Foderallergi

Hihi, jeg ligger så ikke ved siden af vores it-nørd, men udbyderen kan jo godt bare indskrive den TXT-linje: v=spf1 ip4:(efterfulgt af den IP-adresse, der er relevant for jer) ip4:(den anden IP-adresse, der er relevant for jer) -all
Det skal være uden parenteser.
Jeg aner ikke, hvorfor der skal to forskellige IP-adresser til, men det handler om udbyderens setup. Vores kan jo sagtens have en anden opsætning end jeres.

Put bare videre nu.

PS - denne gang fik jeg faktisk en email fra systemet …
PPS - ej kun RC, også Hill’s, men tak for fingerkrydseriet :smiley:

[QUOTE=lisehougaard;1297086]Hihi, jeg ligger så ikke ved siden af vores it-nørd, men udbyderen kan jo godt bare indskrive den TXT-linje: v=spf1 ip4:(efterfulgt af den IP-adresse, der er relevant for jer) ip4:(den anden IP-adresse, der er relevant for jer) -all
Det skal være uden parenteser.
Jeg aner ikke, hvorfor der skal to forskellige IP-adresser til, men det handler om udbyderens setup. Vores kan jo sagtens have en anden opsætning end jeres.

Put bare videre nu.

PS - denne gang fik jeg faktisk en email fra systemet …
PPS - ej kun RC, også Hill’s, men tak for fingerkrydseriet :D[/QUOTE]

Jeg havde dælme også været noget knotten, hvis du lå ved siden af ham :stuck_out_tongue:

Rune skulle have fået pillet ved koden nu, så mailsene kommer frem - måske i spam, men det kan han ikke helt styre :slight_smile: Noget med at nu kan mailprogrammer se, at mailen kommer fra KG, hvor det før lignede, at det var nogen den ville bilde modtageren ind… Fra hans side dog fortalt med lidt flere ord :tihi:

Hahaha, ja det kan vi ikke have noget af :wink:

Mails er kommet fint frem her og ligger ikke i spam. Nydeligt! Især gmail er sart overfor mails, der fx sendes via en server, der ikke hoster domænenavnet. Kan ikke huske de finere detaljer, men jeg kan godt leve et fuldt liv alligevel.
I øvrigt er de der sure smilies i TXT-linjen ikke noget, jeg vil ha’ skyld for - det er autoformatering, som jeg ikke lige var obs på. Men pyt, det har jo ikke nogen relevans nu.

Jeg ønsker dig en fortsat dejlig søndag.
Kh. Lise

If it ain´t broke, don´t fix it :wink: Hvis foderallergien falder til ro, så hold fast! Hvis hun så begynder at blive for tyk, så tag dig af det til den tid - men lige nu er den bedste plan at holde allergien i ro! Så kan du om lidt forsøge dig med noget andet foder af højere kvalitet, når der er helt ro på - hvis behovet er der. Men kig først på om hun trives, for hvis hun gør det så er det ikke sikkert du behøver at skifte igen. Katte kan leve stort set uden kulhydrat - de er ægte carnivor. Men man kan ikke fremstille foderkroketter uden at tilsætte stivelse i en eller anden form. “Kornfrit” betyder bare at der er en anden slags stivelse i; kartofler, ærter eller andet - men kulhydrater er der nu engang i det hele :slight_smile: (Folk har desværre fuldstændigt glemt hvorfor kornfrit vandt frem og tror derfor at det handler om sundhed - det gør det ikke)
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1297129]If it ain´t broke, don´t fix it :wink: Hvis foderallergien falder til ro, så hold fast! Hvis hun så begynder at blive for tyk, så tag dig af det til den tid - men lige nu er den bedste plan at holde allergien i ro! Så kan du om lidt forsøge dig med noget andet foder af højere kvalitet, når der er helt ro på - hvis behovet er der. Men kig først på om hun trives, for hvis hun gør det så er det ikke sikkert du behøver at skifte igen. Katte kan leve stort set uden kulhydrat - de er ægte carnivor. Men man kan ikke fremstille foderkroketter uden at tilsætte stivelse i en eller anden form. “Kornfrit” betyder bare at der er en anden slags stivelse i; kartofler, ærter eller andet - men kulhydrater er der nu engang i det hele :slight_smile: (Folk har desværre fuldstændigt glemt hvorfor kornfrit vandt frem og tror derfor at det handler om sundhed - det gør det ikke)
VH
Susanne[/QUOTE]

Jeg er helt enig med dig.

