeg ifølge købeloven forpligtiget til at sælge til ALLE. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, men svær at bevise. Efter loven må jeg ikke sortere i henvendelserne.
Hvor mange opdrættere / sælgere af katte har ikke oplevet at blive kontaktet af en mulig køber som kommer på xxxx og vil købe y-kat. Nogle når så vidt at de underskriver en kontrakt før de fortryder. De mest høflige kontakter sælger og anulerer købet/besøget resten gør ikke. Det er heeelt ok. Skulle den samme opdrætter have fået den … at gøre det samme. Du godeste sikke en useriøs opdrætter og hvad folk ellers kan finde på at sige i den sammehæng. Sælge katte 2 gang, nej fy da.
Et eksempel på en opførsel som et sådan klagenævn passende kunne tage sig af. Er jeg en seriøs sælger kan jeg jo medens jeg ventede på køberen have afvist op til flere.
Vi er bare så glade for at vi ikke fik solgt til sådanne personer at vi glemmer al det andet. Det gør de bare ikke omkring det de oplever hos opdrætterne. Hvorfor skal vi så bare vende den anden kind til.
Det er en meget relevant debat - følger spændt med. Sidst gik det jo på, at opdrætterne holdt hånden over hinanden, og jeg husker, at flere skrev i den tråd, at køber også har et ansvar, hvilket jeg er enig i
Glæder mig til at se, hvad folk mener.
MVH
Jeg tror aldrig man kan sætte regler op for uvidenhed, dumhed og urimelighed 
Måske jeg må tilføje et “desværre” til sidst i den sætning - for hvor ville det gavne mange områder af samfundet:-)
Nå. Vil du dermed påstå at en uvidende opdrætter som sælger killinger som efterfølgende måske ½-flere år senere viser sig at have en dødelig sygdom ikke kan bliver afkrævet erstatning? Det mener jeg ellers at læse i købeloven, blot køber kan bevise at killingen havde sygdommen inden den flyttede.
Hvis en opdrætter har en sådan sag kørende i Klagenævnet f.eks. vil du så påstå at ingen inddrager en udtalelse på opdrætterens hjemmeside hvor der under sagsbehandlingen står f.eks i gæstebogen. “Det var ikke så godt de opdagede at du havde solgt killingen med mislyd ved hjertet. Håber du bliver frikent i Klagerådet” .
Læs nu ikke at jeg går ind for noget sådant bruger det blot som eksempler på uvidenhed og dumhed.
Jeg mener bestemt man burde kunne stille lige så strikse krav til køber som til sælger.
Det var nu køber jeg havde i tankerne med min kommentar - i henhold til dig første indlæg - så ingen grund til at blive fornærmet
Sådan læste jeg det også. Og jeg ville ønske, at jeg kunne blive forbavset over de eksempler på klager, som babette nævner i det første indlæg, men det gør jeg desværre ikke. Som køber af dyr har jeg altid vidst, at når man køber et dyr, køber man også en heeeeeel masse problemer og udgifter (og heldigvis følger der da også lidt glæder med :-)). Det er jo en god ting - så har man noget at give sig til de næste 10-20 år 
mvh. tina
Må jeg så udlægge jeres kommentarer og holdninger sådan: Selv om jeg kan se logikken og også mener det samme som dig, syntes jeg der er heeeelt ok at lovgivningen hjælper køber mod sælger men ikke sælger mod køber?
Jeg syntes da det er utroligt at køber kan kræve handlen ophævet hvis de vil på grund af ??, men sælger kan ikke på grund af ??.
Opdager jeg at min kat har det skidt i sin nye familie kan jeg ikke bare hente den igen. Opdager køber at katten har det skidt kan de levere den tilbage, især hvis de kan bevise at opdrætteren har ??? måske ikke socialiseret den godt nok.
[quote=Babette;344764]Må jeg så udlægge jeres kommentarer og holdninger sådan: Selv om jeg kan se logikken og også mener det samme som dig, syntes jeg der er heeeelt ok at lovgivningen hjælper køber mod sælger men ikke sælger mod køber?
Jeg syntes da det er utroligt at køber kan kræve handlen ophævet hvis de vil på grund af ??, men sælger kan ikke på grund af ??.
