Findes der regler for killingekøbere

For snart 30 år siden sagde en af vore gamle travtrænere at når han kom og foreslog at hingsten skulle kastreres svarede ejerne som om det var dem selv der skulle under kniven.
Den sætning har jeg tit taget frem og pudset for hvor havde han ret.

Jeg syntes i gør det samme som hestejerne. I forholder jer til hvordan det vil være hvis jeres opdrætter kom og tog katten med hjem. I stedet for at forholde jer til det urimelige eller rimelige i at køber kan fortryde handlen på grund af opdrætterens eller kattens opførsel men sælger kan ikke på grund af købers.
Ejendomsretten er altså ikke mere hellig end at den kan ændres hvis køber finder det for godt.

Men hele den danske lovgivning beror jo på, at har man købt og betalt en vare, så ejer man den.
At vi som opdrættere føler noget andet, har intet med lovgivning at gøre.

Så længe katte er at betragte som et TV, bliver de aldrig anderledes. I hvert fald ville jeg da undre mig, hvis Elgiganten stod her 1 måned efter købet og forlangte deres tv retur.

Der burde være to købelove, en for handel med “døde” ting og en for handel med levende dyr, men det har nok lange udsigter…
Jeg kan godt se det fra opdrætternes side, det må være frustrerende at skulle opfylde en masse krav, mens køberen kan gøre nøjagtig hvad der passer vedkommende.

[quote=Babette;344680]Nå. Vil du dermed påstå at en uvidende opdrætter som sælger killinger som efterfølgende måske ½-flere år senere viser sig at have en dødelig sygdom ikke kan bliver afkrævet erstatning? Det mener jeg ellers at læse i købeloven, blot køber kan bevise at killingen havde sygdommen inden den flyttede.

.[/quote]

Jamen…hvordan skal køber kunne bevise det :?

Ja… det undrede jeg mig også over, da jeg hørte om de første af den slags sager inden for heste. Men det har vist sig, at det åbenbart godt kan bevises - og endnu mere skræmmende, så kan man åbenbart også holdes ansvarlig for sygdomme og fejl, som man ikke anede var der - og ikke havde nogen “almindelig” mulighed for at finde ud af var der på salgstidspunktet. Senest har jeg hørt om en avler, der blev dømt til at tage en hest tilbage og betale en halv million for “forplejning” i den periode, hvor hesten var solgt.

Nu er det jo nogle andre og noget mindre beløb inden for katte, da de ikke er så dyre i drift. Men uanset beløbets størrelse vil jeg altså give Babette ret i, at det er en helt urimelig usikkerhed at skulle have, når man sælger et dyr.

mvh. tina

Er I ikke søde og bruge mit eget navn, Krista. Babette er min kat og mit opdrætternavn.

Jamen…der er da ikke én eneste, der kalder dig Babette i denne tråd. :slight_smile:

[quote=taina;344847]Ja… det undrede jeg mig også over, da jeg hørte om de første af den slags sager inden for heste. Men det har vist sig, at det åbenbart godt kan bevises - og endnu mere skræmmende, så kan man åbenbart også holdes ansvarlig for sygdomme og fejl, som man ikke anede var der - og ikke havde nogen “almindelig” mulighed for at finde ud af var der på salgstidspunktet. Senest har jeg hørt om en avler, der blev dømt til at tage en hest tilbage og betale en halv million for “forplejning” i den periode, hvor hesten var solgt.

Nu er det jo nogle andre og noget mindre beløb inden for katte, da de ikke er så dyre i drift. Men uanset beløbets størrelse vil jeg altså give Babette ret i, at det er en helt urimelig usikkerhed at skulle have, når man sælger et dyr.

mvh. tina[/quote]

Psst Mona, se hvad jeg har highlightet:tihi:

Nu brugte jeg hverken kattenavn eller opdrætternavn, men såmænd bare brugernavnet (som så er det samme). Jeg plejer at prøve på at bruge brugernavn eller dele af det (når folk bruger helt navn som brugernavn), når jeg svarer nogen, fordi jeg selv synes, det er det mest gennemskuelige når man læser en tråd. Synes det er lidt underligt med et brugernavn, andre ikke må bruge - er det bare mig, der er lidt træt lige nu og ikke fatter en bønne?

