Ja præcis
2 Synes om
Tusinde tak for dit input. Det vil jeg tage med til dyrlægen når vi skal forbi igen i morgen eller torsdag. 
5 Synes om
Hvordan går det med Finn?
4 Synes om
Tak fordi du spørger. Svaret er; fremad. 
Vi ved stadig ikke hvad der grundlæggende er galt, men kombinationen af antibiotika, smertestillende og ny lækker tørkost synes at virke. I hvert fald har han taget ca. 400 gram på og hans adfærd er så småt ved at blive Finn’sk igen. 
Jeg nuppede billederne her af ham efter middagsmaden i dag. Møgbeskidt og snasket efter både søvn og mad, men dejlig og insisterende og meget, meget typisk Finn. 
31 Synes om
Fantastisk opdatering
for at han fortsætter i den retning
4 Synes om
Sikke en dejligt opdatering og læse, jeg bliver helt glad helt ind i hjertet 
2 Synes om
Det går desværre ned ad bakke for Finn igen. 
Da vi, efter aftale med dyrlægen, stoppede med at give Finn smertestillende (loxicom) vendte den forsigtige fremgang straks, og han har nu tabt sig igen.
Min ulykkelige, grimme mavefornemmelse siger mig, at den er helt gal. 
Hvordan har I der har haft katte med cancer fået dem diagnosticeret?
Finn er nu tilbage på smertestillende, og har endnu en tid hos dyrlægen i morgen. Han har stadig glimt i øjet, men han ser frygtelig ud.
17 Synes om
1 Synes om
1 Synes om
1 Synes om
1 Synes om
Det er ikke ok Finn. 
1 Synes om
1 Synes om
Manses forløb var jo meget kort og akut, og diagnosen gik først på nyrene - jeg opdagede knuden, som dyrlægen konstaterede var malign.
En tidligere kat startede med at tabe sig, uden andre symptomer - hun gik så pludselig fra maden og virkede syg/træt, og her konstaterede dyrlæge ved palpering svulsten i bughulen.
Så nok ikke til megen hjælp i jeres tilfælde - alt det bedste til Finn og jer. 
4 Synes om
Det er jeg godt nok ked af at høre 
Jeg har - heldigvis - ikke nogen erfaringer med cancer at bidrage med, men jeg håber stadig det bedste for søde Finn
1 Synes om
Åååh Finn dog.
1 Synes om
Årh fandens også.
Den første, Pelka, kunne mærkes 
Dream havde væske i maven, men ellers ok og glad, hun så bare højgravid ud. Men vidste godt det var skidt, uanset hvorfor. De scannede hende. Det kunne man uden de helt store problemer. Der kunne de se “noget” flere steder.
Ingen grund til biopsier osv for prognose var jo håbløs.
Så vi gav hende fred.
Sidste desperat input. Kan det være hans galdeblære?
Muffin røg jo ind akut i januar med både galde og bugspytkirtel. Behandling (antibiotika, kvalme stillende og morfin) virkede og en uge, så var han kæk. Indtil her for 10 dage siden, hvor han igen begyndte at spise for lidt, være pjevset og have blød mave.
Dyrlægen sagde at galdeblæren ser de indimellem blive kronisk. Nu får han binyrebarkhormon fast. 3 dage og så er maven fast igen og han spiser.
5 Synes om
Hvor er det trist, ville ønske jeg kunne hjælpe med noget brugbart. Kom nu Finn!
Må også erkende at jeg umiddelbart tænker over i noget canceragtigt baseret på det du skriver. Det at han taber sig som beskrevet kombineret med at der kan ses et eller andet ved tarmen taler ind i en cancerdiagnose
Men på den anden side så lyder det også til at den nylige antibiotika i kombi med binyrebarkhormon og loxicom har haft nogen effekt? Fordi du skriver nu han ikke er på det smertestillende mere så gik det den forkerte vej igen.
Det kan være svært at vide om det er den smertestillende effekt eller anti-inflammatoriske virkning af loxicom’en der er årsag til at det går den anden vej. Hvis det er en cancer så kan den godt sidde og trykke og gøre ondt. På den anden side, hvis der sidder et eller andet der reagerer på antibiotikaen, binyrebarkhormonen og antiinflammatoriske fra loxikom, noget bakterielt. Er der stadigvæk ingenting i hans blodprøver overhovedet? Jeg tænker noget der kunne indikere noget langvarigt og kronisk?
Det er jo dig der kender katten bedst, hvis dyrlægen kan mærke at det der “noget” ved tarmen er der stadigvæk, så kunne man forvente det var vokset hvis det var en cancer. Jeg ved godt at en CT-skanning er møghamrende dyr, men hvis der er noget forsikring ind over, ville den måske være at foretrække til en start frem for at åbne ham op og risikere at han ikke kan komme sig over en operation når han i forvejen er så småtspisende, for det vil nok ikke blive bedre af en operation (i hvert fald i starten). Hvis der ved en gennemmærkning er noget der føles større og det er cancer er der måske heller ikke nogen grund til at åbne ham op. Åh jeg synes den er svær, ville ønske jeg kunne hjælpe mere end jeg kan Forstår din frustrastion så meget.
