Goldtreat

Vores Frederik har lige fået konstanteret HD:ked:. Vores dyrlæge mener at, guldbehandling ville være den bedste behandling for ham.
Jeg vil gerne hører om i har nogle erfaringer med GOLDTREAT:?

Det er bare en rigtig træls situation at stå i, men trøst jer med at i er i gode hænder…mange tanker herfra.

Øv, det er en træls diagnose. Som du måske ved har vores 2 cooner det også, men den ene i mindre grad end den anden.

Vores dyrlæge foreslog også goldtreat, men vi fravalgte det bevidst, da der ikke er ret høj succesrate. Vi havde desuden lige været til JYRAK seminar i Horsens og hørt om bla. HD, hvor Susan Little havde fortalt om, at man kan bortoperere hoftehovedet, så det valgte vi i samråd med vores dyrlæger. Vi har ikke fortrudt det så meget som ét sekund, og Mercedes har det fremragende nu!

Hvis du vil vide mere så bare skriv :slight_smile:

Hov forresten, i hvilken grad har han HD? Og er det lige slemt på begge hofter?

Jane, det er samme dyrlæge som dig, vi bruger.
De mener at det er den bedst løsning. Jeg har tænkt på at hvis det ikke virker, ville man jo altid kunne få ham opereret senere.

Venstre side er værst men det er i begge. Ved ikke hvad grad, men de sagde svær HD

[QUOTE=irene;550244]Jane, det er samme dyrlæge som dig, vi bruger.
De mener at det er den bedst løsning. Jeg har tænkt på at hvis det ikke virker, ville man jo altid kunne få ham opereret senere.[/QUOTE]

Er det? Jeg troede, at I brugte den anden i Kolding.

I skal bare vide, at med Goldtreat, så skal han også i narkose, og behandlingen er næsten lige så dyr som operation, samtidig med at succesraten ikke er særlig høj (og det var vores dyrlæger, der fortalte os dette).

Det er Mette Kallesen, der har opereret Mercedes’ hofte i øvrigt - det var heldigvis kun hendes ene hofte, der var operationskrævende.

Vi har skiftet og det var i forbindelse med årlig vac, det fandt ud af at han var øm. Så han var oppe og blive røgentfotograferet i dag, så vi kunne finde årsagen.
Ps. vi har skiftet dyrlæge fordi de er bedre til tænder deroppe.

Ja ok :slight_smile: Jeg vil i hvert fald anbefale operation, hvis det er svær HD. Det gik meget nemmere, end vi havde frygtet, og hun var forbavsende hurtigt ovenpå igen.

Det er bare sådan en god operation, man forbavses til stadighed over hvor godt det går ovenpå sådan en tur! Jeg ville ikke tøve et øjeblik, hvis det var dyrlægens forslag. Gold treat er jo en dyr mulighed, der ville jeg tøve mere fordi #1 mine penge vokser ikke på træerne og #2 til den pris ville jeg foretrække større chance for succes.
VH
Susanne

Vi har også to halv brødre som har det , den ene af dem havde kun problemer med den ene hofte men meget slemt vi opdagede det da han brækkede hoften 1½ år gammel .
Så der valgte vi at får opereret lårbenskuglen væk .
Det har vi aldrig fortrudt . Her 2 år efter har vi stor og glad dreng som ingen problemer har .

Hans halv bror kan vi ikke hjælpe .Vi havde snakket om guld , men dyrlægen siger det vil ikke have noget virkning .
Da Charlie slet ingen hofte skål har , og lårbenskuglen ligger så langt væk fra det som skulle være hofteskåle på begge sidder , at de ikke vil skure må hinanden.
Så at fjerne lårbenskuglen vil heller ikke hjælpe . Det er hans muskler der holder ham oprejst .
Lars Audell mente det var en af de slemmest hd han havde set endnu.
Nu er Charlie 3 år det blev opdaget da han var 1 år , da der blev taget røgen billede af ham for en sikkerhed skyld , pga Spike havde det .
Ind til videre viser han ingen problemer, og den dag der viser sig problemer må han sove ind.