Opdager jeg at min kat har det skidt i sin nye familie kan jeg ikke bare hente den igen. Opdager køber at katten har det skidt kan de levere den tilbage, især hvis de kan bevise at opdrætteren har ??? måske ikke socialiseret den godt nok.[/quote]
Jeg er meget interesseret i at vide hvordan opdrætteren fuldt legalt mod tilbagebetaling af købesummen kan hente katten hjem igen - forsøgte 14 dage efter den var flyttet fra mig, den gik ikke … Det er tre uger siden nu.
Jamen det er jo det. Det kan vi ikke som lovgivningen er idag.
Hvordan loven skulle se ud, ja se det er jo her gode råd er dyre.
[quote=Babette;344769]Jamen det er jo det. Det kan vi ikke som lovgivningen er idag.
Hvordan loven skulle se ud, ja se det er jo her gode råd er dyre.[/quote]
Det er heller ikke nok at skrive i kontrakten at køber skal sørge for den nødvendige omsorg - og bliver katten syg skal den til dyrlæge.
Hvad er definationen på nødvendig omsorg?
Hvad er definationen på katten er syg?
en start ville jo være at vore kontrakter blev lov forstået på den måde at er der en kontrakt skal den overholdes. og så må sælger blive så konkret som muligt. allerhelst skulle gældende lovgivning gøre kontrakter overflødige på visse punkter.
ville man kunne skrive noget i kontrakt der ville kunne gøre det muligt ?
Jeg ved ikke hvad det skulle være - katten er jo solgt - også betalt.
Man kan måske fåden tilbage hvis det er tale om misrøgt på en eller anden måde - hvordan kan man dokumentere det?
Nej, det må du ikke. Jeg synes, der er alt for lidt fokus på købers ansvar og den undersøgelsespligt, som køber har - har set nogle hestesager, som rammer sælger så hårdt økonomisk, at jeg ikke ved, om jeg ville turde at sælge en hest igen…
[quote=Babette;344764]
Jeg syntes da det er utroligt at køber kan kræve handlen ophævet hvis de vil på grund af ??, men sælger kan ikke på grund af ??.
Opdager jeg at min kat har det skidt i sin nye familie kan jeg ikke bare hente den igen. Opdager køber at katten har det skidt kan de levere den tilbage, især hvis de kan bevise at opdrætteren har ??? måske ikke socialiseret den godt nok.[/quote]
Jeg er sådan set enig med dig. Det er det, der er problemet ved, at dyr bliver betragtet som ting på linje med huse og tv-apparater. På den anden side ER systemet omkring overdragelse af dyr jo bygget op omkring ejerskab, som netop reguleres i købeloven, og jeg har svært ved at se, at det kan gøres anderledes. Forestil dig, at opdrættere i stedet låner eller lejer kattene ud på kontrakt - det giver meget meget mere kontrol, men det kan jeg også se en hel masse problemer med, for eksempel at lejerne ved, at de altid kan levere katten tilbage… ligesom at jeg kan se problemet ved et system, hvor du som opdrætter ville kunne hente MIN kat, fordi du synes, den skal have whiskas i stedet for Lux - eller noget andet pjat.
mvh. tina
Forresten, hvis man skulle ændre noget for at gøre det bedre, så tror jeg, at det skulle være reklamationsretten. For huse og tv-apparater giver det god mening, at hvis skidtet går i stykker inden for de første seks måneder, så kan man antage, at så var fejlen der nok også på købstidspunktet, med mindre sælger kan bevise andet. For dyr er det jo hul i hovedet! De kan samle hvad som helst op dagen efter, at de er flyttet til deres nye hjem, ejeren kan netop undlade at vaccinere, opdrage eller træne dårligt, give dyrene dårlige vilkår - alt sammen noget, som kan ødelægge dyret inden for væsentligt kortere tid end de seks måneder. Det tror jeg ville flytte en del af ansvaret hen, hvor det hører til, nemlig hos køber.
mvh. tina
Jeg tvivler. Ejendomsretten er stort set hellig, og man kan ikke lave væsentlige begrænsninger i ejendomsretten og den nye ejers brug af det købte. Så når du har solgt, så har du solgt og kan ikke kræve tilbage. Derfor kan du skrive i kontrakten, at du har forkøbsret, men domstolene kan ikke håndhæve forkøbsretten. De kan til gengæld håndtere, hvis der er fastsat en bod, hvis forkøbsretten ikke bliver overholdt, for det er et helt almindeligt økonomisk tab.
mvh. tina