Men bliver lidt nysgerrig… Hvorfor vandt kornfrit frem? Troede bare det kom samtidigt med folk blev bange for gluten…

Kornfri bølgen i dyrefoder starter i virkeligheden for 9 år siden. I 2007 gik der noget helt galt i USA og Canada, hvor der pludselig blev rapporteret adskillige tilfælde af nyresvigt, der kunne hæftes sammen med foderet :frowning: En større skandale rullede ret hurtigt, da det viste sig at meget store mængder foder indeholdt kontamineret hvede fra en bestemt kinesisk eksportør! Det nye sort blev derfor meget hurtigt derefter at kunne reklamere med kornfrit produceret foder - et ganske forståeligt skridt, fordi forbrugerne selvfølgelig var blevet bange. Det ramte rigtigt mange mærker, også af de meget kendte, og jeg kan huske at jeg dengang talte med en IAMS /Eukanuba repræsentant der var riiiigtigt glad for at de ikke på noget tidspunkt havde anvendt kinesisk korn overhovedet. Derefter glemte folk lidt hvad oprindelsen til det var, og siden da er det bare smart at fodre kornfrit (uden at nogen rigtigt vil forklare hvad der er galt med korn); og så får kattene bare sine kulhydrater fra andre kilder i stedet :slight_smile: Men hverken kartofler, ris, majs, ærter eller andre kulhydrater er mere naturlige for katten end hvede er. Rent ernæringsmæssigt er det kejserens nye klæder :wink:
Man kan stadig google sig frem til rå mængder af gammelt info om det - her er et meget godt referat: 2007 pet food recalls - Wikipedia Senere igen gik det så udover kineserne selv med store mængder kontamineret modermælkserstatning til humant brug :frowning:
VH
Susanne

Enig enig enig! Lige nu giver du det i hvert fald 4-6 ugers ro, med mindre hun får tilbagefald. Og hvis hun stadig har det godt derefter, så sker der jo ikke noget ved, lige at trække vejret dybt, stadig lade hende blive på discount-foderet, og så lige overveje planen fremadrettet (vil du provokere, for at prøve at finde synderen, eller vil du prøve at introducere eet nyt foder af gangen, for at finde noget mere hun tåler, etc.).

Vedr. hvor hurtigt man kan se ændringer; det er noget individuelt. Og selvfølgelig klart nemmest uden medicin. Men der skulle altså kunne gå op til de her 4-6 uger, før det, som katten reagerer på, er ude af kroppen.

Hendes kradsning og sår (sådan nogle væskende nogen, eller selvfølgelig også sår pga. kradsning) kan sagtens være et symptom på foderallergi.
Men normalt forbinder man ikke opkast med foderallergi. Blot til info.

Krydsede fingre for, at discount-foderet lige nu er en løsning!

Dobbeltpost.

Ih, nu er det sket igen - jeg har ikke fået mails, der adviserede om indlæg. Jeg er meget ked af, at jeg først reagerer nu.

1000 tak for jeres fine indlæg; jeres råd har jeg tænkt mig at følge, hvis dyrlægen fastholder diagnosen foderallergi. Nu er nemlig alt i spil igen. Jeg måtte køre Tia til dyrlæge i dag (den NYE dyrlæge), for hun kastede op igen og igen og … Appetitten fejlede sådan set ikke noget, men så snart noget mad ramte maven, røg det op igen.
Dyrlægen valgte at beholde hende til i morgen. Der skal tages blodprøver for FIV og FeLV og kigges nærmere på maven. Hm, der var en ting mere, men det er lige tøffet ud af hukommelsen; jeg er nemlig helt flad, fordi staklen også kastede op i nat. Ét er, at man skal tørre op, herregud, et andet er, at man ligger og spekulerer på, hvad pokker det er med den stakkels kat. Byebye nattesøvn.
Åh, jeg synes simpelthen, det er så synd for den lille kat! Og nu ligger hun alene et fremmed sted, hvor der kommer nogen og gør alle mulige ting ved hende.

