Godbidder til allergi kat?

Jeg har jo Teddy herhjemme, som har foderallergi: han får simpelthen store sår på hals, nakke og ned af brystet af foder som han ikke kan tåle :frowning:
Til daglig får han tørfoder James Wellbeloved med lam og ris, og forskellige varianter af Bozita vådfoder.

Jeg er for nogle uger siden gået i gang med at klikker-træne ham, men problemet er, at de godbidder som han syntes er lækkker-lækker, dem kan han ikke tåle. Jeg har købt mange forskellige efterhånden, men han ser ud til at få sår af dem alle sammen.

DERFOR: Er der nogle med allergi-katte som har gode erfaringer med bestemte godbidder? :slight_smile:

Har du fået indkredset, hvad det er, han ikke kan tåle:? Hvis ja, er det nemmere at komme med ideer, hvis vi også ved, hvad det er;)

Ja det har du helt ret i, men nej… det har jeg ikke :tihi:
Han har fungeret så fint på sin JW og Bozita, at jeg faktisk ikke har kigget så meget på indholdsfortegnelser, men har mere gået efter at købe forskellige smagsvarianter.
(Som det nok fremgår, så har jeg ikke spor forstand på det her :ups:)
Jeg troede på et tidspunkt at det var kylling han ikke kunne tåle, men det går fint med vådfoder med kylling i.

Jeg ville klart overveje, at give ham tørfoderet som godbidder - hvis han altså er rimelig glad for det?

Hvis han får Bozita har han næppe kyllingeallergi.
Men måske han er en af dem, der tåler det i mindre doser.

Hvis du vil teste for kyllingeallergi, kan du give ham ren kylling et par dage - så bør han reagere, hvis det er det han ikke tåler.

Jeg ville overveje slet ikke at give ham godbidder - mine katte lever fint uden;)

Thrives har godbidder der er lavet af ren kylling. Meen - min allergiker, som de er købt af hensyn til, vil ikke røre dem :wink: De to andre derimod, vil slå ihjel for dem :doh: :doh:
Men det var da et forsøg værd?

Ang. allergi - forskellige smagsvarianter hjælper ikke. de fleste ting indeholder kom en bitte lille smule af det, de er “opkaldt” efter. Resten - op til 96% af foderet - er alt muligt andet, så du er nok nødt til at finde noget med meget få ingredienser og nærstudere deklarationer…
Kig på, hvad der var i det han slog ud på og hvad der er i det han kan tåle (så har du allerede en positivliste, du kan arbejde ud fra)

Han er meget glad for sit tørfoder, så det kunne da godt være man kunne snyde ham ved at give ham det som godbider også :tihi:

[QUOTE=Vivi_Fletcher;721970]Hvis han får Bozita har han næppe kyllingeallergi.
Men måske han er en af dem, der tåler det i mindre doser.

Hvis du vil teste for kyllingeallergi, kan du give ham ren kylling et par dage - så bør han reagere, hvis det er det han ikke tåler.[/QUOTE]
Skal det være rå kylling? Og er der forskel på om det er bryst eller et lår?

Det gør mine nu også, men til at klikkertræne fungerer det nu meget godt med noget lækkert som han kan “arbejde” for :slight_smile:

[QUOTE=Ann R;722119]Thrives har godbidder der er lavet af ren kylling. Meen - min allergiker, som de er købt af hensyn til, vil ikke røre dem :wink: De to andre derimod, vil slå ihjel for dem :doh: :doh:
Men det var da et forsøg værd?

Ang. allergi - forskellige smagsvarianter hjælper ikke. de fleste ting indeholder kom en bitte lille smule af det, de er “opkaldt” efter. Resten - op til 96% af foderet - er alt muligt andet, så du er nok nødt til at finde noget med meget få ingredienser og nærstudere deklarationer…
Kig på, hvad der var i det han slog ud på og hvad der er i det han kan tåle (så har du allerede en positivliste, du kan arbejde ud fra)[/QUOTE]
Hehe er det ikke bare så typisk katte? :tihi: Jeg vil prøve at købe dem med næste gang jeg bestiller fra zooplus :slight_smile:

Du skal køre eliminationsdiæt på ham, dvs. at du skal skære totalt ned på hans proteinkilder, for at udrede hans allergi. Giv f.eks. kun James W i en periode (det indeholder næææsten ren lam). Bliver han helt pæn af det, så prøver du i en periode at give ham ren kyllingevådfoder og ser, om han reagerer på dette. Bozita indeholder store andele svinekød og kylling, så jeg ville ikke bruge det til at teste med, det er et alt for mixet produkt. Først når du har testet ham fri for alle ingredienserne i Bozita, et af gangen, ville jeg indføre det igen.

Jeg har lige fået sådan nogle kattespaghettier hjem med den seneste sendig fra Zooplus. De er lavet af “håndplukket svinetarm” (:tihi:), som er lufttørret, og der skulle ikke være tilsat noget af nogen art. Ifølge omtalen skulle de også være gode for både tænder og fordøjelse.

Jeg har afprøvet dem på kattene, og de synes rigtig godt om dem. Jeg synes til gengæld ikke rigtig godt om lugten, men jeg tror nok, det måske er noget af det, kattene godt kan lide :høhø:

Der står, at de er velegnede til allergikatte - men det kan man jo ikke altid være helt sikker på. Det kan jeg så ikke svare på, da ingen af mine har den slags problemer. Heldigvis!

He - deklarationer er altså en sjov ting. Jeg ved stadig ikke hvad “Swedish meat” er :uha: - men det er i Bozitas tørfoder… (hakket svensker?)

Mon ikke de bare gerne vil gøre opmærksom på, at det er kød fra svenske dyr :tihi:

(Og dermed lever op til en bestemt standard).

[QUOTE=galath;722841]Mon ikke de bare gerne vil gøre opmærksom på, at det er kød fra svenske dyr :tihi:

(Og dermed lever op til en bestemt standard).[/QUOTE]
Sikkert. Men resten er en helt normal deklaration, specificeret med de kød- og korn-ting der nu er i… :gruble: Så det ser lidt sært ud…

Ingredients:
wheat, chicken protein meal, rice, lard, Swedish meat (min. 4%), animal fat, chicken broth, minerals, bone meal, molasses yeast,

Ren kylling er ren kylling - uanset om det er råt eller kogt og hvorfra på kyllingen det sidder :slight_smile:

Men det du skal overveje, er om du vi forsøge at finde frem til, hvad der fremkalder allergien eller om du vil gå modsat og finde ud af, hvad han kan tåle.

Jeg beklager at hijacke tråden men jeg har lige et spørgsmål til trådstarter. Nu da du ved at din kat er allergiker vil jeg lige høre hvor hurtigt han slår ud med sår efter at han har fået noget han ikke kunne tåle ? Snakker vi dage eller uger ? Vi har måske fået en allergi kat men ingen ide om hvordan allergi udmønter sig på en kat.

Kamilla: Den er erfaring jeg har med min allergikat - og det jeg har læst fra andre herinde - er at det desværre er ekstremt individuelt. Både med hvad reaktionen er, og hvor hurtigt den ommer. Dog tror jeg typisk det handler om timer eller dage, nærmere end uger. Man skal dog huske på, at foderallergier opstår - så det kan sagtens (og vil typisk være noget), som katten godt har kunnet tåle tidligere. Min Amira reagerer jo på lidt af hvert af foder og medicin, og hun reagerer forskelligt, an på hvad det er. Men jeg kender hende jo efterhånden, og har været god til at gætte, hvad hun har haft reageret på, og der synes jeg ret hurtigt, at jeg kan konstatere bedring, selvom der selvfølgelig går nogle dage før evt. sår læger. Senest ser det ud til, at hun har haft reageret på HUSK med kløe (men ellers får hun typisk sår, enten på læber, næseryg eller ben, men har også fået på et øre pga. Metacam) - jeg skal lige have gjort op med mig selv, om det er værd at provokere hende igen, for at være sikker.

Mange tak for alle jeres gode råd, svarer lige på er udpluk af dem :slight_smile:

Pinvu: Tak for hjælpen, det lyder til at være ganske ligetil. Det er nok en god ide at finde ud af hvad præcis han ikke kan tåle :slight_smile:

galath: Dem vil jeg da lige prøve at bestille med næste gang jeg skal have fra zooplus, stanken må jeg tage med :tihi:

Kamilla: Foderallergi kan se forskelligt ud fra kat til kat, så det er ikke sikkert at Teddys allergi udmønter sig på samme måde som hos din kat :slight_smile: Men vi taler om meget få dage efter han har fået foder han ikke kam tåle, til at han kradser og kradser indtil han får et sår.
Der er flere med allergikatte herinde som har gode erfaringer med James Wellbeloed tørfoder med lam og ris :slight_smile:

Takker for svar begge to. Det er heldigvis noget tid siden hun har haft sår men nu har hun jo også lige været på en måneds skånekost for at få maven i orden, så nu må vi se nu hvor hun begynder at få fast kost igen. Jeg håber at hun kan tåle det nye foder fra rigtigkattemad.dk vi har købt til hende, ifølge sælger skulle det være allergi venligt.

Allergivenlig er bare sådan en underlig betegnelse. Den påberåbes ofte af producenter, der ikke bruger f.eks. soya-produkter eller tilsætningsstoffer, der kan være problematiske. Men sjovt nok synes jeg bare ekstremt sjældent, at det er disse problemer vi ser hos kattene, når man læser om folks opdagelser. Uden at vide ret meget om hunde, så har jeg dog en opfattelse af, at man alligevel oftere ser f.eks. lagermidereaktioner hos disse. Ved kattene ser det derimod ud til ofte at være animalske proteiner, der giver problemer, med kylling som super klassiker, men også f.eks. fisk. Og så kan foderet være nok så ‘allergivenligt’, hvis det indeholder det, som den pågældende kat lige præcis ikke kan tåle.

Jeg er ikke trådstarter, men jeg har en multi-foderallergiker.
Det du spørger om, der ikke altid til at sige. Der findes flere typer allergi (luftbåren, foderallergi, loppespytallergi) og der findes flere slags reaktioner i kroppen på allergi.
Nogle foderallergier giver øjeblikkelige symptomer, som regel i mund, næse og hals. Det er dem, hvor katten fræser rundt og klør og slikker febrilsk på halsen. Men andre skal først aktivere en kædereaktion i kattens krop, og så kommer reaktionen efter 1-2 døgn typisk. Her er den type den, hvor poterne bliver revet i stykker og pelsen klasker og bliver fuld af skæl. Men hvad der giver hvilken reaktion hos den enkelte kat, det er meget individuelt, så det er svært at give en præcis beskrivelse.
Og så er der astma, der kan være allergisk, men ikke altid er det - det giver åndenød og hoste.

Men helt generelt:
Foderallergi giver kløe, overdreven slikning og sår, især på hals, bryst, nakke og ansigt, evt poter og mave, gener i næse og mund. Sjældnere opkastninger og diarre.
Luftbåren allergi (pollen, skimmel, støv) giver astma med hoste og åndenød og/eller nysen, løbende øjne (høfeber).
Loppeallergi giver voldsom kløe og sår nederst på ryggen og ved haleroden.

Og så er jeg enig i at “allergivenlig” er noget vrøvl. Allergi kan være overfor så mange ting, at jeg vil påstå at alle slags foder kan give allergi. Her i huset er netop allergifoder ofte virkelig allergifoder… altså vældig allergifremkaldende, fordi der tit er meget fiskeolie i, og tit ærter… :wink: