Hovsa - jeg har længe troet du opdrættede dem Vivian 
Har endda vist mis til en veninde på en udstilling, hvor du ikke lige var at se - og sagt at “opdrætteren kan fortælle dig en masse om dem” 
De i øvrigt SKØNNE synes jeg 
[QUOTE=Marina;1108411]Kan du give en nærmere forklaring? Forstår ikke helt hvordan det at man parrer ud gøres på baggrund af dovenskab og nærighed. Det er da et stort arbejde og dyrt i længden da de overskydende killinger der ikke skal videre i avl ikke lige kan få økonomien til at balancere.
Jeg har en race der har gevaldig brug for nye gener, og det er da hverken af nærighed eller dovenskab jeg påtænker at prøve udkrydsning på et tidspunkt, jeg har skam hentet min del af katte fra Down under og Usa.
marina[/QUOTE]
Nu VED jeg ikke om det er det der er tænkt, men mange køber jo gladeligt disse Mang Ku - både i l ang- og korthåret udgave 
- så ligefrem problemer med at få “underlige” killinger solgt tror jeg ikke der er. Der fødes en idiot hver dag siger man jo…
De bliver jo så også solgt for måske 1000 kroner - og det er ikke i nærheden af at dække udgiften pr. killing i forbindelse med f.eks. en importeret udkrydsning.
[QUOTE=Marina;1108411]Kan du give en nærmere forklaring? Forstår ikke helt hvordan det at man parrer ud gøres på baggrund af dovenskab og nærighed. Det er da et stort arbejde og dyrt i længden da de overskydende killinger der ikke skal videre i avl ikke lige kan få økonomien til at balancere.
Jeg har en race der har gevaldig brug for nye gener, og det er da hverken af nærighed eller dovenskab jeg påtænker at prøve udkrydsning på et tidspunkt, jeg har skam hentet min del af katte fra Down under og Usa.
marina[/QUOTE]
Jeg tror at I taler en smule forbi hinanden… Fordi I taler om hvor i hver især selv står med jeres egen race
Tereses race(r) har en stor og vvarieret genpulje med masser af muligheder for at finde nye ikke særligt brugte eller kendte linier - hvis ellers man gider og er villig til at rejse efter dem. I hendes race er det dovenskab og nærighed at sætte sig ned og sige, at fordi man har svært ved at finde en passende parring indenfor 100 km afstand (fiktiv afstand, den kunne være mindre eller større), så er man nødt til at sørge for genpuljen ved at parre ud til en anden race - og da gerne parring til en andne både populær og fremfor alt dyr race
Jeg vil gå lidt længere end at kalde det dovenskab og nærighed, men også griskhed da man sikkert kan sælge killingerne af en sådan parring for et ganske betydeligt beløb!
I din race er der et reelt behov for udparringer. Genpuljen er lille og I er som opdrættere ved at komme frem til at udparringer med passende katte rundt omkring i verden er til racens bedste.
De af racens opdrættere, der arbejder med udparringer gør det jo heller ikke bare lige med den første den bedste kat, de kan finde. Der stilles krav til udparringskattene - og fremfor alt så deler man gerne “resultatet” i form af killinger med en lidt bredere kreds af opdrættere. Man lever med at man i arbejdet med disse katte mister noget på typen - det er genetikken, der bliver det primære, typen kan man altid få igen… Det minder om det samarbejde, der findes indenfor koraten, blot i en indtil videre meget mindre målestok.
[QUOTE=tzari;1109106]fondation er altid et sats. Der skal selvfølgelig testes mere intens på disse dyr og nogle gange er man uheldig. Men adskillige studier viser at høj indavl er “usundt”. Hvis man satser på det “sikre” rent typemæssigt nemlig at bruge de samme kendte linier “alle andre” bruger vil den logiske konsekvens jo være at indavl procenten bliver højere og højere da der så ikke tilføjet nyt blod.
Imo er det bedre med en kat med elendig type. Hvis man ikke satser en gang imellem vinder man jo intet. Ja man kan tabe ved et sats men jo mere der bruges det sikre jo mindre diversitet får racen jo.[/QUOTE]
Men hvad er høj indavl?
Lige med Maine Coon findes der faktisk linier som indeholdere færre cloner end gennemsnittet, men det kræver man kigger efter dem, og der findes linier som man sagtens kan bruge til at få fx indavlsprocent ned. Så man behøver på ingen måde at bruge foundation, men kan sagtens bruge katte inden for racen.
Ulempen med foundation kan være mange, de kan give træk til racen som slet ikke er ønskelige og kan være meget svære og komme af med. Der kan ligge sygdomme som ikke i forvejen var i racen. Man skal virkelig tænke sig om inden man bruger foundation, det kræver et stort benarbejde, både for en selv og den man køber af, det kræver en i forvejen stor indsigt i sin race.
Det er lige med det sidste at jeg for Maine Coonens skyld synes at kæden er sprunget af, at flere nye opdrættere bruger foundation fra start af, uden at have en grundig indsigt i racen og her ser jeg ingen fordel for racen, tværtimod.
[QUOTE=tzari;1109106]fondation er altid et sats. Der skal selvfølgelig testes mere intens på disse dyr og nogle gange er man uheldig. Men adskillige studier viser at høj indavl er “usundt”. Hvis man satser på det “sikre” rent typemæssigt nemlig at bruge de samme kendte linier “alle andre” bruger vil den logiske konsekvens jo være at indavl procenten bliver højere og højere da der så ikke tilføjet nyt blod.
Imo er det bedre med en kat med elendig type. Hvis man ikke satser en gang imellem vinder man jo intet. Ja man kan tabe ved et sats men jo mere der bruges det sikre jo mindre diversitet får racen jo.[/QUOTE]
Jeg er enig lang hen ad vejen. Jeg synes det er utrolig vigtigt at opdrættere af en race også arbejder med linier der ikke er af “topkvalitet” OGSÅ. Jeg har altid sagt - at hvis hver eneste opdrætter kører en linie med ukendte og ikke vindende katte af racen der kan bruges som fornuftigt udavl af både dem selv og andre - så ville ingen racer have brug for at man går ud til andre racer og parrer. Problemerne opstår når opdrættere alle skal importere fra de samme topvindende linier og vil have samme type fordi de vinder på udstillingerne. Derfor synes jeg det er en utrolig styrke for en race når opdrættere og dommere ikke er helt enige om hvordan racen skal se ud. Netop det faktum at forskellige typer vinder på udstillinger vil være med til at bibeholde en større genpujle i racen. Og når dette sker er der ingen grund til at udkrydse til andre racer. Problemet er bare, at stort set alle opdrættere synger denne sang:
“jeg skal ikke have ret mange katte - men de skal alle være af top udstillingskvalitet”. Hver gang jeg hører dette - så krummer jeg tæer - for denne type opdrætter er med til at formindske genpuljen indenfor deres race.