For mig er det sådan at når man bliver forlovet så siger man ja til at man vil giftes med hinanden. Da Lars friede til mig i septemper 2005 havde han allerede tænkt at vi skulle giftes om sommeren 2006 og sådan blev det 
Vores ringe er i titanium og min har små fine brillianter. Ser lige om jeg kan finde et billede af dem.
Så lykkes mig at finde et billede af dem 
Tillykke!
Jeg mener også det er en aftale om at skulle giftes senere…Jeg tror at grunden til at man siger max 12 måneder, er fordi at man i gamle dage mente at hvis ikke datoen var sat indenfor 12 måneder af forlovelsen, så blev pigen løst af forlovelsen og var fri til at finde en anden mand… dengang var skikken jo lidt en anden…
Vi er også forlovet…eller, måske er det mest mig der er, da min kæreste ikke har nogen ring… Han har ikke ring, da han er mekaniker, og han er bange for at komme til at sidde fast og derved miste fingeren…han har dog lovet at han også vil have en ring, når vi skal giftes engang…
For mig er forlovelse en mellemting mellem “bare” at være kærester, og så at tage springet og blive gift…
Jeg mødte Jakob på et datingsite og vi var på første date d.7/5 2008, d. 29/8 2009 spurgte Jakob, meget nonchelant, om ikke jeg syntes der manglede noget på min ringefinger, og så tog vi ud og kiggede på ringe… Jeg fik dog først ringen på i slutningen af september, da den skulle laves og indgraveres først…Men da jeg så fik den, var han faktisk nede på knæ og vi drak champagne for at fejre det…
Min mand og jeg, blev forlovet efter bare 3mdr sammen. Min mand spurget endda min far om lov først(dette skyltes dog at min far, lige kom forbi. da min mand stod med de røde roser og skulle til at fri) (jeg var ikke stået op endnu)
Vi blev gift efter 11 mdr, det er 16 år siden.
Jeg er så gammeldags og stok konservativ, at jeg mener en forlovelse betyder at man har lovet at gifte sig og ja, inden for en overskuelig tidshorisont.
Det der med at være forlovede i rigtig mange år, uden at man nødvendigvis vil giftes, synes jeg personligt er noget underligt noget. Hvorfor så ikke bare sige man er kærester? Eller tage skridtet og blive gift? :øhmm: Ens forhold bliver da ikke mere rigtigt eller “ægte” af at gå og sige at man er forlovede…
Jeg elsker også min kæreste og regner da også med vi skal giftes en dag… Men vi er altså ikke forlovede før vi har sagt ja til at blive gift med hinanden og har fundet en dato…
Tillykke med forlovelsen
Jeg mødte min mand Carsten i november.
Året efter i april blev vi forlovet.
Carsten er betydelig mere romantisk end jeg er, så han arrangerede et weekendophold for os ved den jyske vestkyst.
Om eftermiddagen, d. 04-04-04 gik vi ned til vesterhavet, som den dag var helt stille, og på stranden gav vi hinanden ringene på
En af Carstens kammerater arbejdede på det tidspunkt som tjener på en skøn fiskerestaurant. Her spiste vi et KONGEMÅLTID
Der var dækket bord til: “Hr. og Fru. Turteldue” (det stod der faktisk) og vi fik 7 retter … helt vildt.
Det ypperste af det ypperste indenfor både mad, vine og alkohol … og betjeningen var i top. Hele 3 tjenere hyggede om os - ikke mindst Carstens ven.
Der var dyre cigarer og en gigantisk-dyr rom (som smagte skønt).
Det var/er en dag som jeg aldrig glemmer.
For os var det at blive forlovet en tilkendegivelse af vores kærlighed til hinanden. Altså et symbol.
Vi talte ikke om giftemål dengang - havde Carsten gjort dét, så var jeg nok panikket.
Jeg var slet ikke klar til at blive gift (ej heller at tænke på at blive det).
Havde det sådan lidt a la: Been there - done that.
I 2008 blev vi så gift 
og vi levede lykkeligt til vores dages ende engang laaaaang ude i fremtiden !
Tillykke med forlovelsen.
Hmm jah, nu har jeg jo prøvet det 2 gange. Første gang jeg blev forlovet var den 4. maj 1989, efter at have været sammen i 2 år og blev gift 4. maj 1991. Ved en tilfældighed kom jeg i tanke om, at jeg også er konfirmeret 4. maj blot i 1980 Blev senere skilt i 2001.
Anden gang blev jeg forlovet 29. juni 2004 og gift 15. oktober 2004, vi har snart 6 års bryllupsdag.
Vores ringe er i poleret stål, med en mat “ring”
Mine forældre er gift 2. juledag. De blev viet af min morfar på rådhuset, som havde ekstraordinært åben, fordi min morfar trak i nogle tråde. - Hvorfor? Fordi det også er min fars fødselsdag, og det er efter hans eget ønske, for ellers ville han simpelthen glemme det -LOLMig selv? Ja, Stefan og jeg har været sammen 2 år på fredag. Vores historie er en smule sentimental Love-at-first-sight-story! Vi mødte hinanden hos en fællesven (Som egentlig selv havde i tankerne at score mig) Han åbnede døren for mig, og det sagde nok bare click allerede der! Vi spillede sing star, og pjattede, også efter de andre var gået i seng, og endte med at kysse på sofaen. Vennen blev sur, og vi holdt lav profil nogle dage, en uge senere fik Stefan spurgt om vi “måtte se hinanden” og det måtte vi. 9 dage efter vi havde mødt hinanden var vi kærester.
Selvom vores historie er sentimental, er vi ikke forlovet, og vi bliver det heller ikke, før vi har fastsat en dato for hvornår vi eventuelt skal giftes. Det er bare slet ikke mig, det med at være forlovet, og jeg synes ofte folk gør det alt for tidligt. For mig betyder det, at man skal giftes inden for en begrænset tidsperiode, og at man kender datoen for brylluppet. Hvorfor jeg har det sådan ved jeg ikke, sådan har jeg bare altid haft det. Heldigvis har Stefan det ligesådan og så er det jo det vigtigste.
Btw. Så skal han ned på knæ når det er:muhaha:
[quote=Ulla;450751]Så lykkes mig at finde et billede af dem
[/quote]
De er mage til vores vielsesringe
Uh jeg har været forlovet to gange.
Første gang med min datters far. Vi havde kendt hinanden i 7 år da han syntes en ring ville være passende, så han købte en glat guldring til os. Han mente så at vi skulle giftes inden et år. Da han ca. 10 mdr. senere begyndte at tale dato, for vi havde jo kun to mdr. tilbage at blive gift i, ja så gik jeg i sort og svarede at jeg ikke var klar til at blive gift. Han gav mig så endnu et år til at blive klar i og da det år var omme gav jeg ham ringen tilbage.
Anden gang var da jeg havde kendt min kæreste i 2 år. Vi fik speciallavet en bred ring i alm,rød og hvidguld. Tre år efter var jeg ude og prøve brudekjole og ikke om jeg ville, så den forlovelse røg også.
Jeg fandt så en kæreste i år 2000 og han havde aldrig været forlovet eller gift og ønskede det heller ikke. Dette fraveg han dog da han 28 nov. 2003 faldt på knæ og friede. Der var nul ring involveret, blot en buket blomster og en dato som hed 1 maj 2004.
Jeg tegnede selv min brudekjole og vi arrangerede selv alt omkring brylluppet og havde den mest pragtfulde dag.
Vores ringe ja det er magen til Itzy Bitzy´s blot er vores med hvidguld, der hvor deres er titanium. Den er graveret med vores navne, bryllupsdato og et uendelighedstegn.
Hans sidder på hans højre ringefinger og min ligger i mit smykkeskrin, for den er sjovt nok krøbet med årene.
[quote=Houmann90;451028]Mine forældre er gift 2. juledag. De blev viet af min morfar på rådhuset, som havde ekstraordinært åben, fordi min morfar trak i nogle tråde. - Hvorfor? Fordi det også er min fars fødselsdag, og det er efter hans eget ønske, for ellers ville han simpelthen glemme det -LOLMig selv? Ja, Stefan og jeg har været sammen 2 år på fredag. Vores historie er en smule sentimental Love-at-first-sight-story! Vi mødte hinanden hos en fællesven (Som egentlig selv havde i tankerne at score mig) Han åbnede døren for mig, og det sagde nok bare click allerede der! Vi spillede sing star, og pjattede, også efter de andre var gået i seng, og endte med at kysse på sofaen. Vennen blev sur, og vi holdt lav profil nogle dage, en uge senere fik Stefan spurgt om vi “måtte se hinanden” og det måtte vi. 9 dage efter vi havde mødt hinanden var vi kærester.
Selvom vores historie er sentimental, er vi ikke forlovet, og vi bliver det heller ikke, før vi har fastsat en dato for hvornår vi eventuelt skal giftes. Det er bare slet ikke mig, det med at være forlovet, og jeg synes ofte folk gør det alt for tidligt. For mig betyder det, at man skal giftes inden for en begrænset tidsperiode, og at man kender datoen for brylluppet. Hvorfor jeg har det sådan ved jeg ikke, sådan har jeg bare altid haft det. Heldigvis har Stefan det ligesådan og så er det jo det vigtigste.
Btw. Så skal han ned på knæ når det er:muhaha:[/quote]
Hvor er det sjovt at læse… for en måned havde jeg PRÆCIS samme mening… Ingen af os har nemlig ment at en ring på fingeren betød noget som helst… Og ja, vores forlovelse kan man vist roligt kalde noget spontant, caught in the moment - stil…