De gange jeg har har haft katte der tabte sig, og hvor hverken undersøgelser eller blodprøver viste noget, var det desværre kræft.
Ja. Det er også det, jeg kan være bange for.
Hvordan fik I stillet diagnosen?
Første gang for mange år side med Hannibal, der var min dyrlæge overbevist om det var kræft, men da ingen af prøverne viste det, kunne hun ikke gøre mere, og hun gjorde meget! Min kat var 13 år på det tidspunkt, og ved at være gammel, så det eneste vi ikke forsøgte, var at åbne ham og se om dyrlægen kunne finde noget, da en sådan operation kunne blive det der så tog livet af ham. Så hun gav mig besked på hvad jeg skulle være opmærksom på, i hans tilfælde om hans luftveje blev påvirket, og så fik han lov til at leve indtil han viste tegn på at nu påvirkede det ham. Han levede et halvt år mere, fra det sidste dyrlægebesøg, og han vidste selv den var gal, for det sidste halve år forlod han ikke vores have når han var ude (han var fritløber og vi boede lige op af en skov). Han blev aflivet hjemme i min seng, og kom her fra på den bedst tænkelig måde.
Emina som døde i 2021, havde jeg også til dyrlægen flere gange, men også uden nogen af prøverne viste noget. En dag var hun så pludselig hævet på den ene kind, jeg troede det var en tandbyld, det havde hun nemlig haft før og lignede det. Så afsted til dyrlægen, som desværre måtte sige at det var kræft. Hun var 12 år på det tidspunkt, og havde så mindst været syg i et års tid, at dømme ud fra vægttabet, og nok længere jo. Hun blev aflivet samme dag hos dyrlægen, da jeg ikke ville lade hende gå med det længere, nu jeg med sikkerhed vidste hvad det var. Jeg havde hele tiden haft mistanke om kræft, men svært at vide om min mavefornemmelse var rigtig, eller jeg lod mig påvirke af at jeg mistede Hannibal til kræft, og ingen af prøverne viste noget, desværre havde jeg så ret. Begge mine spiste også fint det meste af tiden, men tabte sig alligevel.
Men det er min erfaring, og jo absolut ikke sikkert det er det Finn fejler, men det ligner jo desværre det jeg var igennem med mine to. Jeg for det ikke er tilfældet med Finn, og at I snart finder ud af hvad det er, og det er noget der ikke forhindre ham i at leve mange år endnu!
Tusinde tak for dit svar.
Tænker tænder også er tjekket? Har I prøvet smertestillende?
Det kan omvendt vise om der er smerter - hvis de ændre adfærd når de er smertedækket.
Hvorfor kan han ikke tåle bedøvelse?
Det er bekymrende når de taber sig på den måde
Her hos os har det også været kræft, når de har tabt sig uden vi har kunne finde årsagen.
Ifølge min dyrlæge, så er kræft hos kat svært at fastslå, da det ikke bonger ud i blodprøver, lige som hos mennesker.
I vores FIP linjer, har vi desværre haft flere med kræft. Kun en hor den var synlig under tungen.
Med Finn oplevede vi at han efter længere tid ikke brød sig om berøring omkring hovedet, vi bad om et røntgenbillede, som viste at hele hans kæbeparti lignede en blomkål (tænder og tandkød var så fine)
Vi valgt at ligge ham til at sove samme dag
Virkelig god information, tak. Det vidste jeg ikke, men så forstår jeg bedre at jeg var turen igennem to gange, uden det blev opdaget i tide, jeg syntes jo at jeg gjorde hvad jeg kunne for at få mine katte undersøgt, og alligevel viste prøverne intet. Første gang mistænkte dyrlægen jo så selv kræft, men anden gang synes jeg ikke rigtig de mente andet end det nok bare var ændret madvaner fordi katten var blevet ældre, hvilket jo også kan ske, men min mavefornemmelse sagde kræft.
Samme her, de tilfælde jeg kender med vægttab der ikke kan findes forklaring på har diagnosen (når katten kom længere i forløbet) også været kræft. Desværre
Samme her. Gårdmissen havde virkelig pæne blodprøver og 14 dage senere var det slut pga kræft.
Jeg håber dog, at det er noget andet og behandlingsmuligt for Finn
Ja, tænderne er også udelukket. Finn har haft FORL og har derfor kun de fire hjørnetænder tilbage… Og som skrevet spiser han stadig godt.
Mht. smerter, så har har vi prøvet at smertedække ham med Loxicom over nogle dage. Det gjorde hverken fra eller til.
Mht. bedøvelse, så har Finn fint tålt bedøvelse førhen, men vores dyrlæger er ikke meget for at bedøve en undervægtig, evt. syg kat. Simpelthen fordi vi jo ikke vil risikere at han får det værre (eller at systemet står helt af som følge af narkosen). Det vil de selvfølgelig nødigt udsætte Finn for. Særligt fordi det slet ikke er sikkert, at de kan finde nålen i høstakken.
Tusinde tak for alle jeres svar. Jeg håber selvfølgelig ikke, at det står så galt til med min Finn, men jeg er glad for at kunne trække på jeres erfaringer. Tak.
Vores primære dyrlæge ringede tidligere i dag, for at høre status på Finn. Vi er simpelthen så heldige med dem. Desværre kunne jeg ikke berette om de store ændringer. Birnyrebarkhormonet har øget Finns spise- og drikkelyst lidt, men over weekenden synes jeg på den anden side at Finn er begyndt at være lidt mindre fræk og aktiv. Det er marginaler vi taler om, men alligevel…
Dyrlægen lader i øvrigt til også at være frustreret over, at vi ikke kan påvise en direkte diagnose, og han vil gerne se Finn igen sidst på ugen. Vi håber fortsat på at vi finder en løsning.
Tak for at opdatere os med hvordan det går med ham. Forsat masser af her fra.
Husker jeg rigtigt at han blev opereret i tarmen?
Hvis man er tarm syg, så kan man have svært ved at optage næringsstoffer.
Jeg ved ikke om det kan være det, men nu smider jeg det bare op i luften.
Du har ret; Finn blev opereret for tarmvagination for 5 år siden, da han lige var fyldt 1 år. Det burde egentlig ikke give problemer så mange år efter, men dyrlægen har også det med i betragtning, for måske?
Det var en god bold og vigtig viden også for mig, ja alle jo men skulle det være årsagen, så kan det jo i høj grad være noget jeg skal være opmærksom på fremover.
Cattituden har Finn heldigvis ikke tabt. Han har altid været katten med de tusinde udtryk. Og altid med mad om munden og på snuden.
Jeg kender ingen kat, der i den grad udstråler “I’ll make you an offer you can’t refuse”
Han er fantastisk
Finn har været til dyrlæge igen i dag. Stadig uden at der kunne findes en årsag til hans vægttab. Vi er alle mystificerede og frustrerede. Vægten i dag sagde 3875 gram. Under endnu en grundig ‘æltning’ af Finns krop bemærkede dyrlægen at han kunne mærke et hårdt stykke ved tarmen. Det kan være noget (fremmedlegeme? Cancer?) eller det kan være arvæv fra operationen for 5 år siden…?
Finn får fortsat binyrebarkhormon, og dyrlægen tilføjede antibiotika og specialkost. Førstnævnte som langtidsvirkende indsprøjtning og sidstnævnte som både våd- og tørkost. Begge dele er dog - ifølge patienten - fuldstændigt uspiseligt.
Vi aftalte med dyrlægen at vi skal tales ved i næste uge igen. Hvis der ikke er nogen bedring, forslår dyrlægen at vi simpelthen åbner ham op for at kikke på tarm, nyrer, lever m.v.
Jeg ved ikke… Jeg synes, at det er så svært bære det.
Det er en enormt svært situation at være i.
Hvis dyrlægen kan mærke noget i tarmen, kan det godt være en god ide at åbne, hvis man er nået dertil at der ikke er andre muligheder.