mvh. tina

[quote=taina;344943]Nu brugte jeg hverken kattenavn eller opdrætternavn, men såmænd bare brugernavnet (som så er det samme). Jeg plejer at prøve på at bruge brugernavn eller dele af det (når folk bruger helt navn som brugernavn), når jeg svarer nogen, fordi jeg selv synes, det er det mest gennemskuelige når man læser en tråd. Synes det er lidt underligt med et brugernavn, andre ikke må bruge - er det bare mig, der er lidt træt lige nu og ikke fatter en bønne?

mvh. tina[/quote]

Jeg vil da helt klart - ligesom Krista - foretrække, at når jeg så tydeligt giver udtryk for mit eget navn, som jeg gør i min underskrift, så læser folk det også og bruger det, når de anser det for nødvendigt at enten tiltale mig eller omtale mig ved navn. Jeg hedder ikke Temple Bar i virkeligheden - det er mit brugernavn og mit katterinavn - men det har da ikke afholdt brugere fra at forkorte det til “Temple” :S

Nu er Babette jo et næsten helt almindeligt navn - det er Temple Bar ikke - ihvertfald ikke er hvor jeg kommer fra:-)

Nej, men der er brugere herinde, der insisterer på at tiltale mig med Temple Bar eller Temple - og det samme gælder for andre, der har ét brugernavn og et andet navn i virkeligheden (som de endda underskriver sig med).

Og jeg må bare erkende, at jeg ikke forstår hvorfor :S

[quote=Temple Bar;345068]Nej, men der er brugere herinde, der insisterer på at tiltale mig med Temple Bar eller Temple - og det samme gælder for andre, der har ét brugernavn og et andet navn i virkeligheden (som de endda underskriver sig med).

Og jeg må bare erkende, at jeg ikke forstår hvorfor :S[/quote]

Fordi, Mette, at hvis nu en anden Mette også havde deltaget i denne tråd, og jeg skrev til “Mette” - hvem ville det så være til? I min verden ville det være til den, der hedder Mette i brugernavnet, nemlig den anden - og så er forvirringen da total. Jeg går ud fra, at brugernavnet er unikt, og desuden står det i toppen af indlægget, så det er let som læser at søge tilbage og finde ud af, hvem det er, man svarer, hvis man er i tvivl eller har glemt det. Håber det hjælper på forståelsen :slight_smile:

mvh. tina

I tilfælde af at brugernavn og brugerens navn ikke er ens plejer jeg såmænd bare at skrive fx Mette/Temple Bar… det skulle gerne eliminere misforståelser, hvis andre Mette’r deltager i tråden :slight_smile:

Alternativt, hvis man direkte svarer en person, kan man bruge citér - og så burde der ikke være tvivl :slight_smile:

Det andet er IMO kun lettere for den, der skriver indlægget, men ikke lettere for dem, der skal læse indlægget og dem er der trods alt flest af :slight_smile:

Men nu er der vist tærsket nok langhalm på min holdning til det og den ændrer sig ikke alligevel, så jeg trækker mig planmæssigt tilbage igen.

jeg ville aldrig bruge navnet Krista medmindre jeg kendte dig,må indrømme at jeg ikke kigger så meget på underskriften men på brugernavnet.Måske man så skulle overveje at ændre sit brugernavn hvis ikke man vil kaldes det???:slight_smile: hilsen Nifol :slight_smile:

[quote=Temple Bar;345079]Alternativt, hvis man direkte svarer en person, kan man bruge citér - og så burde der ikke være tvivl :slight_smile:

Det andet er IMO kun lettere for den, der skriver indlægget, men ikke lettere for dem, der skal læse indlægget og dem er der trods alt flest af :slight_smile:

Men nu er der vist tærsket nok langhalm på min holdning til det og den ændrer sig ikke alligevel, så jeg trækker mig planmæssigt tilbage igen.[/quote]

Nu citerer jeg dig - dit navn er ingen steder! Vil det sige du forventer jeg går tilbage og kigger på din signatur? Det vil jeg så sige det gør jeg ikke - måske jeg ved hvad dit navn er - måske ved jeg det ikke.

