…og det fortsætter. Førhen gik de bogligt svage elever måske tidligere ud
af skolen og tog sig en praktisk, håndværksmæssig uddannelse. I dag
stilles helt andre krav bogligt også til de mere praktisk orienterede fag. Det
er søreme ikke nemt, for de som har det svært i skolen!
[quote=birtheras;255211]Kan det tænkes at børn idag får meget mere sukker end godt er?
Det er den første umidelbare forskel jeg kommer til at tænke på. Da jeg var barn var sodavand og slik noget der hørte weekenden til.[/quote]
Sygdommen har intet med sukker at gøre.
Det er, som jeg skriver højere oppe en ubalance i hjernen.
Og det er en arvelig sygsom.
[quote=Natascha;255059]Jo, det ville jeg 
Sygdomme der ikke figurerer i min omgangskreds… Ja, dem gider jeg altså ikke spilde min tid på
Denne tråd er oprettet for at få en interessant og lærerig debat.
Jeg interesserer mig også for Kina; selvom jeg ikke har kinesere i min omgangskreds.
Plus alle de andre emner som interesserer mig, uden at jeg har aktier i dem…
Hvad kan vi bruge din oplysning til :?
Igen- læs hvad jeg skrev. Jeg har ingen steder skrevet, at der ingen børn er, som lider af ADHD og deres diagnose ikke er 5 potter pis værd, men at der er nogen børn, som får diagnosen uden, at fejle noget og det er imo forkert.
og den der med at man bare går til lægen og får en recept, den holder altså ikke helt, for børn kan ikke lyve sig til en diagnose. Voksne derimod har hjernekapacitet nok til at snøre systemet, men det er en helt anden snak. Og de eneste som det skader der, er jo dem selv.
Nej, børn lyver ikke for lægen- forældrene gør og det skader netop ikke dem selv. Tværtimod, for nu har deres barn en diagnose og så har forældrene ikke fejlet.
Der lægges ofte meget vægt på hvad forældre og eller pædagoger har, at sige om barnet uanset om det så passer eller ej.
Da vores yngste søn var 5 år og gik i børnehave, ville de ikke anbefale, at han kom i skole det år ( hvis han var født måneden før, var han jo skoleklar iflg. loven ) og hvorfor så ikke det: Jo, han var da helt sikkert ordblind. -what Hvorfor skulle han så være ordblind- jo, for det er hans far jo…
Anyway- sønnen er og har aldrig været ordblind.
[quote=Mona Jensen;255346][quote=Natascha;255059]Jo, det ville jeg
Sygdomme der ikke figurerer i min omgangskreds… Ja, dem gider jeg altså ikke spilde min tid på
Denne tråd er oprettet for at få en interessant og lærerig debat.
Jeg interesserer mig også for Kina; selvom jeg ikke har kinesere i min omgangskreds.
Plus alle de andre emner som interesserer mig, uden at jeg har aktier i dem…
Hvad kan vi bruge din oplysning til :?[/quote]
Det undre mig at du skal komme med sådanne kommentarer efter du har svaret på mit indlæg én gang. :S
Ja jeg ved da ikke hvad i kan bruge min oplysning til.
ALLE har ret til at deltage… Ingen tvinger jer til at læse mit indlæg.
[quote=Buffy;255357]Igen- læs hvad jeg skrev. Jeg har ingen steder skrevet, at der ingen børn er, som lider af ADHD og deres diagnose ikke er 5 potter pis værd, men at der er nogen børn, som får diagnosen uden, at fejle noget og det er imo forkert.
Nej, børn lyver ikke for lægen- forældrene gør og det skader netop ikke dem selv. Tværtimod, for nu har deres barn en diagnose og så har forældrene ikke fejlet.
Der lægges ofte meget vægt på hvad forældre og eller pædagoger har, at sige om barnet uanset om det så passer eller ej.
Da vores yngste søn var 5 år og gik i børnehave, ville de ikke anbefale, at han kom i skole det år ( hvis han var født måneden før, var han jo skoleklar iflg. loven ) og hvorfor så ikke det: Jo, han var da helt sikkert ordblind. -what Hvorfor skulle han så være ordblind- jo, for det er hans far jo…
Anyway- sønnen er og har aldrig været ordblind.[/quote]
Jeg forstår godt hvad du skriver, MEN hvem siger så at det ikke er mit barn som er fejl diagnostiseret ud af de børn du snakker om?? Forstår du hvad jeg mener?