Har I prøvet om I kan lokke Virbacs Nutriplus gel i ham? Den er højkoncentreret og kan holde dem kørende ift. ikke at gå helt i stå i mave-tarm systemet. Det er så klistret at man kan tørre en klat af i munden på dem flere gange i løbet af dagen.
Jeg antager at I har prøvet appetitstimulerende og kvalmestillende til ham? Det kan være sådan en lidt selvforstærkende effekt hvis man ikke er sulten, og hvis man ikke har spist i lang tid så syne jeg ikke nødvendigvis det kommer igen af sig selv uden hjælp. Men igen, hvis der foregår noget skidt derinde og det sidder og trykker på hans tarme uanset om det er en cancer eller noget infektionsagtigt, så er det ikke sikkert at det vil hjælpe med appetitstimulerende og kvalmestillende midler.
Hepper og håber på det bedste
9 Synes om
Jeg har Abbie (hvid Maine Coon), som nu er 16,5 år. I november 2022 blev hun pludseligt akut meget dårlig, rapidt vægttab, og gik fra foder og vand. Hun responderede dog på prednisolon, og en ultralydsscanning af mavehulen, som min dyrlæge selv kan udføre på dyrehospitalet, viste forandringer i tyndtarmsvæggen foreneligt med tyndtarms lymfom (lymfekræft i tarmen), som også passede meget godt med de fremviste symptomer og det meget hurtige respons på prednisolon.
Der er aldrig stillet en diagnose med vævsbiopsi. Behandlingen har været palliativ, det er uhelbredeligt, men i det periode hvor hun har det godt på prednisolon, så ser vi an. Det går stille og roligt den forkerte vej, vi kører også nu på mere end 2 år på ganske høje doser prednisolon, og i løbet af de næste måneder når vi nok til vejs ende. Men i en lang periode kunne man slet ikke fornemme at hun var syg på behandlingen.
Kort forinden mistede jeg min MCO Harry Potter, 12 år gammel. Også meget hurtigt sygdomsforløb, rapidt vægttab og gik fra foderet. Blodprøver på ham viste pancreas lipase (bugspyt kirtel parameter) som var så høj at den var umålelig. Efterfølgende ultralyd, igen udført af min dyrlæge, viste store forandringer omkring den ene nyre, som også kunne palperes udefra. Vi var som sådan ikke udfra hvor dårlig han var, svære forandringer i blodprøver og det fundne på ultralyd ikke i tvivl om, at den var helt gal og formentligt noget cancer i mavehulen, muligt omkring nyren. Han fik fred.
Så en ultralydsscanning kan nogle gange være brugbar. Undersøgelsen er dog ikke bedre end den dyrlæge, som fører proben.
Det gør mig rigtigt ondt at læse, at Finn fortsat har det skidt.
Min erfaring er desværre også, at hurtigt utilsigtet vægttab, specielt når det er mere end 10 procent af legemsvægten, normalt ikke kommer uden at der er tilgrundliggende sygdomsmæssig årsag. Man kan desværre sagtens se at en kat, som reelt er dødsyg af cancer, til en start har fuldstændigt normale blodprøver. Jeg ville være betænkelig ved at tillade at de åbner ham op i mavehulen, såfremt tanken blot er diagnostik. For hvad vil de så gøre når de står under operationen? Behandlet eller ikke behandle? Hvad er prognosen? Det kan være nogle meget hurtige beslutninger, som skal tage i løbet af splitsekunder, også fra ejer side, i en sådan situation.
Kunne de ikke have mulighed for at lave en ultralydsscanning af mavehulen? Det kunne jo være at den gav noget information, så I ikke fortsat blot famler i blinde.
Mange tanker.
7 Synes om
Mange tak for jeres svar. Jeg er ufattelig træt i dag, men jeg vil forsøge at skrive en kort opdatering og svare.
Finn var hos dyrlægen igen i går. Vægten sagde kun 3.8 kg.
Ved en ny undersøgelse (med hænderne) kunne dyrlægen ikke længere mærke noget ved tarmen. Hans afføring er da også fin og rigelig. Han spiser fortsat godt, dog noget mere selektivt.
Blodprøverne viste at hans levertal er lidt forhøjede, men intet stikker virkelig ud. Dyrlægen mente også at kunne udelukke bugspytkirtel og galdeblære.
Vi blev sendt hjem med smertestillende og appetitvækkende. Næste skridt er en helkropsscanning, men vi vil gerne have ham lidt op i vægt inden han skal bedøves, for at kunne blive scannet.
Operationen i bughulen er taget af bordet. Det giver ikke længere mening.
19 Synes om