Men det kommer også an på hvor slem det er hos jeres Frederik om guld måske kan hjælpe.
Vi har bedst erfarring med operation.

[QUOTE=Susanne W;550254]Det er bare sådan en god operation, man forbavses til stadighed over hvor godt det går ovenpå sådan en tur! Jeg ville ikke tøve et øjeblik, hvis det var dyrlægens forslag. Gold treat er jo en dyr mulighed, der ville jeg tøve mere fordi #1 mine penge vokser ikke på træerne og #2 til den pris ville jeg foretrække større chance for succes.
VH
Susanne[/QUOTE]

Vi fik Mercedes opereret tirsdag, hvor hun så kom hjem sidst på dagen. Resten af tirsdag og hele onsdag lå hun på et tæppe i soveværelset med bakke, mad og vand i umiddelbar nærhed. Torsdag morgen brillerede hun så lige ved at stavre hele vejen igennem huset og ud i haven, hvor Flemming var, for hun gad da ikke ligge derinde alene :slight_smile:

Her vokser pengene heller ikke på trærene, men så må vi bare sparer på os selv. Vi vil det der er bedst for Frederik.
Vi prøver med 10 dage på Metacam, så vi kan se hvordan han er når han er smertefri. Så kan vi jo også se om guldet virker, hvis/når han får det ind.

Jeg fik for ca. 10 år siden opereret en bimsepige, der viste sig at have en knoglecyste, så lårbenshovedet måtte fjernes. Hun gik også dagen efter. Godt nok lidt skævt, og i nogle dage var jeg bange for, at hun ikke rigtigt ville få noget ud af operationen - men pludselig efter 14 dage var det som om noget klikkede på plads, og så skal jeg da ellers love for hun kunne suse op og ned af trapper igen :slight_smile: Og jeg så Eva´s Diego, da Michael Schaap på Bygholm havde opereret ham - damned, det var pænt arbejde!! Lillebitte sår, og allerede dagen efter vimsede han rundt i røntgenrummet og hoppede selv op på en stol! Skulle jeg nogensinde have skiftet en hofte, så vil jeg næsten foretrække, at det blev lavet på dyrehospitalet fremfor i det offentlige :høhø:
VH
Susanne

Her er Ronja Røverdatter efter hun havde fået hoftehovedet skåret af - ikke på grund af HD men Calve-Legg-Perthes. Hun kom sig hurtigt og fungerer fint.

Iøvrigt Irene - har du ikke før haft en kat der fik afmonteret hoftehovederne?

Lige et par billede efter Spike var kommet hjem.

Jo, Tulle. Efter hun bliv kørt ned,det var i begge ben på en gang.

Jeg har Diego, der har fået fjernet hans ene hoftehovede, da han brækkede hoften… Han har så i øvrigt fået guld lagt ind i den anden hofte. Ikke fordi den fejler noget, men for at forebygge evt. slidgigt som følge af den manglende hofte… :slight_smile: Selve operationen klarede han rigtig fint… Desværre blev han senere syg af anden årsag, og det har derfor taget rigtig lang tid for ham at genopbygge alle de muskler han endte med at mangle…

Jeg synes, det er værd at nævne, at man faktisk så småt er ved at gå væk fra at bruge guld i hoften på mennesker, fordi man ikke ser nogen reel virkning ved det.

sådan lige - kan man finde noget info om det med at fjerne hoftehovedet?
Jeg tænker bare, fjerner man knoglen og håber på at musklerne kan opretholde gå funktionen? eller påsættes der noget på lårbensknoglen igen, så den har støtefunktion op i hofteskålen igen? Eller falder enden af lårbensknoglen op i hofteskålen? mangler virkelig et “indre billede” af, hvordan det ser ud rent anatomisk bagefter!

Kan ikke lige gennemskue, hvordan det fungerer, når man jo nærmest fjerner et led (man fjerner jo i hvert fald den funktion ledhovedet har i hofteskålen)
så man må jo fjerne noget stabilitet?