Men jeg nægter at tro at så mange børn bliver stillet en diagnose uden at fejle noget, for med alle de instanser man skal igennem for at få den, tja så må man i min verden “falde” i systemet på et tidspunkt.
Nu ved jeg ikke specielt meget om adhd, men de test som min søn skulle igennem på egen hånd, uden min involveren, dem havde jeg ikke kunnet træne ham i på forhånd.
Og hvis vi så går ud fra at forældrene lyver, for at få en diagnose på sit barn, så ville det hele ramle med de svar barnet giver.
Og så vil jeg da lige oplyse at jeg ikke skyder efter dig, men da vi er af 2 forskellige holdninger, ja så kommer der jo en debat ud af emnet.
[quote=Natascha;255359][quote=Mona Jensen;255346]
Det undre mig at du skal komme med sådanne kommentarer efter du har svaret på mit indlæg én gang. :S
Ja jeg ved da ikke hvad i kan bruge min oplysning til.
ALLE har ret til at deltage… Ingen tvinger jer til at læse mit indlæg.[/quote]
Det er rigtigt Natascha, men der kommer ikke meget debat ud af en sådan udtalelse. Så virker det på mig, som om man bare skriver, for at skrive noget.
[quote=Mona Jensen;255344]Sygdommen har intet med sukker at gøre.
Det er, som jeg skriver højere oppe en ubalance i hjernen.
Og det er en arvelig sygsom.[/quote]
Hvad er årsagen til DAMP/ADHD?
Der er formentlig tale om adskillige, forskellige årsager, og derfor kan man ikke putte alle
med DAMP i den samme kasse. Der kan være sociale årsager, fx en dårligt fungerende familie, der kan være tale om så lette hjerneskader, at man ikke kan påvise dem ved en neurologisk undersøgelse, scanning eller andet, og der kan være tale om biokemiske forstyrrelser, blandt andet hjernens evne til at omsætte sukker.
Eventuelt en blanding af flere ting.
Resten af artiklen som er skrevet af Læge Carsten Vagn-Hansen kan du læse her
[quote=birtheras;255384]Hvad er årsagen til DAMP/ADHD?
Der er formentlig tale om adskillige, forskellige årsager, og derfor kan man ikke putte alle
med DAMP i den samme kasse. Der kan være sociale årsager, fx en dårligt fungerende familie, der kan være tale om så lette hjerneskader, at man ikke kan påvise dem ved en neurologisk undersøgelse, scanning eller andet, og der kan være tale om biokemiske forstyrrelser, blandt andet hjernens evne til at omsætte sukker.
Eventuelt en blanding af flere ting.
Resten af artiklen som er skrevet af Læge Carsten Vagn-Hansen kan du læse her[/quote]
Tak for dit indlæg,og for din fokus på ADHD som er en meget invalidrende sygdom,for de familier den rammer,for det er jo ikke kun barnet som rammes,men hele familien,og tit er en eller begge forældre også ramt.Jeg tror næppe at nogen forældre ønsker deres barn har ADHD det vist en anden sygdom kaldet munschausen by proxy,og jeg ville dælme blive harm,hvis nogen påstod,at det var mit ønske at have et handicappet barn,for at være interresant,jeg har ovenikøbet 2, samtidig en med svær epelepsi som kun kan behandles med voksen medicin,har jeg også selv påført ham det,og kun med det formål at få medicin,hvilket formål ville det tjene:?:?:?(det sidste er kommentar,til de indlæg,der beskriver at forældre ønsker,deres børn syge,ikke dig Mona)
Jeg har på et tidspunkt undervist om ADHD for nogle af mine kollegaer. Jeg har fået kendskab til sygdommen på forskellige måder, både i mit arbejde i børnepsykiatrien og så af mere personlig karakter. Det er langt og jeg håber I vil bære over med mig. Hvis I ikke gider læse det, så spring det bare over Er der nogen spørgsmål, må I endelig spørge. Jeg har en stor interesse i netop ADHD og det glæder mig, at mennesker som dig Mona frivilligt tager til foredrag for at få kendskab til sygdommen. Det vil gavne mange af de børn, som konstant lider under at de bare er “dårligt opdraget”
ADHD
Attention Deficit/ Hyperactivity Disorder
Forstyrrelser indenfor 3 kerneområder:
- Opmærksomhed
- Aktivitet
- Impulsitivitet
Ikke nogen ny diagnose, men tidligere primært opfattet som en tilstand, der kun berørte børn og unge. Nu øget fokus på ADHD hos voksne.
