Gode råd mod hård og tynd mave modtages gerne

Gode råd mod hård og tynd kattemave modtages gerne. Og der må gerne grines når i læser det.

Lille Emil har altid haft en hård mave og leverer nogle små hårde knolde. For et par uger siden blev det så hårdt at han ikke kunne komme af med det. Jeg kunne rundt omkring på gulvtæpperne finde små knolde så hårde som sten om morgenen. Fra tidligere katte har jeg erfaring med kattemalt som har hjulpet, så jeg spurgte dyrlægen om det var en go íde, hvilket hun kunne bekræfte. Jeg synes også det hjalp lidt, men nu er den igen for hård hans mave. Han er jo en lille fyr der ikke spiser meget, og er desuden blevet meget kræsen. Jeg gir dem Royal Canin tørfoder, hvor jeg blander 3 slags. De har også altid fået R/C og Hills vådfoder, men jeg har været det meste igennem nu, for at finde noget vådfoder Emil kan li’. Lidt Sheba med kylling ryger ned, men han er også begyndt at tage en mundfuld Iams vådfoder.

Min store Tjalfe har en sart mave, og der skal ikke megt til før der kommer en gang tynd mave. Han er p.t. lidt på slank, så maden skal fjernes siger dyrlægen, men hvem kan stå for de skrå øjne, når jeg prøver mig lidt frem med Emil. Det blir dog altid blandet i hans Royal Canin foder. I sidste uge havde han en dag, hvor han var lidt uheldig at tabe lidt her og der. Halvblødt, som jeg selvfølgelig trådte i med strømpesokker. I dag sætter jeg mig til rette med morgenkaffe, fodbad, og Glamour og Hortonsagaen på videoen. Nu skal der hygges. Jeg hører Tjalfe går på bakken, og pludselig kommer han løbende ind med Emil bagefter. Han lugtede frygteligt, så jeg var klar over det var tynd mave. Da han vender om er hele bagpartiet, siderne og lårene smurt ind i tynd mave. Stakkels Tjalfe kan ikke li det og løber rundt i lejligheden og ryster sig som en hund. Han har jo en kæmpe pels, så der var noget at hænge fast i. Jeg må droppe morgenkaffen, lukke Emil inde i soveværelset, og ha fat i ham. Først prøvede jeg med køkkenrulle, så blev han vasket, og jeg må vist klippe ham lidt når han er helt tør. Der var tynd mave alle steder, på gulvtæpperne, og sprøjtet op på gardinerne og andre ting fordi han rystede sig.

Sikke en søndag. Kattene har det fint, men maverne er lidt i uorden. Gode maveråd modtages med kyshånd.

Jeg har kattemalt og pro-kolin.

Sikke et gedemarked …
Hård mave, du skal sørge for din kat drikker meget - vanskåle placeret flere steder. Rå kalvelever kan gå gang i maven, er det rigtig slemt lidt parafinolie. Han kan med fordel fodres med vådmad frem før tørkost.

Den tynde mave, er det en engangsforestilling, ville jeg tage den lidt med ro - går det ikke væk skal årsagen findes, og dem er der mange af. Ellers kan du give den kat kogt lever - det stopper.

Tak for råd. De vil ikke ha rå lever nogen af dem, men det kan da være hvis jeg koger det, at Tjalfe kan li det. Ja det med vand er svært, for de drikker jo kun når de selv vil. Har nu lige været nede efter A38, som jeg vil prøve også.

Tak for rådene!

de drikker mere hvis de møder skålene på deres vej end hvis de bare har en

Zoolac skulle også hjælpe på at få gang i maven… Kunne da godt forestille mig det måske kunne hjælpe den hårde af de to maver :wink:

Zoolac virker begge veje.
Kan du ikke få dem til at spise det, så gnid det ind i pelsen på forbenene. Sådan noget puha vil man nemlig ikke have sidende, så det skal slikkes af.

Knus Elin

Skåle med vand der er anderledes end dem de normalt drikker af kan også lokke dem til at drikke mere.

Godaften.

Jeg ved ikke om problemet har løst sig men ville lige komme med forslag der har virket på min kat.

Hård mave: A/D våd kost til katte der er ved at komme sig over sygdom, det virker som om der er olie i maden. Ellers fik min mors kat engang olie og vand blandet i vådmaden. Den hårde metode er at tage en sprøjte og tvinge 100 - 150 ml vand i katten i 1 - 2 dage så systemet kan få tilført lidt vand (gør det med vandet et andet sted end der hvor i hygger, så katten stadig vil putte bagefter)

Tynd mave: Du kan lade katten faste i en dag, men stadig sørge for at den får rigeligt med vand, det kan jo sagtens være en mindre forgiftning som den skal have ud af kroppen. Men måske ikke hvis der er blod med i afføringen, det er jeg ikke helt sikker på.

Men mit bedste råd er at få skyllet systemet godt og grundigt igennem.

jeg krydser fingre for at det hele går godt!!!

Det vil jeg prøve med flere skåle. Tak for svaret.

Jeg må vist ha fat i noget Zoolac, kan se der er flere der anbefaler det. Tak for svaret.

Jeg må ha sat nogle skåle her og der. I dag har jeg slet ikke set nogen af dem drikke vand. Tak for svaret.

[QUOTE=Bamse;53225]Godaften.

Jeg ved ikke om problemet har løst sig men ville lige komme med forslag der har virket på min kat.

Hård mave: A/D våd kost til katte der er ved at komme sig over sygdom, det virker som om der er olie i maden. Ellers fik min mors kat engang olie og vand blandet i vådmaden. Den hårde metode er at tage en sprøjte og tvinge 100 - 150 ml vand i katten i 1 - 2 dage så systemet kan få tilført lidt vand (gør det med vandet et andet sted end der hvor i hygger, så katten stadig vil putte bagefter)

Tynd mave: Du kan lade katten faste i en dag, men stadig sørge for at den får rigeligt med vand, det kan jo sagtens være en mindre forgiftning som den skal have ud af kroppen. Men måske ikke hvis der er blod med i afføringen, det er jeg ikke helt sikker på.

Men mit bedste råd er at få skyllet systemet godt og grundigt igennem.

jeg krydser fingre for at det hele går godt!!![/QUOTE]

Jeg gir dem altid lidt olie ned i tørfoderet, men bare 5 dråber. Det med vand er et problem. Nu har jeg sat A38 også, men der har ikke været flere uheld med Tjalfe. Tak for svaret.

Kan hjælpe med et forslag til tynd mave:
Kogt sej-filet most op med lidt kartoffel - den eneste kost katten må få i 1-2 dage. Har brugt det til vor hankat som efter gentagne pencilin-behandlinger fik tynd mave. Han fik fiskeretten 2-3 gange dagligt og ikke andet - og vupti - allerede efter 1 døgn var afføringen ved at blive normalt.

De følgende dage fik han så halv fiskeret - halv alm. tørkost/dåsemad - og så var det fint igen. Fiskeretten skulle ikke være så hård ved maven.

[QUOTE=HanneJ;53298]Kan hjælpe med et forslag til tynd mave:
Kogt sej-filet most op med lidt kartoffel - den eneste kost katten må få i 1-2 dage. Har brugt det til vor hankat som efter gentagne pencilin-behandlinger fik tynd mave. Han fik fiskeretten 2-3 gange dagligt og ikke andet - og vupti - allerede efter 1 døgn var afføringen ved at blive normalt.

De følgende dage fik han så halv fiskeret - halv alm. tørkost/dåsemad - og så var det fint igen. Fiskeretten skulle ikke være så hård ved maven.[/QUOTE]

Det lyder godt. Jeg har en anden gang prøvet med kogt torsk til ham. Tak for rådet.

selvfølgelig forudsat at der ikke er tale om en infektion, så kan kogt usaltet kylling blandet med kogte ris og tilsat lidt sukker og tilsidst blendet (i lidt vand fra kyllingen) også hjælpe mod tynd mave.

når maven er i uorden så kan der være lidt vanskeligheder med at optage næring fra maden hvorfor vi plejede at blende det til vores hundehvalpe når de fik dårlig mave… det kunne redde en tynd mave på 1-2 dage og samtidig sikre at de fik væske nok og at de ikke tabte sig under redeligheden…

held og lykke :slight_smile:

-kramer

Jeg har også en som har tynd mave engag imellem, og jeg har stor glæde af Zoolac. Derudover giver jeg råt hakkede oksekød blandet med havregryn…

Ved tynd mave her i huset, bruges følgende fremgangsmåde;

Eneste der fodres med er ET foder - dvs grundfoderet i een variant
Zoolac - først 5 ml og derefter 2 ml to gange om dagen til det er stoppet (til store katte)

Først når maven er helt tip top og har været det længe, kan der igen fodres med flere typer, og guffer m.m. -thumbs

Forstoppelse og hård mave prøves forhindres med hairball foder, der er noget mere fiberholdigt end almindeligt foder + kattemalt når det er rigtig slemt. Desuden børster vi meget i fældeperioder, så det ikke er pels der giver forstoppelse :slight_smile:

Jeg vil tro at et mere fiberrigt foder vil kunne hjælpe både den med tynd mave og den med hård mave -thumbs

NEEEEEEEEEEJ nu er det blevet min tur til at have en kat med tynd tynd mave, Ninja har haft det en enkelt gang før fordi hun ikke kunne tåle sovs(de havde fået en lille klat rester da den stod på brun sovs,kartofler og medister, men har ikke fået den slags siden) men nu er den rigtig dum hendes mave,det løber bare ud af hende når hun går og hun kan af gode grunde ikke ligge på skødet af mig som hun plejer når det løber ud af hende, for det er dælme ikke lækkert at få på tøjet…Jeg har det virkelig dårligt med at holde hende lidt på afstand fordi de alle sammen plejer at komme med i seng og ellers altid putter hos mig når jeg sidder i sofaen eller ved computeren, ja de går selv med på toilettet…Hvad kan jeg gøre for hendes MEGET tynde mave for hvis der er en hurtig løsning på problemet vil jeg blive glad, ellers ender vi hos dyrelægen igen og det er altså alt for dyrt at rende flere gange om måneden…

Min dyrlæge har flere gange anbefalet mig at bruge HUSK til katte med maveproblemer.
Det købes i Matas eller større supermarkeder - og virker både til tynd og hård mave.
Vær dog opmærksom på, at katten skal have rigeligt vand i forbindelse med.

Mod tynd mave, hvor det er en ubalance, atså ikke bakterielt, parsitter, orm eller lignende er IAMS Hairball (tørkost) formidabelt - det og kun det. Det foder der har det højeste fiberindhold, også mere end dyrlægens diæter.

Også fantastisk i forbindelse med behandling hvor årsagen er fundet.