Foundation

Ja ja … men som jeg forstår det var der kun een krøllet mis til at starte med … hvor som feks Maine Coon er der flere individer til at starte med :høhø:

… hov den var til Camilla - MoMo :smiley:

Alt parring er jo et spørgsmål om at få en eller anden feature som du siger, og ja nogle parringer er for at forbedre på det tekniske og andre igen for at parre ud på noget. Og hvis man vælger en hvilken som helst huskat fra gaden, så har man da helt misforstået det at opdrætte og vil få sig nogle gevaldige overraskelser i fht genetikkens love og regler.

Jeg har jo Knud som er en F3, men at hun så for en stor dels vedkommende på tavlen er skabt på showlinjer og nogle af de linjer som ikke er så brugte er jo en helt anden snak og noget som man ikke skæver til :wink: Jeg ville ikke have undværet hende i mit opdræt, på ingen måde! Hvad vi da ikke er blevet beskyldt for og har været til grin med pga hende, det kan jeg kun more mig over. Vi tog hende hjem da bølgerne gik højt omkring netop ny foundation versus showlinjer, hvor man havde travlt med at dele folk op i de der vidste at racen var hamrende sund og der intet var galt der, og så sundhedsapostlene som mente det stik modsatte, og gud nåde trøste dem der satte sig midt i det hele med lidt sund skepsis overfor begge fronter, den gik sørme ikke, man havde bare at vedgå sig en “trosretning”. Nu er det bare sådan at den ikke helt går for en ateist som mig :wink: Og man må vel sige at helt så sund som fremstillet for 8-10 år siden, det er racen ikke, desværre.

Jeg har intet mod at få nyt blod ind, vi har heldigvis i dag databaser og utallige måder at finde ud af helt præcis hvad vores katte kommer fra og ønsker vi ikke at have noget med ny foundation - eller polyer for den sags skyld - at gøre, så kan vi altså undgå dem, uanset hvor i verden de så måtte komme fra. Jeg har da helt sikkert opdrættere indenfor begge “grene” som jeg aldrig ville stole på, og bestemt også det modsatte.

Til dem der er interesseret, så er her linket til Knuds tavle på Pawpeds.

Jep og alligevel udgøre hun forsvindende lille del af mine selkirk rex´s arvemasser. Gynts mor er f.eks på ca 2 % indavl(der mangler så lidt perser oplysninger længere bagud:( ) dette til trods for “Miss DePesto of NoFace” allerede i 7 led forekommer første gang(dvs søn Noface Oscar Kowalski er allerede i 6 led) og et HAV af gange derefter og hendes søn også indgår i halvsøskende parringer og alle selkirk anerne går tilbage til hende så vidt jeg kan se. Kan så se i Shadows tavle at Oscar har parret mindst 5 forskellige hunkatte(sin mor + 2 briter og 2 exotic), der er indgået i videre avl, så er ikke kun Depesto + søn parringen(dvs NoFace Orange Roughy) der startede racen. Grunden til indavl procent alligevel er lav er at der også er lavet en MASSE udavl. Så selvom racen er startet på EN kat og derefter en mor/søn parring som EN gren af racens start er andelen af stammoderen på dem jeg har ekstrem lille. Så ER muligt at holde indavl procent lav hvis man udavler.

Se lige nøjagtig Knud forstår jeg så bedre Pia - da hun er F3 - men okay… nogle har jo selvfølgelig startet med en F1 :wink: Det er ikke foundation ideen som sådan der undrer mig, men hvornår man kan kalde en kate foundation værdig i og med - hvis det er hvilken som helst kat - jo i princippet sagtens kan være en i det her tilfælde Maine Coon blanding :smiley:

Og selvfølgelig er racen skabt af katte med ukendte stamtavler, men der er for mig så også forskel på det at skabe en race, og så i dag mange år efter tage en helt ukendt F1-er ind, det er bare min personlige mening om det - i hvert tilfælde når det gælder MCO. Hvis racen simpelthen bliver nødt til det for overlevelse, så er det en hel anden sag :stuck_out_tongue:

Men Mette B - at blive nødt til noget for at overleve - hvornår mener du så, at MCO opdrættere skal tilføre foundation? Hvis hovedformålet er sundhed - skal det så ske efter sygdommene kommer eller før? :wink: At gøre “noget for at overleve” kan jo sagtens ske før man er “døden nær”. Jeg er generelt påpasselig med at gøre mig klog på andres motiver og opdrætsplaner. Jeg kender enten intet til dem eller en brøkdel

Hvornår ved man om der er brug for ny foundation til en race, og hvordan undersøger man om de nuværende katte generelt er usunde?

Hvis nogle katte har problemer med dårlig sundhed, kunne det så ikke være, at racens tilsyneladendes manglende sundhed kunne være et produkt af forkert selektion?

Burde man ikke hellere oversøge om der var sundere katte i racen andre steder, end den nuværende tilsyneladende usunde population lige i nærområdet/hos det opdrættere som man har talt (tilfældigvist) har talt med?

Netop det med hvornår en kat er værdig til at blive en foundation er jo ikke meget anderledes end hvornår en kat er værdig til at blive en avlskat, det er jo opdrætteren - og en eventuel køber - der afgør det suverænt.

Da vi valgte Knud i sin tid, var det ikke med det sundhedsmæssige som formål, men udfra at vi gerne ville have hendes kvaliteter som “arbejdshest” med i vores opdræt. På det tidspunkt var racen blevet IMO for spinkel, for smal og manglede noget af den “arbejdshest” som for mig også er Maine Coon´en. De katte der lå bag hende havde netop den bredde (kroppen og specielt brystet) som jeg syntes manglede på de daværende Maine Coon. Men netop fordi hun havde en delvis ukendt baggrund var det vigtigt for mig at linjerne bag var gennemtestede og at vi fortsatte med det arbejde og brugte hovedet i fht hvad der gik videre i avl efter hende og specielt da til hvem. Vi har kun selv avlskatte efter hende, har takket nej til at sælge til andre udfra at vi ville vide mere inden vi “udsatte” andre for linjerne så at sige. Lige pt venter vi et kuld børnebørn fra hende og der kunne jeg begynde at overveje om andre kan få del i linjerne. Jeg har ikke og har aldrig haft forblommede tanker om at hun og hendes afkom skulle redde racen :wink: slet ikke, hun er købt for at tilføre noget til vores opdræt og til de katte vi havde og har.

Jeg er til dels enig med dig, og alligevel ikke. For nok er racen etableret og burde - sådan historisk set - kunne bære sig selv, men kigger man på linjerne der var til rådighed dengang og så nu, så er der faktisk færre linjer til rådighed i dag en dengang. Der kom lige et hold cloner ind og satte deres præg på hvad der blev anvendt, og nogle linjer, som kunne have givet bredden, blev om ikke bortkastet så i al fald valgt fra. Man ser det jo tydeligt hvis man kigger stamtavler og begynder at grave lidt i foundation og cloner.

Og ja, man kunne da vente til racen var decideret truet med at handle, men man kunne også vælge at gøre noget så ikke racen bliver truet. Om ny foundation er svaret eller om man skal ud og grave nogle linjer op eller gøre begge dele er jo så spørgsmålet. Det og så om man tør og har råd/tid til som opdrætter at miste lidt på typen, vil man rigtig gerne udstilling så er det nok ikke lige den vej man skal gå, og al respekt for det, helt som jeg også har respekt for dem som tror på at det de gør ved at tilføre nyt blod til racen er det rigtige. Samlet set vil jeg tro at racen profiterer af det hele, og vi kan jo alle på tavlerne se hvad der ligger bag en evt mulig ny kat og kan vælge udfra vores vurdering af hvad der bidrager mest, hvad enten det er til racen eller eget opdræt.

Har man kontakt med sine “nye foundation linjers” andre opdrættere, når man tager ny foundation ind?

[QUOTE=En forhenværende bruger;1108905] På det tidspunkt var racen blevet IMO for spinkel, for smal og manglede noget af den “arbejdshest” som for mig også er Maine Coon´en. De katte der lå bag hende havde netop den bredde (kroppen og specielt brystet) som jeg syntes manglede på de daværende Maine Coon. Men netop fordi hun havde en delvis ukendt baggrund var det vigtigt for mig at linjerne bag var gennemtestede og at vi fortsatte med det arbejde og brugte hovedet i fht hvad der gik videre i avl efter hende og specielt da til hvem.

Vi har kun selv avlskatte efter hende, har takket nej til at sælge til andre udfra at vi ville vide mere inden vi “udsatte” andre for linjerne så at sige. Lige pt venter vi et kuld børnebørn fra hende og der kunne jeg begynde at overveje om andre kan få del i linjerne. Jeg har ikke og har aldrig haft forblommede tanker om at hun og hendes afkom skulle redde racen :wink: slet ikke, hun er købt for at tilføre noget til vores opdræt og til de katte vi havde og har.[/QUOTE]

Men taler I med andre efterkommere af de jeres nye foundationlinjer? Det har jeg selv gjort, f.eks. :slight_smile:

Jeg er til dels enig med dig, og alligevel ikke. For nok er racen etableret og burde - sådan historisk set - kunne bære sig selv, men kigger man på linjerne der var til rådighed dengang og så nu, så er der faktisk færre linjer til rådighed i dag en dengang. Der kom lige et hold cloner ind og satte deres præg på hvad der blev anvendt, og nogle linjer, som kunne have givet bredden, blev om ikke bortkastet så i al fald valgt fra. Man ser det jo tydeligt hvis man kigger stamtavler og begynder at grave lidt i foundation og cloner.

Og ja, man kunne da vente til racen var decideret truet med at handle, men man kunne også vælge at gøre noget så ikke racen bliver truet. Om ny foundation er svaret eller om man skal ud og grave nogle linjer op eller gøre begge dele er jo så spørgsmålet. Det og så om man tør og har råd/tid til som opdrætter at miste lidt på typen…

Her er jeg jo så enig.

The Heidi Ho cats had great size but the head type was rather coarse and some of the females had boning that was a little light.
I pawpeds fra 2000, se artikel her: http://pawpeds.com/MCO/mchs/articles/Calicoon-Tanstaafl_cs.html

Som jeg forstår det anvender man foundation med det formål at undgå konsekvenser af at anvende meget tætte parringer, der vel kan være handicap, disharmoni, immunforsvar (gætter jeg mig til?) m.m. Det udelukker jo ikke diverse sygdomme, da foundationkatten lige så vel kan være bærer af alt muligt som en fra racen kan. Og jeg gentager - det er som sådan ikke foundation ideen der undrer mig, men hvad en ukendt kat … der i princippet kan være lavet af hvad som helst … kan gøre godt for i disse dage, så lang tid efter en race er etableret :slight_smile:

Jeg gør mig langt fra klog på andres opdrætsmotiver, jeg spørger og undrer mig, måske kunne jeg bliver klogere eller der var en vinkel, jeg ikke havde forstået :stuck_out_tongue:

Men det er jo klart at hvis man tager en Selkirk Rex så vil den have en lavere indavlsprocent end fx en MCO. En SR er dannet af flere forskellige racer, og flere af tavlerne kan man på pawpeds kun gå fuldt 3-5 generationer bagud til der på anerne står “No information in the database”, så specielt i denne race kan man ikke bruge total indavl til noget, du kan kun gå de generationer tilbage hvor der faktisk også er katte i tavlen.
Hvis man parre MCO sammen med NFO og SIB, så vil indavlsprocent helt automatisk komme ret langt ned. Men selvom procenten så er lav så skal der alligevel en del analyse til for at tyde sådan en tavle der indeholder katte fra flere racer, sygdomshistorie fra flere racer. Der er i dette eksempel 3 racer man skal sætte sig ind i, og teste for de sygdomme der kan ligge i dem alle 3.
Så man skal lære og bruge og forstå indavlsprocenter, og lære og forstå at de er forskellige fra race til race, og for at forstå den så skal man sætte sig ind i de enkelte racers opstanden.

[QUOTE=Justice;1108930]Som jeg forstår det anvender man foundation med det formål at undgå konsekvenser af at anvende meget tætte parringer, der vel kan være handicap, disharmoni, immunforsvar (gætter jeg mig til?) m.m. Det udelukker jo ikke diverse sygdomme, da foundationkatten lige så vel kan være bærer af alt muligt som en fra racen kan. Og jeg gentager - det er som sådan ikke foundation ideen der undrer mig, men hvad en ukendt kat … der i princippet kan være lavet af hvad som helst … kan gøre godt for i disse dage, så lang tid efter en race er etableret :slight_smile:

Jeg gør mig langt fra klog på andres opdrætsmotiver, jeg spørger og undrer mig, måske kunne jeg bliver klogere eller der var en vinkel, jeg ikke havde forstået :p[/QUOTE]

Men der er andre, der går sig kloge og jeg må sige jeg kender mange der arbejder med de ting her, og jeg kender ingen der gør det af “bekvemmelighed”. Det er knaldhårdt og dyr og risikabelt, for du ved ikke hvad du får af retning før du har killingerne og måske killinger efter dem osv osv osv alle de ting du ved.

Det jeg reagerer på er din formulering “at gøre noget for at overleve” - jeg synes du dermed savner lidt kendskab til hvor tæt beslægtede tamkatte er - uanset race - jeg tror i brede træk Leslie Lyons kn gøre det op i 4 linjer som de alle stammer fra mere eller mindre - jeg husker det ikke præcis, men du kan finde info på nettet om det plus i tråde herinde. Racekatteavl er samtidig nyt og koncentreret om nogle standarder osv - vi kan se fra andre arter, at det kan give massive problemer på sigt -noget som de fleste opdrættere er obs på er mit indtryk. En af de ting Lyons sagde om sin undersøgelse af tamkattens arvemasse var, at opdrætter verden over bør tage de resultater den viser seriøse, for de kan arbejde sig ind i alvorlige blindgyder ellers - sygdomsmæssigt osv osv - me jeg fornemmer nogle gange, at det ikke helt er lykkes at kommunikere ud, hvorfor hun netop peger på Koraterne som et GULD eksempel og nogle andre ku lære af - set med fremtidens briller - og så lige til sidst: Jeg synes i øvrigt heller ikke det arbejde med koraterne bære præg af dovenskab som det blev antydet at det her kan være. Jeg har til gode at se det motiv, men måske er det et stort problem inden for andre racer end de jeg kender mest til. Det ved jeg naturligvis ikke. Men det der med at overleve - der tænker jeg bare - der kan være mange ting, som spiller ind og som man kan være nødt til at gøre for at en race kan overleve. Mange motiver.

[QUOTE=Quivive;1108951]
Så man skal lære og bruge og forstå indavlsprocenter, og lære og forstå at de er forskellige fra race til race, og for at forstå den så skal man sætte sig ind i de enkelte racers opstanden.[/QUOTE]

Nemlig - og igen Leslie Lyons undersøgelser tog fuldstændig pippet fra mig, da jeg så hvor tæt beslægtede de alle er - mere eller mindre tæt. Jeg glememr aldrig det hun sagde om koraterne

[QUOTE=Quivive;1108951]Men det er jo klart at hvis man tager en Selkirk Rex så vil den have en lavere indavlsprocent end fx en MCO. En SR er dannet af flere forskellige racer, og flere af tavlerne kan man på pawpeds kun gå fuldt 3-5 generationer bagud til der på anerne står “No information in the database”, så specielt i denne race kan man ikke bruge total indavl til noget, du kan kun gå de generationer tilbage hvor der faktisk også er katte i tavlen.
Hvis man parre MCO sammen med NFO og SIB, så vil indavlsprocent helt automatisk komme ret langt ned. Men selvom procenten så er lav så skal der alligevel en del analyse til for at tyde sådan en tavle der indeholder katte fra flere racer, sygdomshistorie fra flere racer. Der er i dette eksempel 3 racer man skal sætte sig ind i, og teste for de sygdomme der kan ligge i dem alle 3.
Så man skal lære og bruge og forstå indavlsprocenter, og lære og forstå at de er forskellige fra race til race, og for at forstå den så skal man sætte sig ind i de enkelte racers opstanden.[/QUOTE]

Jo tættere en given kat optræder MANGE gange i tavlen jo højere er indavl procenten jo med denne kat, da der er færre alternativer til denne kat. Indgår den i 3. led er der kun 8 katte i dette led er den i 10. led er den en del af 1024 katte. Ergo skal den i 10 led indgå MANGE mange flere gange for at udgøre samme procent af den samlede arvemasse.
ALLE selkirks med krøller har deres krøl fra Depesto. Hun er allerede i 7´ende led i tavlen og alle forekomster af hende indgår i den tavle jeg kikker på ergo BURDE indavl procent jo være LANGT over de 2% for Depestos vedkommende nu hele racen bygger på HENDE incl en del mor/søn + halvsøskende parringer. Lå hun i 20´ende led ville der være plads til mere fondation. Hos f.eks coons ligger alle klonerne jo LANGT ude som i selv er inde på racen bygger på en del katte og de har ikke et unikt træk som KUN enkelte katte har(som det krøl Depesto havde). Derfor er det mig en gåde HVORFOR man finder coons med 20-33% indavl når i netop har haft ret frie tøjler med hvem i brugte da træk kan hentes hos et hav af katte(ja de ser ikke perfekte ud men det gør en perser eller briter absolut heller ikke kontra en selkirk rex). Især i starten af racerne er indavl procent jo tit ret høj da man tit laver tætte parringer indtil man så begynder at udavle så man spreder genpuljen. Selkirk er som sagt en race bygget på flere racer, hvorfor er der en del racer der ikke gør det samme så indavl procenten kan holdes lidt nede.

Og lille rettelse til det jeg sagde tidligere så lige Oscar har parret 8 hunkatte så er splittet ud i 8 ikke kun 5.

Jeg ved ikke noget om MCO som du nævner her, men at tage foundation og den slags ind samt parre ud til andre racer kræver jo en masse forarbejde og nogle erfarne at gøre det med - jeg tænker, at det kan holde mange fra det. At du har de muligheder er jo dejligt for Selkirk, men det er jo ikke sikkert alle har de muligheder for godt bagland og derfor ikke gør det. Jeg tror alle forsøger at gøre, hvad de synes er bedst for en race som helhed - eller det vælger jeg at tro. Samtidig må man jo også erkende, at afkommet kan variere fra standarden osv osv osv - og så kan de ikke udstilles osv osv osv - måske de ting også spiller ind? Jeg ved det ikke: Jeg ved bare, at det er nogle af de ting, der holder nogle fra det inden for SNOen. Og med god grund. Der er en del MCO opdrættere - måske for mange uden mentor? eller måske de har en mentor, der ikke kender til det - så du skal nok også tænke mennesket i opdrættet med ind i hvorfor nogle ikke gør det. Som Selkirk opdrætter ved du jo hvad det kræver. Og hvad får man? Mens to racerene katte er mere sikkert valg for nogle. Om det er korrekt ved jeg ikke at gøre sådan, men jeg synes egentlig, at jeg godt kan forstå, hvis mange vælger det fra…

[QUOTE=tzari;1109061]Jo tættere en given kat optræder MANGE gange i tavlen jo højere er indavl procenten jo med denne kat, da der er færre alternativer til denne kat. Indgår den i 3. led er der kun 8 katte i dette led er den i 10. led er den en del af 1024 katte. Ergo skal den i 10 led indgå MANGE mange flere gange for at udgøre samme procent af den samlede arvemasse.
ALLE selkirks med krøller har deres krøl fra Depesto. Hun er allerede i 7´ende led i tavlen og alle forekomster af hende indgår i den tavle jeg kikker på ergo BURDE indavl procent jo være LANGT over de 2% for Depestos vedkommende nu hele racen bygger på HENDE incl en del mor/søn + halvsøskende parringer. Lå hun i 20´ende led ville der være plads til mere fondation. Hos f.eks coons ligger alle klonerne jo LANGT ude som i selv er inde på racen bygger på en del katte og de har ikke et unikt træk som KUN enkelte katte har(som det krøl Depesto havde). Derfor er det mig en gåde HVORFOR man finder coons med 20-33% indavl når i netop har haft ret frie tøjler med hvem i brugte da træk kan hentes hos et hav af katte(ja de ser ikke perfekte ud men det gør en perser eller briter absolut heller ikke kontra en selkirk rex). Især i starten af racerne er indavl procent jo tit ret høj da man tit laver tætte parringer indtil man så begynder at udavle så man spreder genpuljen. Selkirk er som sagt en race bygget på flere racer, hvorfor er der en del racer der ikke gør det samme så indavl procenten kan holdes lidt nede.

Og lille rettelse til det jeg sagde tidligere så lige Oscar har parret 8 hunkatte så er splittet ud i 8 ikke kun 5.[/QUOTE]

Om 60 år så kan du bedre sammenligne MCO indavlsprocent med Selkirk Rex indavlsprocent. Jeg har skrevet det flere gange, du kan ikke sammenligne de forskellige racer.
SR er dannet af flere forskellige racer og derfor er det helt logisk at procenten er lav, som skrevet før, det ville den også blive hvis vi blandede MCO med 2-3 andre racer.

Hvis du kigger på MCO og nøjes med at kigge indavlsprocent på fx 10 generationer så finder du meget få der ligger så højt som du skriver. Som jeg har skrevet flere gange i denne tråd så kan du ikke bruge total til noget når du ikke ved hvormange generationer den går tilbage.
Og du kan ikke bruge indavlsprocenten til noget, hvis du ikke samtidig kigger på racens opstand, racens historie, analyser i tavlen, kigger på cloner, kigger på foundation, ja i det hele taget analysere tavlen og alt hvad den indebærer.

Du skriver det er dig en gåde hvorfor MCO opdrættere ikke gør mere for at få lavere procenter nu vi har frie tøjler.
Kan du svare mig på hvorfor vi skal parre vores race sammen med ukendt materiale?

For mig selv kan jeg sige, jeg fik et par outcross katte, en foundation kat, og jeg var ikke glad, sundhed var af lort til, de var ikke pæne ikke engang tæt på. Jeg granskede mig selv og mit opdræt og fandt at jeg ikke have behov for at gøre det igen. Så jeg vendte hurtigt rundt og fandt vejen tilbage til den race som jeg elsker alle træk ved, og jeg ikke kan se hvorfor man skal proppe ukendt materiale på og bare gøre det endnu mere besværligt, for man aner ikke hvad den kat indeholder af andre racer, andre racers sygdomme.
En foundation kat er ikke bare lykken, den er kæmpe arbejde, som kun ganske få har gjort ordenligt.

jeg er skam kun nysgerrig kælekat ejer, hvis Gynt får kuld er det hans opdrætter der står bag :slight_smile:

Jeg tror vist aldrig nogensinde Vivian har præsenteret sig selv som selkirk opdrætter, tværtimod. Hun er derimod en dedikeret aficionado, og det er noget helt andet :wink:
VH
Susanne

fondation er altid et sats. Der skal selvfølgelig testes mere intens på disse dyr og nogle gange er man uheldig. Men adskillige studier viser at høj indavl er “usundt”. Hvis man satser på det “sikre” rent typemæssigt nemlig at bruge de samme kendte linier “alle andre” bruger vil den logiske konsekvens jo være at indavl procenten bliver højere og højere da der så ikke tilføjet nyt blod.
Imo er det bedre med en kat med elendig type. Hvis man ikke satser en gang imellem vinder man jo intet. Ja man kan tabe ved et sats men jo mere der bruges det sikre jo mindre diversitet får racen jo.

[QUOTE=Marina;1108411]Kan du give en nærmere forklaring? Forstår ikke helt hvordan det at man parrer ud gøres på baggrund af dovenskab og nærighed. Det er da et stort arbejde og dyrt i længden da de overskydende killinger der ikke skal videre i avl ikke lige kan få økonomien til at balancere.
Jeg har en race der har gevaldig brug for nye gener, og det er da hverken af nærighed eller dovenskab jeg påtænker at prøve udkrydsning på et tidspunkt, jeg har skam hentet min del af katte fra Down under og Usa.

marina[/QUOTE]

Hvis der er nogenlunde salg i katte der hvor man bor ( og det er der i f.eks. Rusland hvor en hel del af de somaliblandinger der laves for tiden finder sted) så er det såmen ikke noget særligt stort problem at sælge killinger - da slet ikke blandinger mellem Bengal og Somali - de er helt sikkert flotte. Jeg tror faktisk man kunne tage pæne beløb for dem. Og som opdrætteren fortalte - så tog det jo ikke lang tid - hun regnede med at oldebørn af hendes F1 ville være udstillingsklare. En anden opdrætter har allerede solgt to avlskatte - en til Israel og en til Brasilien - hvor der er huskat i stamtavlen 4-5 generationer bag. Det er jo sådan - at selv FIFe ikke kræver mere en 3 generationer på en stamtavle for at registrere en kat - og afhængigt af den organisation der registrerer kattene bag så kan det desværre går meget hurtigt af lave en sådan stamtavle der ser OK ud på papiret. Så nej, det behøver ikke være et stort arbejde - især hvis man ikke er særlig kritisk men simpelthen blot tager hvad der nu foreligger ( venners katte) og udparrer til.

Det jeg har et meget stort problem er, at en enkelt opdrætter eller to - typisk nye og uerfarne opdrættere - på egen hånd beslutter at racen bar brug for nye gener og så parrer ud i flæng til flere forskellige racer. Hvis en race er i krise ( og det er somalien ikke - vi har en stor genpulje da vi jo har en søskende race at parre ud til for uden vores egen) - så bør det være f.eks. Breed Councils i de forskellige organisationer der går sammen om at løse problemerne. Hvis dette kræver udparring til anden race - så bør det være noget som flertallet af opdrættere i racen går sammen om - ikke at en eller to små opdrættere et eller andet sted går i gang med. Det er i den grad manglende respekt for både racen og andre opdrættere af racen og ja, jeg mener stadig at det gøres fordi det er det “nemmeste” for lige den opdrætter der tager denne beslutning. De fleste racer har “obskure” linier - linier der ikke er top vindende og som ikke er særlig meget brugt pga dette - som typisk kunne bruges som udavl hvis dette var behovet. Og SKAL der udavles - så bør man jo have professionel hjælp til at finde den rigtige race, finde ud af hvilke nye genetiske sygdomme man så indfører og hvordan man styrer dette udavlsprogram. Ikke noget en enkelt opdrætter i Rusland eller hvor det nu er kan gå i gang med.
HVIS det skal gøres ordentligt.