Synes du, jeg skrev det så unuanceret?
Næ, du har jo svaret. Men det overrasker mig at ingen giver mig uforbeholdent ret.
Jeg tror, at købere af killinger er lige så forskellige som købere af cykler.
Derfor vil opdrætterne også rende ind i folk, der har den adfærd, du be-
skriver. Jeg synes ikke, adfærden er i orden, jeg tror bare, at I alle på
et eller andet tidspunkt vil møde den.
Hvorfor skulle killingekøbere være anderledes end andre forbrugere?
Jamen, jeg kan da sagtens give dig uforbeholdent ret. Det er ikke i orden
at svine opdrætteres rygte til, fordi katten på et eller andet tidspunkt ikke
er fit for fight eller lægger sig til at dø af træthed.
Men hvad vil du bruge den tilkendegivelse til? Det ændrer jo ikke på
virkeligheden - at du møder den “dårlige” købere, og det må man da
forholde sig til.
Jeg vil derhen hvor al god diskussion ender. Man får udviddet sin horisont, får måske set nogle synspunkter/vinkler som man ikke selv kunne få øje på og frem for alt rykket sig meningsmæssigt. Hvilken vej er jo individuelt.
Jamen, så lad mig spørge lidt til det med kontrakten, som jeg var inde på.
Kunne der være en sammenhæng mellem det, som opdrætterne skriver i
kontrakten, og købers forventninger til opdrætters engagement i kattens
liv fremover?
Det mener jeg ikke, at der er nogen herinde, der giver udtryk for.
Det ville da være særdeles barnligt…
Det har jeg ikke set nogen give udtryk for :?
Men jeg forstår ikke rigtig, hvor du vil hen med denne debat?
Købere er vel lige så forskellige som opdrætterne. Og vi ved alle, der findes både gode og dårlige opdrættere.
[quote=Babette;345619]
Hvordan tror i personer med den holdning vil reagere ifald lile super dejlige Olfort viser sig at få en sygdom eller et angeb af f.eks øremider eller bliver alderdomssvækket og må tildyrlæge 10 år gammel?
Jeg gætter på at reaktionen bliver: Gid f… havde den upålidelige opdrætter der sagde at hun/han solgte en sund og rask kat. DE kunne i hvert fald godt have oplyst at Olfert ville få øremider som 5 årig og ?? som 10 årig.
I bedste fald får man en sur henvendelse og dårlig omtale hos købers venner og bekendte. I værste fald et krav om erstatning. Med købeloven i hånden?[/quote]
Hvis Olfert i en alder af ti år får øremider, så kan det vel umuligt være opdrætters skyld? Og mon ikke at købers egen dyrlæge vil være den første til at fortælle køber det?
Nøjagtig ligresom at køber vil få et vide, at en ti år gammel kat altså er ca 8 år for gammel i forhold til at bebrejde opdrætter noget som helst!
Køber af den type du her omtaler, kan ingen gardere sig helt imod . men med ordentlig og åben information allerede ved føærste intereserede henvendelse, kan en del misforståelser og fejlopfattelser undgås…
Man kan kalde det et “Informeret køb”…
Nemlig… og det bliver ikke bedre af at man på fora som fx KatteGale kan læse, at stamtavlen er en garanti for at du får en sund og rask XXrace…
Ja, det er den i de allerfleste tilfælde!!! I hvert fald sund og rask i salgsøjeblikket… Men hvad med de (grimme) sygdomme, som først viser sig senere i kattens liv?
Det er her at opdrætters viden, formidlingsevne og egen etik kommer til at spille en enorm rolle…
For hvis køber fx er orienteret om at der i XXrace ligger XXsygdom, som kan komme til udtryk i XXalder - men at det kun er sjældent og at opdrætter desuden tester for fænomenet eler i det mindste er opmærksom såfremt der ikke findes en test… Så er det min påstand, at man som opdrætter meget sjældent vil stå med disse meget vrede købere!
Det er jo ikke et spørgsmål om hvad vi synes!!!
At det er urimeligt kan vi vel godt blive enige om…
Men - så længe køber ikke ligefrem overtræder injurielovgivningen og har en sag i forhold til købelovens paragraffer, tja - så er det altså noget man som opdrætter må lære at leve med!
Jeg vælger ihvertfald selv mine købere - og det er ikke alle der henvender sig jeg sælger til. Jo, jo, jeg har taget fejl - ikke flere gange end jeg kan leve med det - og så har jeg lært af det.
[quote=Ann K;345801]Det er jo ikke et spørgsmål om hvad vi synes!!!
At det er urimeligt kan vi vel godt blive enige om…
Men - så længe køber ikke ligefrem overtræder injurielovgivningen og har en sag i forhold til købelovens paragraffer, tja - så er det altså noget man som opdrætter må lære at leve med![/quote]
jo det er vi jo ikke uenige om, men den købelov vi har idag er jeg ikke født med. Jeg syntes ikke den er ubetinget ok.
Jeg har handlet dyr både som køber og som sælger hele mit liv og har ikke haft problemer med det som en lov var nød til at udstikke regler for. Et køb er jo et køb og når jeg har betalt så er dyret mit og når jeg sælger er dyret ikke mit mere når ny ejer har betalt og så må jeg tage det sure med det søde.
[quote=Charlotte Oeh.;345685]Jeg tror, at købere af killinger er lige så forskellige som købere af cykler.
Derfor vil opdrætterne også rende ind i folk, der har den adfærd, du be-
skriver. Jeg synes ikke, adfærden er i orden, jeg tror bare, at I alle på
et eller andet tidspunkt vil møde den.
Hvorfor skulle killingekøbere være anderledes end andre forbrugere?[/quote]
Jeg har opdrættet og dermed også solgt katte i over 20 år. Jeg kan sige, at 90% eller flere af de “kunder” jeg har haft er skønne mennesker, meget forstående overfor at at katte er levende væsener og der KAN ske dem noget.
Men ind imellem så kommer man fejlagtigt til at sælge en kat til folk der simpelthen aldrig vil blive tilfredse uanset hvordan man forsøger at hjælpe dem eller hvilken service man giver.
Dem af os, der har eller arbejder i et område hvor vi har meget kundekontakt, ved at også her støder man på folk som jeg personligt kalder for “hysteriske”, den evige klager, den altid utilfredse…
Sådanne mennesker lever højt på at klage over alting, på altid at være utilfreds med andre mennesker og hvad de gør. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad man siger eller gør overfor sådanne mennesker -så bliver de aldrig tilfredse.
Som nogen af jer ved har jeg været så uheldig at sælge en kat til sådan en person for ikke så længe siden.
På mange måder har jeg medlidenhed med sådanne mennesker. For de kan jo aldrig nyde livet eller være glade, de er ofte ensomme ( andre mennesker kan normalt ikke holde dem ud ret længe) og det må jo være ret trist at være dem.
Sådanne folk kan være irriterende, men personligt har jeg lært at man simpelthen må lade være med at lade sig irritere. For så har de jo “vundet”.
Og heldigvis så er langt størstedelen af de mennesker man har kattekontakt med ikke bare søde men også FORNUFTIGE mennesker, som man bare er glad for at dele kat med. Jeg har netop i den sidste tid været på besøg hos mange der har kat fra mig for at levere en af mine voksne kastrater til dem ( jeg er ved at skære i antallet af katte), og det har jo været en skøn oplevelse at møde igen disse skønne mennesker og se de herlige, sunde, kælne og kærlige katte som jeg har opdrættet og som disse mennesker har passet så skønt og er så glade for.
Med alle de positive oplevelser så synes jeg at man simpelthen skal springe op og falde ned på de få sure tåber :høhø: der aldrig er tilfredse.
Men helt sikkert - hvis man kunne lave en speciel lov når det gælder salg/køb af levene væsener, hvor køber skriver under på at de er klar over og indstillet på at de løber en risiko når de overtager en levende væsen - så ville det være fint. Men jeg tvivler personligt på at det kan lade sig gøre.
Hvad jeg gerne ville have var hvis vi sammen kunne finde en kontrakt der sikrede opdrætter og kat lige så meget som købeloven idag sikrer køber.
Er der nogen der kender en god advokat der ville hjælpe os med det ?
Teresa
[quote=Teresa Guldager;346131]Jeg har opdrættet og dermed også solgt katte i over 20 år. Jeg kan sige, at 90% eller flere af de “kunder” jeg har haft er skønne mennesker, meget forstående overfor at at katte er levende væsener og der KAN ske dem noget.
Men ind imellem så kommer man fejlagtigt til at sælge en kat til folk der simpelthen aldrig vil blive tilfredse uanset hvordan man forsøger at hjælpe dem eller hvilken service man giver.
Dem af os, der har eller arbejder i et område hvor vi har meget kundekontakt, ved at også her støder man på folk som jeg personligt kalder for “hysteriske”, den evige klager, den altid utilfredse…
Sådanne mennesker lever højt på at klage over alting, på altid at være utilfreds med andre mennesker og hvad de gør. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad man siger eller gør overfor sådanne mennesker -så bliver de aldrig tilfredse.
Som nogen af jer ved har jeg været så uheldig at sælge en kat til sådan en person for ikke så længe siden.
På mange måder har jeg medlidenhed med sådanne mennesker. For de kan jo aldrig nyde livet eller være glade, de er ofte ensomme ( andre mennesker kan normalt ikke holde dem ud ret længe) og det må jo være ret trist at være dem.
Sådanne folk kan være irriterende, men personligt har jeg lært at man simpelthen må lade være med at lade sig irritere. For så har de jo “vundet”.
Og heldigvis så er langt størstedelen af de mennesker man har kattekontakt med ikke bare søde men også FORNUFTIGE mennesker, som man bare er glad for at dele kat med. Jeg har netop i den sidste tid været på besøg hos mange der har kat fra mig for at levere en af mine voksne kastrater til dem ( jeg er ved at skære i antallet af katte), og det har jo været en skøn oplevelse at møde igen disse skønne mennesker og se de herlige, sunde, kælne og kærlige katte som jeg har opdrættet og som disse mennesker har passet så skønt og er så glade for.
Med alle de positive oplevelser så synes jeg at man simpelthen skal springe op og falde ned på de få sure tåber :høhø: der aldrig er tilfredse.
Men helt sikkert - hvis man kunne lave en speciel lov når det gælder salg/køb af levene væsener, hvor køber skriver under på at de er klar over og indstillet på at de løber en risiko når de overtager en levende væsen - så ville det være fint. Men jeg tvivler personligt på at det kan lade sig gøre.
Hvad jeg gerne ville have var hvis vi sammen kunne finde en kontrakt der sikrede opdrætter og kat lige så meget som købeloven idag sikrer køber.
Er der nogen der kender en god advokat der ville hjælpe os med det ?
Teresa[/quote]
Tak for dit lange og gode svar 
Og jeg synes, at du har fat i noget helt
rigtigt, nemlig at fokusere på alle de gode oplevelser med “almindelige”
mennesker, og så i øvrigt prøve at ignorere - og det, forstår jeg sagtens,
kan være rigtig svært - de “hysteriske” klagere.
Nu har jeg læst denne lange tråd, hold da op i er flittige skribenter 
Det jeg vil sige er at jeg på intet tidspunkt har tænkt tanken at det er opdrætters skyld at Victoria er syg. Efter 11 år som kat med et helbred som en jernhest kan jeg da ikke blame opdrætter
Tilgengæld vil jeg gerne slå alle mine opdrættere i hovedet, de har succeded i at lave nogle katte som er utrolig sociale og nærmest har hundeadfærd med hensyn til at være med overalt. Kan jeg klage over det :høhø:
Tak for mine utrolig sociale misser, jeres arbejde kunne ikke være bedre 
[quote=Teresa Guldager;346131]Jeg har opdrættet og dermed også solgt katte i over 20 år. Jeg kan sige, at 90% eller flere af de “kunder” jeg har haft er skønne mennesker, meget forstående overfor at at katte er levende væsener og der KAN ske dem noget.
Men ind imellem så kommer man fejlagtigt til at sælge en kat til folk der simpelthen aldrig vil blive tilfredse uanset hvordan man forsøger at hjælpe dem eller hvilken service man giver.
Dem af os, der har eller arbejder i et område hvor vi har meget kundekontakt, ved at også her støder man på folk som jeg personligt kalder for “hysteriske”, den evige klager, den altid utilfredse…
Sådanne mennesker lever højt på at klage over alting, på altid at være utilfreds med andre mennesker og hvad de gør. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad man siger eller gør overfor sådanne mennesker -så bliver de aldrig tilfredse.
Som nogen af jer ved har jeg været så uheldig at sælge en kat til sådan en person for ikke så længe siden.
På mange måder har jeg medlidenhed med sådanne mennesker. For de kan jo aldrig nyde livet eller være glade, de er ofte ensomme ( andre mennesker kan normalt ikke holde dem ud ret længe) og det må jo være ret trist at være dem.
Sådanne folk kan være irriterende, men personligt har jeg lært at man simpelthen må lade være med at lade sig irritere. For så har de jo “vundet”.
Og heldigvis så er langt størstedelen af de mennesker man har kattekontakt med ikke bare søde men også FORNUFTIGE mennesker, som man bare er glad for at dele kat med. Jeg har netop i den sidste tid været på besøg hos mange der har kat fra mig for at levere en af mine voksne kastrater til dem ( jeg er ved at skære i antallet af katte), og det har jo været en skøn oplevelse at møde igen disse skønne mennesker og se de herlige, sunde, kælne og kærlige katte som jeg har opdrættet og som disse mennesker har passet så skønt og er så glade for.
Med alle de positive oplevelser så synes jeg at man simpelthen skal springe op og falde ned på de få sure tåber :høhø: der aldrig er tilfredse.
Men helt sikkert - hvis man kunne lave en speciel lov når det gælder salg/køb af levene væsener, hvor køber skriver under på at de er klar over og indstillet på at de løber en risiko når de overtager en levende væsen - så ville det være fint. Men jeg tvivler personligt på at det kan lade sig gøre.
Hvad jeg gerne ville have var hvis vi sammen kunne finde en kontrakt der sikrede opdrætter og kat lige så meget som købeloven idag sikrer køber.
Er der nogen der kender en god advokat der ville hjælpe os med det ?
Teresa[/quote]
Hej Teresa,
Jeg har læst dit indlæg og kan regne ud, at det er mig du omtaler.
Fordi jeg ikke vil slette sandheden om dig i min blog vælger du, at prøve at nedgøre mig på dette forum.
I sidste ende er det vist dig selv du beskriver i dit indlæg.
Hvor mange opdrættere fodrer mon en 19 uger gammel sund og rask killing med Iams Hairball? Der var nok en god grund til at Lilli KUN måtte få Iams Hairball som du havde med.
Jeg vil gerne høre om der sidder nogen herinde der synes det er i orden at en opdrætter bevidst lyver overfor køber om kattens sundhedstilstand og laver dokumentfalsk ved selv at indskrive datoer i sundhedsbogen.
Hvis der skulle sidde nogen herinde som ikke synes det er ok så velkommen til de unormale, stakkels og ensomme brokkehoveders klub!
[quote=Roses mor;346373]Hej Teresa,
Jeg har læst dit indlæg og kan regne ud, at det er mig du omtaler.
Fordi jeg ikke vil slette sandheden om dig i min blog vælger du, at prøve at nedgøre mig på dette forum.
I sidste ende er det vist dig selv du beskriver i dit indlæg.
Hvor mange opdrættere fodrer mon en 19 uger gammel sund og rask killing med Iams Hairball? Der var nok en god grund til at Lilli KUN måtte få Iams Hairball som du havde med.
Jeg vil gerne høre om der sidder nogen herinde der synes det er i orden at en opdrætter bevidst lyver overfor køber om kattens sundhedstilstand og laver dokumentfalsk ved selv at indskrive datoer i sundhedsbogen.
Hvis der skulle sidde nogen herinde som ikke synes det er ok så velkommen til de unormale, stakkels og ensomme brokkehoveders klub![/quote]
Hvad laver du egentlig herinde, når du synes, at KatteGale er så forfærdeligt et sted? - Det skriver du jo i din blog, at det er.
Teresa Guldager og Roses Mor, tag den venligst på PB eller email. Kattegale ønsker ikke jeres personlige stridigheder på åbent forum.
Respekteres dette ikke vil der blive givet advarsler ifølge kattegales regler.
Nu er Roses mor jo langt fra den eneste, der er kommet retur til Kattegale, så jeg synes hun skal være velkommen her ligesom alle andre.
Til gengæld synes jeg både Teresa og Roses Mor bør holde deres små stikpiller væk fra trådene.
Hold da op hvor er diskutionen mellem Roses mor og Teresa Guldager dog ved at blive træls at høre på :S
Ja undskyld mig :S
[quote=Vivi_Fletcher;346377]Nu er Roses mor jo langt fra den eneste, der er kommet retur til Kattegale, så jeg synes hun skal være velkommen her ligesom alle andre.
Til gengæld synes jeg både Teresa og Roses Mor bør holde deres små stikpiller væk fra trådene.[/quote]
Jeg kan da undre mig over, at hun på sin blog udpensler detaljeret, hvor forfærdelige alle er på kattegale, men alligevel vælger hun at opretholde sit medlemsskab herinde? Med det ene formål at svine opdættere til og i særdeleshed at svine Terese til - det synes jeg er p****usmageligt!