Diagnostiske kriterier for ADHD/Hyperkinetisk forstyrrelse
- Opmærksomhedsvanskeligheder.
- Hyperaktivitet
- Impulsivitet
- Begyndelsesalder før 7 år.
- Optræder i flere forskellige situationer (skole, hjem, ved den kliniske undersøgelse).
- Giver betydelige vanskeligheder socialt, skolemæssigt og erhvervsmæssigt.
- Skyldes ikke affektiv lidelse, angsttilstand eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Specificeret:
Kriterier for uopmærksomhed: - Sjusker eller overser detaljer i skolearbejde eller andre aktiviteter
- Har vanskeligheder ved at bevare koncentrationen om en opgave eller leg.
- Synes ikke at høre efter, hvad man siger.
- Har svært ved at organisere sit arbejde eller andre aktiviteter
- Undgår opgaver, som kræver længere tids koncentration, fx skolearbejde.
- Mister ofte ting, glemmer at tage ting med, som skal bruges i aktiviteter, herunder blyanter, bøger og tøj
- Distraheres let af det, der sker i omgivelserne
- Er glemsom i hverdagsaktiviteter.
Kriterier for hyperaktivitet: - Har ingen ro i hænder eller fødder eller sidder uroligt på stolen.
- Har svært ved at sidde stille og forlader sin plads
- Har ofte vanskeligt ved at lege eller arbejde stille og roligt
- Synes ofte at være i gang eller i fulde omdrejninger
- Snakker ofte overdrevent meget.
Kriterier for impulsitivitet: - Svarer ofte på spørgsmål, inden spørgsmålet er færdigstillet.
- Har ofte svært ved at vente på tur
- Afbryder og forstyrrer andre eller bryder ind i samtaler eller lege.
Historisk
Beskrevet tilbage i 1906. Videnskabsfolk beskrev afvigende adfærd med baggrund i manglende impulshæmning og beskrev som vigtige behandlingselementer frisk luft og sund kost samt struktur og forudsigelighed
I 1950’erne beskrevet som Minimal Brain Dysfunction som udtryk for erkendelsen af, at børnene havde perceptuelle vanskeligheder. I Norden anvendtes specielt betegnelsen DAMP (Deficits in Attention, Motor control and Perception).
Diagnosen
En klinisk diagnose, stilles på baggrund af observationer af barnets adfærd, hjemme, i skole- og fritidsaktiviteter.
Mindst 6 af symptomerne for uopmærksomhed og/eller 6 symptomer på hyperaktivitet og/eller impulsivitet skal være til stede i et sådant omfang, at de interfererer med barnets funktion og i øvrigt upassende for barnets alder og kognitive udviklingsniveau. Endvidere skal de optræde i forskellige situationer.
Mulige differentialdiagnoser er indlæringsvanskeligheder, utryghed pga. disharmoni i hjemmet, sociale vanskeligheder grundet gennemgribende udviklingsforstyrrelser mv.
Skal have været til stede inden 7-års alderen.
Hyppighed
Ca. 2-3 % af skolebørn har udtalte problemer i form af ADHD. I børnepopulationen ses langt flere drenge end piger, ca. 80 % drenge, i klinikken. I befolkningsundersøgelser finder man omkring 60 % drenge. Andelen af børn med ADHD blandt henviste børn i børnepsykiatrien i Danmark er øget de senere år og udgør nu ca. 12-14 % af samtlige henviste børn.