Uf, det skal jeg sg* ikke tænke på. Det var forresten rigtig fint at få at vide, hvorfor det er så fancy med kornfrit. Jeg havde helt andre forestillinger, godt nok vage, men tænkte da godt nok, at kornfrit måtte være sundere :slight_smile:

  • Ja, katte er glade kødædere, men pyt med kvaliteten af kosten, for lige nu handler det i hvert fald først og fremmest om, at hun overhovedet kan holde maden i sig.

Kh. Lise

Lise - Øv altså, det er jeg ked af at læse! God bedring med hende :kryds:

Tak. Ja, det er øv. Jeg håber inderligt, at der denne gang kommer en slags svar, så jeg ved, hvad pokker det er, vi døjer med. Det er også så underligt det hele, for Tias pels og hud er nydelig. Kun en enkelt gang har der været ‘hul’ på hende, og det var, da hun simpelthen kradsede en beskeden tot af i nakken. Så gik hun rundt der og så ud som om hun havde en lille midterskilning i nakken :wink:

Gad vide, om der er andre ting end allergi, der kan få en kat til at døje med kriblen over hele kroppen? I starten anså jeg det faktisk for psykisk, da hun er meget nervøst anlagt. Et par måneder brugte jeg Feliway dog uden effekt. Jeg prøvede også Cylkene - her kan jeg faktisk ikke huske, om der var effekt, men jeg ved, jeg tænkte, at det nok ikke var godt for hende at få i længden, omend ikke andet, så risikerer man vel, at produktets virkning aftager?

Min tanke lige nu er, om mon fysiske problemer i mave/tarm-systemet kan få en kat til at reagere med en diffus kløe? Foderallergi er selvfølgelig også fysisk, men jeg accepterer ikke, at en kat kan gå fra 100% at kunne tåle et givent foder til få timer senere at kaste op ti sekunder efter at selv samme foder er indtaget.

Ih, hvor jeg grubler og ih, hvor det ikke nytter noget. Jeg skal hente Tia sidst på formiddagen, og så må vi se, om dyrlægen har nogle svar til os.

Go’ weekend til alle!
Jeg får stadig ikke mails ved indlæg :frowning:

[QUOTE=lisehougaard;1297541]
Gad vide, om der er andre ting end allergi, der kan få en kat til at døje med kriblen over hele kroppen? I starten anså jeg det faktisk for psykisk, da hun er meget nervøst anlagt. Et par måneder brugte jeg Feliway dog uden effekt. Jeg prøvede også Cylkene - her kan jeg faktisk ikke huske, om der var effekt, men jeg ved, jeg tænkte, at det nok ikke var godt for hende at få i længden, omend ikke andet, så risikerer man vel, at produktets virkning aftager?[/QUOTE]

Zylkene er et naturligt udvundet enzym fra mælk, og det er på ingen måde skadeligt for hende at få, så det kan du godt blive ved med at give. Ligesom jeg heller aldrig har hørt om at effekten aftager for dem der oplever at det virker :slight_smile: Så er hun sensitiv så kan det være godt at prøve at give - men selvfølgelig ikke nu hvor du er ved at få styr på hendes allergi.

Min tanke lige nu er, om mon fysiske problemer i mave/tarm-systemet kan få en kat til at reagere med en diffus kløe? Foderallergi er selvfølgelig også fysisk, men jeg accepterer ikke, at en kat kan gå fra 100% at kunne tåle et givent foder til få timer senere at kaste op ti sekunder efter at selv samme foder er indtaget.

Jeg har ikke hørt om det, og det kan da godt være der. Muligheden er dog også at hun udover en foderallergi har en ubalance i tarmsystemet (bakterie eller andet), der gør det. Ligesom det nogle gange kan være noget så harmløst som en hårbolle der er svær at få passeret for katten. Uanset hvad, så rigtig god bedring :kryds:

Det kunne nok være en god ide at få taget blodprøver (hvis det ikke allerede er gjort) og få undersøgt hendes nyretal. Dårlig nyrefunktion kan både medføre kvalme og opkastninger med også hudkløe.

Jeg håber I finder problemet og dermed også en behandling som virker :kryds:

Godmorgen Eva K

Man skal ikke altid stave efter hukommelse - Zylkene er naturligvis med Z, tak for det :slight_smile: Også tak for info om, at virkningen ikke skulle aftage i effekt over tid. Når jeg ved noget mere om Tias tilstand, vil jeg overveje brugen af det igen.
Tjah, om hun har en bakterie? Jeg har på et tidspunkt givet hende Canikur på dyrlægens anbefaling, da Tia en enkelt dag havde diarré med lidt blod i. Efter da fik hun skånekost i et par måneder, men det var samtidig med Atopicaen, så effekt er uklar. Der har dog ikke været mere diarré; nærmere hård mave med sort afføring.
Mht. hårbolle spurgte jeg præcis om det igår ved den nye dyrlæge, for jeg ser nærmest aldrig en hårbolle i opkasten. Denne mente dog ikke, at det kunne være forklaringen, men jeg har nu alligevel tænkt på at give kattemalt. Er der ikke noget med, at katte synes, det smager dejligt?

1000 tak for ønsket om god bedring! Det er noget op ad bakke at skabe et godt liv for Tia, men vi kan jo ikke gøre andet end at forsøge.
Kh. Lise

Også godmorgen til dig, Churchtown

Jeg ved, at Tia får taget en blodprøve udover FIV/FeLV, men mener, det var noget med en kirtel i forb. med mave/tarm; hvilken har dog forputtet sig i glemslens store dam. Jeg fik så meget info samtidig med tiltagende bekymring igår, at jeg simpelthen ikke kan huske, om der blev snakket nyrer. Jeg følger op på det, når jeg henter hende lidt senere.

Jeg var ved dyrlægen den anden dag, hvor jeg talte med ham om kløe, og han nævnte vist noget med bugspytkirtlen, som kunne være årsagen? Eller var det skjoldbruskkirtlen? En af de to var det. Så det kan være en af dem, din dyrlæge har taget test for at se på.

Jeg har endnu ikke hørt om en kat, der ikke elsker kattemalt :slight_smile: De findes sikkert, men som en generel betragtning …

Godmorgen galath

JA, der var den - det er bugspytkirtlen, tak :slight_smile:
Dejligt at høre, at det er rigtigt, at katte (typisk?) er vilde med kattemalt. Tia er ikke så nem at proppe mærkelige ting i, og jeg har det virkelig dårligt med at skulle bruge magt.
Naboen har forøvrigt fortalt, at man kan tage benene til hjælp til at fixere katten, fordi man jo skal bruge den ene hånd til at åbne dens mund og den anden til at holde administrere produktet. Man kommer jo ikke udenom fra tid til anden at skulle gøre ting mod kattens vilje - det er jo til dens eget bedste.

[QUOTE=galath;1297568]

Jeg har endnu ikke hørt om en kat, der ikke elsker kattemalt :slight_smile: [/QUOTE]
Det gør du så nu … Bølle-Bjørn kan ikke udstå det stads :wink:

ja vi har så osse en kat, kaz som skulle vi skulle bruge store overbevisninger for at få ham til at smage på, selv den dag idag er det ikke hans store dille, han spiser det dog, men det er vist mest fordi så er der mindre til de andre, det er nu meget lidt han spiser af det

Hej Skattekat og Johnny

Ja så fik vi slået fast, at kattemalt ikke elskes af alle :wink:

For nuværende skal Tia dog heller ikke have det. Kosten står 100% på Hill’s dåse-I/D, for der er desværre problemer med bugspytkirtlen. Hvor galt det er, vides endnu ikke, for den udvidede test kan først tages, når det bliver hverdag.
Det kan desværre gøre ret ondt at have problemer med bugspytkirtlen, så det kan sagtens være årsag til hendes kløe. Det skulle derfor overhovedet ikke undre, hvis hun ikke har nogen som helst form for allergi. Tænk sig, at hun har skullet gå og døje med det i et år. Jeg håber virkelig ikke, hun har taget for meget skade af det.

PS: Hun har ikke FIV/FeLV :smiley: