Der er sikkert andre tråde om emnet, men jeg kunne ikke lige finde dem. Derfor starter jeg en ny.
Vi har allerede en skøn brite han killing på 6 mdr. Han er blid og finder sig i alt ( læs: konstant blive båret rundt af to drenge etc.). Vi skal have en killing mere. Det vat trukket lidt ud, da vi har ventet på en killing fra et bestemt opdræt med en fantastisk han, som vi gerne ville have en killing af. Vi har hele tiden ønsket os en han-killing, da min (ringe) erfaring er, at pigerne er noget skrappe. Og det ville jo være synd for Simba.
Nu viser det sig imidlertid, at den han killing, som vi har forelsket os i - måske - er en pige.
Jeg ved selvfølgelig godt, at der er stor variation også indenfor kønnene, men jeg vil gerne høre jeres erfaringer. Er det bedst af have to killinger af samme køn - eller vil vores blide dreng være lidt “ovenpå” fordi han i givet fald vil være lidt ældre?
Mine første killinger var en af hvert køn, søskende, og det gik rigtig fint som små.
Som ældre er pigemisserne dog noget mere… Primadonnaer… Til tider hysteriske faktisk, så alle mine fremtidige katte skal være hanner, de ER bare ofte mere lalleglade.
Drenge leger ofte også vildere, men der er altid undtagelser.
her i huset er hankatten den mest udadvendte og hunkatten mere reserveret og diva agtig. begge meget kælne og kontaktsøgende. hun er et lille nor men det er hende der bestemmer, sådan har det også været da jeg havde flere katte.
Normalt siger man, samme køn er bedst, men som så meget andet er det en generel regel med masser af undtagelser. Fordi drengen er den ældste, kan det også være, at han bliver den perfekte onkel og forbillede for hende.
For mig at se, er det lidt som os mennesker: Hunkattene er lidt mere komplicerede og hankattene noget mere umiddelbare :). Jeg elsker dog begge og vil ikke undvære at have begge køn.
og jeg vil sige at de faktisk er lige gode om det i min flok… den ene pige er dog nederst så hun er den der får tæv for det meste… ikke at hun mistrives - hun er bare nederst men lidt af en provokatør
men de er nogen lunde lige hårde ved hinanden i mit hieraki… så jeg kan ikke sige noget definitivt… ingen primadonnaer eller løse pote-led hos mig
Enig, erfaringen her er også at to af samme køn bare leger bedst sammen
Men skal man have en senere kat ind af andet køn, så er jeres kombination IMO den bedste, altså en (her meget lidt) ældre dreng, der får en “lillesøster”
Leger drenge/drenge bedre end drenge/piger pga. størrelsesforskellen :? (Jeg mener forskellen mellem vægte på han- og hunkatte) Muligvis, men ingen regler uden undtagelser. Jeg har et lille myr af en hunkat på 3,5 kg. Hun tager gerne udfordringen op, og “provokerer” og/eller byder de store hankatte på 8 kg. op til leg og “slåskamp” :høhø:
Jeg tror mere det ligger i sindet/temperamentet på den enkelte kat, og her kan opdrætteren måske guide jer.
Hos jer vil det være en fordel, at kattene er så unge. De kommer jo til at vokse op sammen, hvilket er noget ganske andet end at sætte en killing ind til fx. en 10 år gammel kat, der altid har været enekat.
Jeg tror jeres Simba vil blive GLAD for at få en artsfælle uanset kønnet på denne :love2:
Jeg tror så absolut ikke det har noget som helst med størrelsen at gøre Det handler IMO om kønsforskelle i form af hvad kattene er “beregnet til”. Sådan at drengene typisk langt hellere vil tumle end pigerne, der gerne vil nøjes med fangeleg-delen
Jeg er absolut mest til (kastrerede) hankatte. Jeg har tre hanner og to hunner. Og ganske vist er Adelie på mange måder mere han end hun (hun leger brydelege med drengene osse) men… hanner er bare mere … laid back mens hunnerne KAN være mere … hystader.
Igen, ingen regel uden undtagelse, men når du har en hankat vil jeg anbefale en drengeven. Lige børn leger bedst Og de leger typisk på forskellige måder. Hunner leger (typisk) fangelege mens hanner leger brydekampe
[QUOTE=En forhenværende brugerLyngby;1076044]Der er sikkert andre tråde om emnet, men jeg kunne ikke lige finde dem. Derfor starter jeg en ny.
Vi har allerede en skøn brite han killing på 6 mdr. Han er blid og finder sig i alt ( læs: konstant blive båret rundt af to drenge etc.). Vi skal have en killing mere. Det vat trukket lidt ud, da vi har ventet på en killing fra et bestemt opdræt med en fantastisk han, som vi gerne ville have en killing af. Vi har hele tiden ønsket os en han-killing, da min (ringe) erfaring er, at pigerne er noget skrappe. Og det ville jo være synd for Simba.
Nu viser det sig imidlertid, at den han killing, som vi har forelsket os i - måske - er en pige.
Jeg ved selvfølgelig godt, at der er stor variation også indenfor kønnene, men jeg vil gerne høre jeres erfaringer. Er det bedst af have to killinger af samme køn - eller vil vores blide dreng være lidt “ovenpå” fordi han i givet fald vil være lidt ældre?[/QUOTE]
Ganske kort, for jeg er på vej ud - der er ikke store kønsmæssige forskelle, når de er neutraliserede, men der er forskelle i adfærden.
Hunkatte skal kunne forsvare killinger og sig selv mod hanner og de skal kunne skaffe føde til killingerne. De foretrækker derfor ofte løbe/jagtlege, og kun få bryde lege og deres personlige rum er ofte større dvs de kan virke som “primadonnaer”, men egentlig er det deres kønsadfærd. Deres territoriale adfærd omhandler ofte deres egen krop/nærmeste “hule”/hjem
Hanner skal forsvare territorier indeholdende hunkatte, som de kan parre - de er ofte mere rummelige og foretrækker brydekampe.
Begge køns leg øver dem i voksenadfærden.
problemer kan opstå hvis man har en hunkat, der ikke gider brydekampe.
Sjovt, troede faktisk ikke der var forskel på neutraliserede katte, men forskellen ligger måske andre steder end i hormonerne. Jeg har jo en han og en hun (søskende), begge neutraliserede i tidlig alder. Og jeg synes virkelig jeg kan se forskel på kønnene, selvom de ikke engang er et år gamle.
Måske er det til dels også noget jeg selv tillægger dem, fordi jeg kender deres køn?
Men jeg ser pigen som meget femini i som adfærd i forhold til hannen. De leger heldigvis begge to både nærkamp og løbeleje, men det er måske også fordi de kun har hinanden, kan da godt være de ville vælge at lege med en af samme køn hvis de havde flere muligheder
Hannen oplever jeg også som “storebror”, det er altid ham som vasker pigen og han er først fremme når vi får gæster for at se folk an.
Når han kommer til mig, er det også mere tilbagelænet, lægger sig på mit skød og forventer nusning. Pigen derimod er “se mig, se mig, se mig”, helt op i hovedet på mig hvis jeg prøver at ignorere hende. Og hun er frækkere, hvis døren til soveværelset har stået åbent, er det helt sikkert at hun kravler rundt inde i klædeskabet når jeg kommer derind, mens hannen ligger på sengen og kigger
Hvor er det sjovt - og lærerigt at høre jeres erfaringer. Tak for det. I første omgang vil jeg vente på den endelige vurdering af kønnet. Og tage den derfra. Det er bare meget godt at have lidt i bagagen inden da. Måske er det virkelig en han, og så er der jo ingen “problemer”. Hvis det viser sig at være en hun, vil jeg spørge opdrætter til råds. Hun har også mødt vores han, så hun ved hvad den kommende killing skal matche.
Min ringe erfaring er også, at to af samme køn er klart at foretrække!
Men nu der er så mange der skriver, at de klart ville vælge hanner. Så vil jeg være rasmus modsat… Jeg elsker at dele hjem med neutraliserede hunkatte. Så også fremover, vil mit hjem nok altid bliver styret af to-tre tøse-piger. Jeg elsker deres selvstændighed, primadonna-attitude og deres nykker… Hehe… Hvor jeg faktisk finder hankattene lidt kedelige. Men heldigvis er vi så forskellige!
Hov selvfølgelig… Alt held og lykke, når I kommer så langt. Der er ikke noget skønnere, at se sine katte løbe rundt og lege med hinanden!
Jannie - Heh, jeg er så i øvrigt enig. Jeg foretrækker også hunkattene - fertile som kastrater Kæresten her foretrækker hankattene, så vi kan heldigvis deles lidt :høhø:
Det er ret interessant at læse, hvordan vi hver især opfatter vores katte
Kigger jeg på min flok, så ser jeg hankastraterne som magelige livsnydere, der nyder at blive nusset, men i et mere begrænset omfang end hunkastraterne.
Hunkastraterne er mere opsøgende, de møver sig ind på os, puffer til os for at få ekstra opmærksomhed, og elsker at ligge hos os … meget tæt op ad os.
Jeg kan ikke sige, hvad jeg foretrækker, for de er skønne på hver deres måde :love2:
Jeg har ikke den store erfaring, men her hvordan, det har været/er i vores hus
Da jeg flyttede ud til kæresten havde han to katte på ca 8 og en at hvert køn.
Ja hunkatten bestemte klart, og ja hun havde lidt nykker, men de elskede hinanden betingelsesløst lige til det sidste.
Da vi fik norske skovkatte, fik vi først en hankilling og 2 1/2 måned senere en hankilling mere fra et andet opdræt, hvilket er gået super. De tager sig dog nogle mega voldsomme ture ind imellem med knurren, hvæs og sprut fra den ældstes side.
Et år senere fik jeg så to hunkillinger på samme tid. De er dog ikke kuldsøstre. De har elsket hinanden fra første færd hos opdrætter og det er bestemt også fortsat hos os
Legen/Jagten rundt i huset kan lige så godt være en af hvert køn, som to af samme køn eller alle 4 efter hinanden
Lige pt har jeg mit første kuld, som består af to hunner og en han.
Her ser jeg lidt det samme som hos de voksne.
Nogle gange leger den ene hunkilling og hankillingen sammen andre gange er det de to tøser, der leger sammen - Der bliver leget både tagfat og brydekampe af alle tre killinger både tøserne imellem og en af hvert køn
Så med min erfaring siger jeg, det er kartoffel/kartoffel mht kønnet - jeg mener mere, det er vigtigt i forhold til temperamentet af de to katte man sætter sammen.
En “vild” hunkilling til en “vild” hankilling og omvendt
Hvor jeg faktisk finder hankattene lidt kedelige. Men heldigvis er vi så forskellige!