Når i nu er færdige med at diskutere hvorvidt jeg skal hedde Babette eller Krista og hvorfor, syntes jeg vi skal vende tilbage til trådens reelle indhold.

På et andet fora læser jeg en tråd hvor x har spurgt, fået svar og tilsyneladende fået ukorrekte råd. Vedkommende er … sur over at alle der svarer ikke har dom for at det de skriver er rigtigt. Man svarer da kun når man er 100% sikker på at man har ret.

ja det gør vi vel alle, eller hvad!

Hvordan tror i personer med den holdning vil reagere ifald lile super dejlige Olfort viser sig at få en sygdom eller et angeb af f.eks øremider eller bliver alderdomssvækket og må tildyrlæge 10 år gammel?

Jeg gætter på at reaktionen bliver: Gid f… havde den upålidelige opdrætter der sagde at hun/han solgte en sund og rask kat. DE kunne i hvert fald godt have oplyst at Olfert ville få øremider som 5 årig og ?? som 10 årig.

I bedste fald får man en sur henvendelse og dårlig omtale hos købers venner og bekendte. I værste fald et krav om erstatning. Med købeloven i hånden?

[quote=Babette;345619]
På et andet fora læser jeg en tråd hvor x har spurgt, fået svar og tilsyneladende fået ukorrekte råd. Vedkommende er … sur over at alle der svarer ikke har dom for at det de skriver er rigtigt. Man svarer da kun når man er 100% sikker på at man har ret.

ja det gør vi vel alle, eller hvad!

Hvordan tror i personer med den holdning vil reagere ifald lile super dejlige Olfort viser sig at få en sygdom eller et angeb af f.eks øremider eller bliver alderdomssvækket og må tildyrlæge 10 år gammel?

Jeg gætter på at reaktionen bliver: Gid f… havde den upålidelige opdrætter der sagde at hun/han solgte en sund og rask kat. DE kunne i hvert fald godt have oplyst at Olfert ville få øremider som 5 årig og ?? som 10 årig.

I bedste fald får man en sur henvendelse og dårlig omtale hos købers venner og bekendte. I værste fald et krav om erstatning. Med købeloven i hånden?[/quote]

Hvor urimeligt det end måtte lyde, så tror jeg, at I som opdrættere må se i
øjnene, at jeres kunder desværre langt fra allesammen mener, at når de
har købt et levende væsen, så kan der - og vil der - støde forskellige
dårligdomme til i løbet af kattens liv.

Så opdrætterne vil få dårlig omtale, præcis som cykelhandleren, der sælger
en cykel, som ikke indfrier købers forventninger. Min teori er nok, at jo
flere penge folk har givet for en kat, jo mere “garanti” vil de forvente.

Bondemanden, der forærer en killing bort, vil formentlig aldrig høre en lyd,
hvis katten senere udvikler en eller anden sygdom, men når folk giver
penge for en kat, så bliver stamtavlen på snedig vis i købers øjne
forvandlet til en form for garantibevis.

Det kan vel heller ikke helt udelukkes, at i og med sælger som oftest
skriver i salgskontrakten, at h*n som opdrætter skal orienteres om kattens
sygdomme gennem hele dens liv, at den ikke må videresælges uden
sælgers samtykke, at den skal det ene og det andet - alt sammen noget
sælger skriver for at beskytte katten - kan medføre, at det fra købers
synsvinkel tolkes derhen, at sælger ikke rigtig har sluppet katten og
dermed også må tage sin del af ansvaret.

Det vil sige at i syntes at når man sælger katte eller dyr i det hele taget så må køber sige alt om en, forlange alt af en, kræve alt af en og forlange at sælger bare retter ind til højre? for man sælger jo levende væsener. Husk vi snakker ikke om sager med vanrygt og salg af syge dyr hvor dyrlægen vil medicinerer hvis katten var bragt til dyrlæge og ikke til ny ejer.