Hyppigheden af ADHD hos voksne er undersøgt i flere epidemiologiske studier, især i USA. De fleste undersøgelser tyder på hyppigheder ml. 2 og 5 %. For danske forhold vil det sige, mindst 100.000 voksne vil have ADHD, hvis man regner med en prævalens på ca. 2 %
Er hyppigheden stigende?
- Nok nærmere øget fokus på tilstanden – og nu også på voksne med ADHD.
Årsagerne til flere diagnosticerede børn med ADHD kan være flere.
- Øget fokus på tilstanden, bedre diagnostiske redskaber, samt en generel aftabuisering af børnepsykiatrien i Danmark
- Andre sociale faktorer kan også spille ind, ex. Den danske folkeskole har undergået stor forandring, hvad angår undervisningsform. I højere grad gruppebaseret med en større grad af medbestemmelse, krav om selvforvaltning og selvkontrol for børnene. Børn med ADHD-vanskeligheder – med de hertil knyttede vanskeligheder med at fastholde opmærksomhed, at orienterer sig i tid og rum – vil blive marginaliseret i en sådan undervisningsform og få brug for særlige pædagogiske særforanstaltninger.
- Formentlig parallel for voksne. Vi lever i et stadig mere komplekst samfund med generelt større krav til vores opmærksomhedsfunktion, fleksibilitet, ”omstillingsparathed”, forventninger om ”læring for livet” samt øget krav til boglige færdigheder og intellektuelt overblik i langt flere funktioner. Vi skal i nutidens samfund forholde os til en stor mængde af informationer, hvilket kan skabe problemer for mennesker, der har vanskeligheder med at filtrere irrelevante stimuli og informationer, lagre disse, fastholde fokus osv.
Årsagsforhold
ADHD en heterogen, adfærdsmæssig forstyrrelse med en multifaktoriel baggrund. Der er dokumentation for såvel genetiske som neuroanatomiske/neurokemiske/neurobiologiske og miljømæssige faktorer, som spiller ind på udviklingen og forløbet af ADHD. Meget tyder på, at ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i visse dele af hjernen.
Genetisk:
Tilstanden i de fleste tilfælde arveligt. Mest sandsynligt polygenetisk.
Familiestudier viser, at forældre til børn med diagnosticeret ADHD har to til otte gange større risiko for selv at have ADHD. Søskende til børn af voksne med diagnosticeret ADHD har en stærkt øget risiko for ADHD.
Tvillingestudier tilskriver genetiske faktorer omkring 80 % af årsagsforklaringen. Understreget af adoptionsstudier.
Neurobiologiske faktorer:
Såvel strukturelle som funktionelle studier af hjernen hos børn med ADHD tyder på en dysfunktion af den frontale del af cortex. Dette er et område, hvor avancerede mentale operationer styres og samordnes.
I den neurokemiske udforskning af ADHD haft fokus på det dopaminerge system i hjernen og fundet en abnormalitet i de frontale striatale forbindelser. Der er tale om en manglende hæmning af fronto-kortikal aktivitet på lavere striatale strukturer.
Ved hjerneskanninger af voksne med ADHD har man fundet en asymmetri af nucleus caudatus, formindskede højre basalganglier og formindsket højresidigt frontalområde. Ved PET-skanning har man dokumenteret præfrontale og præmotoriske forstyrrelser ved aktivering.
Miljømæssige faktorer:
Påvirkningen af hjernen før og efter fødslen kan spille en rolle for udvikling af symptomer. Påviste risikofaktorer under svangerskabet er brug af alkohol og tobak.
Hypoksi ved fødslen kan påføre barnet hjerneskader. Endvidere kan lav fødselsvægt i sig selv være en risikofaktor for udvikling af cerebral dysfunktion.
Psykosociale faktorer:
Intet tyder på, at ADHD skyldes psykologiske forhold. Men forhold i familien vil naturligvis have en kraftig indvirkning barnets udvikling.
Eksekutive funktioner
Studier af såvel børn som voksne med ADHD påpeger gennemgående vanskeligheder med eksekutive funktioner. De eksekutive funktioner er en samlet betegnelse for processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner og anses for at være en forudsætning for systematisk tænkning. Enhver form for problemløsning involverer disse funktioner. De gør det muligt at opnå vide om, hvad der skal til for at løse vanskelige situationer og de er generelt nødvendige for kompleks, målrettet handling og tænkning. Desuden gør de det muligt at lagre og anvende erindringer om effektive måder at håndtere livssituationer på.
Der er ikke tale om specifikke mentale færdigheder, som kan måles ved intelligenstest, og derfor er der heller ingen sammenhæng mellem de eksekutive funktioner og præsentation i intelligenstest.
De eksekutive funktioner udgør en række forskellige, indbyrdes uafhængige funktioner, hvorfor det vil være forskelligt fra person til person, hvilke dysfunktioner, der gør sig gældende. Det vanskelig gør testning af disse og gør det umuligt at konstatere disse eller udelukke dem blot ved en enkelt test.
De eksekutive funktioner er overordnede funktioner, der er nødvendige for at kunne fungere i hverdagen. De er nødvendige i alle de sammenhænge, hvor der træffes valg, tages en beslutning og hvor man skal gøre sig overvejelser om handlinger i forhold til fortid og fremtid. De er afgørende for evnen til at tilpasse sig nye situationer.
Det er de senest udviklede funktioner i hjernen og færdig modning forventes først i 20-25 års alderen.
De eksekutive funktioner, der især er blevet fokuseret på i beskrivelsen af voksne med ADHD er:
- Målrettet adfærd
- Opmærksomhedskontrol
- Kognitiv fleksibilitet
- Impulshæmning
Komorbiditet og psykiatriske differentialdiagnoser
- Autisme/Aspergers syndrom (ca. 30 %)
- Tics og Tourettes syndrom (10-15 %)
- Adfærdsforstyrrelser (60-70 %)
- Indlæringsvanskeligheder (25-30 %)
- Angsttilstande/depression (30-40%)
De fleste børn henvist til udredning og behandling i klinikken har komorbide tilstande, herunder hyppigt adfærdsforstyrrelser, angsttilstande, affektive tilstande (især depression), Tourettes syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Har stor indvirkning på prognosen og er medbestemmende for, hvorledes behandlingen tilrettelægges. Efterundersøgelser af børn med ADHD viser tydeligt, at komorbide tilstande, især i form af adfærdsforstyrrelser, men også depression, ofte betyder en dårlig prognose i voksenlivet.
Studier af voksne med ADHD har også fundet høj grad af komorbiditet, herunder misbrug på 27-46 %, antisocial personlighedsforstyrrelser (12-27 %) og angsttilstande (helt op til 50 %). I et studie fandt man at 31 % af voksne henvist med ADHD også havde en affektiv lidelse.
Udredning – fra referenceprogrammet for udredning og behandling af ADHD
- Klinisk interview med forældrene, minimum dækkende ADHD-kernesymptomerne og de almindelige komorbide tilstande.
- Indhentes informationer fra lærene, evt. skolefritidsordning dækkende kernesymptomerne.
- Klinisk interview med større børn, unge og voksne, minimum dækkende komorbide tilstande.
- Forældre og lærer-vurdering af sværhedsgraden (DuPaul-skema) af kernesymptomer og øvrige vanskeligheder.
- Skoleobservationer kan være et godt supplement til indhentning af oplysninger.
- Kliniker-vurdering af psykosocial belastning
- Vigtig at udrede sværhedsgraden og associerede psykiske, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskelighder. Udredning af barnets vanskeligheder bør indgå i en bredere sammenhæng med vurdering af hele familiens situation.
- Anamnese
- Psykologisk og neuropsykologisk undersøgelse er ikke en forudsætning for diagnosticering af ADHD, men bør gennemføres, hvis der er anamnestiske eller kliniske oplysninger, som giver mistanke om mental retardering eller indlæringsvanskeligheder.
- WISC-III kan give informationer om såvel det generelle intellektuelle funktionsniveau som mere specifikke kognitive kompetencer og forstyrrelser hos barnet/unge.
- Objektiv undersøgelse, inkl. Vægt, højde, blodtryk og puls samt hjerte-lungestetoskopi bør altid foretages.
- FNU (på Roskilde B&U, men iflg. Referenceprogrammet ikke evidens for dette).
- Ved symptomer på betydende og behandlingskrævende motoriske vanskeligheder henvises til udredning hos børneneurolog eller børnefysioterapeut.
- Der er ikke evidens for blodprøver, EEG eller billediagnostisk undersøgelse. Ofte tages der EKG, inden opstart af Ritalin-behandling (Roskilde).
Behandling
Farmakologisk:
- Centralstimulerende medicin - methylphenidat/dexamfetamin (ex. Ritalin, Concerta, Equasym, Medikinet, Motiron)- er den mest effektive behandling af ADHD-kernesymptomer. Reducerer aggressivitet, antallet af konflikter med voksne og medfører bedre sociale relationer til kammerater.
- Ved behandling over længere tid bør der af hensyn til kompliance overvejende anvendes depotformuleringer.
- Væksten hos børn og unge bør monitoreres med måling af højde og vægt.
- Før opstart anbefales somatisk undersøgelse og grundig anamnese mht kardiel status og tics.
- Vigtigste bivirkninger, nedsat appetit, indsovningsbesvær, hovedpine, mavesmerter og svimmelhed. Kontraindiceret ved kardielle arytmier, hypertension og angina pectoris.
- Atomoxetin (Strattera) er effektiv i behandlingen, forværrer ikke komorbid tics, depression eller oppositionel adfærdsforstyrrelse. Reducerer muligvis angst-symptomer.
- Bør anvendes frem for centralstimulerende medicin ved aktuelt misbrug af rusmidler eller alkohol.
- I behandlingen af børn og unge med ADHD reducerer centralstimulerende medicin risikoen for udvikling af senere misbrug.
Psykologisk behandling:
- Forældretræning kan bedre forældrenes opdragelsespraksis og i mindre grad reducere barnets ADHD-kernesymptomer. Adfærdsorienteret behandling med vægt på forældretræning er dårligere end skemalagt behandling med methylphenidat, målt på ADHD-kernesymptomer.
- Social færdighedstræning, bør inkl. Undervisning og træning af forældre og skolelærer i at anvende adfærdsmodificerende belønningsteknikker overfor barnet i dets eget miljø.
- Skolebaseret intervention. Kognitivt orienterede metoder, der retter sig mod forældre og skole forbedre indlæringsstandpunktet hos børn med ADHD. Skolerne bør have uddannet personale til rådgivning ved behov for særlig pædagogisk indsats.
- Multimodal behandling: Børn med ADHD bør som første valg tilbydes medicinsk behandling. Suppleret med adfærdsorienteret behandling hvor medicinsk behandling ikke har tilstrækkelig effekt.
Behandlingen bør monitoreres kontinuerligt ved anvendelse af spørgeskemaer.
Lærere, pædagoger og PPR har i samarbejde med egen læge en nøglefunktion i forbindelsen med identifikation, primær udredning og henvisning af børn og unge med ADHD-kernesymptomer.
Tusind tak og mere til Marsini. 
For et flot og lærerigt indlæg.
Tak Marsini for dit informative indlæg.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om det indlæg som jeg linker til.
Jeg har selv kendskab til et par børn med ADHD hvor forældrene selv kan se en foreskel på deres børn hvis de får lov til at drikke sodavand og hvis de ikke gør.
Jeg observerede det samme selv med en veninde til min datter. Hun var slet ikke til at styrre hvis hun fik mere end en sodavand.
I forbindelse med deres ADHD hvor H står for hyper kan jeg forestille mig at sukker virker som benzin på et bål.
Det er den tolkning som jeg også får fra de forældre
[quote=birtheras;255482]Tak Marsini for dit informative indlæg.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om det indlæg som jeg linker til.
Jeg har selv kendskab til et par børn med ADHD hvor forældrene selv kan se en foreskel på deres børn hvis de får lov til at drikke sodavand og hvis de ikke gør.
Jeg observerede det samme selv med en veninde til min datter. Hun var slet ikke til at styrre hvis hun fik mere end en sodavand.
I forbindelse med deres ADHD hvor H står for hyper kan jeg forestille mig at sukker virker som benzin på et bål.
Det er den tolkning som jeg også får fra de forældre :)[/quote]
Det er ganske korrekt. Vi fik at vide ude på adhd-skolen at hvis muligt skulle vi undgå sukker da det ophævede virkningen af vores adhd-medicin. Det har gjort at jeg har stykket en teori af min egen sammen.
Vores (adhderenes) frontallapper er skadede/lammede/bedøvede. Der er i skrivende stund udviklet nye scanningsformer af hjernen der påviser at børn med adhd har en mindre frontallap end børn uden adhd - det er meget nyt og der forskes stadig i det.
Det vores medicin gør er at gå ind og skabe kommunikationen mellem frontallapperne og resten af hjernen så vi kan fungere normalt. Hvis vi tager medicin og spiser sukker så fjernes virkningen af medicinen.
Min teori er så at børn - i særdeleshed - rammer et adhd-lignende punkt når de får sukker. Nogle kalder det sukkerchok eller chokoladekuller eller momental nedsmeltning - men effekten er den samme. At de handler og tænker direkte fra deres impulser.
Som voksen er ens hjerne udviklet nok til at man har lært de sociale mønstre nok at kende til at man ikke overskrider dem i sin sukkerrus, men man får stadig adhderens hyperaktivitet og/eller sporadiske tankegang.
Men det er altså kun en teori jeg har. Den passer indtil videre meget godt på hvad jeg har set hørt og oplevet.
Gry, forstil dig så hvilken virkning det har hvis du ikke er på medicin.
Ifølge det du skriver bliver medicinen neutraliseret, dvs at den dæmpende virkning er væk.
Uden medicin og med mere sukker/sodavand må det virke forstærkende på hyperdelen
ja jeg tror det er lidt som at sætte ild til en bil på en tankstation…
Bilen brænder stille og roligt…indtil…bom!
[quote=birtheras;255482]Tak Marsini for dit informative indlæg.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om det indlæg som jeg linker til.
Jeg har selv kendskab til et par børn med ADHD hvor forældrene selv kan se en foreskel på deres børn hvis de får lov til at drikke sodavand og hvis de ikke gør.
Jeg observerede det samme selv med en veninde til min datter. Hun var slet ikke til at styrre hvis hun fik mere end en sodavand.
I forbindelse med deres ADHD hvor H står for hyper kan jeg forestille mig at sukker virker som benzin på et bål.
Det er den tolkning som jeg også får fra de forældre :)[/quote]
De børn jeg har haft i børnehaven ( der havde ADHD) , kunne jeg også se det på , når de kom om morgen, hvis de om aften havde fået sodavand eller slik . Bl.a deres måde at gå på og øjnenes bevægelser.
Jeg fandt faktisk den video der fortæller om hjernescanningen hvor man muligvis kan “se” adhd
Der kommer en latterlig reklame først som man ikke kan spole hen over så hav tålmodighed - desuden er videoen på engelsk
Jeg fandt også et par videoer derinde om voksne med adhd
Fandt også en artikel om voksne og medicin. Jeg er på 3 forskellige på listen. Concerta, ritalin og effexor.
Jeg får 150 mg. effexor om dagen
Jeg får 72 mg. Concerta
Jeg får 10 mg. Ritalin
Ritalinen blev jeg sat ned i og blev skiftet over til både concerta og ritalin, da ritalin alene fik mit blodtryk op på 186/110
[quote=birtheras;255482]Tak Marsini for dit informative indlæg.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om det indlæg som jeg linker til.
Jeg har selv kendskab til et par børn med ADHD hvor forældrene selv kan se en foreskel på deres børn hvis de får lov til at drikke sodavand og hvis de ikke gør.
Jeg observerede det samme selv med en veninde til min datter. Hun var slet ikke til at styrre hvis hun fik mere end en sodavand.
I forbindelse med deres ADHD hvor H står for hyper kan jeg forestille mig at sukker virker som benzin på et bål.
Det er den tolkning som jeg også får fra de forældre :)[/quote]
Det er ikke sikkert bevist at sukker har nogen indflydelse på ADHD. Men det er ikke udelukket. Men det er mere fordi jeg er af den overbevisning at sukker virker sådan på alle børn, om de så har ADHD eller ej. De bliver lidt mere “speedede”, når de får for meget hvidt sukker.
Hvis nogen sidder derude og keder sig - se den her!
WAUW! Den er alt for fed!!!